Ugens ekspertspørgsmål: Hvor effektiv er en husstandsvindmølle?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens ekspertspørgsmål: Hvor effektiv er en husstandsvindmølle?

Ugens ekspertspørgsmål følger tråden i nyhedsstrømmen og handler om energi og vindmøller. Det er Rune Mathiasen, som gerne vil vide, hvor meget energi en husstandsvindmølle kan levere:

"Vil man kunne bruge en lille vindmølle til at montere på taget til at drive en pumpe til f.eks. et jordvarmeanlæg?"

Til at besvare det spørgsmål har vi fået hjælp fra Hans Ole Lørup, direktør i Gaia-Wind, der udvikler og producerer husstandsvindmøller til supplerende elektricitet til bl.a. private boliger.

Et eksempel på en vindmølle, som kan levere typisk 30.000 kWh årligt i kombination med et jordvarmeanlæg eller med luft-/vand-varmepumper, er Gaia-Wind 11kW. (Foto: REUK.co.uk) Illustration: REUK.co.uk

Han forklarer, at en lille husstandsvindmølle vil kunne bruges til f.eks. at oplade sin mobiltelefon, pc eller et bilbatteri, således som det blandt andet gøres på lystbåde. En kortlægning af ens energiforbrug vil dog hurtig afsløre, at hvis man er på jagt efter en energiforsyning, som skal kunne drive en pumpe til et jordvarmeanlæg, skal man nok tænke i retning af andre energikilder.

Hans Ole Lørup understreger også, at det generelt er en dårlig idé at montere en vindmølle på et hus pga. gener som støj og turbulens.

Et eksempel på en vindmølle, som kan levere typisk 30.000 kWh årligt i kombination med et jordvarmeanlæg eller med
luft-/vand-varmepumper, er Gaia-Wind 11kW. Den bruges ofte i kombination med en anden vandbåren varme for at forsyne større husstande, mindre erhverv eller institutioner med sin egen vedvarende energi. En sådan vindmølle kan reducere CO2-udledningen og husstandens fodaftryk på miljøet med 17 tons årlig.

Rune Mathiasen modtager et eksemplar af dvd'en "Danmarks Historie 12 - I fælleskab" for sit spørgsmål.

I denne uge kan du desuden læse om, hvad mørkt stof og mørk energi er og hvilken betydning propellernes retning har på et dobbeltskruet skib. Stil dine egne spørgsmål til vores eksperter og læs flere svar på http://ing.dk/scientariet/sporg.

Dokumentation

Spørg Scientariet
Hvor effektiv er en husstandsvindmølle?
Hvad er mørkt stof og mørk energi?
Hvilken betydning har propellernes retning på et dobbeltskruet skib?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja æv dårlig artikel, jeg vil da have nogle mere fakts, jeg troede at jeg vill have mulighed for at kunne forstå økonomien og hvordan jeg selv kan kan sammensætte et system til min husstand.

  • 0
  • 0

Enig - men det er i det hele taget sjældent at det der skrives kan bruges til noget. Der er sq en mangel på kvalificerede indlæg.

  • 0
  • 0

I mange kommuner er der ganske enkelt forbud mod husstandsmøller, selv om der er god plads på landbrug og fritliggende huse. Årsagen til forbudet skyldes vel at de slås i hartkorn med megamøllerne. Her er der brug for et indgreb.

  • 0
  • 0

Nej, egentligt ikke.

Ud fra min begrænsede viden om husstandsmøller, kan de kune betale sig, hvis der ydes statsstøtte direkte eller indirekte.

Det samme gør sig for så vidt gældene for møller i megawatt klassen. Men det er mere omkostningseffektivt at producere strøm fra de store møller, hvorfor statstilskuddet altså er bedre brugt her end på husstandsmøllerne, når man ser det ud fra en samfundsnyttig betragtning.

Hvis husstanden kan bruge al den strøm en lille mølle producerer, så kan man selvfølgeligt spare på transmissionsomkostningerne, men realistisk set skal et hus med en lille mølle have samme tilslutningen som alle andre, og besparelsen er altså mere eller mindre fiktiv og/eller minimal.

