Ugens debat: Skal vi kunne køre over Kattegat?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Skal vi kunne køre over Kattegat?

Regeringen offentliggjorde før påske, at motorvejsbroer over Kattegat ifølge foreløbige beregninger fra Vejdirektoratet vil koste 58 mia. kr. – under det halve af, hvad en kombineret bil- og togforbindelse ventes at koste. Ifølge beregningerne vil bilisterne kunne betale forbindelsen tilbage på 32 år, og transportminister Ole Birk Olesen (LA) konkluderede, at »økonomien ser ud til at hænge sammen, hvis man bygger en ren vejforbindelse«. Den opfattelse – og beregningerne bag – blev mildest talt anfægtet i læser­debatten på ing.dk, som vi bringer et uddrag af her.

Læs også: Blå blok vil bygge Kattegat-broer uden tog: Bilisterne kan betale dem på 32 år

Læs også: Nyt Kattegat-regnestykke bygger på misvisende tal

Læs også: Reaktioner på Kattegatbro: Hvad nu med alle de andre vejprojekter?

Læs også: ANALYSE: Med en Kattegatbro bliver der ikke noget med at køre gratis over Storebælt

Læs også: Hastig ny Kattegat-plan: Vejdirektoratet fik to uger til ny analyse

Læs også: Hængebro skyld i enorm ekstra-regning for at bringe tog over Kattegat

Læs også: Kattegæt: Niras fjernede jernbaner fra ti år gamle overslag

Illustration: MI Grafik

Anders Jensen
Når der ikke er medregnet, at taksterne for Storebæltsbroen bliver sat ned, kan man ikke skrive 32 år. For det er jo besluttet at sætte taksterne ned. Og så hæfter jeg mig ved ‘endog meget stor usikkerhed’ om prisen.

Jesper Thusgaard
Nu har jeg aldrig været på Samsø, men i min optik vil motorvejen ødelægge en del af charmen (og den ro der må være) ved ølivet. På den anden side vil det fremme transporten til og fra øen. Hvad angår tog, så er det da åndssvagt ikke at anlægge banen. Man begynder at tro, at virkeligheden for banen ikke skal være et nyt signalsystem, men en afskaffelse af banen. Nu hvor Kattegat-broen atter er kommet ud af mølposen, så er vi nogle i Jylland, der bare sidder og venter på, at den nye Aarhus Lufthavn også kommer i spil igen.

Torsten Pedersen
Mangel på bane på forbindelsen vil påføre banenettet et permanent handicap over for busser, som vil føre til dets opløsning. Og at en jernbane skulle give en ekstraregning på 66 mia. kr. (124-58 mia. kr.) lyder ikke sandsynligt.

Per T. Hansen
En Kattegatforbindelse er en luksusforbindelse i den forstand, at hverken Aarhus eller København som sådan har brug for mere udvikling, altså set i forhold til andre landsdele. Netop derfor kunne forbindelser andre steder i Danmark betyde mere, og være en større gamechancer regionalt, langt mere end en Kattegatforbindelse vil være.

Julian Sonne
Det er jo helt hul i hovedet, hvis ikke man bygger den faste forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg først. Dét projekt er der meget bedre økonomi i.

Thorvald Johannes Pedersen
Jeg synes faktisk, det virker som en udmærket idé med en Kattegatbro kun til motorvej. For det første kan man jo bare lave en busrute mellem de to togstationer i hver ende, men for det andet kan man vel altid lave en jernbane over Kategat – i en tunnel f.eks. eller på samme måde som ved Storebælt.

Arne Lund
I 2040 vil vi have to millionbyer: Øresundsregionen og Det Østjyske Bybånd (Hovedgade E 45) fra Randers til Kolding. De to metropoler vil blive forbundet med et tæt net af veje og højhastighedsbaner, herunder en Kattegatbro til både tog og biler. Pendlingen vil blive markant forøget, og det vil ikke være ualmindeligt at bo i f.eks. Roskilde og arbejde i Aarhus. Med hurtige forbindelser vil rejsetiden komme ned på en times tid på de fleste hovedstrækninger. Dette stiller betydelige udfordringer til vækst i transportbehovet og etablering af en langt mere udbygget transport­infrastruktur. Det er jo realiseringen af denne vision, som Ole Birk Olesen lægger op til ved at relancere Kattegat­broen.

Uffe Kousgaard
På Storebæltsbroen betaler man ca. 200 kr. for 18 km. På Kattegatbroen påtænker man den samme pris for mindst den dobbelte afstand. På Femernforbindelsen er det derimod omvendt: Man planlægger med mindst den dobbelte pris for samme 18 km. Hvorfor skal km-prisen være så forskellig? Som minimum ville jeg forvente at Storebælt og Kattegat anvender ca. samme km-pris.

Bent Johansen
Man har lavet et løst overslag, som politikerne ikke tager for gode varer, men ønsker sagen nærmere belyst, inden man tager stilling. Hvad er nyheden her? Debatten starter allerede i automatgear og ligner til forveksling debatten om Storebæltsforbindelsen og Femernforbindelsen. Først er man meget skeptisk over for anlægsprisen, som vi først kender, når tilbuddene indkommer, og så er det trafikprognoserne, som man er skeptisk over for. Endelig åbner forbindelsen, folk er glade, og trafikken overstiger som sædvanligt forventningerne, og politikerne får en ny malkeko, de kan bruge til finansiering af meget andet godt. Ligesom på Storebælt.

Ib Anders Niels Grønvaldt
Det er da udmærket at lette landevejs­transport mellem Sjælland og Jylland, især for dem, som lever af at udføre transporten, og for deres kunder. Men pendling over de afstande er nok sjælden – så flytter man hellere nærmere til sit arbejde. Og de fleste skal kun sjældent bevæge sig så langt. Derimod er der tusinder af private pendlere og selvstændige håndværkere, der hver dag skal på arbejde og hjem igen inden for en radius af 50-60 kilometer, og som ville få stor gavn af flere langt mindre projekter, der endnu savnes. (...) Cost-benefit-analyser vil sikkert prioritere sådanne projekter langt højere end en ‘Kattegæt-bro’. Presseomtalen bliver ikke helt så spektakulær, men de, som sikrer finansieringen, kommer med i tusinder af aftenbønner.

Fortsæt gerne debatten her under artiklen.

Hvorfor skal økonomi diktere vores samfundsudvikling ?
Har vi brug for mere biltrafik imellem landsdele ?
Har vi brug for en større koncentration af investeringer og aktivitet i landets største byer?
For mere end 60 milliarder kan man lave ganske mange andre investeringer, der giver mere mening end endnu en bro.
København har i mange år spist langt hovedparten af vores investeringskroner og det er på høje tid at få udflyttet langt flere arbejdspladser.
Virksomheder skal i højere grad lægges der hvor folk bor !

  • 13
  • 11

Jeg ville meget hellere kunne køre over Limfjorden, (uden at hænge i kø). Så hellere en tredje Limfjordsforbindelse..

  • 5
  • 2

Jeg har siddet i kø mange gange på vej til København ude fra Vestsjælland, da jeg i en periode havde et job på Sjælland. Der er ingen grund til at ligge ekstra belastning på vejnettet.

Det burde være muligt at bygge en ren tog forbindelse med station på Samsø. Når en jernbane først er anlagt så bliver den liggende i 100 år.

  • 8
  • 12

Kattegatforbindelsen er bare et prestigeprojekt som skal sætte politikere i København og Aarhus/Østjylland i mediernes søgelys op til valget 2019. Der er mange andre langt mere presserende og akutte infrastrukturs problemer som man burde løse først. Kattegatforbindelsen burde være langt nede på listen. En ren bilbro er først miljø- og klimamæssig forsvarlig når vi alle kører i elbiler som kan køre selv og det sker i bedste fald først engang i 2050-2060. Energistyrelsen mener elbiler vil udgøre 4 % i 2030.

