Rune Larsen
En populær teori er, at Tesla har nedsat ladehastigheden pga. risikoen for brand som følge af dannelsen af dendritter i batteriet – små udvoksninger på anoden, som bliver spidsere og højere, jo hurtigere man lader, indtil cellen kortslutter. Men når man tænker på, hvor billigt Tesla kan producere 18650-batteripakker i dag, og hvad de her biler har kostet, og hvor relativt få der er, ville det klæde Tesla at tilbyde de berørte ejere en ny batteripakke eller en økonomisk kompensation.
John Johansen
Absolut! Ikke mindst taget i betragt- ning, hvad sagen kan koste Tesla i goodwill, eller det modsatte.
Henrik Madsen
Kunne det tænkes, at Tesla også gør dette, for at batterierne kan ‘holde’ de otte år, garantien gælder, så de slipper for at betale for at skifte pakken? Vi så jo for år tilbage, hvordan HP sendte en bios-opdatering ud til en masse laptops, så køleblæseren kørte mere – for at udskyde det tids- punkt, hvor grafikprocessoren døde pga. en defekt udløst af termiske forhold, til efter garantiens udløb.
Simon Mikkelsen
Et stort spørgsmål i dag er, om man ejer det, man køber. Der burde være regler for, hvad producenter må gøre via software, når de har solgt et produkt – inkl. i hvilken grad de må låse det helt eller delvist, låse det til en bestemt infrastruktur (servere), og i hvilken grad de skal dokumentere API’er, så man kan bruge det uden om deres infrastruktur. Det er jo noget svineri, når et firma lukker helt eller stopper et produkt, og så dur en ellers velfungerende dims ikke mere. Personligt har jeg haft en mobil, der med en opdatering blev mærkbart langsommere, og hvor batterikapaciteten også blev sat ned. Igen for at forlænge batteriets levetid. I gamle dage var en producent nødt til at reparere produkter, når de havde lavet fejl. Nu løser de det i software og sparer rigtig mange penge – men det går nogle gange ud over forbrugeren. Skal det overhovedet være en lovlig løsning at forringe produktet og give en erstatning til dem, der lægger sag an? Hvis fejlen er i hardware, bør den vel løses i hardware.
Henrik Madsen
Det er nok det mest interssante spørgsmål af dem alle. Jeg har en OnePlus 8 Pro, den blev solgt med fire kameraer, det ene af dem var et fotokromatisk kamera, men det viste sig at dette kamera i visse til- fælde kunne ‘se’ gennem tøj. OnePlus har derfor deaktiveret dette kamera med en besked om, at det måske engang i fremtiden vil blive reaktiveret i en modificeret version, dette er dog ikke sket endnu, så det sker nok aldrig. Ergo har de besluttet, at en funktion min telefon blev annonceret som havende, skal slås fra.
Jens D. Madsen
Så vidt jeg ved, så ejer man det, man køber, men ikke rettighederne til kopiering af hverken hardware eller software. Dette forhold, er så blevet voldsomt vendt på hovedet af softwarebranchen, som mener, at det at man ikke ejer retten til at kopiere et produkt betyder, at man ikke ejer en skid, og at de har retten til at bestemme over produktet, og hvad det kan.
Jens Østergaard
På et tidspunkt betalte man ekstra for hvid, så gik det op for Tesla, at batteripakken holder systematisk længere i hvide Tesla’er, og så blev standardfarven hvid. Godt for kunderne, godt for miljøet og godt for Teslas garantiforpligtelser. 8 år med garanti var forudsætningen for at få kunder til uprøvet teknologi. Det bringer ikke mit pis i kog, at man udskyder garantiforpligtelser – det er jo ligesom hele ideen i produkter, at de skal kunne holde. En almindelig bil, som der er sparket godt til i otte år, er jo heller ikke på samme niveau, som da den var ny.
Jørgen Ramskov
Vil det bringe dit pis i kog, hvis din bil efter fire år pludselig fra den ene dag til den anden havde en tophastighed på 100 km/t? Og når du så klager til forhandleren, får du at vide, at det er helt normalt, og ud over det ignorerer forhandleren dig.
Jens Østergaard
De algoritmer, Tesla bruger, skal sikre størst mulige range, længst mulige levetid og hurtigst mulige opladning, samtidigt med at bilens præstationer holdes på niveau. Det kan ikke undre, at der sker læring – det var jo ligesom fordelen ved at indsamle og analysere data. Som forbruger er jeg ikke i tvivl om, at Tesla faktisk arbejder aktivt for at forbedre produktet og brugeroplevelsen samt gensalgsværdien af Teslaer.
Svend Ferdinandsen
Den med brugeroplevelsen ser man ofte ved opdateringer, men det er sjældent, jeg synes, min oplevelse bliver bedre. Mit indtryk er, at det blot er en standardfrase, der fyres af uden reelt indhold, særligt da det sjældent beskrives nærmere. j
