Ugens debat: Skal krydstogtskibe tvinges til landstrøm?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Skal krydstogtskibe tvinges til landstrøm?

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Læs også: Havne: Rederier fravælger landstrøm og fortsætter forurening

Maciej Szeliga

Det er skam nemt nok: Hvis de vil lade motoren køre, skal de betale en passende høj afgift, som (sjovt nok) får prisen på landstrøm til at være billig. Hvis de ikke skal have afgiften, så vil eneste alternativ til landstrøm være et rensningsanlæg til udstødningen, så der kun udledes vanddamp - det kan være, at det sidste på sigt vil være billigere end landstrøm, men i så fald har vi jo faktisk rigtig skudt papegøjen, for så fourener skibene slet ikke, uanset hvor de så er.

Lars F. Jensen

Her er der brug for en stor og grum kæp og slet ikke en gulerod. Her vil regler på EU/EØS-plan sikre mod konkurrenceforvridning.

Tom Paamand

Problemet i havnen er vel det mindste. Hvorfor er det overhovedet tilladt at svine så voldsomt, blot fordi det er ude på havene?

Søren Okkels Uhrskov

Problemet skyldes vel, at de har et valg, og løses ved at fratage dem selvsamme valg, ligesom vi gør med alle andre virksomheder.

Per T. Hansen

I princippet er det jo helt ligegyldigt, om de bruger landstrøm , i stedet bør man jo fokusere på at stoppe udledningen fra skibene generelt og toltalt, det andet er jo ren symptombehandling.

Lars F. Jensen

Klimamæssigt er det naturligvis den samlede udledning, der tæller. Men der er imidlertid også et meget stort element af lokal og skadelig forurening, der naturligvis i høj grad bør undgås ved brug af landstrøm. Man kan ikke – og slet ikke endnu – erstatte dieselmotorer i store skibe til havs, men teknisk meget let gøre det i havn.

Daniel Lindholm

Når man kører ind i den by, jeg bor i, står der et skilt med ‘Tomgang maks. 1 minut’. Og det gælder så for alle biler uanset motorstørrelse. Men sådan et krydstogtskib forurener helt sikkert mere end alle bilerne tilsammen i min by med et par tusinde husstande. Godt man ikke bor i København ...

Lars Mathisson

Jeg savner lidt en udregning af, hvor ‘ren’ landstrøm skal være, før det er en bedre idé at bruge det, kontra skibenes egne generatorer. Har skibene gasturbiner, og kommer landstrømmen fra brunkul, så er det vel ikke givet, at det er smartere at bruge landstrøm?

Dan Jensen

Jo. Om landstrøm så kom fra det bruneste brune østtyske brunkul, ville det være bedre end at poste NOx, partikler o.a. i høje koncentrationer direkte ind over 76.000 borgere på Østerbro.

Lars Peter Abildgaard

Hvad med at forlange tilslutning til landbaseret scrubberanlæg, hvis man ikke kan tilslutte sig landstrøm?

Jannick Hagen

Så må man jo bare forbyde dem, som ikke bruger ladestrøm, at lægge til i danske havne? Kan ikke se problemet?

Morten Hertz

Det er nok, fordi du ikke er i nærheden af en branche, som direkte nyder godt af alle krydstogtturister, der lægger masser af penge i København. Der skal ikke så meget til, før krydstogtskibene bare sejler et andet sted hen.

I øvrigt kommer det os alle til gode via skatter og afgifter.

Harry Jessen

Så må du gerne komme med, hvor stort et beløb en krydstogtturist bruger i gennemsnit. Og der er ikke mange andre steder, de kan sejle til i Europa, for generelt bliver krydstogtskibene mere og mere uønskede i en del europæiske havne.

Morten Hertz

311 euro pro persona i København i 2016. Men jeg synes nu, deres totale forbrug på 92 mio. euro (i 2016) er mere relevant, det gav f.eks. job til over 1.300 personer i Danmark.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"rensningsanlæg til udstødningen, så der kun udledes vanddamp" er nok en misforståelse af, hvad der renses ud. CO2-en er der stadig. Uanset hvad, er der tale om så store energimængder, at der ikke er noget, der er "bare lige". Landstrømsanlæggene findes ikke, er dyre og tager år at bygge. Færre end 20 pct af skibene er indrettet for tilslutning. Scandlines har investeret kr 2,1 mia med EU støtte og udleder stadig masser af CO2 også mere, end hvis bilerne selv kørte distancen, der sejles.

Scandlines' passagerfærger er udstyret med en closed-loop-scrubber. Closed-loop-scrubberen vasker mindst 90% af svovl og sodpartikler ud af færgens udstødning. I forbindelse med denne renseproces kommer der vanddamp ud af færgens skorsten.

  • 2
  • 1

Misforståelser præger en del af debatten.
Der er klare regler for brændstof og forurening i hele Østersøen og i danske farvande.
Som beskrevet andet steds, så foregår der massiv installation af scrubbere i skibe.
Så udgangspunktet er de gældende regler, som med god grund forventes overholdt.

Det ændrer ikke det forhold, at forureningen sker tæt på beboet område OG at der findes en simpel løsning: landstrøm, som - uanset den dagsaktuelle kilde - altid vil være bedre for det lokale byområde.

Det er muligt udbyderne af krydstogter tror deres kunder er meget prisfølsomme. Men mon få hundrede kroner spiller en rolle ? (På krydstogter til 2 x kr.10.000+ ?). Og så kan løsningen vel sælges positivt, hvis man vil: “Vores skib, og andre i havnen, er forureningsfrie fordi vi benytter landstrøm som i vidt omfang kommer fra vindmøller.”

Det største problem er havnene, herunder ikke mindst Københavns Havn, som ikke går foran. Hvorfor skulle et rederi lave en ombygning, hvis kun få havne kan tilbyde landstrøm.
Høne og æg.

  • 3
  • 0

Tvang er aldrig nogen god ide. Det ville være mere fornuftigt at stille krav om max udledninger pr kvh.
Problemerne med miljøsvineri er jo store, Den ovenfor nævnte version med tomgang max et antal sekunder, burde indføres på tog. Man ser ofte tog stå ubelastet på stationer i lang tid, ubelastet og i tomgang med blå olitåge ud af udstødningen.

  • 0
  • 0

At blive tvunget til at købe "Landstrøm", i forhold til forbrug af skibets egen motor, er nok ikke det som vil afholde krydstogtskibe fra at anløbe, set i forhold til den gavnlige infrastruktur, som en stor International Lufthavn til passagerskift, og fine forhold med mange kulturelle seværdigheder i busafstand og i nærheden, i øvrigt kan tilbyde!

  • 1
  • 0

Er det noget du ved ? eller bare et rygte ?

Der er vel faktuelle tal et sted for brændstofforbruget for henholdsvis krydstogtskibe (afhængig af størrelse, togtlængde, ....) OG fly (afhængig af alder, distance, ...).
Det må vel være muligt at finde rimelige, sammenlignelige værdier ?

Til orientering, så har jeg været på busrejse; chaufføren opgav 3,8-4,0 km/l som forbruget. For 4000 km bliver det 1000 liter, som til 50 passagerer bliver 20 liter per person for rejsen. Til sammenligning ville min Euro-4, A++, dieselbil bruge 20 km/l - altså 200 liter som til 2 passagerer bliver 100 liter per person.
En Airbus ville (til Paris) ....... Et web-opslag giver 2,25 l/100 passager-km for en moderne mellemdistance udgave. Dvs. 4000 km bliver 90 liter per person.
Bil eller fly er det samme i runde tal.
Og retur er flyvedistancen er nærmere 2200 km, så ..... Bildistance er nærmere 2500 km.
Det er et overslag, men dog ret overraskende for mig.

  • 0
  • 0

Etablering af landstrøm til sådanne "pup-up" byer koster kassen, og nytten er ganske begrænset. Ingen krydstogtskibe i danske farvande bruger heavy-fuel, og har generelt styr på udstødningen - ellers klager deres egne kunder !

Og: Fremtiden i krydstogtbranchen bliver formentligt elektro-fuel til elproduktionen, sektionsvis opdelt på skibene, allene for at tilgodese egne kunder og som delmål imod "0-emissionsskibet."

Og denne udvikling kan udmærket komme før danske kommuner overhovedet er istand til at få etableret landstrømsanlæg via planlove, naboklager, høringer o.s.v.

Landstrømsemnet ligner noget der henhører under Pia Kjærsgaard`s "klimatosserier."

  • 0
  • 4

Det første studie, ovenfor, antyder mellem 10 og 40% brændstifbesparelse ved brug af landstrøm. Intervallet skyldes forskellen mellem 60 og 40% af en sejladsuge (gsn.156 timer = 6½ dag) under fart kontra havneanløb.
Transit-forbindelsen til krydstogtskibet (f.eks. fly) kan være en stor bidragsyder til den samlede feries aftryk, men har intet med "landstrøm" at gøre.

Her er nyere studier:
https://www.vestforsk.no/sites/default/fil...
https://www.mdpi.com/1996-1073/11/5/1059
https://www.vestforsk.no/nn/publication/cr...
Med vennlig hilsen
Hans Jakob Walnum, PhD
Forsker
Vestlandsforsking

p.s.: DFDS Oslo-færge ligger i den tunge ende (midst besparelse) med 70% sejltid, men får/har landstrøm.

  • 0
  • 0

Krydstogtskibe har også brug for opvarmning det meste af året i danske havne, og den varme produceres om bord sammen med elproduktionen på dieselgeneratoranlæg. Så de skal køre under havneophold.

Skibene skal derfor ombygges en hel del før landstrøm giver mening, og det sker næppe. Derimod vil de nye generationer af krydstogtskibe uden tvivl være født uden kørende dieselgeneratorer under havneophold ved f.eks. elektrofuel-teknomogi, forat pleace egne kunder.

Så spar os nu for al den overflødige havneombygning, der alligevel vil tage længere tid end fornyelse i cruserindustrien tager.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten