Ugens debat: Nyt lys på vindskyggen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Nyt lys på vindskyggen

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Illustration: Unsplash

Jens Mose Pedersen

Kan man vinde noget ved at placere møllerne tilfældigt – med en minimumsafstand – i stedet for i et regulært grid?

Søren Trads Steen

I forhold til wake effekt, som er den direkte nedsættelse af vindhastigheden bag en mølle, er der selvfølgelig noget at vinde, hvis ikke møllerne står lige bag ved hinanden, men forskudt (og gerne forskudt i forhold til de meste optrædende vindretninger, dette er et layout- optimeringsproblem). Dette er et velkendt optimeringsproblem, som kan løses på mange og forskellige måder. Ofte er der dog krav fra myndigheder og andre om, at turbinerne skal placeres på lige linjer eller i grids, og så er man jo fastlåst til det, selvom det giver en lavere produktion. Se f.eks. Anholt-vindparkens layout, som tit bruges som eksempel på et layout, der er optimeret. Jeg vil ikke udtale mig om sammenhængen mellem blockage (nedsættelsen af vindhastigheden foran turbiner og hele parken) og layout.

Allan Slot

Trekanter hjælper jo i konstruktioner mange steder. Hvis man placerer møllerne i en trekant, med front på skrå af den mest dominerende vindretning, så vil den samlede skyggevirkning nok blive mindre, selv om man beslaglægger det samme areal. Optisk vil man stadig kunne se møller på række. En lang linje med en eller to møller ville også være en mulighed, men den lange udstrækning vil nok ikke være optimal eller accepteres af andre forhold. En matematisk optimal mulighed er måske en kurve af anden grad poly­nomium, men det vanskelige bliver nok placeringen ved de skiftende vindretninger.

Marie Louise Steenbjerg

Jeg har foreslået Ørsted (dengang kaldet Dong Energy) i en e-mail, at møllerne kunne stilles i et Fibonacci- mønster, ligesom centrum på en solsikke. dvs. at møllerne ikke står på linje, uanset hvor vinden kommer fra. Dermed bliver der længere mellem de møller, som på en tilfældig dag står på ‘række’ i forhold til vindretningen. Jeg fik aldrig et svar og fulgte ikke op på det, men måske skulle man prøve igen?

Jan Nielsen

Man kan sikkert gøre meget – men spørgsmålet er, om ikke det er nemmere og billigere at opnå den let forøgede produktion ved at sætte en mølle eller to mere op. Det er lidt som med hobbyølbrygning. Nogle gør sig utrolige anstrengelser for at opnå den største mæskeeffektivitet (hvor meget maltsukker og i sidste ende alkohol, du får ud af en given mængde malt), andre synes, det er alt for besværligt, og ofrer et ekstra kg malt til en 10’er for at få det samme udbytte med en lidt lavere effektivitet.

Niels Danielsen

Wake og blockage kan reduceres ved at øge afstanden mellem møllerne, men i stedet er afstanden blevet reduceret i nyere parker (hvilket mølleproducenterne ikke er glade for, da det øger lasterne på møllerne). Til gengæld skal der bruges mindre areal og kortere søkabler. Og servicetiden reduceres nok også, da sejltiden mellem møllerne reduceres. Fibonacci og spiralopstilling har primært indflydelse på wake, og Anholt er placeret i vifteform for at undgå wake ved dominerende vindretning. Blockage er egentlig givet af Betz’ lov, som beskriver, at den enkelte mølle er mest effektiv (Cp=22/7), hvis møllen blokerer vinden på den måde, at vindens hastighed reduceres med 1/3 (gammel viden). Der er nogle, der optimerer hele parken til Betz’ lov i stedet for at optimere den enkelte mølle. Ved at pitche lidt ud kan den enkelte mølle gøres mere gennemsigtig (mindre blockage).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Afprøv selv alternative møllemønstre.

Det er forholdsvis let selv at afprøve forskellige møllemønstre med PyWake, et open source værktøj fra DTU Vind Energi.

Dokumentationen indeholder en opgave hvor man skal forsøge at øge produktionen af Hornsrev1 ved at placere møllerne anderledes. Har du en googlekonto kan du køre koden i opgaven direkte via din browser (tryk på linket øverst i opgaven).

PyWake modellerer wake effekterne i en møllepark og beregner årlig energi produktion (AEP). Modellerne har selvfølgelig en række begrænsninger, og i den nuværrende implementation tages der ikke højde for opstrøms induktion.

  • 0
  • 0

Var der ikke noget om at flere mindre vindmøller på samme mast, ville kunne give næsten det samme som en mega mølle. En vekselvirkning af møllestørrelser kunne måske også prøves. støjen ville mindskes, og udseendet kunne formindskes.

  • 0
  • 0

Mon man burde begynde at optimere efter ringeste ydelse ved fremherskende vindretning? Der er vel ikke meget ved at den samlede park er super effektiv hvis kilowatt-prisen alligevel er helt i bund grundet overproduktion.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten