Ugens debat: Skal uddannelser udflyttes fra de store byer?

Illustration: Ingeniøren

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Ebbe Holleris Pedersen

Undskyld mit ordvalg, men det er ederperkeme mig utroligt, at vores videregående uddannelsesinstitutio­ner skal spilde tid, energi og penge på noget så idiotisk, som i bedste fald ingen forskel gør og i værste fald direkte skader. Og alt sammen fordi vi i stigende omfang har idiotvælde, hvor man bruger enhver undskyldning for at gå efter akademikere, fordi de siger noget man ikke har lyst til at høre.

Thomas Stidsen

Så vidt jeg ved var det primært (udelukkende?) sektorforsknings institutter som ikke havde undervisning, som blev underlagt DTU ... (Risø havde kun beskeden undervisning). Så selvom alle disse sektorforsknings institutter var fortsat på deres egne lokationer, havde det ikke hjulpet på spredningen af undervisningen.

Henning Kjær

Udflytningen af en stor del af de videregående uddannelser fra de fire store byer i Danmark ...... Når 10% bliver til en stor del? Man kan med lige så stor ret kalde det en lille del.

Torben Nielsen

Der er typisk syv års flyttecyklus for uddannelserne - politiet, Skat og hospitalerne. For syv år siden skulle der centraliceres, nu skal der decentraliseres. De eneste der profi­terer på dette er hævesænkeborde, it-netværk og nye pc’er leveret fra Kina.

Gert Madsen

Det er et reelt problem at det er enormt svært at skaffe ­uddannede folk i produktionsdanmark. Kan man hjælpe på det, så har man en succes. Vel at mærke af den slags, der bidrager til at finansiere vort samfund. Nedlæggelse og centralisering af professionsuddannelserne øgede rekrutteringsproblemerne. Så det er ikke urimeligt at satse på at udflytning kan have den modsatte effekt.

Chris Bagge

Det er nok på tide at de offentlige myndigheder begynder at gøre sig klart, at de ikke styrer, hvor folk er henne. Det gør folk selv. De er nødt til at sørge for, at der er nogle forhold, der gør, at folk vil være et sted. Ellers er der ingen der vil være der. Det gælder både ­arbejdsforhold, goder og lønninger ... I ingeniørverden er vi i internationel konkurrence og det kræver at den vare der leveres fra universiteterne har den fornødne kvalitet. Der er ikke nødvendigtvis brug for forskere, men der er brug for gode undervisere og forhold, der gør, at de gider at være der. Man skal også gøre sig klart, at det sjældent er en person der skal flyttes. Det er hele familier. Det hjælper ikke, at den ene part kan få et kvalificeret arbejde, hvis den anden part ikke kan.

Udflytningen af uddannelser er en bunden opgave, som Jesper Petersen (S) har arvet fra sin forgænger på posten som uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen. Illustration: Uddannelses- og forskningsministeriet

Lars Andersen

Universiteterne har jo selv udflyttet afdelinger, så hvad er problemet? Aalborg Universitet har jo adresser i København.

Henning Petersen

Jeg er bare glad for at Ingeniøren bringer en ret så neutral artikel om emnet. For Ingeniøren er efterhånden en politiseret avis, hvor IDA får masser af taletid til at kritisere regeringen. Som trods alt har fået 25,9% af stemmerne ved folketingsvalget 2019.

Jan Bagge

For den dominerende del af ingeniø­rerne, som skal ud i ‘produktionsdanmark’, så tror jeg det er vigtigere at der er kompetente ‘undervisere’ på uddannelsesinstitutionerne end forskere. Min egen erfaring fra DtH var, at adskillige af forskerne var totalt uegnede som ­undervisere. Selvfølgelig skal underviserne have deres viden opfrisket, men det kræver vel ikke, at man har et forsknings­miljø på f.eks MIT-niveau. At de unge mennesker så også gerne vil være i nærheden af et attraktivt ‘ungdomsmiljø’, er vel ret naturligt, og derfor skal man ikke ikke lægge uddannelsesinstutitioner alt for langt væk fra sådanne miljøer.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

