Ugens debat: Tilslutningspligt eller ej fyrer op under fjernvarmedebatten

Illustration: MI grafik

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Christian Hansen

Så fjernvarmeselskaberne vil pådutte deres ‘kunder’ kæmpe ekstraregninger i de kommende år, alt imens de samme kunder ingen mulighed har for at finde et billigere alternativ, da de er stavnsbundne.

Allan Slot

Lovforslaget bør vel give kommuner mulighed for fjernvarme i områder, hvor det er bedst – mest grønt – og billigst. Hvis det ikke er billigst, må området frigives til de frie alterna­tive opvarmningsformer. De frie opvarmningsformer må så dække de øvrige områder, hvor biogas og varmepumper, pillefyr, solvarme, solceller m.m. gerne må konkurrere om den mest grønne løsning.

Christian Holmen

Der er ikke meget, der er billigere end fjernvarme, slet ikke når det gælder tæt bebyggelse og etageejendomme. Men hvis dette forslag bliver vedtaget, vil det blive dyrere for alle forbrugere, idet både varme og el vil stige i pris. Varmen grundet dyrere lån, el grundet højere efterspørgsel og mindre mulighed for at komme af med varmen.

Hans-Åge Nielsen

Hvis fjernvarmen er billigere, vil den vel ikke blive erstattet af andre opvarmningsformer? Vil det argument ikke bare sikre, at fjernvarmen etableres der, hvor det giver mening?

Christian Holmen

Fjernvarme etableres kun, hvor det er samfundsmæssigt rentabelt. Hvis den enkelte forbruger får lov at bestemme, bliver det adgangen til affaldstræ og spildolie, der bestemmer, ikke miljø og langsigtede overvejelser. Fjernvarme er dyrt at etablere, men billigt at bruge.

Ebbe Tranberg

Der er ikke noget, der kan holde virksomheder skarpe på prisen som kundernes mulighed for frit at vælge. ‘Hvile i sig selv’, hvor fjernvarme­værkerne har frie hænder til at kaste penge efter dødfødte fantasiprojekter, fordi kunderne bare skal betale udgifterne, er fuldstændigt sygt. Der skulle man se til lejeloven, hvor prisen reguleres af prisen på sammenlignelige lejemål. Den ‘samfundsøkonomiske’ elastik i metermål skal erstattes af stållinealen ‘privatøkonomisk rentabelt’.

Ole Laursen

Måske skulle man i stedet etablere en offentligt støttet lånepulje til grønne varmeprojekter? Pengene er der jo allerede. Det kunne måske også hjælpe private i yderområderne med at finansiere et skifte fra olie til jordvarme eller lignende.

Niels Hansen

Der er jo ingen grøn omstilling i fjernvarmesektoren. Den varme, som produceres ved sol og varmepumper, er stort set ikkeeksisterende. I 2016 producerede sol, varmepumper og geotermi samlet 1.600 TJ af et samlet forbrug på 135.000 TJ. Den samlede overskudsvarme fra industrien var i 2016 3.400 TJ, som langt overvejende er meget gamle projekter på Shell Raffinaderiet i Fredericia eller fra Aalborg Portland. Som altså ikke kan tilskrives fjernvarmes grønne omstilling vedr. muligheden for at optage billige lån. Eller hvis man ser bort fra fjernvarme­værkernes fliskedler, så er den grønne omstilling lige nul.

Per T. Hansen

Grøn el bør være fremtiden. Om så folk bruger det via varmepumper eller direkte via elradiatorer og elkedler, så synes el at være meget mere håndterbart og ligetil. Tænk, hvad man ikke kan spare af dobbelt fremføring og vedligeholdsudgifter af både rør og el til hver husstand! Nuværende allerede eksisterende fjernvarmeanlæg bør på sigt nedlægges, da det kun er en ekstra­omkostning i opretholdelse og vedligehold. Billig grøn el, det må være fremtiden, både i effektivitet og udbredelse - alle har allerede eltilslutning i husstanden.

Benny Olsen

Jeg undres til stadighed over, at der bygges nye huse uden varmepaneler på taget. Varmepaneler på den enkelte ejendom burde være væsentligt billigere end fjernvarme, ingen varmetab og ingen store pumper til fjernvarmeselskabets installation flere kilometer væk.

Kjeld Flarup Christensen

Det vil fortsat være spild at bruge el direkte til opvarmning, når varmeeffekten kan boostes med i hvert fald en faktor 3 ved hjælp af en varmepumpe. Det er så ikke alle i byområder, der kan etablere en varmepumpe.

Flemming Kaa Madsen

Mit hus har 160 m2 tag - 80 m2 mod øst og 80 m2 mod vest. Hvis jeg lægger 315 kW-solcellepaneler på hele taget, produceres der 25.000 kWt om året. Så hvis jeg bruger 5.000 kWt i husholdningen, 5.000 kWt på opvarmning og 5.000 kWt på el til elbil, kan jeg sælge 10.000 kWt (forhåbentlig til spotpris). Det koster 5-6 gange så meget at købe el som at sælge den, så jeg kan købe 1.500-2.000 kWt for de 10.000, jeg sælger. De købte kWt kan jeg dække ‘hullerne’ i egenforsyningen med el i november til februar og aften/nat resten af året. Det, jeg sparer i forhold til mit nuværende budget i energiindkøb, kan jeg betale mit nye solcelletag og varmeanlæg med (dvs. at taget får jeg ‘gratis’ med i købet). Jeg har altså svært ved at se, at fjernvarme fremover bliver en god løsning, teknisk som økonomisk, i områder med villaer.

Christian Holmen

Du glemmer at regne på, hvornår du bruger strømmen, og hvornår den produceres. Med solceller produceres der i sommerdagene, men forbruget ligger om vinteren, især om natten. Så dit regnestykke holder ikke en træskolængde. Du skal desuden betale transportbidrag for at komme af med strømmen.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skulle en ophævelse af muligheden for at pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt betyde, at fjernvarmeselskaberne ikke kan låne penge i KommuneKredit, når betingelsen for sådanne lån er en kommunegaranti. Og det kan også betyde, at kommunerne fremover kun godkender fjernvarmeprojekter, der øger eller underbygger fjernvarmens konkurrenceevne, hvilket er til gavn for den grønne omstilling, fjernvarmeforbrugerne, fjernvarmeselskaberne og mindsker kommunernes risiko for at skulle indfri givne kommunegarantier.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten