Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor roterer rumraketten?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor roterer rumraketten?

Tobias Due Munk vil gerne vide, hvorfor rumfærger roterer under opsendelsen:

Jeg så lige en film med opsendelsen af Atlantis-rumfærgen. Hvorfor roterer den under opsendelsen? Er det fordi vægtfordelingen er asymmetrisk, så selve rumfærgen "falder" ned under den primære brændselstank, eller er det tiltænkt for optimal løfteevne?

I så fald, hvordan styres bevægelsen: med rumfærgens vinger (flaps), eller med raketmotorerne?"

Kunstingeniør Peter Madsen, der tidligere har konstrueret en ubåd, og som nu er ved at bygge et hjemmelavet rumskib, svarer:

Der er flere grunde til, at rumfærgen gennemfører en rulning. Omtrent et minut inde i opsendelsen er de kræfter, der virker på fartøjet, allermest voldsomme - det kaldes MAX Q - og rulningen om på ryggen hjælper til at fordele belastningen på en måde, som er mere optimal for rumfærgestakkens mekaniske struktur.

En anden grund er at selve opsendelsesrampen ikke kan drejes, og flammegraven og gantryét har en fast geografisk orientering. Roll-manøvren retter fartøjet ind til den specifikke bane, som en given mission kræver. Rampe 39A og 39B er arvegods fra Apolloprogrammet og ikke som sådan designet til deres nuværende brug.

Endelig flyver rumfærger i kredsløb ofte med ryggen nedad - mange af rumfærgens instrumenter og kommunikationen fungerer bedst i den stilling - og, nå ja, det giver også besætningen den bedste udsigt.

Rumfærgen gennemfører sin roll-manøvre ved, at såvel dens egne indbyggede motorer (SSME) er kardansk ophængt og kan drejes - og ved at de to meget store dyser på SRB raketterne også kan drejes.

Dette sker ved hjælp af hydraulik. I de to SRBére har man således indbygget hydraulikpumper, som forsyner hydrauliske cylindre, der drejer dyserne. Hvor meget og hvordan beregnes hele tiden af rumfærgens fem styrecomputere ud fra data fra fartøjets inertialplatform.

De aerodynamiske flader er i denne fase parkeret og låst. De er først i brug under den sidste fase af landingen - under re-entry og i den tynde atmosfære over 50 km er det rumfærgens små styreraketter, der holder orienteringen.

Tobias Due Munk vinder to billetter til Danfoss Universe for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfra kommer titlen "Kunstingeniør" Er det noget ing.dk har fundet på?
Når man gennem nogle år, via medierne, har holdt øje med fænomenet Peter Madsen, er der et mønster som kunne tyde på, at vi har med en ny Ellehammer at gøre.
Ingeniør er jo ikke en beskyttet titel, men kunstingeniør lyder dog en smule søgt.
Hvis man søger på æresdoktor er nettet fyldt med disse. Men burde ing.dk ikke istedet krone Peter Madsen til æresingeniør?
Via tv-programmet Store Nørd på DR, har Peter Madsen jo vist evner som ingeniør og iøvrigt underspillet reklameret for opfinder/ingeniør-genet i en ellers sjældent grad, ej tidligere set på TV.
Se i øvrigt nedenstående link som pt. giver 0 hit på æresingeniør:
http://www.google.dk/search?hl=da&q=%C3%A6...

  • 0
  • 0

Casper Lyhne...

Jeg er uddannet INGENTING. Jeg understreger dette ganske ofte og i alle sammenhænge hvor det er relevant.

Er det så sådan at hvis man er uddannet INGENTING så kan man INGENTING og ved INTET ?

Jeg har lavet større og mindre projekter siden jeg var 8 - 9 år og min tur gennem uddannelses systemet blev fra min side designet til at opnå den fornødne knowhow til at understøtte projektarbejderne, ikke for at opnå en certificering i forhold til arbejdsmarkedet. Af den grund er jeg formelt set et NUL.

Fra gym og frem havde jeg dog min gang på maskiningeniørstudiet, som dengang havde et halvt års metalfaglig forskole og et halv års praktik. Efter nogle år det studie skiftede jeg over til Maskinmester uddannelsen, som indledes med halvandet års metalfagskole / praktik. Jeg var i et år hos en opfinder i Rødovre og lærte at dreje og bygge specielmaskiner. Aften og weekend gik i samme værksted med bygning af vædskeraketter og en enkelt Stirling motor.

Efter nogen tid med ellære og hydraulik, skibsmotorlære og skibs ditten datten på Maskinmesterskolen kom jeg minsanten i lære som kleinsmed og tog svejse certikat.

Så byggede jeg tre ret velfungerede ubåde. Nu bygger jeg så raketmotorer som indtil videre synes meget pålidelige.

Jeg skylder i den sammenhæng stor tak til DARK, Dansk Amatør Raket Klub, som i fem år lagde ryg og testbænk til mine forsøg mens de forsøgte at lære mig noget om ingeniørmæssig metodik ved udviklingsarbejde. Måske min aller bedste læreplads.

Men jeg kan formelt set INGENTING og ved INTET om noget som helst.

Jeg har konstateret at min passions drevne livsstil deles af mange inden for den lidt alternative kunstverden - f.eks. N55, se www.n55.dk

Det til forskel for den profit drevne model som de fleste mennesker kører og som b.la. bygger på uddannelses certifikater.

For at undgå at give denne lange forklaring har jeg tilladt mig at opfinde ordet "kunstingeniør" som dækker over en person som bruger ingeniørvidenskaben og matematikken til glæde og inspiration for andre uden hensyn til profit eller patent mæssige forhold.

Peter Madsen

  • 0
  • 0