som udgangspunkt, er formålet vel at uddanne folk bedst muligt, de dygtigtste lære vil formentlig søge til det sted der giver dem de bedste muligheder,for at udføre deres gerning om de vil køre til møn for at gøre det, må guderne vide, brug dog tiden og pengene på at opgradere de nuværende uddannelses steder. Nu er der vel en fornuftig og logisk årsag at uddannelses stedererne ligger hvor de ligger,der hvor der må formodes at bo de fleste studerende også deres lærer. det jo ikke tv produktion vi taler om.Men på sigt landets ve og vel. start med at flyt statskunskab til langeland. Ministeren er selv uddannet på københavns universitet og det må andre så ikke, skyldes det ,at de ikke er dygtige nok der inde, mit kendskab til minsterens viden er at den er lige så begrænset som hans øvrige kolleggaer med samme bagrund,om det ændre sig ved uddannalelse ,er et andet sted ,kan kun guderne vide hvilke må være op til ministren og hans tror. Ministeren er jo for Haderslev,han kunne vel ha valgt århus?.

  • 2
  • 2

Den forrige regering lancerede jo programmet "Danmark i balance". Men konsekvent var den ikke. Tag eksempelvis Forsvarets uddannelser. På trods af Forsvaret har mange bygninger landet over, og at en meget stor del af Forsvarets personale kommer fra provinsen, så planlægges en meget stor udbygning af Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne. Det da helt skævt, og der vil være meget mere ide i at udbygge Svanemølle arealet til et grønt område. Det vil være helt oplagt at flytte Forsvarsakademiet til en eksisterende kaserne i provinsen.

  • 6
  • 0

Uddannelserne bør fordeles men med noget fornuft. F.eks. vil man placere en tandlægeuddannelse i Hjørring. Jeg spår at det kommer til at gå ud over de lokale tandlægeklinikker. Hvorfor ikke placere to afdelinger i Odense og Aalborg istedet. "Kunderne" som eleverne skal træne sig på er jo ofte dem som ikke har råd til normale tandlægebesøg. Ihvertfald er det hvad der driver mig til at gå der. Dem finder man flest af i de store byer.

Jeg vil også mene at man burde gøre mere ved fjernstudier i de fag, som ikke kræver laboratorier. Man burde fra universiteterne gå sammen med kommunerne om at etablere lokale studiemiljøer f.eks. i nedlagte butikslokaler som kan bygges om til noget som ligner kontorfællesskaber hvor dem som vil læse på universitetet og som ikke lige kan finde bolig nær byerne, kan læse sammen med ligesindende og følge forelæsningerne på storskærm. På den måde kunne vi brede undervisningen i en række fag ud til hele landet. Værktøjerne til interaktiv undervisning på distance findes og den største udfordring ved fjernundervisning - det manglende studiemiljø - kan der så findes en løsning på.

Landets store tab var at den planlagte udflytning af Københavns Universitet til Taastrup udtænkt i den oprindelige fingerplan som blev bremset af Urban Hansen aldrig fandt sted. Vi kunne have haft et stort campus som alle på Sjælland kunne rejse til og hvor studieboliger nemt kunne have været anlagt i et større antal. Lige nu ser man heldigvis afdelinger af universiteter være placeret andre steder end der hvor de har hovedkontor f.eks. SDU i Sønderborg, men der kan gøres mere.

Man bør også kigge kritisk på hvor ungdoms- og gymnasieuddannelser er placeret. Kan der findes en løsning så de kan bredes ud eventuelt ved at nogle gymnasier etablerer filialer, hvor eleverne kan læse størstedelen af tiden så der ikke skal rejses så meget, vil det være en fordel. Vi har stadig op imod 20 procent af en ungdomsårgang som ikke kommer hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse. Det skal der gøres noget ved.

  • 2
  • 0

Nu er jeg fra det vestligste Vest-Jylland, jeg tænker sagtens man kunne flytte endnu flere uddannelser her ud mod. Med henvisning til det som Ulrik skriver, "Danmark i balance", jeg tænker det ligeledes er noget de ønsker i de store byer, at Danmark er mere i balance. Derfor er det nødvendigt at også Vest-Jylland kan uddanne kvalificeret arbejdeskraft heriblandt også akademiker, det er en velkendt faktum at folk efter endt uddannelse bliver hængende i de større byer. Ikke at vi vil have metro og bybusser hver andet minut og stadig klage over at de ikke køre til tiden. Men blot muligheden for at skabe ligeværdig erhvervsvækst muligheder.

  • 7
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten