Ugens debat: Skal varmepumpen ind i stedet for fyret?

Illustration: MI Grafik

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen

Michael Deichmann

For 10 år siden udskiftede jeg et gammelt oliefyr fra 1974 – samme årgang som huset – med en ca. 10 kW Bosch luft til vand-varmepumpe, og det har kørt snorlige lige siden. Det er et typisk 1970’er-hus med build up-tag og ‘for lidt’ isolation i taget – og varmeregningen faldt til 1/3 af, hvad den var før.

Kjeld Flarup Christensen

Så mangler vi blot økonomi hos ejerne til at installere en varmepumpe. Det er jo ikke noget, man kan få lov at låne til mange steder. Det er mit indtryk, at store dele af den bygningsmasse, der bruger oliefyr, er mere eller mindre saneringsmoden.

Flemming Bach Thomassen

Kreditforeningerne reklamerer ellers for tiden med, at de er mere end villige til at yde billige lån til energirenoveringer.

Kjeld Flarup Christensen

Det kræver vel stadig, at du kan stille sikkerhed. Så hvis kreditforeningen vurderer huset til at være usælgeligt, kan de ikke yde lån.

Anders Majland

Jeg har de sidste ca. 5 år kørt med en fremløbstemperatur på 55 grader – og det har vi kunnet holde varmen ved i det gamle hus fra 1928 med en blanding af gulvvarme og radiatorer. Så har man et hus, hvor man er i tvivl om, hvad fremløbstemperaturen skal være, kunne man jo prøve at tage en vinter med ‘lav’ fremløbs­temperatur og se, hvor ens komfortgrænse går ... (og holde øje med, om det er en mild vinter eller en af de hårdere).

Jens D. Madsen

Jeg mener stadig, at luft til luft-varmepumper er den mest effektive løsning i ældre huse. Med et par stykker kan de fleste huse holdes opvarmet. Dette er både energimæssigt og økonomisk en bedre løsning end at erstatte fyret med en varmepumpe. Skal fyret slukkes, kan vandet eventuelt opvarmes med en elpatrondrevet gennemstrøms­varmer. De bruger kun strøm, når vandet løber, og der går ikke energi tabt i isolationen.

Marcel Buttrup

Det er virkelig vanskeligt at se, at jeg ville kunne få økonomi i det her. Vi har knap 200 kvm under tag. Vi bruger 1.700 kbm gas årligt, hvilket vi betaler knap 8.000 kr. for. 1.700 kbm svarer til ca. 18.700 kWh. Med en COP på i snit 3 ved en varmepumpe vil jeg skulle betale for 6.233 kWh strøm. Det får jeg altså ikke for 8.000 kr. Så skulle kWh-prisen ned på knap 80 øre – og så bliver der stadig ikke noget til afskrivning af de 100.000 kr., udskiftning af mit ret nye 16 kW Bosch-fyr til 25.000 kr. vil koste. NIMBY!

Jan Heisterberg

Du lider af en misforståelse. Det handler ikke om økonomi, men om CO2-udledning. Og hvis det koster ekstra, så er det et vilkår. Du kan ikke vælge, om du vil skifte, du kan udskyde, hvornår du skal skifte. Jeg anerkender, at med en levetid på gasfyr på 10-15 år, så er ‘motivationsfaktorerne’ (ingen elafgift, højere gasafgift) kommet 5 år for sent i forhold til målene for 2030. Det bedste, du og andre kan gøre, er at lave en plan, som iværksættes første gang, en større reparation melder sig (allerede nu at vælge en pumpe, og så revidere valget årligt). Problemet er den risiko, det udgør – reparation/udskiftning af et gasfyr er ‘hyldevarer’, som leveres på få dage. Det er ikke sikkert, det samme gælder for en varmepumpe, men her hjælper forberedelse.

Jesper Thygesen

Hvis en varmepumpe koster 80.000-100.000 kr. at installere, beholder jeg nok lige mit oliefyr et par år endnu. Investerede 25.000 kr. i et væghængt oliefyr tilbage i 2005 med nyttegrad 80-85%, der yder 26 kW. Økonomien i selve udskiftningen er i mine øjne for dårlig endnu. Jeg bruger årligt 10.000 kr. i fyringsolie til et hus på 89 m2.

Svend Ferdinandsen

Der er kommet mange bud, som desværre alle inkluderer en ret stor investering, og det forvirrer billedet. Det ser dog ud til, at den totale økonomi for husstanden ikke bliver væsentligt forbedret.

Jesper Thygesen

Hvis dette er tilfældet, er det spild af god energi at omtale denne vidunderverden af varmepumper, hvis prisen for installation af varmepumpen ift. oliefyr er alt for høj. Og lad os håbe, regeringen ikke trækker stikket midt i det hele, som de gjorde med solcellerne ...

Anders Majland

Det er også min største bekymring ved et skifte fra biomasse, der kun er pålagt moms, til el, hvor den til enhver tid siddende regering har hånden direkte på den store afgiftsknap. Elafgiften til opvarmning er sat ned ad flere omgange, så den kan næsten kun stige igen. Og ja, sporene fra solceller på årsnetto­afregning skræmmer.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Varmepumper i gamle huse finder man, fordi der er lille friværdi og opsparing, da er en varmepumpe måske det billigste. Det kan sikkert vare et rum op. Men det er ikke noget der giver komfort. CO2 besparlesen bestememr du ikke selv de t afhænger af tilfældige politiske og udviklingsmæssige forhold. Eks brugen af træpiller regnes ikke emd i Danmark men udsender dog CO2. Atomkraft er helt fravalgt af politiske grunde. Renovering og opdatering af huset med mere isolering kan ikek betale sig, så det er følelse. Desuden kan det ikke finansieres, hvis det er vurderet under 500.000 elelr med udsat beliggenhed. Debatten skævvrides hele tiden af politisk 'korrekte' udsagn og virkeligheden. Forbedring af boligmassen er det eneste langtidsvirkende, men rammer det også udsatte huse. Energiattester er det rene svindel. Der skrives dens amme standard formulering ind i alle rapporter som f.eks. skift toiletter for at spare vand og isoler varmerørene omkring fyret selv om varmen faktisk tilføres et nyttigt rum. Og så koseter dette fup 7.500 kr. Tilmed er energiklasserne fup, der er afhængigt af opvarmningsform og ikke af den faktiske dimensionerende energiberegning. Energiklassen afhænger helt af energikonsulenten - jeg bor et byggeri med 147 nogenlunde ens huse - det kan man ikke se på enrgiattesterne. Man kan som fagmand ikke protestere og klage, man skla være partshaver for at kunne noget sådant. Det samme gælder for fejl i El installationsrapporter. Der er lavet så mange lovændringer, at elektrikkerne ikke kan finde ud af at forholde sig til det.

Vurdering af et hus eks. : "Taget skal skiftes der er mos på, fejlkategori 3" Det rene sludder. Følg Konatant fra 5/11 om Jysk tagrenovering.

  • 10
  • 1

Varmepumper i gamle huse finder man, fordi der er lille friværdi og opsparing, da er en varmepumpe måske det billigste. Det kan sikkert vare et rum op. Men det er ikke noget der giver komfort.

Jeg går ud fra, at du tænker på luft-luft varmepumper. Luft-luft varmepumper kan give en stor besparelse i ældre huse, og de giver bestemt stor komfort, i forhold til investeringen. En varmepumpe forøger luftkvaliteten, blandt andet indeholder den filtre der rengør luften, og renser både virus og bakterier bort (nanoe x eller g for panasonic). Risikoen for sygdom, er mindre hvis du har en luft-luft varmepumpe. Har du sygdomme som astma, eller KOL, så kan du være afhængig af, at der er luft-luft varmepumpe i huset. Luften både renses, og evt. tørres, så der undgås fugt og svamp. Du kan opvarme det rum, som varmepumpen er placeret i meget billigt, og de giver en bedre klima end radiatorer. Det kan diskuteres, om en enkelt luft-luft kan opvarme hele huset, men kan den opvarme halvdelen af huset, så spares halvdelen af varmeudgiften, og der skal kun betales en meget lille udgift til strømmen. Normalt kan spares mere end halvdelen, da varmen udbreder sig til de andre rum, så der ikke behøves at opvarme så meget. De fleste problemer med varmepumper, skyldes at dem der får dem, ikke ved hvordan de skal indstilles. Blandt andet, er vigtigt at ikke sætte dem på AUTO, som de sættes på som default - de skal i stedet sættes på HEAT eller hvis afkøling på DRY for at undgå fugt. Står de på AUTO så skiftevis opvarmer og afkøler de, og det giver dårligst comfort og højt energiforbrug. Og FAN står også ofte på AUTO, hvor den står og skiftevis blæser til den ene og den anden side, hvilket giver masser af luftcirkulation, men også træk. Typisk er bedst, at sætte den på en fast vinkel, enten op i loftet, hvor den giver en jævn opvarmning, eller direkte imod en, hvorved der opnås konstant varmt luft. Og endeligt, så er der støj - de fleste varmepumper har flere modes, og vælges QUITE, så støjer de ikke. Men, det giver også mindre luftcirkulation. Typisk er bedst, at sætte en varmepumpe forskelligt, afhængigt af om man er i nærheden, eller ikke - nogle varmepumper har indbygget IR sensor, så de selv skifter afhængigt af, om der er personer - men den kan snydes, f.eks. af en kat.

  • 7
  • 0

Hvis man vil udnytte en luft/vand varmepumpe er det vigtigt at man kører med så lav temperatur på vandet som muligt. Første gang man skal indstille systemet gøres det i prakcis ved at man en dag sætter alle termostater på max. og så sænker man vandtemperaturen indttil der er et rum, der ikke er for varmt i. Det rum er så kontrolrum fremover. Så stiller man termostaterne i de resterende rum. Når der så er fundet en balance rummene imellem, kan man regulerer hele huset via fremløbstemperaturen. Det er et stort arbejde, men det betaler sig, for jo lavere fremløbstemperatur, jo mere varme får man per kVh.elforbrug. vh Mogens

  • 3
  • 4

alle termostater på max. og så sænker man vandtemperaturen indttil der er et rum, der ikke er for varmt i. Det rum er så kontrolrum fremover. Så stiller man termostaterne i de resterende rum

Måske kontrolrummet ikke skal have fuld åben termostat, men ellers er jeg enig i metoden og resultatet. Normalt er der en typisk midterstilling på termostaterne, men man skal gå et stykke over, da den indstilling er baseret på højere fremløbstemperatur, og dermed mindre flow.

Desuden kan radiatorerne jo stjæle noget af flowet/trykket fra hinanden.

  • 1
  • 1

Spørgsmål: Skal det gøres på årets koldeste dag? Eller på en gennemsnits dag? Det er ligegyldigt. Den dag man har tiden og lysten. Når først rummene er i "balance" reguleres det hele ved ændring af fremløbstemperaturen. Nogen varmepumper gør det automatisk via temperaturen på returvandet og udetemperaturen, men på nogen skal det gøres manuelt. vh mogens

  • 2
  • 2

Som minimum skal du have termostater med forindstilling.

Jeg har af og til hørt om denne forindstilling, men kan man ikke opnå det samme ved at stille ventilerne forskelligt? Der er vel ikke noget krav om at de absolut skal stå i midten for ønsket temperatur. Jeg har ikke vendt retur, så de sidste radiatorer på kredsene vil have mindre tryk at arbejde med. Samtidig ønsker jeg et vist minimum flow omkring 350 l/h af hensyn til gasfyrets funktion.

  • 2
  • 2

Hvad er erfaringen med ventilationsvarmepumper i DK?

I England har man i den grad brændt nallerne med ventilationsvarmepumper, se: https://www.youtube.com/watch?v=DJr_oPXRYl0

Jeg spørger fordi jeg har set mig varm på ventilationsvarmepumpe til mit nye hus heroppe, huset blivere 2 etager på 168 m2 => 336 m2 i alt, gulvvarme overalt og ingen radiatorer.

Mulighederne er geothermi + vand/vand-varmepumpe, luft/vand-varmepumpe eller ventilationsvarmepumpe. Geothermi koster 50-70.000 kr at bore ned i en dybde på 180-300 m, er man heldig med aktivt hul, så kan brinetemperaturen komme op på 13-16 grader C, en lidt dyr løsning. Luft/vand varmepumpen den kan være udfordret af vejret heroppe, så den er nærmest fravalgt på forhånd.

Ventilationsvarmepumpen virker tiltalende, alt indenfor klimaskærmen og prislejet rimeligt.

  • 0
  • 3

Jeg går ud fra, at varmepumpen styres via fremløbstemperaturen, lige som et oliefyr.

Kan man ikke flytte føleren til returløbet, og så sætte temperaturen passende lavt - på den måde står varmepumpen ikke og kører i tomgng med en høj temperatur.

  • 0
  • 3

Måske kontrolrummet ikke skal have fuld åben termostat,

En moderne varmepumpe måler på såvel fremløbs- som returtemperatur. Hvis man drøvler flow igennem en radiator så betyder det at kun "en trekant" af radiatoren er aktiv. Dette betyder at man er nødt til at bruge en højere fremløbstemperatur for at tilføre tilstrækkeligt energi til rummet. En højere fremløbstemperatur medfører lavere virkningsgrad af varmepumpen og typisk også større tab fra centralvarmerørene, en dårlig forretning. Da jeg fik varmepumpe installeret var anbefalingen fuldt åbne termostater. Varmepumpen regulerer automatisk fremløbstemperatur efter udetemperatur. Det virker fint men forudsætter at de oprindelige varmeanlæg er korrekt dimensioneret.

  • 3
  • 1

Der er en detalje yderligere ved at køre med lavest mulige fremløbstemperatur. Varmeafgivelsen bliver næsten selvregulerende efter temperaturen i værelset/huset.

Hvis du kan nøjes med 30 grader på fremløbet og din rumtemperatur stiger fra 20 til 25 grader (personer, lys osv), så vil bidraget fra varmeanlægget mere end halveres.

P.S. Man kan ikke styre et fyr efter returtemperaturen, det kan gå helt galt. Men på nogle fjernvarmeinstallationer kan der være en regulering der sørger for tilstækkelig afkøling.

  • 0
  • 2

Jeg tror ikke at en ventilationsvarmepumpe er egnet til at opvarme et hus - men måske et nyt tæt lavenergihus. Dem jeg har set er kun til frisk luft, og varmt brugsvand.

Jens D Madsen

Jeg har fulgt et byggeri her i Thorshavn, første trin 11 huse delvis rækkehus og 2 dobbelthus, tømmerelementbyggeri 2x 82m2 og luft/vandvarmepumpe, luft/vand varmepumperne har virket tilfredsstillende og har opnået alder på 9 år nu.

Næste trin på 11 huse delvis rækkehus og 2 dobbelthus, der har man valgt insitu støbning af vægge, etagedæk og tag. sidenhen alt isoleret udvendigt med protantagdug og træfasader.

Man valgte ventilationsvarmepumpe, så man kunne slippe for udedelen og valget faldt på denne: https://www.comfortzone.se/produkter/exc50/

Varmepumpen leverer varmen til gulvslanger, der er ingen radiatorer og der er ikke ventiler i vægge som i klip fra England, som jeg har erfaret har det virket fortrinligt, især efter at ejerne er instrueret i brugen af varmepumpen.

Jeg er i færd med at indhente data over hvor mange kWh varmepumperne har brugt gennem året. Beboerne som jeg har talt med bruger mellem 9.600 og 11.400 kr/året samlet for el og varme. Målerleje 687,50 kr/år og kWh pris 1,95 kr og varmepumpen 1,45 kr, det er selvfølgeligt svært at udlede hvor mange kWh varmepumpen har brugt og hvor effektiv den er / COP.

Et eller andet sted synes jeg, at beboernes samlede elregning er rimelig, især med tanke på at behovet til opvarming er 10-20% større heroppe end i DK ( fyringsæson hele året ).

  • 1
  • 2

Jeg savner troværdige eksempler på at varmepumper er billigere i drift end et effektivt gasfyr. Eksempel 1) Det er nok derfor at mange sælgere af varmepumper foretrækker at sammenligne varmepumpens driftøkonomi med et gammelt ineffektivt oliefyr. For kun derved kan der påvises en økonomisk besparelse ! Eksempel 2) Fik udført en beregning af besparelsen ved at udskifte mit velfungerende gasfyr med en varmepumpe. Postuleret besparelse: 9.000 kr/år. Men den beregning var helt til grin for min årlige gasregning var kun på 7.000 kr pr år. Eksempel 3): De tilbød at udføre en ny og mere realistisk beregning. Det betød at tilbagebetalingstiden på varmepumpen blev beregnet til 93 år. Ovenstående 3 eksempler viser bare at Varmepumper ikke kan konkurrere prismæssigt med et godt gasfyr. Og at branchen er utroværdig. For øvrigt er jeg ligeglad med CO2. Min interesse måles i KR.

  • 4
  • 5

Gælder det også ved geotermi?

Jens D Madsen

Det som jeg synes er mest interesant med ventilationsvarmepumpen er at der sikres en god ventilering af huset, som er vigtigt når nu husene er blevet så tætte.

Ventilationsvarmepumpen sikrer også, at man får gavn av kondensvarmen i afkastluften, ventilationsanlæg med krydsveksler får ikke gavn af kondensvarmen, ( jeg har krydsveksler i mit værende hus og virkningsgraden er elendig ) :-( modstrømsventilationsanlæg får gavn af kondensvarmen og bliver effektivere ved faldende udetemperatur og kræver afløb til kondensvand.

Man kan opnå højere virkningsgrad med geothermi, der er dog en brinepumpe der bruger el. Ekstra investering 50 - 70.000 kr virker lidt afskrækkende og ville nok aldrig betale sig i de ovenfor nævnte række-dobbelthuse, bare for at få en lidt højere virkningsgrad.

Jeg har forresten tænkt mig til mit nye hus, at lege lidt med noget i stil med luftsolfanger: https://www.solarventi.dk/

Som skal forvarme friskluftindtag og hvis temperaturen er høj nok, så skal huset varmes op med ventilationen, varmepumpen kan så sikre varmt brugsvand. Hvis temperaturen bliver for høj, så er tanken at 3 vejsventil og friskluftindtag i skyggen på nordsiden dæmper den del af luften som skal gennem ventilationen, fordamperen på varmepumpen skal fortsat køre på højtemperatur luft fra solfangeren.

Jeg har en forventning om at 14 - 15.000 kr skal dække samlet omkostning for el og opvarming i mit nye hus på 336 m2.

  • 0
  • 2

@Magnus. Jag har overvejet en tilsvarende løsning, men er lidt forbeholden ved den i forhold til et solvarmeanlæg på taget. Med luftsolfangeren får du varme ind i huset når solen skinner. Dvs samtidig med du også får sol ind i huset gennem dine vinduer. Du kan ikke gemme varmen til når solen ikke skinner, f.eks om natten. Hvis du i stedet bruger solen til det varme vand, vil du kunne gemme det i din beholder indtil du skal bruge det (om aftenen eller næste morgen).

En luftsolfanger fungerer mest optimalt hvis du kan bruge varmen til at opvarme noget tungt, f.esk en skorsten eller endnu bedre en krubekælder. I en Kyrbekælder kan du gemme solen fra hele sommeren.

Hvis du benytter en luftsolfanger, til en kælder er det en god ide at have et hygrometer og chekke luftfugtigheden, da du let kan få kondens på kældervægen.

  • 0
  • 1

Du kan ikke gemme varmen til når solen ikke skinner, f.eks om natten. Hvis du i stedet bruger solen til det varme vand, vil du kunne gemme det i din beholder indtil du skal bruge det (om aftenen eller næste morgen).

Bjarne

Heroppe hvor huset skal stå, skal det kunne modstå 50-70 m/s i stød, så mit valg er insitu støbt hus ca 200 m3 armeret beton og beton kan lagre 0,67 kWh * K, så huset i sig selv virker som varmelager.

200 x 0,67 = 133 kWh lager sikrer en jævn indetemperatur ca 7 mdr. helt uden at ventilationsvarmepumpen er nødt til at spæde til og skal kun lave varmt brugsvand.

Trods jeg bor her oppe i nord, så er jeg nødt til at være lidt forsigtig med store vinduesarealer mod syd, derfor har jeg tænkt at sydvendt fasade af huset bliver klædt med polycarbonatplader og ventilationsanlægget skal styre varmeindtaget, i Nuuk har man lavet klimaskærm af samme plader: https://www.youtube.com/watch?v=MGFi5TNJKM...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten