Ugens debat: Er det varm luft at lagre vindenergi i stålplader?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Er det varm luft at lagre vindenergi i stålplader?

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Christian Halgreen

Sten er vel billigere end stål. Vil forslaget kunne konkurrere med de stenlagre, Henrik Stiesdal har foreslået og beskrevet detaljeret?

Læs også: Siemens bygger fuldskala ellager efter dansk idé

Stig Libori

Fordelen ved Stiesdals idé er vel den lave pris på råmaterialerne (eksempelvis genbrugstegl), en høj varmekapacitet, samt at det kan tåle rigtig høje temperaturer. Fordelen ved stål er vel den gode varmeledningsevne, så man lettere får fordelt varmen.

Thomas Pedersen

En central pointe ved Stiesdals valg af sten var netop, at de ikke fordeler varmen, hvilket man ikke er interesseret i. Man ønsker et lager med en stejl temperaturgradient, som kan flytte sig – ligesom springlaget i en vandbaseret varmeakkumulator. Det er nødvendigt for alle termiske lagre at kunne opretholde en temperaturforskel mellem kold og varm i lagret for at være termodynamisk effektivt (lavere entropi).

Jesper Kofoed

Hvis vores regering får nedsat afgiften på strøm, således at 1 kWh koster forbrugeren f.eks. 1,30 kr., vil salget af varmepumper stige abnormt. Lige­ledes vil det hjælpe med at få solgt nogle elbiler, hvis batterier kan stilles til rådighed for nettet. Alle disse el-forbrugende tiltag mener jeg skal tages i brug, inden vi skal akkumulere energi i sten og jernplader.

Henrik Pedersen

Det er helt uden jordforbindelse. Det 15 mand store kontorforetagende Lumenion har til dato ikke præsteret noget som helst udover løfter. Det omtalte pilotprojekt på sølle 2,4 MWh ventes først klar til næste år. Der er ingen oplysninger om lagringseffektiviteten, og om hvor mange ton stål der er behov for pr. oplagret kWh. Endsige økonomi. Indtil det sker og bliver verificeret, tjener projektet kun til at malke tyske skatteydere og hører derfor i min optik hjemme i skrotkassen.

Carsten Kanstrup

Selvfølgelig bør man først udnytte, hvad man kan af varmepumpe­systemer etc., men hvis vi på ét eller andet tidspunkt vil over på 100 pct. vedvarende energi, slipper vi ikke for at oplagre energi, og her ser jernlageret faktisk ud til at være mere effektivt og langt mindre miljøbelastende end batterilagre – ikke mindst når man tager fremstilling og bortskaffelse med i miljøregnskabet.

Jens Olsen

Jep, termisk lagring har faktisk stor tæthed. Jeg forstår bare ikke helt ideen i at bruge stål i stedet for granitskærver. Jeg garanterer, at kiloprisen for granitskærver er en del billigere end for stål.

Carsten Kanstrup

Jernlageret er meget hurtigere til at optage og afgive energi end granit­lageret - ikke mindst hvis der benyttes direkte opvarmning med strøm i pladerne eller induktion. Det bliver nok også svært at bringe et granitlager op på f.eks. 650 grader C, og høj temperatur er vigtig for lagringsevnen.

Thomas Pedersen

Hastigheden er fuldstændig ligegyldig, hvis det skal kobles sammen med en dampturbine, som skal varmes blidt op over 15-60 minutter. Stiesdals skærver kan så rigeligt følge med. Lagre som dette skal ikke bruges til sekund-regulering! Det klarer andre primære reguleringsmekanismer samt de mange nyligt installerede dyppekogere i 10+ MW-klassen samt batterilagre. Det er totalt bullshit at tage spildvarme fra en ineffektiv proces med som ‘lagringseffektivitet’. Det er fair nok at dumpe ‘overskudsstrøm’ (som ikke eksisterer i et effektivt marked) som varme, men det løser ikke problemerne med strøm i kontakterne, når hverken vind eller sol leverer.

Jesper Ørsted

Ak ja, så blev det endnu en gang tid til de tåbelige energilagringsforslag af samme skuffe som stenlagret, energiøen, vandsække under jorden, 1 million ikkeekisterende elbiler, der bruger deres batterier som daglager på elnettet osv. Det absolut eneste, der virkelig virker og har den fornødne kapacitet, er pumpelagring. Problemet er her geografien: Vi har ikke høje bjerge at pumpelagre i, så her er vi nødt til at alliere os med nabolande, der har bjerge og dermed den fornødne geografi til sådan et projekt.

Svend Ferdinandsen

Hvor tit er der overskudseffekt, og hvordan definerer man, at det er overskud? Der er en rigtig hård grænse, hvor energinet beder nogle møller om at slukke, fordi nettet ikke kan aftage produktionen.

Så er der en blødere grænse, hvor prisen blot bliver meget lav, men er det overskud? På samme måde kan man diskutere, hvad underskud er for en størrelse.

Flemming Ulbjerg

Du har helt ret. Det er sjældent, vi har, hvad vi med rette kan kalde overskud. Efter min opfattelse sker det kun de få timer, hvor elprisen er negativ (50-75 timer/år), og derved standser en god del af vindmøllerne, men også hovedparten af den almindelige elproduktion. Dertil kan måske lægges timer med priser lige over 0, som kan være et resultat af en del stoppede møller også. Resten af tiden er der positive priser på el, hvilket jo kun kan ske, når der faktisk er købere til den producerede mængde. På den baggrund er et projekt, der kan lagre el, stadig ikke relevant og slet ikke i nærheden af at være rentabelt, da der kun kan være behov i ganske få timer af året, nemlig de timer, hvor prisen er negativ, plus evt. timerne, hvor prisen er positiv, men tæt på 0.

Flemming Rasmussen

Er det ikke en hønen/ægget-problematik?

Flemming Ulbjerg

Det kan jeg ikke se. Lad os udbygge med VE på såvel vind som – i mindre omfang – sol. Men lad os også anvende de ressourcer af biomasse, som ligger inden for det ansvarlige. Her kunne kriteriet være, at det skal svare til vores indenlandske bæredygtige produktion af biomasse. Biomasse (inkl. på længere sigt biogas) til at udfylde hullerne i VE til el. Udlandsforbindelserne er også med til at udjævne variationerne i forbrug/produktion. Og i perioder med rigelig vind så at bruge en del el til varme, hvor den lagres som varme til en brøkdel af prisen for at lagre el.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Princippet svarer til et elopvarmet kraftvarmeværk, og det ville man næppe lave hvis man tænkte sig om. Men med noget grøn maling kan alle ideer få luft under vingerne.

  • 7
  • 4

Hvis vi skal have meget mere VE end vi allerede har, vil vi oftere komme i en situation hvor elpriserne bliver negative. Hvis det skal undgås skal vi have en buffer der kan udnytte de lave elpriser (i området imellem normale og negative elpriser). Når alt eksportkapacitet til Norge er udfyldt, alle varmvandsbeholdere i de danske hjem er tæt på kogepunktet og alle vores elbiler er fuldt opladede søndag aften kl. otte, så skal vi bruge overskudsstrømmen til noget andet. Ellers pitch’er vindmøllerne ud af vinden og vi spilder den kapacitet vi ellers kunne have brugt næste dag i dagstimerne.

Hvis vi kan holde strømpriserne positive ved at lagre el som varme i jern eller sten, så er det da bare godt. Og hvis Lumenion's vurdering, om at 25% af varmen kan tilbagekonverteres til el, holder stik, er det da bare endnu bedre. Samtidig, eftersom ca. 50% af vores energi i forvejen bliver brugt på opvarmning, er regnskabet da tæt på at gå op. Måske skal der bare lidt batterilager og noget biobrændsel til for at få de sidste huller udfyldt.

Princippet ville passe ufatteligt godt ind i det danske energisystem, da vi i forvejen har et veludbygget fjernvarmenet til at distribuere overskudsvarmen. Her skulle Lumenion’s højtemperaturs varmebuffere så erstatte eller supplere vores eksisterende decentrale kraftvarmeværker.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre nogle objektive og saglige vurderinger af, hvor realistisk det er at konvertere 25% af varmeenergien i et ca. 600 grader varmt medie til elektrisk energi via turbiner. Mener at virkningsgrader i konventionel el-produktion er 40-45%. Men her har man ca. 600 grader varmt damp under et konstant højt tryk skabt via en måske 1200 grader varm kedel.

  • 1
  • 1

Men jeg kunne godt tænke mig at høre nogle objektive og saglige vurderinger af, hvor realistisk det er at konvertere 25% af varmeenergien i et ca. 600 grader varmt medie til elektrisk energi via turbiner. Mener at virkningsgrader i konventionel el-produktion er 40-45%. Men her har man ca. 600 grader varmt damp under et konstant højt tryk skabt via en måske 1200 grader varm kedel.


Jeg skrev lidt om det i den oprindelige tråd.

Jeg har ikke prøvet at opstille nogen model for det, men umiddelbart betragter jeg det som problematisk, at der vil gå ganske meget temperaturdifferens til spilde, fordi vandets/dampens varmeoptag som funktion af temperaturen er ret ulineært. Man kan råde bod på det med diverse reheatere og preheatere, men det ender med at blive kompliceret.

Man kan også overveje 2 eller 3 varmelagre med forskellige temperaturer, som bidrager til hver sin del af energitilførslen i kredsprocessen: Opvarmning af vand til mætningstemperatur, fordampning af vand og overhedning af damp. Så kan man bedre få temperaturer og effekter i hvert lager til at passe sammen, så der ikke går temperatur til spilde.

(Og ja, jeg mener "temperatur", når jeg skriver "går temperatur til spilde". Det er ikke spild af energi, men derimod spild af temperatur, der er tale om, når en varmeveksling får for stor forskel mellem temperaturerne på primær- og sekundærsiden. Og spild af temperatur fører i sidste ende til lavere elvirkningsgrad, jævnfør Carnot.)

  • 5
  • 0

....stål/jern er for dyrt til et varmelager i forhold til sten/klipper, kunne de så være en ide at anvende jernmalm i lagrene :)

  • 0
  • 1

...stål/jern er for dyrt til et varmelager i forhold til sten/klipper, kunne de så være en ide at anvende jernmalm i lagrene :)


Det var derfor, jeg tog magnetitperler med på listen i et indlæg i den oprindelige tråd.

Magnetitperler er det delvist oparbejdede produkt, der kommer ud af jernminen i Kiruna.

Jeg tror stadig ikke, at det er konkurrencedygtigt i forhold til granit, men det bør være konkurrencedygtigt i forhold til stål. Altså forudsat, at lageret skal opbygges af store bunker af et egnet materiale, med mulighed for at luft kan passere gennem bunken og blive varmet op / kølet af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten