Ugens debat: Vil strategien virke?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Vil strategien virke?

Et syn, vi har set mange gange den seneste uge: sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde med kurver over de to epidemiscenarier hhv. uden og med ‘foranstaltninger’. Britiske forskere har i en artikel peget på et tredje scenarie: at afbødningsstrategien i første omgang vil virke, men at antallet af smittede igen vil stige, når folk får lov til at have tættere kontakt igen efter den første bølge. Illustration: DR

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Kristian Glejbøl

R-værdien (hvor mange personer en syg i gennemsnit smitter, red.) må vel falde, jo flere der har haft smitten, så i min verden giver strategien med at flade kurven ud masser af mening. Her og nu går øvelsen på at holde antallet af respiratorkrævende smittede lavere end antallet af respiratorer – med faldende R-­værdi som positiv bivirkning.

Baldur Norddahl

Jo længere vi kan trække den, jo større chance for, at der er udviklet behandling, der kan lindre eller vaccinere imod sygdommen.

John Johansen

Er der ikke også større risiko for, at virus muterer til endnu mere smitte­farlig og ondartet version?

Andreas Lorenzen

Generelt er det sådan, at virus, der muterer (inden for samme vært), muterer i retning af mindre aggressive symptomer. Det modsatte kan selvfølgelig ske, men det er ikke det normale mønster. Derfor ses det ofte, at meget symptom-tunge vira er ‘unge’ typer, som nyligt har skiftet vært fra et dyr til menneske.

Rune Tønnesen

Adfærdsændringer har været anvendt før under den spanske syge, og det virker. Det viser bl.a. et udmærket komparativt studie fra Philadelphia og St. Louis i 1918. Om regeringens indgreb virker tidsnok, er et godt spørgsmål, vi må se. Stigningen i smittetallene ændrer forløb nu, hvor der er skiftet podnings-/målepolitik så kun svært syge undersøges. Lige nu gælder det om at begrænse smitten, så ressourcerne forhåbentlig matcher.

Søren Lund

Det er jo det paradoksale ved al politik, at hvis man kigger bagud, og vi havde indført det hele, da der kun var registreret 10 smittede i Danmark, så ville vi måske have toppet inden 1.000 smittede og 10 døde, og regeringen ville skulle undskylde at have kørt den danske økonomi i sænk, mens de færreste ville forstå, hvad den havde forhindret. Lidt i lighed med tesen om, at hvis Hitler var blevet myrdet i tide, var han gået over i historien som en helt, og ingen ville forstå, hvilke grusomheder morderen havde skånet verden for.

Flemming Bach Thomassen

Det er svært at spå. Men erfaringen fra Kina, Sydkorea og den by i Italien, hvor det hele begyndte, er, at det tog omkring fire uger, fra man begyndte at tage drastiske midler i brug, til man fik situationen under kontrol med et meget lavt antal nye smittede. Måske går det også sådan i Danmark. Måske. Inddæmningsstrategien virkede, indtil der kom en masse smittede hjem fra Østrig, hvor man ikke troede, der var nogen fare, og som derfor ikke blev undersøgt. Så når vi får antallet af nye smittede i bund, kan vi gå tilbage til inddæmningsstrategien og løsne op for de nu indførte drastiske tiltag. Men så skal vi kontrollere noget bredere og har forhåbentlig kapacitet til at kontrollere mange flere meget hurtigere.

Jesper Hansen

Problemet er vel, at man godt kan lukke ned i 2 uger, men ikke i 12-18 uger uden at smadre virksomhederne. Selv sundhedsvæsnet skal jo have repareret udstyr, have ilt, vasket tøj, skiftet bremser på ambulancerne og have plastlåg til blodprøverne. Uden økonomisk aktivitet kan sundhedsvæsnet heller ikke fungere. Så man må blive nødt til at løsne igen.

Søren Lund

Den italienske situation er foruroligende, desværre som et resultat af, at deres sundhedsvæsen er alt for overbelastet. Men i et sådant sygdomsudbrud er det ikke unaturligt, at de første dør, før de første raskmeldes, uanset den endelige dødsrate – altså 0 pct. raskmeldte og 100 pct. døde (af de der har været smittet). Omvendt var der jo så helt fra start 0 pct. døde ud af 100 pct. smittede. Skal man forsøge at estimere den endelige dødsrate et stykke inde i forløbet, vil det være deromkring, hvor kurven for døde/smittede og døde/raskmeldte ser ud til at mødes.

Jesper Hansen

Nu er der indført sanktioner på befolkningen og særligt det private erhvervsliv. Man hvornår kan man ophæve dem? Der er nok ingen, der tør om to uger. Efter påske? Så gør man det måske, men blusser det hele så op igen? Reelt skal der jo gå tre-fire måneder, hvis kurverne, som regeringen viser, skal give mening. Så kigger vi til gengæld på 300.000, der har mistet jobbet.

Torben Worm

Eneste mulighed aktuelt er at strække smittespredningen over tilpas lang tid. Men problemet med det er, at samfundet i et eller andet omfang vil være nedlukket i to-fem måneder, og så kommer anden bølge. Til den tid er der måske fundet en brugbar vaccine, men vil alle de unge og raske acceptere, at vi af hensyn til 20 pct. af befolkningen kører på lavt blus og med mange restriktioner i flere måneder? Her ligger nok den største udfordring!

Martin Wolsing

En meget væsentlig ting, når man snakker dødstal, er, at man ikke opgiver, at folk er døde af corona, men efter at være smittet med virus. I Danmark vil alle, der dør inden for 60 dage efter konstatering af smitte, komme med i statistikken. Uanset hvad dødsårsagen så er. Dør man senere end 60 dage efter smitte, tæller man ikke med. Det relevante er derfor i virkeligheden at kigge på, om dødeligheden generelt i befolkningen begynder at stige.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten