Jeg kan ikke lige se hvorfor det er relevant. Med atomkraft kan vi jo netop stoppe klimaændringerne før det går helt galt.

3) Ja det er centralistisk. Er det et problem "kun" at have 10 elværker i danmark? Det er ikke meget mindre end vi havde før vindmøllerne gjorde deres indtog.

@Søren Ploug

Korte svar da jeg allerede har brugt min debatkvote i dag:

1. Der er ikke noget problem. Affaldet er 100% håndteret. Det er mere end hvad man kan sige om sol, vind, og alle fossil elværker. Det står fint i dry casks https://en.wikipedia.org/wiki/Dry_cask_storage. Og hvis man synes man vil gøre mere så er der fx https://en.wikipedia.org/wiki/Onkalo_spent_nuclear_fuel_repository.

2. Det samme som man gør med alle andre udslidte industribygninger. Man river dem ned eller genbruger dem.

3. Ja det er centralistisk. Er det et problem "kun" at have 10 elværker i danmark? Det er ikke meget mindre end vi havde før vindmøllerne gjorde deres indtog.

4. De lever videre som alle andre. Jeg kan ikke lige se hvorfor det er relevant. Med atomkraft kan vi jo netop stoppe klimaændringerne før det går helt galt.

Jeg venter stadig spændt på bare et eksempel på en anden teknologi en atomkraft der virker på landsplan.

Og jeg venter stadig på svar på:

1. Affaldsproblemet (spar os for flere drømme !)
2. Et svar på, hvad man gør med udslidte værker.
3. En erkendelse af, at A-kraft er mere centralistisk end selv Lenin kunne have drømt om.
4. Et svar på hvad vore efterkommere gør, hvis havet stiger + 10 m om (f.eks.) 200 år.

I DK er effektiv, regulerbar, næringsstofoprensede, regionalt næringsstofomfordelende og biokoksproducerende, pyrolyse- og forgasningsbaseret central biokraftvarme på ellers klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter et bedre match til fluktuerende elproduktion end capex-tung a-kraft, som det ikke kan betale sig at regulere ned, og som heller ikke byder på de førstnævnte fordele. Det forudsætter, at vi holder op med at disponere de begrænsede bæredygtige bioressourcer i mindre effektive og vigtige retninger, så som til direkte produktion af lavværdige varme og anlæg med lav el-virkningsgrad.

Hvis der - i en måske kun 10 årig periode - skal produceres bio-brændstoffer til den vanskeligt elektrificerbare transport i DK, kan det med fordel gøres ved at indrette ovennævnte (forgasningsbaserede) bio-kraftvarmeværker på i stedet at produceres bio-brændstoffer i tidsrum, hvor el er billig.

Lignende fleksible forgasningsbaserede værker kan senere eksporteres til og kombineres med ultrabillig solcellestrøm i f.eks. Nordafrika og således producere el om natten og biobrændstoffer om dagen, hvor solcellestrømmen anvendes til elektrolyse, afsaltning og nærtliggende ekspanderende byers voksende (almindelige) elforbrug. Den afsaltede vand anvendes bl.a. til kunstvanding, idet ørkensandet gøres bedre til at holde på vand og næringsstoffer ved tilførsel af biokoks fra bio-energianlægget, som tilføres organiske restprodukter fra de dyrkede afgrøder, for således også at tjene som kulstofkilde til produktionen af bio-brændstof. Der bliver også brug for biogasanlæg til kvælstofmineraliserende recirkulation af næringsstoffer fra byerne og fra evt. dyrehold, idet biogasrestfibre kan separeres og tørres med henblik på supplerende oprensning og energiudnyttelse på nævnte termiske værker. I Afrika ville fordelene være endnu større end i DK, fordi befolkningen mættes, bliver rigere, får færre børn, og vil være mindre tilbøjelige til at flygte til Europa, ligesom også menneskesmuglerne vil kunne finde mere fornuftigt arbejde.

I hvert fald er det forventeligt, at der vil opstå et udbud af billige VE-brændstoffer fra sådanne meget solrige og (billige) ørkenagtige arealer, og/eller fra store pt. dårligt plejede og/eller naturbrandstruede skovområder. Derved risikerer danske anlæg til produktion af VE-brændstoffer at blive udkonkurreret, medens backup-ydende kraftvarme med de i øvrigt nævnte sidegevinster ikke i samme grad vil være truet.

I bl.a. DK vil det også være vigtigt at kunne variere den recirkulerede askes indhold af biokoks, dels fordi ikke alle jordtyper kan forbedres ved sådan tilførsel (som "koster" ekstra biomasse), og dels fordi voksende arealer efterhånden vil være tilført tilstrækkelig biokoks, så kun en bedre oxideret, næringsstofrig aske derefter behøves tilført. I begge tilfælde er det afgørende, at asken stort set ikke indeholder giftige polyaromater (PAH).

Nøglen til det hele, er den pyrolysebaserede lavtemperaturforgasser, der var klar til opskalering fra 6 MW til begyndende kommerciel størrelse, da den i stedet blev ”mølposet” i 2014. Der var dengang og er stadig stort set ingen troværdige økonomiske incitamenter til nogen af de nævnte fordele, men derimod en forventning om, at politikerne vil fortsætte med at tryne el-markedsprisen i bund med fluktuerende effekt i vanskeligt forudsigelige tidsrum. Dette hidtil med billig backup fra allerede afskrevne aldrende fossile værker, som nu tænkes afløst af dyr/og eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, med dertil fornøden ekstra "infrastruktur", samt yderligere fluktuerende kapacitet til dækning af store konverteringstab.

Nævnte fleksible m.m.m, biokraftvarmeværk fyret med bl.a. skovaffald, halm, biogasrestfibre og endnu billigere bortskaffelseskrævende restprodukter, regner scenarieanalytikerne - mig bekendt - stadig ikke på, fordi muligheden endnu ikke er blevet lagt ind i Energistyrelsens teknologikatalog. Vigtigere er det samlede energisystems samfundsøkonomi, hurtig CO2e-reduktion, reduceret tilgang af miljømæssigt problematiske stoffer til markerne, vandmiljøet, mv. åbenbart ikke?

Mht kapacitetsfaktor, så kunne du jo klikke på mit link? <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Grohnde_Nucl..">https://en.wikipedia.org/…;.

@ Rasmus

Ja det kan jeg selvfølgelig godt, men det besvarer ikke mit spørgsmål, og understøtter jo heller ikke på nogen måde dit indlæg. Men du skulle nok læse en hel anden tråd https://ing.dk/artikel/danmark-risikerer-at-mangle-gron-strom-power-to-x-244201#comment-1010278

@Jakob Rasmussen

Mht kapacitetsfaktor, så kunne du jo klikke på mit link? https://en.wikipedia.org/wiki/Grohnde_Nuclear_Power_Plant

Hvis du gerne vil overbevise mig om Biomassens fortræffeligheder, så er du altså nødt til at opstille nogle regnestykker baseret på data med kildehenvisninger. Ud fra hvad du skriver kunne det godt virke ok med biomasse på lille skala, men hvad når den opskaleres til nationalt plan? Det er ikke til at vide hvis ikke du kommer med nogle tal.

@ Rasmus

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %

De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %

De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %

(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)

Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.

Nordamerika og Europa oplever et fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.

I 2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller.

Der er således IKKE nogen CO2 gæld - snarere tværtimod.

Det burde være tal nok til at forstå problematikken. Der er så megen forvirring omkring opgørelsesmetodikker for biomasse. Så man af og til glemmer skovenes naturlige kulstofcyklus som altid kører hvad enten man bruger træet eller ej. Det vil sige at træet altid vil blive omsat og frigivet som CO2.

Kom nu ud og nyd den danske natur og skovarealer, der bliver mere og mere at nyde.

Jeg har nu vist dit seneste indlæg om kapacitetsfaktor til 2 andre Ingeniører og ingen af os forstår hvad det er du skriver/mener. Så du må meget gerne uddybe?

@ Rasmus

Hvis du og dine "andre ingeniører ikke forstår det, så er jeg ikke sikker på det er værd at forklare igen. I stedet kunne du måske forholde dig til de faktuelle historiske kapacitetsfaktorer, og oplyse mig og andre undrende læsere hvor der i Danmark er opnået 85-90% ?

@Jakob Rasmussen

Hvis du gerne vil overbevise mig om Biomassens fortræffeligheder, så er du altså nødt til at opstille nogle regnestykker baseret på data med kildehenvisninger. Ud fra hvad du skriver kunne det godt virke ok med biomasse på lille skala, men hvad når den opskaleres til nationalt plan? Det er ikke til at vide hvis ikke du kommer med nogle tal.

@Jakob Rasmussen

Jeg har nu vist dit seneste indlæg om kapacitetsfaktor til 2 andre Ingeniører og ingen af os forstår hvad det er du skriver/mener. Så du må meget gerne uddybe?

Vi skal gerne bruge ca 10 enheder atomkraft i Danmark ved fuld elektrificering og udnyttelse af den termiske varme, så det er ikke et enkelt anlæg der skal bruge backup. Danmark bruger årligt 800PJ energi (Se danmarks statistik), og et tysk anlæg fx (https://en.wikipedia.org/wiki/Grohnde_Nuclear_Power_Plant) laver ca. 38PJ elektrisk effekt årligt. Dertil kommer "den anden halvdel" i termisk effekt. Deraf mit tidligere eksempel med 10 produktionsenheder med 36 måneders kontinuerlig drift, og 4 måneders planlagt vedligehold. 10 enheder med forskudt vedligeholdsperiode, således at 9 af dem altid producerer. Det bliver selfølgeligt bedre med mindre produktionsenheder, og i fremtiden kunne det fx være SMR teknologien. Men det er jo ikke en køsning lige her og nu.

Hvis det du mener er at vi alligevel ikke bruger 100% af den tilrådige effekt, ja så er det jo det samme for både atomkraft og møller. Og P2X lavet ud fra overskudsvarme/elektricitet kan ligesågodt komme fra atomstrøm som fra vindmøllestrøm således at man kommer til højest mulige udnyttelse af den tilrådige effekt. Det ændre ikke ved at den tilråde effekt er langt mere stabil for 10 produktionsenheder kernekraft end den er for et vilkårligt antal vindmøller der alle er placeret geografisk tæt, som de ville være i Danmark.

Jeg tror ikke der er nogen industrivirksomheder som ville kunne leve med en produktion som vinden blæser, medmindre det er 100% fuldautomatisk produktion og det er en vare som nemt kan lagres og afsættes løbende. Det kunne P2X godt være, men det er ikke til at vide før der er lavet demo anlæg.

Hullerne består i dels omkring dobbelt så meget biobrændsel (træafbrænding) som i dag, hvilket jeg lige kommer tilbage til, og at brint bliver brugt som energibærer på storskala. Brint er på ingen måde en moden teknologi. Nogen vil mene det stadigt er på det tidlige forskningsstadie. At satse et helt lands energiforsyning på det er hovedrystende uovervejet.</p>
<p>At brænde træ af er på ingen måde CO2 neutralt her og nu. Måske over et par 100 år, med stor skade på enorme områder af naturen til følge, men absolut ikke her og nu. Når energistyrelsen skriver at "potentialet" for biobrændsel produktion i Danmark er det dobbelte af det vi har i dag, og vi allerede i dag importeter træ i stor stil og har en af de største udnyttelser af naturen i % landareal i hele verden, kan man se det er noget helt helt galt med deres beregning. Det er ikke muligt for Danmark selv at producerer de umådelige mængder træ det kræver, og energien til transport er ikke medregnet i det Danske regnskab. Det er et CO2 kviklån, og en måde at flytte CO2 rundt i et regneark så det kommer til at se bedre ud for Danmark på bekostning af eksportørlandet (som lige glemmer at medregne det i deres CO2 regnskab). Det hjælper ikke klimaet på kloden. Der er useriøst.

@ Rasmus

Så tager vi den del med biomasse. Hvis du læste Energistyrelsens rapport vil du se at der står at biomassen begrænses til 250 PJ indenlandsk produceret

Du fokuserer på udledning af CO2 ved afbrænding og glemmer, at såfremt træet forbliver i skovene, omsættes træet også til CO2. Er det så ikke bedre, at den energi, det indeholder, bruges på el og varme til os?

Fejlagtigt tror mange, at det er stammerne, der bruges til energitræ, men der findes ikke en fornuftig skovejer, der ville flise træ, hvis det kunne sælges til andet. Det er prisen alt for lav til. Hvis nogen ser, at stammer flises, er det sandsynligvis på grund af sygdom eller skader, så det ikke kan anvendes på anden vis. Skovdrift kræver, at træerne plantes tæt, for at de kan vokse op og få lige stammer, som kan bruges til tømmer og møbeltræ. Det har som konsekvens, at der skal ske en udtynding i skoven flere gange i et træs levetid. Det skal fjernes fra skoven, for at man sidenhen kan hente de gode stammer til gavntræ. Hvis det ikke fjernes, er der større risiko for sygdomme i de store træer. Et lille træ optager selvfølgelig ikke så meget CO2 som et stort, men man skal jo ikke fokusere på 1 kvm jord, men se på langt større skovområder, hvor balancen i træmasse er til stede. De såkaldte ammetræer, der plantes, er med til at øge CO2-optaget for de store træer. Efter en vis alder optager store træer ikke længere CO2, men går i forrådnelse og dermed afgiver CO2.

Klimaet har brug for bæredygtig biomasse. Det er nogle dygtige og kyniske lobbyister (måske fra den ”fossile” verden?), som har formået at påvirke nogen få ikke fagligt uddannede personer til at tro at biomasse er en dårlig løsning til hurtig udfasning af fossile brændsler.

Du har ret i at backup skal medregnes. Men det er milevidt forskel i omkostningerne for fx vind og almindelige systemer så som atomkraft.

@Rasmus

Det er forkert og det ville du vide, hvis du regnede på forsyningssikkerhed. Men det er en ofte forekommende misforståese. Effekten der skal være til rådighed er den samme, men drifttimerne vil være forskellige.

Til sammenligning ligger Kernekraft på 0-100% for den enkelte enhed og i gennemsnit 85-90%, og det er planlagt. Har man nogle stykker, fx 10 som vi ville skulle bruge i danmark, kan man altid have 9 af dem kørende og 1 der er underlagt planlagt vedligehold og genopfyldning. Altså en "meronkostning" på under 10% ved 10 produktionsenheder. Og det bliver bedre jo flere enheder man har.

Og her begår du den samme fejl igen. Kapacitetsfaktoren vil for det første aldrig nå 85-90% ved leveting til det nuværende energisystem. (de fossile værker når ikke mere end ca det halve og variationen er omkring 4 GW til 6 GW i elbehovet) Hvis du bygger ekstra atomkraftværker til at have ekstra kapacitet for en reparationssituation, så udhules pris og kapacitetsfaktor yderligere. Der er en verden til forskel på politisk at beslutte at støtte en "ny" teknologi på 0,4 GW med 105 øre/kWh med en kf omkring 0,45 og så at støtte at hele vores "grundlast" på måske 2-3 GW skal pilles ud af markedet og støttes med overpris. "Grundlasten" dækker omkring 40-50% af vores elektriske energibehov. Især når vi jo alle kan huske at alle, både modstander og tilhængere af VE, talte meget imod den udbudsordning der var vedtaget...Atomkraft når derfor heller aldrig en højere kapacitetsfaktor og bliver dermed bare endnu dyrere. Det kan enhver ingeniør regne ud.

Beskrivelse af et kommende energisystem er beskrevet i Energistyrelsens scenarie med vind og sol og med back-up fra indenlandsk biogas, biomasse og udlandsforbindelser med hydro (og sikkert også en sjat atomkraft)

En PtX-ø kan vel lægges midt i Nordsøen som et internationalt projekt - og ud at være koblings- og fordelingspunkt for al den alternative energi også rumme et A-kraftanlæg. Det ville måske blive mere politisk spiseligt - og samtidig give en grundlast, som kan dirigeres hen, hvor der er brug for den. Og med flere eller mange deltagere måske et lidt mere realistisk projekt - også politisk og demokratisk. Det vil også lette transport af såvel brændsel som restprodukter til og fra værket. Bare en strøtanke til fri afbenyttelse. Nu er vi jo igang med at lukke affaldsforbrændingssektoren. Det næste bliver nok afbrænding af flis og træpiller, så vi kommer af og til i mangel på en grundlast, når solen ikke giver lys nok, når vinden ikke vil drive møllerne og bølgerne derfor også lægger sig. Et PtX anlæg ude i havet vil være en stor risikofaktor og skal beskyttes solidt rent forsvarsmæssigt. Det ville også være lettere, hvis flere nationer var involveret.

@Jakob Rasmussen

Det er godt at se at du mener Atomkraft er en del af løsningen.

Du har ret i at backup skal medregnes. Men det er milevidt forskel i omkostningerne for fx vind og almindelige systemer så som atomkraft.

Vindproduktion svinger fra 0 til 100% som vinden blæser for alle vindmøller i danmark samtidigt. Vindstille dage skal altså have fossilt backup eller batterier på landsplan. Begge dele fordobler omkostningerne til vind hvis ikke mere. Og det er det samme uanset hvor mange produktionsenheder man har.

Til sammenligning ligger Kernekraft på 0-100% for den enkelte enhed og i gennemsnit 85-90%, og det er planlagt. Har man nogle stykker, fx 10 som vi ville skulle bruge i danmark, kan man altid have 9 af dem kørende og 1 der er underlagt planlagt vedligehold og genopfyldning. Altså en "meronkostning" på under 10% ved 10 produktionsenheder. Og det bliver bedre jo flere enheder man har.

Så effektivt set har atomkraft IKKE brug for backup hvis man har nok enheder. I det tilfælde kan man nøjes med at regne med gennemsnittet, kapacitetsfaktoren på 85-90%. Det samme gør sig ikke gældende for vind. Det burde enhver ingeniør nemt kunne indse.

Med hensyn til energistyrelsens beregninger, så er det teoretiske beregninger. Og ved at læse beskrivelsen af vindscenariet, som du henviser til, på side 19, kan man se hvor hullet det er: "Vindscenariet: Der foretages en massiv elektrificering af transport- og varmesektoren. Bioenergianvendelsen begrænses til omkring 250 PJ, nogenlunde svarende til det danske potentiale og ca. 100 PJ mere end i dag. Biobrændstoffer produceres i vidt omfang i Danmark, og biobrændstoffabrikkerne integreres i el- og varmeforsyningen. Vindkraft bliver den bærende teknologi i elproduktionen, men der vil også være bidrag fra solceller og kraftvarmeværker. Opvarmning baseres i vidt omfang på overskudsvarme (til fjernvarme) fra biobrændstoffabrikker, kraftvarme samt elvarmepumper, hvis behovet er ved lave og moderate temperaturer. Varmekilder til varmepumperne er udeluft, havvand, spildevand og geotermisk varme. Til mellem- og højtemperaturvarme i industrien bruges kraftvarme, el og biomasse. En stor del af personbilerne forsynes med el. Det gælder også jernbaner og en del af varebilerne og busserne. Resten af transporten forsynes med biobrændstoffer og syntetisk naturgas baseret på biogas. Der produceres i et vist omfang brint ud fra vindmøllestrøm som supplement til bioenergianvendelsen. Vindscenariet ligger tæt op ad det scenarie, Klimakommissionen opstillede16, Energistyrelsens gamle vindscenarie17 og Energinet.dk’s vindspor18. "

Hullerne består i dels omkring dobbelt så meget biobrændsel (træafbrænding) som i dag, hvilket jeg lige kommer tilbage til, og at brint bliver brugt som energibærer på storskala. Brint er på ingen måde en moden teknologi. Nogen vil mene det stadigt er på det tidlige forskningsstadie. At satse et helt lands energiforsyning på det er hovedrystende uovervejet.

At brænde træ af er på ingen måde CO2 neutralt her og nu. Måske over et par 100 år, med stor skade på enorme områder af naturen til følge, men absolut ikke her og nu. Når energistyrelsen skriver at "potentialet" for biobrændsel produktion i Danmark er det dobbelte af det vi har i dag, og vi allerede i dag importeter træ i stor stil og har en af de største udnyttelser af naturen i % landareal i hele verden, kan man se det er noget helt helt galt med deres beregning. Det er ikke muligt for Danmark selv at producerer de umådelige mængder træ det kræver, og energien til transport er ikke medregnet i det Danske regnskab. Det er et CO2 kviklån, og en måde at flytte CO2 rundt i et regneark så det kommer til at se bedre ud for Danmark på bekostning af eksportørlandet (som lige glemmer at medregne det i deres CO2 regnskab). Det hjælper ikke klimaet på kloden. Der er useriøst.

Der er ingen lande i verden der har en energiforsyning i storskala baseret udelukkende på vind og biomasse. Det virker bare ikke i praksis. Det gør Atomkraft - JA TAK!

Med andre ord, din egen kilde siger at atomkraft hvis man medregner termisk effekt og backup vil være langt billigere end alt andet. Hvis man ikke medregner dette er vind og sol på niveau med atomkraft. Derudover er der igennem fx Frankring eksempler på at det kan bruges på landsplan uden problemer. Der er ingen eksempler på at vind kan bruges på landsplan uden problemer.</p>
<p>Jeg venter stadig spændt på bare et eksempel på en anden teknologi en atomkraft der virker på landsplan.

@ Rasmus

Atomkraft kan være en del af løsningen på verdensplan. Der er ikke alle steder de samme muligheder, som i Danmark. Men du skal læse hele kilden og ligeledes se på hele omkostningen. Back-up vil f.eks skulle medregnes i alle tilfælde. Måske er det lidt lettere at se priser på grafen fra IMF her.https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-costs-make-wind-solar-more-affordable/

Hvis du virkelig ikke kender til andre muligheder end atomkraft, så har du nok ikke læst de efterhånden talrige planer der er lavet for dansk energiforsyning. F.eks. vindscenariet fra Energistyrelsens scenarieanalyse.https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/energiscenarier_-_analyse_2014_web.pdf

På verdensplan stagnere atomkraft, fordi man mange steder har fundet billigere og hurtigere løsninger til at reducere CO2 udledningen. Det ses bl.a. i udviklingen af installeret effekt.

2008

• Atomkraft 2738 TWh
• Vind 221 TWh
• Solar 13 TWh

2018

• Atomkraft 2700 TWh
• Vind 1270 TWh
• Solar 583 TWh

@Jakob Rasmussen

Jeg kunne ikke lige finde de rapporter du henviser til (måske du burde have givet en rigtig reference inklusiv sidetal?), men heldigvis fandt jeg på IEAs hjemmeside de data du foreslog:

[1] https://www.iea.org/fuels-and-technologies/nuclear

[2] https://www.iea.org/reports/projected-costs-of-generating-electricity-2020

Her kan jeg se at IEA mener atomkraft er en del af løsningen[1], og endvidere ifølge gennemsnitet fra deres beregner[2] at atomkraft livstids forlængelse altid er billigst (30$/MWh), og at nuclear ved 3% rente (45$/MWh) er på niveau med både sol (43$/MWh) og onshore vind (40$/MWh). Kun hydro er billigere (35$/MWh). Det er vel og mærke uden at backup er indregnet for sol og vind. "More importantly, the LCOE metric applies to the level of the individual plant and does not address the value that different generation technology options add to the electricity system at different levels of penetration. The electricity generation of variable renewables of a particular type is correlated and not reliably available at all times." Og derudover har de medregner ikke salg af termisk energi som vi jo gør i Danmark igennem fjernvarme.

Med andre ord, din egen kilde siger at atomkraft hvis man medregner termisk effekt og backup vil være langt billigere end alt andet. Hvis man ikke medregner dette er vind og sol på niveau med atomkraft. Derudover er der igennem fx Frankring eksempler på at det kan bruges på landsplan uden problemer. Der er ingen eksempler på at vind kan bruges på landsplan uden problemer.

Jeg venter stadig spændt på bare et eksempel på en anden teknologi en atomkraft der virker på landsplan.

Jakob Rasmussen kan du ikke lige give nogle eksempler fra den virkelige verden på systemer der på landsbasis har nedbragt CO2 udledning billigt og hurtigt?

@Rasmus

Kunne du ikke lige læse IMF og IEA’s rapporter først ? Så vil du få en forhåndsviden om prisniveauet

Indtil videre har vi i Danmark billigere og hurtigere løsninger til at nedbringe CO2 emissionen

Det ved jeg nu snart ikke. CO2 udslippet fra elforbruget i Danmark er på niveau med det franske i starten af 90erne.

"Indtil videre har vi i Danmark billigere og hurtigere løsninger til at nedbringe CO2 emissionen"

Jakob Rasmussen kan du ikke lige give nogle eksempler fra den virkelige verden på systemer der på landsbasis har nedbragt CO2 udledning billigt og hurtigt? Jeg kan ikke se andre løsninger end den Frankrig benyttede sig af i 70erne, dvs Atomkraft. Det var billigt, det gik stærkt og de har nu og i de sidste 30 år haft nogle af de laveste CO2 emissioner i verden. Når det er sagt, hvis du kan komme med andre eksempler end atomkraft, så vil jeg meget gerne være tilhænger af dem også. Fx vind og sol til at dække 10% af elektricitetsnettet lyder fint. Det kan vi se virker sådan da på landsbasis. Hydro og Geotermi de steder hvor det er muligt.

Atomkraft virker som løsningen for resten. Atomkraft - JA TAK.

Atomkraft kan blive en del af løsningen

Atomkraft kan blive en del af løsningen , hvis teknologien udvikles så den bliver konkurrencedygtig.

Indtil videre har vi i Danmark billigere og hurtigere løsninger til at nedbringe CO2 emissionen

Hvis ikke årtier anti-atomkraft propaganda sad så fast i alle, ville der jo være den åbentlyst letteste løsning.

Bygge 10-20 atomreaktore i Danmark og tilslutte dem til eksisterende el-net og fjernvarme net, og 70 % af landets samlede energiforsyning ville være dækket med ren og emmisionsfri kraft.

El-nettet skal udbygges under alle omstændigheder for at elektrificere vores transport og industri. Så ville alle vores besynderlige lagerløsninger med batterier, dam-varmelagre og varme sten blive overflødig.

En sådan løsning skal bygges på de eksisterend kraft-varmeværkers plads, og vil således ikke kræve investeringer i biomasse, havvindmølleparker og solcelle marker.

Ingen anden løsning vil optage mindre plads og give plads til natur og landbrug.