Ugens ekspertspørgsmål: Hvordan virker en hævert?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens ekspertspørgsmål: Hvordan virker en hævert?

Rasmus Rosenquist spørger:

Jeg har altid været af den overbevisning, at en hævert virkede, fordi luftens tryk presser vandet op i slangen/røret, og at den her på jorden almindeligvis ikke ville fungere med en vandsøjle på over 10 meter, fordi luftens tryk ikke kan presse vandet højere op.

Nu har jeg imidlertid fået fortalt, at det ikke er sandt, men at hæverten virker, fordi vandet "hænger sammen". Dette princip kan sammenlignes med en kæde, som vil trækkes over en kant, hvis den del som hænger ud over kanten er tung nok til det.

Umiddelbart har jeg svært ved at tro på denne forklaring, for jeg har aldrig haft svært ved at "dele vandet", når jeg eksempelvis skænker kaffe.

Hvad er sandt?

Professor på Niels Bohr Instituttet, Benny Lautrup, svarer:

Jeg vil begynde med en kort beskrivelse af, hvordan en hævert fungerer.

På et bord står et åbent kar med vand, vin, benzin, eller en anden tyndtflydende væske. Den ene ende af en bøjelig slange stikkes ned i væsken, og resten af slangen hænges ud over karrets kant.

Man sætter munden til den åbne ende og suger slangen fyldt med væske, sætter hurtigt en finger for og sænker derpå slangen, så dens åbne ende kommer under væskeniveauet i karret.

Når fingeren fjernes, strømmer væsken af sig selv ud af slangen, indtil karret er tomt, eller dets væskeniveau er sunket til under den åbne endes højde. Det er svært at undgå at få en mundfuld med, når man suger, men det gør ikke så meget, når der er tale om vin, men kan være ret ulækkert for en benzintyv. Forbrydelsen bærer således straffen i sig selv.

Og hvilken rolle spiller lufttrykket så?

Når den ene ende af slangen lægges i væsken, vil slangen hurtigt fyldes til karrets niveau (loven om de forbundne kar). Men det skyldes det hydrauliske overtryk i vandet ved slangens neddykkede indgang, ikke lufttrykket, der er det samme i slangen og over karret.

For at fylde slangen er det nødvendigt at sænke lufttrykket på den åbne ende ved at suge på den. Man kan også sige, at atmosfæretrykket på karrets overflade presser væsken op i røret (og ind i munden).

Men hvad holder væskestrømmen i gang, når hæverten anvendes? I dette tilfælde skyldes det vægten af væsken i den del af slangen, der hænger under væskeniveauet i karret.

Det er ikke helt forkert at sammenligne med, hvad der sker for en kæde i samme situation.

Vand har faktisk meget stor sammenhængskraft. Hvis den underhængende væskesøjle bliver for stor, kan vandet dog trækkes i stykker (kavitation), når undertrykket bliver større end atmosfæretrykket, svarende til 10 meter vandsøjle.

Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Hvor hurtigt kommer vandet så ud af hæverten? Her kan man benytte Torricellis regel (udledt fra Bernoullis princip) om, at vandets hastighed er lig med faldhastigheden af et legeme fra væskeoverfladens niveau i karret til den åbne ende af slangen. Det skal dog bemærkes, at en væskes viskositet (indre gnidningsmodstand) vil formindske strømningshastigheden, når slangen er lang, eller væsken tyktflydende.

Henvisninger:

Melvin T. Tyree, "The ascent of water", Nature 423, 923 (2003)

N. Michele Holbrook and Maciej A. Zwieniecki, "Transporting water to the tops of trees", Physics Today 62, 76 (2008)

Rasmus Rosenquist vinder et 1gb microSD memory card fra Kingston for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Jeg mente bestemt, at de høje træer benyttede kapillærkraften (vandets overfladespænding i de tynde vedkar), til at få vandet til at stige... Er der nogen der ved, hvor meget der kan tilskrives hver af de to forskellige forklaringer?

  • 0
  • 0

Er det vandets sammenhængskraft, eller er det luftens tryk som holder væsken oppe i røret? Og vil den virke i lufttomt rum?

Ved normalt atmosfærisk tryk, kan vandet presses 10 meter op i et "barometer" svarende til 76 cm Hg.

Eksperiment:
Hvis man tager en lang vandslange, og neddykker den fuldstændigt i et stort vandkar, så al luft er ude, propper den af i den ene ende, og herefter kravler op ad en stige med den afproppede ende, hvor langt vil vandet så følge med op? Svaret er vel 10 meter, fordi luftens tryk modsvarer dette.