Men hvis man nu alligevel gerne vil have sin grønne strøm og skatten skal anvendes fornuftigt, kunne man frestille sig en model, hvor DONG (ell. anden aktør) solgte andele i store møller, f.eks. delt i 5kW eller lignende og i stedet for penge, fik man strøm for sin andel.

/TH

  • 0
  • 0

Gælder er det forbud også de helt små mølle der har max 2m i diameter? For dem mente jeg ikke at der var nogle regler for. Udover at de skal være CE mærket.

Jeg går nemlig med tanken om at få en sådanne lille mølle. Den producerer op til ca 1 - 1,3 kW og møllen uden mast koster ca 2500$, hvilket jeg synes er rentabelt, da min installation ikke kræver meget. Planen var nemlig at sætte et varmelegeme direkte i min akkumuleringstank(2000L) og supplerer mit pille/træ fyr. Så spild får jeg jo ikke meget af.

Troels.. Fin ide med andelene. Den ville jeg hoppe med på med det samme.

  • 0
  • 0

Jeg bor på landet, smuk natur, "desværre" med skove= stor ruhed -> højere tårn. Jeg har købt tårn med gl. jævnstrømsmotor (skrottes) efter vingetab. Søger derfor ny effektiv "top" med 3,5 m vinger.

Tidligere godkendte amterne opstilling af husstandsmøller - efter lovgivningen: max. 25 kW, max. højde= 25 m og min. afstand til nærmeste nabo > 90 m.
Afgørelser= godkendelser/afslag, kunne læses i mødereferaterne.

NordVestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi; 979566; www.folkecenter.dk (fra 1983) har overlevet regeringens sabotager og begået en bog med anmeldelser af alverdens små vindmøller: 0,5 - 25 kW ( vist over 90 stk ??)

Sidst jeg besøgte centret var bogen udsolgt (bibliotek havde en til gennemsyn) håber den er genoptrykt (efterspørg direkte). Så ovenstående er frit efter hukommelsen. Folkecentret har testet adskellige vindmøller. Gaia-Wind´s "vandvarmer" havde kørt upåklageligt i flere år. Gaia´s EL-mølle er lidt pebret, men der var flere, billigere fra "østlandende" og andre kontinenter.

Jeg er interesseret i en 400 V mølle, da jeg har 3 lagertanke på i alt 128 m3 og 70 m2 solfanger, der ikke klarer hele vinteren med 45 deg. Tankene har allerede flere 15 kW dyppekogere, klar til at modtage egen eller elnets overproduktion, blot prisen er rigtig, de kan indkobles via fjernbetjening og udkobles via termostat. (380 m2 bygn. + korntørrer)
Solfangerens produktion lukker automatisk fastbrændselsfyrets luftspjæld. Sidste år tændtes fyret 12. november, til gengæld var det et dårligt forår. Rekord for opstart er 7. februar - anlæg har kørt i 27 år, men nu trænger de kriderede solfangere snart til ny, sort ovnlak, stagnationstemperatur er jævnt faldende.

Prøv Folkecentret - bliv medlem af støttekredsen= 65 kr./år (+ mulighed for gavebidrag på nogle "hunde" (undskyld reklame), men de er bare gode!!!! Ca. 20 medargejdere med "En vision om en global, bæredygtig udvikling!"

mvh/BVM

  • 0
  • 0

Reklame(!) for en mølle, som kan producere 35.000 KWH om året og er placeret på et 5X5 m betonfundament er da vist lige i overkanten for en almindelig husstand, som vel har et forbrug på 4-5.000 KWH om året.
Måske var der et udviklingspotentiale i små møller, som kan monteres på taget og er så vibrationsdæmpede at de ikke giver gener i huset? Endelig burde den nettomålingsordning, som gælder for nettilsluttede solcelleanlæg udvides til også at gælde nettilsluttede husstandsvindmøller. Iøvrigt tak for tippet om Folkecentret.

  • 0
  • 0

Artikel fra DKVind januar 2007
De danske husstandsmøller står stille
Af Tina Hardervig, journalist
http://www.folkecenter.net/dk/rd/vindkraft...
Citat: "...
Økonomien er dog ikke for god
....
Selv med den mest optimale placering, hvor husstanden kan aftage op til 65 procent af møllens produktion, og resten kan sælges videre, har en husstandsmølle svært ved at tjene sin egen kostpris og årlige vedligeholdelsesomkostninger hjem. Derudover skal ejeren også betale skat af sit forbrug af vindmølleenergien.
[Den sidste sætning kan da ikke være rigtig? Eller er den?]

Også samfundsøkonomisk er husstandsvindmøller en dyr løsning. Mens det koster ca. en krone at producere en kilowatt time med en husstandsvindmølle, er omkostningen ca. 40 øre for en tilsvarende kilowatt time produceret af en stor, moderne mølle.
...."

  1. aug 2008, Regler stopper små vindmøller
    Det er slut med at købe en lille vindmølle og sætte den op i baghaven.
    http://politiken.dk/erhverv/article557093.ece
    Citat: "...
    Med det nye regelsæt skal alle vindmøller – uanset størrelse – typegodkendes. Foreløbig er ikke én eneste minivindmølle blevet typegodkendt, og derfor er det ikke længere muligt at købe dem i Danmark.
    ....
    »En lillebitte vindmølle skal gennem landzonetilladelse, byggetilladelse og er typisk et projekt, der tager et halvt år«, siger han.
    ...."
  • 0
  • 0
  1. apr 2008, Service bliver en betingelse for at opstille nye vindmøller:
    http://ing.dk/artikel/87380
    Citat: "...De nye krav træder i kraft 1. juli og gælder selv de mindste vindmøller..."

  2. aug 2008, Nye regler har kværket markedet for mini-vindmøller:
    http://ing.dk/artikel/90498
    Citat: "...
    Nogle producenter er dog glade for reglen.

»Jeg klapper i hænderne over, at de useriøse produkter ikke får lov at få fodfæste. Det sikrer den nye lovgivning, og det er til forbrugernes bedste. Små vindmøller er ikke noget for alle og enhver, det er noget, der skal være ordentlige vilkår for«, siger Hans Sonne, direktør for Vind & Sol til Politiken.
..."

  • 0
  • 0

Men hvis man nu alligevel gerne vil have sin grønne strøm og skatten skal anvendes fornuftigt, kunne man frestille sig en model, hvor DONG (ell. anden aktør) solgte andele i store møller, f.eks. delt i 5kW eller lignende og i stedet for penge, fik man strøm for sin andel.

God idé med privat anparterne i store møller. Ligesom i gamle dage.

Men jeg har et spørgsmål vedr. husstandsmøller. Hvis man forestilede sig, at man kan aftage al strømmen selv, behøvede møllen så sin egen nettilslutning, eller ville det være lovligt at bruge den uden? (Altså foudsat alle andre tilladelser ellers var i orden).

  • 0
  • 0

jeg har lige lavet en undersoegelse producenter af mindrer vindmoeller op til 20 KW i oesten for et Norsk firma, deroppe er det jo lovligt at opstille op til 20 KW paa landbrugsejendomme og ejendomme i det fri !

Der er en del producenter i oesten der er ved at komme mgodt med, der findes baade de kendte modller og saa er der en del som laver de lodrette moelle der ikke drejer sig efter vinden men kan koere uanset vindretning !

Det ville da vaere smart at man kunne opstille mindrer moelle i de omraader af landet hvor der er aabent, personligt ser jeg ikke moeller som hammende i naturen (jeg har boet paa langeland og der er de jo over det hele) !
Jeg kan se at en 10 KW moelle med on-grid (kan tilsluttes nettet, saa man kan saelge stroem) vil koste over over 200.000 Kr. instaleret med det hel, emn saa tjener den jo ogsaa en hel del ind igen !

Hvis nogle er intereseret i yderliger informationer om mindrer moeller saa er i velkommen Termalou Co. Ltd.

  • 0
  • 0