Ugens debat: Skal vi flyve grønt indenrigs – og kan vi?

Illustration: Boeing

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen

Illustration: ingeniøren

Tom Ringtved

Kan man lave tudekiks om til jetbrændstof, så har vi da vist her rigeligt med råmateriale til forarbejdning! Statministeren sagde jo ikke, det ville blive gratis. Al omstilling har en kostpris og kræver nytænkning. Statsministeren sagde heller ikke, der skulle være tale om den mest belastede indenrigsrute. Hun sagde heller ikke, at infrastrukturen skulle forblive uforandret.

Baldur Norddahl

Jeg stemmer ikke på Socialdemokratiet, men lige her har vi for en gangs skyld en politiker, der har sat et politisk mål, og så må vi teknikere finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ja, det kan godt være, at det må tilpasses lidt, men det er helt tydeligt at alle nejsigerne ikke var rykket i gang med løsningsforslag uden et skub fra politisk hold.

Bjarne Aagaard Hansen

Jeg synes i høj grad, at de politiske flødeboller, vi har som kransekage­figurer ved DI/DA/DE og fra vores egen organisation af ingeniører har været til meget lidt hjælp i den nødvendige debat, der burde være om den grønne omstilling. Vi kan ikke forvente, at de tekniske løsninger skal komme fra politikere, for lige så snart man blander politik og teknologi, så får man altid politik som resultat.

Lone Bech

Det kunne være interessant at se en senere uddybning fra ministeriet. Er der noget om de mange forbehold i artiklen, er nytårstalens udmelding realiserbar eller en ønsketænkt, populistisk oneliner? Det sidste er set før med tidligt verbalt ­udnævnte miljøpræstatationer inden for indi­viduelle ­opvarmningsteknologier, der har ført til årelang udbredt forurening og tilsvarende bøvl og samfundsudgifter. Som fortsat ikke er tilfredsstillende løst her mere end en generation efter.

Kim Strandgaard Andreasen

Hvad i alverden skal vi have den tåbelige og aldeles unødvendige indenrigsflyvning for? Der er da ingen, der kan have så travlt, at man ikke kan klare sig i et så lillebitte land med en ordentligt udbygget jernbane. Indenrigsflyvning skulle helt forbydes, og de penge, man derved sparer til drift af smålufthavne og den omtalte vidtløftige ‘omstilling’ af indenrigsflyvningen, bør investeres i en ordentlig højhastighedsjernbane.

Morten Ulrik Simonsen

Altså, når selv flyindustrien er med på ideen fra regeringen, hvorfor skal vi så høre på at det vrøvl fra ‘gammelmandsorgansationer’ som DI? ‘Det kan vi ikke’, ‘det må vi ikke for ledelsen’, ‘det er ikke lovligt, mener vi,’ ‘vi har prøvet’ og i øvrigt vil vi ikke. Kryds selv af i ovenstående.

Svend Ferdinandsen

Set i lyset af, at hele øvelsen går ud på at lave og bruge grønne brændstoffer, og at de ikke rigtig produceres i øjeblikket, så er det ikke smart at bruge alle pengene på at lave det mest kritiske og besværlige brændstof. Det er ikke bagstræberisk ævl, det er en praktisk og ingeniørmæssig tilgang til opgaven.

Pia Degn Eriksen

Debat med og blandt fagfolk er et vigtigt første skridt. At stemple en teknisk udfordring baseret på kendt fysik og kemi som umulig er under ingeniørstandens værdighed. Er opgaven forstået? Værs’go’ og start.

Jens Arne Hansen

Den opgave er vist ikke primært af teknisk art. Handler den ikke mere om at lave flybranchen om efter Mette Frederiksens hoved uden at aflive for mange flypassagerer?

Martin Rosengreen

Men det er vist ikke rigtigt lykkedes at få nogen detaljer om tiltaget? Det virker lidt som en idé, taleskriveren, SoMe-redaktøren og spindoktoren har udtænkt under julefrokosten.

Tom Ringtved

Forlanger du nu, at ­Statsministeren skal pensle løsninger ud? Hvad skal landets ingeniører så lave? Tag dog handsken op og kom med noget konstruktivt, der er til gavn og kan sætte Danmark i stand til, f.eks. at udnytte overskydende vindenergi.

Flemming Bach Thomassen

Inden for omstilling af elfremstilling, opvarmning og personbiltransport er teknologien på plads og infrastrukturen godt undervejs. Godstransport, landbrug og energilagring er lidt højere frugter. Flytrafik har nok de højest ­hængende frugter, og kompetencerne til udvikling er ikke her i landet. Så mon ikke vi skulle vente med at sætte mål her, til vi ved mere om, hvorvidt de er realistiske?
Fortsæt gerne debatten

Emner : Flytransport
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det optimale er vel bare at vi skal flyve uden at forurene og tilføje ekstra Co2 til atmosfæren?

Hvis man kunne gøre det effektivt, sikkert og til en god pris, så ville det være optimalt om man kunne bruge ren brint, det håber jeg man kan og vil en dag.

  • 1
  • 1

Innen kort tid vil en ha små elfly som klarer korte distanser i Danmark (opp til 20 seter). Hvorfor blande jernbanen inn i diskusjonen? Om luftfart med elfly (gjerne med noe støtte til å begynne med) er konkurransdyktig, så ser jeg ingen grunn til å hindre at slike fly kommer. Uansett vil det tansportarbeidet som utføres være marginalt i forhold til biler, busser og tog (og sykler)!

  • 2
  • 1

Danmark er for lille et land til indenrigsflyvning.

Vi bør som minimum indføre et straks forbud med brug af fossiler, og så lade fly branchen selv klare/betale de udfordringer der bliver ved at transportere folk!

Vi bør også stille krav om partikkel- og støjfri flyvning.

  • 1
  • 10

De materiale ressourcer der skal til for at bygge og drive en flyvemaskine skal komme et sted fra.

Typisk fra store huller i jorden.

Både disse og de tidsmæssige ressourcer er bedre brugt på noget der ikke kræver så megen energispild bare for at flytte folk nogle få hundrede kilometre.

  • 0
  • 6

Både disse og de tidsmæssige ressourcer er bedre brugt på noget der ikke kræver så megen energispild bare for at flytte folk nogle få hundrede kilometre.

Fly har ofte høy utnyttelse (utnyttelse på typisk 90%), så et elfly er sikkert mer energieffektivt enn et typisk tog der utnyttelsen er langt lavere. Grunnet høye hastigheter kan også fly gjøre et enormt transportarbeid i forhold til vekt (altså materialressurser som har gått med til å bygge flyet). Sammelign for eksempel gamle tiders passasjerskip til USA der ett fly i dag klarer like mye som et svært skip (passasjerskip 2000 mennesker på 5 døgn, fly med 400 passasjerer klarer 3.200 passasjerer på 5 døgn)!

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten