Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor drejer vindmøller altid med uret?

Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor drejer vindmøller altid med uret?

Jens Krabbe har bemærket, at alle vindmøller drejer den samme vej. Hvorfor? Og har det altid været sådan? Få svaret i denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet.

Jens Krabbe har bemærket, at alle vindmøller drejer den samme vej. Hvorfor? Og har det altid været sådan?

Hvorfor drejer alle vindmøller med uret?

Jeg har endnu ikke set en vindmølle, der drejer mod uret. Jeg kan godt se, at når man en gang er begyndt at bygger mange møller, så laver man ikke radikalt om i designet blot fordi man kan.

Men er der en årsag (aerodynamisk eller fysisk) til at vindmøller drejer med uret fremfor mod uret?

Chief Technology Officer Henrik Stiesdal og Senior Researcher Erik Grove-Nielsen fra Siemens Wind Power svarer:

Gammeldags vindmøller løber venstre om, og moderne møller løber højre om (med uret, set fra vindsiden). Og der er faktisk en god forklaring på begge dele.

En klassisk vinge på en gammeldags vindmølle består af en træbjælke, som på forkanten i bevægelsesretningen har en fast beklædning, vindbrædderne, og som på bagkanten har et gitter, hvor sejlet bredes ud. Gitteret består af nogle tilspidsede stokke, som fastholdes i gennemborede huller i vingebjælken og er slået i fra forkanten.

Ved udskiftning af stokkene kunne mølleren klatre op ad en nedadrettet vinge nedefra og bruge stokkene som en slags stige. Rotorens hældning bagud medførte, at opstigningen rent praktisk måtte gøres på vingens vindside, hvor "stigen" hældede bekvemt som en rigtig stige. For en højrehåndet person var det lettest at slå stokkene i fra højre, og derfor kom de til at rage ud til venstre. Og når en nedadrettet vinge har bagkanten til venstre, kommer den til at løbe venstre om.

Sidst i 1800-tallet kom nye mølletyper til, klapsejlerne og vindroserne. Klapsejlerne fulgte traditionen med venstre om, selv om konstruktionen var ny. Vindroserne, som blev bygget efter amerikansk forbillede med mange små vinger, løb derimod for det meste højre om.

I den moderne vindkrafthistorie herhjemme markerede de første møller deres tilhørsforhold til fortidens traditioner. Som på tidligere møller med få vinger løb både Tvinds allerførste 11 kW mølle, PTG møllen, og de første kommercielle møller bygget af Chr. Riisager, venstre om.

Den første uafhængige vingeleverandør herhjemme var Erik Grove-Nielsen, som i 1977 startede en lille virksomhed, Økær Vindenergi, på basis af en 4.5 m PTG vingeform lånt fra Tvind. I begyndelsen af 1978 ønskede Preben Maegaard, senere leder af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, en større og bedre vinge, og Erik udviklede derfor en ny 5 m vinge. Det var nærliggende at udføre den med den velkendte omløbsretning, venstre om som 4.5 m Tvind-vingen, men ved en snak over køkkenbordet fik Eriks kone Tove ham overbevist om, at han skulle markere sin selvstændighed i forhold til, hvad de begge så som "klosteret" på Tvind, og lade den køre den modsatte vej. Og sådan blev det.

De højreløbende 5 m vinger fra Økær Vindenergi, og en senere større udgave på 7.5 m, blev anvendt på de fleste af de tidlige industrielle vindmøller efter Riisagers, herunder navnlig Vestas, Nordtank, Bonus og tyske Enercon. Der var på samme tid, i begyndelsen af 1980'erne, stadig "efterkommere" af Riisager-møllerne, fremstillet af virksomheder som WindMatic og Tellus, som brugte venstreløbende vinger, men de nye virksomheder klarede sig bedre, og højreløberne kom hurtigt til at dominere.

En overgang sås jævnligt modsatroterende vindmøller i landskabet, og det gav et uroligt indtryk. Det blev derfor sædvane, at man i lokalplaner fastslog, at vindmøller skulle være højreløbende, svarende til den foretrukne retning fra de store virksomheder, og denne omløbsretning er nu ene-rådende, faktisk over hele verden.

Så alle verdens tusinder af moderne vindmøller løber højre om, fordi Tove i 1978 i køkkenet fik forklaret Erik, at han skulle vise sin selvstændighed i forhold til Tvind!

Læs mere på http://www.windsofchange.dk/WOC-77-81.php

Jens Krabbe vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (29)

Hvor er det et fint svar, underholdende, forståeligt og oplysende!

  • 0
  • 0

Så alle verdens tusinder af moderne vindmøller løber højre om, fordi Tove i 1978 i køkkenet fik forklaret Erik, at han skulle vise sin selvstændighed i forhold til Tvind!

Jeg har tidligere spurgt Henrik Stiesdal om hvorfor man ikke lader hver anden mølle i rækken løbe den modsatte vej, i en havmøllepark.

Han svarede med en laaaang række af ligninger, som man skulle holde tungen lige i munden for at følge med i.

  • han kunne da bare have sagt, at han ikke tør at lægge sig ud med Tove!

;-)

  • 0
  • 0

Hvor er det et fint svar, underholdende, forståeligt og oplysende!

Enig, men der er en ting der undrer mig:

En overgang sås jævnligt modsatroterende vindmøller i landskabet, og det gav et uroligt indtryk. Det blev derfor sædvane, at man i lokalplaner fastslog, at vindmøller skulle være højreløbende, svarende til den foretrukne retning fra de store virksomheder, og denne omløbsretning er nu ene-rådende, faktisk over hele verden.

Skulle det virkelig kunne give et uroligt indtryk? Man må da ellers formode, at når man bevæger sig rundt i landskabet, at man så ser sådan ca. hver anden mølle fra den ene side (forsiden), og de øvrige møller fra den anden side (bagsiden).

Hvis det så holder stik - og de ellers allesammen drejer samme vej rundt - vil man da opleve halvdelen dreje højre om og halvdelen venstre om...

Og det giver vel ikke et uroligt indtryk i dag, vel?

Mvh
Rasmus

  • 0
  • 0