Ugens ekspertspørgsmål: Bliver immunforsvaret sløvt i kulde?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens ekspertspørgsmål: Bliver immunforsvaret sløvt i kulde?

Anders Brandts søn undrer sig over, om det kan være rigtigt, at temperaturen har en indflydelse på immunforsvaret:

I al retfærdighed, så stillede min 12-årige søn dette spørgsmål
"Bliver immunforsvaret langsomt i kulde?" Det er kendt at forkølelse og blærebetændelse kan forårsages af afkøling, men hvad sker der egentlig i kroppen?

Lektor og dr. med på Århus Universitet, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Anné Møller Larsen, svarer:

Spørgsmålet om, hvad kulde kan forårsage, og hvad der sker under kuldepåvirkninger, har været diskuteret i mange år, og der er stadig uenighed om fænomenerne.

Dette er til dels begrundet i, at det er svært at afklare, fordi mange faktorer kan spille ind; men det er et vigtigt element, at mennesker holder en konstant kropstemperatur, medmindre vi udsættes for ekstreme forhold, - i modsætning til for eksempel fisk eller amfibier, som frøer og salamandere, der er vekselvarme, altså hvor kropstemperaturen ændrer sig med omgivelserne.

På grund af ændringerne i kropstemperatur er sådanne dyr ideelle til at undersøge temperaturens indflydelse på immunreaktionerne. Hos bruskfisk er det vist, at der er tydeligt nedsatte immunreaktioner ved lav temperatur, og det er også påvist, at immunapparatet reagerer hurtigere og kraftigere på påvirkninger ved høj temperatur end ved lav temperatur; men man ved også, at der kan ske en vis tilpasning til lav temperatur. Undersøgelser med forskellige former for transplantation på amfibier har også vist, at afstødning af uforenelige transplantater tager længere tid ved lavere temperatur.

Hos mennesker er der også flere indikationer på, at immunapparatet arbejder langsommere ved lavere temperatur. Men hvis man udsætter en gruppe mennesker for ensartede påvirkninger med for eksempel kulde og forkølelsesvirus, vil kun nogle af dem blive syge, så andre faktorer end den målbare kuldepåvirkning må gøre sig gældende. Måske har de tidligere "mødt" pågældende virus og er immune. Faktorer som træthed, søvnmangel, stress, m.v. kan spille ind.

Blandt de sygdomsfremkaldende faktorer, som ikke er direkte relateret til immunapparatets funktion, kan nævnes, at blodkarrene i hud- og slimhindeoverflader trækker sig sammen i kortere eller længere tid for at holde "kernetemperaturen" i kroppen. Dette betyder blandt andet, at der kommer færre sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer frem til eksponerede slimhinder.

Den lavere temperatur kan også på anden måde være en fordel for sygdomsfremkaldende agens, som for eksempel forkølelsesvirus, idet de trives bedst ved cirka 33 grader celsius. Desuden er slimhinderne i luftvejene er beklædt med et fimreepitel, altså nogle hårlignende strukturer på cellernes overflade, kaldet cilier. Cilierne er dækket af et tyndt slimlag, der kan opfange småpartikler som støv, bakterier eller virus. Allerede i denne slim kan nogle af de infektiøse emner uskadeliggøres; men cilierne flytter også slimlaget op mod svælget med cirka fem mm pr. minut, så slimen og de forskellige partikler til sidst synkes, og en stor del af de infektiøse partikler vil så uskadeliggøres af det sure miljø i mavesækken.

Det er desuden vist, at afkøling af kroppens overflade, ud over sammentrækning af blodkarrene, også medfører, at ciliebevægelserne bliver langsommere.

Endelig har man påvist, at afkøling af fødderne fremkalder en temperaturnedsættelse af både næseslimhinde og svælgslimhinde, så det gamle råd til soldater i skyttegravene, at de skulle holde "hovedet koldt" og fødderne varme er ganske fornuftigt.

Andre undersøgelser hos mennesker peger på, at temperaturen har indflydelse på immunapparatetes funktion, idet der er påvist øget aktivitet af immunapparatet hos mennesker med forhøjet kropstemperatur.

I en undersøgelse fra onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, hvor patienter med modermærkekræft behandles med en immunterapi, der fremkalder feber, har man set, at de patienter, der udvikler høj feber, reagerer bedre på behandlingen og lever længere, og at behandlingen er mest virksom hos patienter, der ikke også behandles med feberdæmpende medicin. Man regner med, at effekten dels skyldes øget aktivitet af immunapparatet, dels at kræftcellerne formerer sig dårligt ved høj temperatur.

Alt i alt peger de her nævnte undersøgelser, og også en lang række andre på, at tilstrækkelig opvarmning af boligerne, varmt tøj og rimelig kropsaktivitet, så man holder sig varm, når man er udendørs, medvirker til at mindske forskellige sygdommes hyppighed og sværhedsgrad i de mørke og kolde måneder.

Anders Brandt vinder to billetter til Danfoss Universe for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter at have læst svaret igennem to gange er jeg stadig ikke sikker på, at jeg kan uddrage konklusionen: Bliver man lettere forkølet, når man fryser - ja eller nej?

  • 0
  • 0

Efter at have læst svaret igennem to gange er jeg stadig ikke sikker ...?

Så må du læse det en tredie gang ;-) Det er da et ganske klart: "ja"

Som en lille tilføjelse til svaret herover, kan det nævnes at virusset typisk også vil leve længere (altså uden for den sygdomsramte vært) når det er koldt i vejret; dvs. - det øger naturligvis muligheden for smitte.

  • 0
  • 0

Hvordan så med hensyn til luftens fugtighed?
Er der ikke bedre "transport veje" ved et fugtigt klima end tør klima? - mindre luftfugtighed i eksempelvis Grønland, det nordlige Canada og Rusland?
Eller er folk i de nordlige egne mere syge end personer i de mellem og sydlige egne..?

  • 0
  • 0

Folk i varme og fugtige lande har flere infektionssygdomme af forskellig art end nordlige folkeslag.
Malaria, parasitter, diaré og en masse bakterie- og virussygdomme synes at have ideelle forhold i et varmt klima. - Eller ideelle forhold for at inficerere mennesker.
Nordpå slipper vi hvert år i den god kold vinter af med en masse infektionssygdomme og skadedyr.

Ellers se denne side http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2006/061210...
under "Klimaforandringernes påvirkning af sygdoms­­forekomst"

Der er nogle angivelser af, hvilke sygdomme, der kan blive mere fremherskende her nordpå - hvis/når vi får et varmere klima.

Tilbage er, at vi godt véd, at når man bliver is-kold og får det skidt af kulde, løber man en langt større risiko for at den nærmeste infektion slår sig ned hos én - i reglen i luftveje eller mave.

Det er vel også evident, at ikke kun når man fryser, men også hvis man af andre grunde har/får det skidt, f.eks. ved stress, depression, sorg, andre svære sygdomme osv. er man mere modtagelig for infektionssygdomme - og i et vist omfang også for andre sygdomme.

  • 0
  • 0