Men hvad så hvis man laver en stor hævert med samme lange slange, og kravler op ad stigen med "buen", mens begge ender er neddykket i hvert sit kar? Vil hæverten da virke til man er 10 meter oppe ad stigen, for så at "fyldes" med et lufttomt rum i den del der er over 10 meter? Eller vil vandets sammenhængskraft kune løfte vandet højere end 10 meter?

Kan nogen skære det ud i pap for mig?

Mvh
Rasmus

  • 0
  • 0

Men hvad så hvis man laver en stor hævert med samme lange slange, og kravler op ad stigen med "buen", mens begge ender er neddykket i hvert sit kar? Vil hæverten da virke til man er 10 meter oppe ad stigen, for så at "fyldes" med et lufttomt rum i den del der er over 10 meter? Eller vil vandets sammenhængskraft kune løfte vandet højere end 10 meter?

(Der må være nogle drenge, der læser denne tråd, der gider at afprøve det.)

En stang af kviksølv i et barometer, danner øjeblikkelig noget der ligner at være vakuum når lufttrykket ikke er tiltrækkeligt til at presse stangen op i glashylsteret. Jeg har eksperimenteret med dette, man risikerer at smadre toppen ud af glashylsteret bort, fordi stangen af kviksølv lynhurtigt hamrer tilbage opad i glashysteret, hvis man vipper vinklen på søjlen bort fra lodret.

Om vand opfører sig sådan også, når en stang af vand er 10 meter høj, ved jeg ikke. Det må afhænge af temperaturen, fordi vakuum bør kunne få vandet til at koge, danne et damptryk i den hulhed hvor der burde være kun vakuum. Hvis man laver et rør som er 100 meter højt, med den øverste ende tillukket, da bør de øverste cirka 90 meter består af vakuum og en smule damptryk, afhængig af temperaturen.

En leg som jeg holdt meget af som barn, i mit laboratorium: Man fylder en stor karafel med vand, sætter en prop i, stikker et glasrør igennem proppen, og bøjer glasrøret ned i en spand med vand, så vidt muligt koldt vand. Og så sætter man ild under karaflen, koger alt vandet bort. Og så fjerner man straks ilden, og venter på at systemet bliver koldt, for da forsvinder damptrykket i karaflen efterhånden, og da begynder atmosfæren ganske langsomt at presse vand fra spanden op igennem glasrøret, og ned i karaflen. I det øjeblik, at de første kølige dråber dumper ned i karaflen, kollapser damptrykket i karaflen, bliver til vakuum, og da fræser vandet med imporende kraft ned i karaflen.

kapillærkraft: Da jeg var ung og interesserede mig for at forære afskårne roser til kvinder, mente jeg at kunne se, at når man afskærer blomsterne, skal man være lynhurtig til at stikke blomsternes stilke ned i vand, i en vase, fordi blomsterne suger, dvs. suger luft op i stilkene, medmindre at man er hurtig. Hvis luft bliver suget opad, da dør blomsterne meget hurtigt på trods af vasevand, dette var mit indtryk dengang, at blomsternes system lignede at behøve væske uden luft i, for at kunne virke. Akkurat som mine eksperimenter med bortkogning af vand.

  • 0
  • 0

[quote]
En leg som jeg holdt meget af som barn, i mit laboratorium: Man fylder en stor karafel med vand, sætter en prop i, stikker et glasrør igennem proppen, og bøjer glasrøret ned i en spand med vand, så vidt muligt koldt vand. Og så sætter man ild under karaflen, koger alt vandet bort. Og så fjerner man straks ilden, og venter på at systemet bliver koldt, for da forsvinder damptrykket i karaflen efterhånden, og da begynder atmosfæren ganske langsomt at presse vand fra spanden op igennem glasrøret, og ned i karaflen. I det øjeblik, at de første kølige dråber dumper ned i karaflen, kollapser damptrykket i karaflen, bliver til vakuum, og da fræser vandet med imporende kraft ned i karaflen.

Den beskrivelse passer fint med funktionen af en kaffekolbe, som jeg anvendte meget for en snes år siden.

  • 0
  • 0

Hvis man fylder slangen med den væske, man vil omhælde, og af forskellige grunde ikke ønsker at indtage den (benzin smager grimt!) og holder for den ende, der skal være nederst indtil den er ved den lavere beholder, så behøver man ikke at suge. Øverste ende skal være under væskeoverfladen og altid højere end nederste ende.

