Ugens debat: ‘Sort’ palmeolie i tanken satte gang i debatten

DET TALER VI OM på ing.dk ‘Sort’ palmeolie i tanken satte gang i debatten

Claus Rudbeck

Det problematiske er vel at der anvendes ‘fødevareegnede’, produkter når biobrændstoffer burde kunne produceres af ‘bio-affaldsprodukter’ (halm, træflis etc.). Men hvis profitten råder, så er der jo entreprenante mennesker, der finder den billigste måde at frembringe et produkt på – om det så i det store billede er smart eller ej. Skal man klandre noget, så er det vel de ufuldstændige regler, der er sat op – og reglerne må så ændres, så den ønskede adfærd opnås.

Steen Balchen

Præmissen er simpelthen forkert, og den resulterer i, at palmeolien bliver rakket fuldstændig ned med angivet dobbelt så stort CO2-aftryk som fossile brændsler. Det er da helt i skoven ... Den energi, vi ønsker at forbruge, skal jo nødvendigvis komme et sted fra. Det vil så altid være bedre at anvende en renewable resource (få års omsætning) end at grave carbon op fra dybet (millioner af års omsætning) og brænde det af – idet sidstnævnte jo medfører en 100 procent nettotilvækst i vores omgivelser. Hvis et areal rent carbon-akkumuleringsmæssigt måtte blive udnyttet dårligere ved at blive dedikeret til energi, så er en mindre akkumulering da altid bedre end ingen akkumulering. Ellers vil konklusionen blive, at man er CO2-mæssigt bedre stillet ved at brænde fossilt og dyrke CO2-akkumulerende afgrøder end ved at dyrke selve brændslet, og det passer ikke på langt sigt. En oliepalmeplantage er formentlig den dyrkningsform, som akkumulerer mest carbon (er i hvert fald helt i toppen). Så det er en rigtig god måde at trække CO2 ud af luften på. Olien skal så omsættes til et nyttigt brændsel, og her kan det godt være, at biodiesel ikke er optimalt i forhold til direkte kedel­afbrænding.

Mads Aarup

Problemet er CO2-udledningen ved rydning til plantagerne. Enorme mængder CO2 udledes fra meget dybe humuslag i den regnskov, der afbrændes. Dertil kommer, at palmeplantager stadig tæller som skov (defineret ved > 5 m højde), så det i visse statistikker ser ud, som om vi stadig har natur. Men den forsvinder til fordel for monokultur og giver uoprettelig skade på biodiversitet mm.

Steen Balchen

Jeg synes ikke, du forholder dig til det væsentlige ... Der kommer flere mennesker, der alle forbruger mere energi (og mere alt andet) – så i virkelighedens verden bliver du (indtil videre) nødt til at udvide det dyrkede areal. Du kan da ikke nægte tropelandene at lægge deres areal om, ligesom vi allerede har gjort i vores del af verden – før der var fokus på CO2. Men pointen er jo, at selvom omlægningen både CO2- og partikelmæssigt sviner ad H... til, så er det en engangsforeteelse. Ja, der er en tilbagebetalingsperiode, men den er ikke uendelig. Det kan aldrig være rigtigt at forsætte med fossile brændsler. Det er muligt, at det er bedre at udnytte solen ved hjælp af solceller, men det kræver et helt andet regnestykke at vurdere dette. Og jeg forholder mig til artiklen, som pointerer, at palmeoliediesel udleder dobbelt så meget CO2 som at afbrænde fossilt. Den pointe er helt gal!

René M. Balslev

Problemet er reelt ikke palmeolien. Det giver ikke mening at diskutere, hvor god/dårlig den er i forhold til fossile brændsler, når problemet reelt er den skov, plantagen fortrænger (som der også gøres opmærksom på). Det vil sige, at det, vi skal have løst, er, hvordan vi undgår, at Malaysia, Indonesien og Brasilien fælder skoven for at dyrke jorden. Det er sjovt nok præcis, hvad vi selv har gjort over de sidste 200-300 år, og selv om landbruget kun bidrager begrænset til vores økonomi i dag, var det et vigtigt skridt på vejen over industrialisering til dagens viden- og serviceøkonomi, hvor vi lever af at producere medicin og vindmøller. Husk det. Det samme kan siges om f.eks. kulminer i England og Tyskland. Jeg er just kommet hjem fra Borneo, og det er sørgeligt med de uendelige plantager. Men ville det være bedre, hvis de i stedet dyrkede hvede? Svaret er selvfølgelig nej. Ilandenes svar er, at de bare skal lade skoven være, altså slet ikke gøre som os og bruge jorden til at skabe økonomi til infrastruktur, sundhed og velfærd. Men hvad så? Hvordan skal de så få penge til at uddanne sig osv.? Dét er udfordringen.

Jens Holm

Fejlen er, man systematisk misbruger ordet bio-. Det samme gælder alt for meget ved bæredygtighed. Bio- bør kun være legalt, når man opgraderer deciderede restprodukter.

Jens Korsgaard

Jeg arbejdede på havnen i Dumai i Riau-provisen i Indonesien i 2007. Havnen er en af de store, når det kommer til udskibning af palmeolie og biodiesel. Jeg fik førstehåndsindsigt i den destruktive politik ført af EU på det tidspunkt. Der produceredes cirka 2 millioner ton biodiesel om året i Dumai. Enorme områder var allerede, da jeg kom, konverteret fra regnskov til palmeplantager, en udvikling, der fortsatte. Jeg blev fortalt, at kraftværker i Holland skulle bruge 10 procent biobrændsel. Et raffinaderi i Dumai omdannede palmeolien til biodiesel for at tilfredsstille dette krav. Raffinaderiet brændte årligt 500.000 ton kul for at fremstille de 2 millioner ton biodiesel. Al biodiesel blev fragtet til Holland fra Dumai i små skibe (35.000 DWT) – en faktor, som i sig selv øgede CO2-belastningen. Hele den forretning var absurd. Det var faktisk min tanke, at det grænsede til det kriminelle.
Når oliepalmerne breder sig, må regnskov lade livet. Dermed ryddes områder, som ikke tidligere har været brugt til landbrug, og som har et stort kulstoflager. Det frigiver store mængder CO2 til atmosfæren. Foto: Bigstock/Rich Carey