  • 6
  • 7

hvorfor laver man ikke bare en dæmning ved Helsigør - Helsingborg og en fra Odden til Ebeltoft og pumper vandet ud, så kan de lægge skinner og asfalt passende steder på bunden ;o)

  • 5
  • 7

Vejtrafikken kommer til at stige også i de kommende år.
Dermed bliver behovet for en udbygning eller aflastning af forbindelse over Fyn påtrængende.
Det giver derfor god mening at overveje andre ruter.
Kattegatforbindelsen er en af dem. Men at køre med tog over denne strækning giver ikke mening. Det er for dyrt og trafikken kan givet klares via Storebælt og en Fehmrenforbindelse.
Spar derfor pengene til jernbanen og brug dem på udretning af eksisterende jernbane og gerne med flere spor så nedlukninger ved sporarbejde og øget fremkommelig af godstog IKKE belaster højhastighedstog.
Brug penge på en forbindelse mellem Als og Fyn, mellem Lolland og Langeland og mellem Helsingør og Helsingborg og her også med tog.

  • 3
  • 5

... hver gang debatten falder på trafik, over hvor mange der lader til at mene at løsningen er flere broer og motorveje etc. når man tænker på de problemer der knytter sig hertil:

ØKONOMI
Flercifrede milliardbeløb årligt til ny infrastruktur (samt løbende vedligehold)
Infrastruktur der lægger beslag på store landområder / natur, er meget synlig i landskabet (og ikke særligt kønne) og ofte kræver ekspropriering af privat ejendom at etablere
Belastning af handels- og valutabalance grundet import af biler
Belastning af private familiers økonomi - en bil er typisk det næststørste investering de fleste almindelige mennesker laver i deres liv (efter deres bolig)
Ekstra udgifter til sundhedsvæsnet pga. dræbte og kvæstede i trafikken.
Kolossalt spild af tid og dermed ressourcer der kunne have været brugt konstruktivt (på arbejde eller sammen med familien), i stedet for på (motor)vejen.

MILJØ OG RESSOURCER
Utallige dyr dræbt i trafikken hvert år
Væsentligt bidrag til klimaforandringer
Reduceret udbytte på landbrugsarealer beliggende tæt på fx. motorveje grundet fotokemisk smog
Skader på miljøet som følge af uheld og ulykker ved olieudvinding samt transport og raffinering af olie (fx ulykken i golfen, eller den iranske olietanker der sank for nyelig nær Kina)
Anvender store mængder fossile brændsler, der som bekendt er en ikke-fornyelig ressource.

SUND
Et par hundrede dræbte og flere tusinde kvæstede (nogle livsvarigt skadet / invalideret) i trafikken hvert år
Et par tusinde for tidlige dødsfald pga. luftforurening (bl.a. partikler og NOx)
Reduceret livskvalitet og stress for 100.00’er af danskere der dagligt lider under trafikstøj

POLITIK
Støtter korrupte og ikke-demokratiske olieproducerende lande, der i nogle tilfælde ser os, vores værdier og samfund som fjender som de aktivt arbejder på at undergrave

Fortsæt selv listen.

I lyset heraf finder jeg det helt utroligt så få i stedet for at tænke i yderligere udbygning af vejnettet, ikke i stedet tænker i muligheder for at reducere transportbehovet. Transport af varer vil det i sagens natur nok være vanskeligt at reducere afgørende (omend man kunne stille krav om at virksomheder med stort transportbehov, skal placeres tæt på havn / jernbane med mindre særlige forhold taler for andet, således at mest mulig fraget kan flyttes væk fra vejene). Med pendlere forholder sig imidlertid anderledes - det er jo galimatias at bygge broer og motorveje så folk fx. kan bo i Jylland men arbejde på Sjælland og vice vers. Hvis man i stedet fx etablerede flere attraktive lejligheder til en rimelig husleje, samt gjorde det billigere for folk at købe og sælge huse i forbindelse med job og jobskifte, samt evt. droppede transportfradraget, så kunne man gøre det både billigere, nemmere og mere attaktivt at flytte i stedet for at pendle - desuden ville det generelt resultere i mere mobile arbejdstagere. Det ville selvfølgelig koste nogle penge, men det gør nye broer og motorveje dælme også.

  • 2
  • 4

... hver gang debatten falder på trafik, over hvor mange der lader til at mene at løsningen er flere broer og motorveje etc. når man tænker på de problemer der knytter sig hertil:


Det er ganske rigtigt.

Jeg foreslår at der oprettes en liste som folk kan skrive sig på, således at de fritages for enhver udgift ved anlæg af faste forbindelser. Til gengæld kan de til evig tid ikke benytte dem. Varer i detailhandelen skal have to priser, én for varer produceret uden benyttelse af de faste forbindelser i hele produktionskæden, og én normal, og underskrivere skal købe af den første gruppe.

  • 3
  • 1

Her er den Limfjordsforbindelse Abildgård vil konvertere til bilkørsel

Tak for link til Youtube

Jeg var ikke klar over at der var så god dobbeltsporet plads på begge sider af broen.
Hvis den tredje limfjords forbindelse kun tillader max 3.5 ton biler, kan der bygges i to etager og vi har en firesporet forbindelse for peanuts.det er selvfølgelig ikke så godt for politikere og entreprenører men ville virkelig flytte noget.
Den enlige togpassager man ser på videoen,kan nok komme over på anden vis.

  • 1
  • 1

Den østlige jernbanebro over Limfjorden har båret tyve meterlange damplokomotiver, der vejer 140 tons mere end en gang.
Fundamenterne ,som er dyre ved bro,kan derfor tåle mindst 14 vejbaner hvis disse kun benyttes af 6 meter/3.5 tons biler.
En Kattegatbro kun for lettere busser og biler bliver en bragende økonomisk succes og miljøforbedring.

  • 2
  • 1

Hvad taler for at de tonstunge lastbiler og busser som Femern og Kattegat dimensioneres til ,vil køre i fremtiden?
Hvis der ikke skal betales chauffør med hviletid etc er der ingen grund til at lave køretøjerne større og større?
Bortset fra dem ,der kører med vindmølleskrammel og fjernvarmerør selvfølgelig

  • 1
  • 3

Hvorfor skal økonomi diktere vores samfundsudvikling ?


Du er vist lidt af en filosof? Men jeg giver dig ret. Hvorfor skal ting koste penge? Hvis de var gratis ville alt være nemmere.

Har vi brug for mere biltrafik imellem landsdele ?

Ja, det synes jeg. Jeg kan godt lide at komme i Århus, hvor der er mange caféer.

Har vi brug for en større koncentration af investeringer og aktivitet i landets største byer?

Shenzhen voksede fra 30.000 til 10.000.000 på 30 år. Det er en grusom katastrofe.

For mere end 60 milliarder kan man lave ganske mange andre investeringer, der giver mere mening end endnu en bro.

En tunnel?

København har i mange år spist langt hovedparten af vores investeringskroner og det er på høje tid at få udflyttet langt flere arbejdspladser.
Virksomheder skal i højere grad lægges der hvor folk bor !

Og de bor i hvert fald ikke i København!!

  • 1
  • 0

Hvad taler for at de tonstunge lastbiler og busser


og tog

som Femern og Kattegat dimensioneres til ,vil køre i fremtiden?

Det vil de gøre hvis Danmark stadig er der. Hvad forestiller du dig selv?

Hvis der ikke skal betales chauffør med hviletid etc er der ingen grund til at lave køretøjerne større og større?

Det kan godt være chaufførerne bliver federe, men det er tvivlsomt om det vil blive afgørende for dimensioneringen af de faste forbindelser.

Bortset fra dem ,der kører med vindmølleskrammel og fjernvarmerør selvfølgelig

??

  • 0
  • 0

Der kører ingen tog i fremtidens Danmark.
Dyrt og miljø-forstyrrende.
Lastbiler har bevæget sig frem mod kæmpemæssige vogntog med uhyrlige hjultryk for at een chauffør kan flytte 40 tons.Når der ikke skal medtages chauffør er ti styk 4tons biler mindre energikrævende,vejdestruerende,støjende etc da de ikke behøver køre så stærkt for samme transport arbejde.Det samme med busser hvor en chauffør flytter 70 pax intercity.
En 4 tons max selvkørende flytter vel 10-12 stykker.Det er ikke ligemeget om de enkelte gummihjul trykker eet ton eller ti.

  • 1
  • 3

Der kører ingen tog i fremtidens Danmark.
Dyrt og miljø-forstyrrende.
Lastbiler har bevæget sig frem mod kæmpemæssige vogntog med uhyrlige hjultryk for at een chauffør kan flytte 40 tons.Når der ikke skal medtages chauffør er ti styk 4tons biler mindre energikrævende,vejdestruerende,støjende etc da de ikke behøver køre så stærkt for samme transport arbejde.


Åbenlyst usandt.

Det samme med busser hvor en chauffør flytter 70 pax intercity.
En 4 tons max selvkørende flytter vel 10-12 stykker.Det er ikke ligemeget om de enkelte gummihjul trykker eet ton eller ti.

Ingen tog og ingen veje til lastbiler over 4 tons totalvægt?

Det betyder Danmark kommer i samme trafikmæssige og dermed økonomiske situation som Yemen eller Laos.

  • 1
  • 0

Hitler disponerede penge på at udarbejde planer for et transeuropæisk jernbanenet med 3meter sporvidde og 7 gange5 meter profil.
Jernbaners ubrugelighed gør at de måske er væk fra europa om 30 år.Forhåbentlig før.
Det er ganske svært at forudsige fremtid men derfor er spørgsmålet om fremtidige transport klumpers størrelse interesant i forbindelse med infrastruktur projekter.
Der vil desværre være veje som kan tage tunge transporter i uendelig mange år endnu når tidligere skinneforurenede arealer asfalteres for at stoppe nedsivning af sprøjtegifte.
Men hvis 90% af godstransport fremover er billigere med selvkørende 4 tons enheder end 40 tonnere ,kan man god overveje om Fehmern eller Kattegat projekteres fornuftigt.

  • 1
  • 4

Hitler disponerede penge på at udarbejde planer for et transeuropæisk jernbanenet med 3meter sporvidde og 7 gange5 meter profil.


Godwin allerede?

Jernbaners ubrugelighed gør at de måske er væk fra europa om 30 år.Forhåbentlig før.

Og så kan vi gå igang med at fjerne veje til lastbiler over 4 tons?

Det er ganske svært at forudsige fremtid men derfor er spørgsmålet om fremtidige transport klumpers størrelse interesant i forbindelse med infrastruktur projekter.

Okay.

Der vil desværre være veje som kan tage tunge transporter i uendelig mange år endnu når tidligere skinneforurenede arealer asfalteres for at stoppe nedsivning af sprøjtegifte.

Men der skal da være faciliteter til bortskaffelse af dem der er døde af underernæring, efter at alle jernbaner og motorveje er lukkede?
https://en.wikipedia.org/wiki/Dutch_famine...

Men hvis 90% af godstransport fremover er billigere med selvkørende 4 tons enheder end 40 tonnere ,kan man god overveje om Fehmern eller Kattegat projekteres fornuftigt.

Kontrafaktisk. Hvis det var tilfældet ville industrien ikke lobbye for større og længere lastbiler.

  • 1
  • 1

58 mia. er en helt afsindig pris for at forbinde to byer, der i forvejen er præget af tiltagende trafikproblemer.
Hvor meget kunne man udrette af forbedringer på det eksisterende vej- og skinnenet for den samme eller mindre pris?
Det er der hårdt brug for - man tror jo det er løgn som toget hopper og slingrer selv med de beskedne hastigheder vi kører med i DK.
Jeg mener f.eks. opgradere hele banenettet fra Kbh. - Århus - Ålborg til 250 - 300 km/t?
Så kunne Kbh - Århus tage godt 1 time.

  • 1
  • 2