Jeg har på den måde tappet vand af min vandmadras (algemiddelet er heller ikke ligefrem sundt at indtage)- og tappet vand af mit badekar, når afløbet var stoppet.

(Også må jeg ikke have hørt efter i biologitimerne: Jeg trodede væske i planter blev presset op af osmostisk tryk, der hvor simpel diffusion ikke er nok.... Man kan iøvrigt lave sjove forsøg med osmose vha æggehinden fra et råt æg og salt/sukkervand og ferskvand. )

Mvh
Tine- der dog nu har en dykpumpe- og ingen vandseng. :-)

Så man behøver ikke at suge.

  • 0
  • 0

Er der virkelig ingen, der kan foretage et praktisk forsøg med en hævert, der er mere end 10 meter høj? Jeg vil godt vædde en hund, at der ikke kan optræde negativt tryk i almindeligt vand ret længe.

  • 0
  • 0

Det afhænger også af vandets temperatur. Er vandet f.eks. 81 grader celcius så vil kavitationen ske allerede ved 5 meters højde da man ved 0,5 bars tryk vil opleve at vand koger ved 81 grader celcius.

Kommer man 10 meter op og dermed har et vandsøjle tryk i bunden på ca. 1 bar vil det betyde at man har 1 bar minus 1 atm. oppe i enden af slangen. Da 1 atm. er 1,013 bar er der altså rigtig lavt tryk i toppen.
Er det koldt vand ved ca. 7 grader vil det overgå til dampform (koge) ved ca. 0,01 bar og dermed opstår kavitationen.
om det så medfører at alt vandet så bare plasker ud af slangen, det er jeg ikke sikker på. Der vil nok bare opstå en ligevægt.

  • 0
  • 0

bruger andet trick. har en tom flaske .
putter slangen ned i flasken og den anden ende ned i væsken, så er det blot holde om halsen på flasken og sugem undertrykket i flasken får vædken til løbe , men istedet fpr få det i munden render det ned i flasken, drejer det sig om f.eks diesel. kan det kun gøres en gang da dampene i flasken vil duges med , næste gang, brugte det når bobcat skulle tankes hvor det nær var umuligt komme til på anden måde uden hælde ved siden af

  • 0
  • 0

Nej, for vand der koger ved 7 grader skaber netop kun et tryk på ca. 0,01 bar og den "atmosfære", det dannes i røret over de 10 m vandsøjle består af 18g/mol /22,6 l/mol x 0,01 = ca. 0,01 gram vand/l. Når den lille smule vand er fordampet, koger vandet ikke mere, for der er ligevægt mellem vandets damptryk og "atmosfæren" i røret.

Hvis man laver en hævert, der henter vand fra et kar i et voksende tårn, stiger hastigheden indtil tårnet er 10 m højt. yderligere højde giver ikke mere "kraft", da kraften kommer fra lufttrykket over karret oppe i tårnet.

  • 0
  • 0

Hvis man laver en hævert, der henter vand fra et kar i et voksende tårn, stiger hastigheden indtil tårnet er 10 m højt. yderligere højde giver ikke mere "kraft", da kraften kommer fra lufttrykket over karret oppe i tårnet.

Kraften må da komme fra tyngden i vandet, i slangen/hæverteren, og derfor øges udover de 10 meter!?

(Ser her bort fra gnidningsmodstand, turbulens m.m.)

  • 0
  • 0

Nej, for tyngdens træk i vandsøjlen kan ikke overføres. Snoren springer. Vandsøjlen vil blive "trukket over", netop når trykket når ned på ca. 0,02 bar.
En sugepumpe oppe på bjerget kan ikke suge mere end 10 m selv om den afleverer vandet nede i byen, der ligger 200 m lavere.
(vi er enige om at droppe turbolens og modstand)

  • 0
  • 0

Hvis man laver en hævert, der henter vand fra et kar i et voksende tårn

Så misforstod jeg dit billede, Peter.
Jeg så for mig, kun en slange hænge [i]ned[/i] fra tårnet, (med karet i toppen) ikke noget med at suge [i]op[/i]!
- Andet end lige op over kanten af karet.

  • 0
  • 0

For at få mit eksempel på plads:
Vi stiller et kar med vand på en stol, og lægger en slange under overfladen ud over kanten og ned på jorden - slangen er meget lang og ligger på jorden. Nu suges hæverten i gang. vandet løber langsomt fra karret gennem slangen og ud påp jorden. Nu hæves stolen - og flowet stiger proportionelt med højden indtil stolen er 10 meter over jorden. Men når stolen løftes højere op, forbliver flowet konstant.

  • 0
  • 0

For at få mit eksempel på plads:
Vi stiller et kar med vand på en stol, og lægger en slange under overfladen ud over kanten og ned på jorden - slangen er meget lang og ligger på jorden. Nu suges hæverten i gang. vandet løber langsomt fra karret gennem slangen og ud påp jorden. Nu hæves stolen - og flowet stiger proportionelt med højden indtil stolen er 10 meter over jorden. Men når stolen løftes højere op, forbliver flowet konstant.

Peter Madsen, det er noget vrøvl.

I hvert fald hvis forsøget udføres ved en temperatur som i dag på ca. 283 Kelvin.
På Niels Bohr Instituttet kan de sikkert udføre det ved minus 283 kelvin, og så aner jeg heldigvis ikke hvad der sker ;)

  • 0
  • 0

Professorater kan ikke nedkøles til minus 283 kelvin, vel? Det er uden for definitionen af temperatur.
Men vrøvl kan vel modbevises: Hvilken funktionalitet vil du foreslå for flowet i slangen, når højden overstiger 10 m? Du har jo tidligere argumenteret mod negative tryk.

  • 0
  • 0

Jeg har studeret vedrørende hævert. DEr findes anden hævert som den omtalte. Jeg har som smed selv arbejdet med såkaldt hævert. De to som jeg holdt vedlige i ca.5 år kunde sagtens trykke forbrugsvandet op i en højde af ca 90m Men jo højere det kom op des mindre mængder vand. Det hele var ret enkelt ved tilløb en kontraventil og en stempel der bevægede sig frit og nok en kontraventil i fremløbsretningen. Nogle hæverder var udstyret med en trykbeholder for at afbøde slag fra den stempel der presser vandet afsted.

  • 0
  • 0

Svend Åge Østergård:

Jeg har som smed selv arbejdet med såkaldt hævert. De to som jeg holdt vedlige i ca.5 år kunde sagtens trykke forbrugsvandet op i en højde af ca 90m

Problemet er ikke "tryk"! Det er "sug"!
- Man kan ikke suge mere end ca. 10 meter i teorien, og max ca. 9 meter i praksis.
(Jeg har selv en brønd som er mere end de 10 meter dyb, til vandoverfladen, hvorfor der må benyttes injektor.)

  • 0
  • 0

[quote]Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Jeg mente bestemt, at de høje træer benyttede kapillærkraften (vandets overfladespænding i de tynde vedkar), til at få vandet til at stige... Er der nogen der ved, hvor meget der kan tilskrives hver af de to forskellige forklaringer?[/quote]

Overfladespænding og hydrogenbånd må være det samme. Men mon ikke at det er kemiske kræfter, - osmose, - der trækker vand op i 100 meters højde?

  • 0
  • 0

[quote]Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Jeg mente bestemt, at de høje træer benyttede kapillærkraften (vandets overfladespænding i de tynde vedkar), til at få vandet til at stige... Er der nogen der ved, hvor meget der kan tilskrives hver af de to forskellige forklaringer?[/quote]

Hvorfor bliver så ikke alle planter omkring 100m høje? Hvorfor er det så få træslægter som bliver mere end 15m høje?
Derfor uden så forbrænder planterne sukker under transporten.

  • 0
  • 0

Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Er jeg den eneste der undrer mig over udtrykket "minus 100 atmosfæres tryk" ??

Jeg mener der på jordens overflade er ca. "1 atmosfære" og i fuldstændig vacuum er "0 atmosfære".

At tale om negative atmosfære er, som jeg ser det, som at tale om negative kelvin-grader.

Naturligvis kan man relativt set have negative atmosfæretryk, men det er i forhold til f.eks. en tank hvor der er et overtryk!
Men det er der jo ikke tale om når det handler om træer...?

  • 0
  • 0

Beklageligvis fjernede redaktionen to vigtige artikler, som jeg havde henvist til i mit indlæg, da jeg omtaler træer. Indlægget handlede godt nok ikke primært om træers funktion, men det er faktisk kapillærkraften fra bladenes mikroskopiske porer som skaber det negative tryk på op til -100 atm (som er målt for ret nyligt).

Her er referencerne:

Melvin T. Tyree, ”The ascent of water”, Nature 423, 923 (2003)

N. Michele Holbrook and Maciej A. Zwieniecki, “Transporting water to the tops of trees”, Physics Today 62, 76 (2008)

  • 0
  • 0

men det er faktisk kapillærkraften fra bladenes mikroskopiske porer som skaber det negative tryk på op til -100 atm (som er målt for ret nyligt).

Benny: Du mangler at forklare: "-100 atm". Sådant eksisterer jo ikke.

Er forklaringen i detaljer(?), at høje træer i mikro-bittesmå etaper kan suge/presse/flytte vand opad til en højde der tilsammen er udtryk for et meget stort forenet sug/pres(?). Det er indlysende, at en smed kan efterligne dette princip på en primitiv måde, ved at opbygge stablede etager af sugerør og bassiner, én etage pr. cirka 9 meters lodret højde i praksis.

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen som Benny refererer til:
"When the magnitude of the pressure due to the capillary force exceeds atmospheric pressure, the net force on a bit of water in the capillary is outward; in other words, the pressure within the plant's water column is less than zero."

Der bliver talt om tryk i forhold til en overflade og ikke i forhold til et volumen.

  • 0
  • 0

Det er vel ikke "less than zero" men blot mindre end det atmosfæriske tryk.

Inde i kapillarrøret vil væskeoverfladen bue. ...lidt ligesom en dråbe på bordet gør det, bare omvendt.
Denne bueform skaber en trykforskel på oversiden og undersiden af den buede væskeoverflade og det trækker vandet igennem kapilarrøret opad i træet. Det skyldes det lavere tryk nede under buen i væsken, end det atmosfæriske tryk ovenover buen. Det trækker vandet opad.
Det er afgør hvor højt vandet kan bevæge sig op igennem et kapillarrør, f.eks. inde i et træ, er vandets angrebsvinkel på rørets sider og diameteren af røret. Dette bestemmer nemlig buens udseende.

  • 0
  • 0

Der er nævnt negativt tryk i artiklen (N. Michele Holbrook and Maciej A. Zwieniecki, “Transporting water to the tops of trees”, Physics Today 62, 76 (2008)). Det er bare retningen på trykpåvirkningen der gør tallet negativt - det har ikke noget at gøre ellers i forhold til det atmosphæriske tryk.

En god beskrivelse af kapillarkræfter fra Kim.

  • 0
  • 0

Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne.

Sætningen er dårligt formuleret. Lautrup mener uden tvivl en tryk-forskel på -100 atmosfærer.

  • 0
  • 0

Nej det gør han uden tvivl ikke, da det er en kendsgerning, at man kan måle negative absolutte tryk i væsker. (Man skal dog være omhyggelig for at opnå det. væsken skal udfylde beholderen totalt, og der må altså ikke være den mindste luftboble i væsken).
Det er Van der Waals kræfterne, der "klæber" væsken til beholderens vægge. Disse kræfter har meget kort rækkevidde, hvorfor man normalt ikke lægger mærke til dem.

Hvis man derimod har en beholder med luft, kan man naturligvis ikke ved hjælp af en vacuumpumpe opnå et negativt absolut tryk i beholderen, da der jo ikke kan være mindre end ingenting i beholderen.
Håber det hjælper på forståelsen.
Mvh. Tom

  • 0
  • 0

Det er lidt sent jeg kommer ind her, men jeg fandt sitet da jeg er ved at forberede en "forskningens dag" om vand. Lautrups forklaringer om de høje træer er korrekte. Der er uhyre kræfter i de meget små buede vandhinder, der er tale om,. Mht hårrørsvirkningens andel af vandtransporten er svaret enkelt: Med en diameter i træets "vandrør" på 2/1000 mm vil overfladespændingen i den buede vandhinde (omkredsen x 0,072N/m ) balancere tyngdekraftens træk i en vandsøjle på ca 75 cm. Resten af energien kommer fra kræfterne i de buede vandhinder i bladene. Deres diameter en ca 5 nm. Og de kan faktisk holde en vandstreng på 3 km højde i de tynde "vandrør". Mht til smedens hævert: Det er en såkaldt stødhævert, der får energien fra vand, der løber nedad. De var vandværker i bakkede landskaber i min fjerne barndom, hvor deres dunkende lyd ("jordens hjertelyd") hørte til stemningen i sommernatten.

  • 0
  • 0

Hvis nogen stadig kan se den her, ville jeg gerne lige stille et lavpraktisk spørgsmål.
jeg har 2 stk 210L regnvandstønder i min have som bruges til vanding af blomsterbede, jeg har som den praktiske person jeg er, trukket nogen slanger/rør, rundt til forskellige bede i haven, hvor der så ligger drypslanger inde i et lag af bark, Så kan jeg bare tænde for hanen på tønden, og bedene bliver vandet .

det er jeg meget glad for, og det virker fint på det bed der ligger tættest på, det virker sådan nogenlunde på det bed, der ligger 7 meter derfra. men det sidste bed hvor vandet også skal en tur i et rør under en sti og op på den anden side, virker det ikke så godt, der mangler simpelthen tryk til at få vandet helt ud til enden af slangen.

jeg ved godt den simple løsning er en pumpe på, men nu er jeg lidt glad for at tingene virker så naturligt som muligt..

Tønderne, står i min carport, og der er kun ca. 50-70 cm fra bunden af tønden, til der hvor vandet løber ud. dvs et fald på 50-70cm, jeg har mulighed for at hæve tønderne, med yderligere 60-80 cm, så systemet får et højere fald, men hvor meget vil det give??, jeg gider næsten ikke hvis det kun giver vand yderligere 1-2 meter frem i slangen.. der mangler vand frem til 5 meter slange, og så vil enden jo altid få lidt mindre..

Er der nogen der kan regne sig frem til hvor meget tryk jeg cirka vil få ved at hæve tønderne 80 cm.? :)

  • 0
  • 0

Tønderne, står i min carport, og der er kun ca. 50-70 cm fra bunden af tønden, til der hvor vandet løber ud. dvs et fald på 50-70cm

Nej trykforskellen er fra vandets overflade inde i tønden, ikke fra bunden.

der mangler simpelthen tryk til at få vandet helt ud til enden af slangen.

Det lyder ikke rigtigt. Gnidningsmodstand i slangen vil reducere hastigheden, men ikke stoppe vandet. jeg tror snarere at der er en blokering et sted.

Er der nogen der kan regne sig frem til hvor meget tryk jeg cirka vil få ved at hæve tønderne 80 cm.? :)

10m vandsøjle svarer ca. til atmosfæretrykket (1 atm), så 80cm vil give 0,08atm.

Men prøv at lede efter en blokering, evt. et knæk på slangen. Trykket i en vandhane kan måske spule er prop ud. Ellers må du grave.

  • 0
  • 0

Jeg tror simpelthen vandet løber så langsomt, så de første 5 meter siveslange tager alt vandet, så det ikke når frem til den anden ende. vandet løber jo gennem 13-15 meter haveslange under jorden og gennem rør før, det kommer til siveslangen, og der kan jeg godt se der kommer vand ud, men det går ikke stærkt, så skal vandet løbe gennem 10 meter siveslange, som ligger i et bed, der går 5-10 cm op og ned, og det når altså kun halvejs, der er ikke umiddelbart nogen forhindring, når jeg graver slangen fri flere steder kan jeg godt se at der er mere vådt i starten af slangen end der er lige før vandet stopper..

Men hvis jeg hæver den de 70-80 cm, burde trykket trods alt blive fordoblet, eller hva?

  • 0
  • 0

Det kunne være en ide, det kan godt være jeg gøre det :)

EDIT: eller nej, problemet vil vel være det samme, så vil vandet bare kun nå 2,5 meter frem i begge slanger, hvor det nu når 5 meter frem.

Problemet er stadig trykket, det kan godt være jeg bare skal købe en pumpe og sætte på, det er vel den letteste løsning.

Så ville jeg også kunne vande resten af haven med vandslange.

  • 0
  • 0

Det er altid sjovt at se, hvad der optog folk for et antal år siden. Blandt de kommentarer, som ikke kom længere, var én fra Svend Åge Østergård (6 år siden) vedrørende en særlig "hævert". Han kunne løfte vand i et rør over dets niveau. Det, han beskrev, er en hydraulisk vædder, som er en metode, som omsætter energien i en vandstrømning til beliggenhedsenergi; den løfter vand op i en højere beliggende beholder. Det er en selv-pumpe, og den har og har haft praktisk betydning kloden over. Prøv at google hydraulic ram. Det kunne måske give en ingeniørmæssig løsning på kasper friis' problem og øge trykhøjden lokalt. Men det kræver en vis hastighed af strømningen, for at en opbremsning giver en relevant trykpuls, og det vand må så eventuelt betragtes som spild.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten