Ugens debat: Når strømmen svigter, forstummer mobilsnakken

Mobilmasterne på Bornholm satte ud, da søkablet til Sverige røg. Og det fik Ingeniørens læsere til tasterne. Illustration: josefkubes / BigStock

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Torben Rune

Alarmopkald forsvinder ikke, før signalet fra den sidste dækkende mast i området sætter ud. 112-kald kan gennemføres på enhver operatørs net (lovkrav). Teleselskaberne kunne med fordel koordinere nødstrømmen på de enkelte master, så de på skift kan dække forskellige områder med længere tids nødstrøm.

Jan Robin Stenmo

Det lader sig først i praksis gøre, når kontakten til den primære operatør er helt væk. Så i praksis kan der være mange brugere med så dårlig dækning, at det er umuligt at gennemføre en samtale, men som fortsat ikke helt har tabt forbindelsen til den primære operatør. Løsningen er så at tage SIM-kortet ud af telefonen. Men så er man ude i noget, som nok de færreste vil kunne overskue i en nødsituation. Selvom 112-opkald er en vigtig funktion i en beredskabssituation, så er det ikke tilstrækkeligt. Længerevarende strømsvigt sker ofte i forbindelse med andre katastrofer, og så er der et stort behov for kommunikation i forbindelse med koordinering af opgaver etc. langt ud over det, som kan håndteres via 112 og beredskabsnettet. Regionskommunen kan vel stille krav om 6, 12 eller 24 timers nødstrøm, når de udbyder teleaftaler, og på den måde sikre (og betale for), at i hvert fald deres primære mobiloperatør har den driftssikkerhed, man ønsker.

Læs også: Masterne faldt på stribe og forhindrede alarmopkald: Sådan mistede bornholmerne mobilsignalet under strømsvigtet

Hans-Henrik Tarning-Andersen

Problemet er vel, at der – så vidt jeg husker – var et lovkrav om backup på det gamle kobbernet. Sikkert et levn fra den kolde krig. Der var sikkert ikke nogen, som kunne forestille sig at det her ‘nymodens’ mobiltelefoni ville overtage helt. Der er derfor ikke – så vidt jeg ved – stillet noget krav til backup på mobilnettet. Operatørerne laver kun backup for deres egen skyld, så korte udfald ikke kræver genstart af master efter udfald af forsyningen. Det kan jo kræve en tekniker. Det har Bornholmudfaldet lige vist. De mangler nok et par ingeniører i statsadministrationens lovforberedende arbejde, som kan stille det kedelige spørgsmål: Har I også tænkt på ...?

Poul-Henning Kamp

For teleudstyr, der står ude, kan et totalt strømsvigt i princippet ske i 20 graders frost eller under en 35 graders hedebølge med solen bagende direkte på skabet uden blæseren kørende. Når strømmen kommer igen, kan temperaturgradienter fysisk splitte ting ad. F.eks. er forskellen på, hvor hurtigt en BGA-chip og printkortet varmes op, en velkendt fejlkilde. Fra et overordnet pålidelighedssynspunkt burde man starte med at lempe temperaturen stille og roligt på plads, men i praksis vil man altid prioritere at få service i luften igen. Det er en gammelkendt problemstilling og mere eller mindre derfor, man i gamle dage byggede egentlige huse til teleudstyr eller alternativt gravede det ned i frostfri dybde.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Energi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er vel at der, så vidt jeg husker, var et lovkrav om backup på det gamle kobber net. Sikkert et levn fra den kolde krig.

På det gamle net, var der kun lovkrav om backup på særligt sikrede telefoner. Min far havde en af disse, da han var en del af beredskabet, både som hjemmeværnsmand og på grund af hans arbejde i beredskabskommissionen i byrådet. Almindelige danskeres telefoner vil ikke fungere. Så vidt jeg ved, var det noget med at de sikrede telefoner kørte på strøm der var tilsluttet nødforsyning på telefoncentralen. Ved mobiltelefoni, er der så vidt jeg ved ikke forskel på kunderne, men der kan være forskel på udbydere, og der kan nedlukkes for civil trafik.

Yderligere info: https://nrdk.nu/er-du-forberedt/Kommunikation

  • 3
  • 1

Her er et eksempel på en beredskabsplan for Hørsholm kommune: https://www.horsholm.dk/media/1174/beredsk...

De skriver blandt andet: Rådhusets telefoncentral kan ikke sikres, men der er etableret 18 stk. direkte telefonlinier uden om Rådhusets telefoncentral. Disse linier er sikrede. Derudover råder Rådhuset over et antal mobiltelefoner. Mobiltelefoner kan ikke sikres. Krisestyringsstaben placeres i et mødelokale på rådhuset, hvor der er sikrede telefoner samt kommunikationsudstyr.

  • 3
  • 2

Det der her omtales hed prefence abonnenter, og det skulle kobles på en særlig måde inde på selve centralen. Og der var også visse telefonbokse som var koblet således. Jeg har selv koblet flere af slagsen. Og der var både batterier og dieseldrevne generatorer på de større centraler, på landcentralerne var der kun batterier, men her havde man mobile generatorer, der kunne køres ud til landcentralerne, og lade deres akkuer op, efter tur. Og ja de gammeldags telefoner, var forsynet med strøm fra centralen. Den leverede en spænding på 48v. Og når man løftede røret så trak man nok strøm til at der blev trukket et relæ og derved fik man summetonen. Det var faktisk et lovkrav at telefonerne altid skulle fungere. I dag er det krav sløjfet for at vi alle kan få billigere telefoni, om det så er smart kan altid diskuteres. Det er vel også derfor at leveringspligten også er sløjfet. Min første uddannelse var som centralmekaniker hos JTAS, og derefter læste jeg til ing.

  • 14
  • 0

Der bliver snakket meget om det - og især at folketinget og andre der sidder bag et bord (vist) tror en ting, når situationen er en anden. En del radioamatører prøver også at råbe vagt i gevær, da det ikke bare er telekommunikationen der bryder sammen i tilfælde af større nedbrud og katastrofer. Faktisk finder der, ifølge dem, ikke længere udstyr til at kommunikere over større afstande, som ikke er afhængig af netop den infrastruktur der bryder sammen ved simple strømafbrydelser!

Ikke for at drage en sammenligning, men russernes ukrypterede kommunikation, som de har måtte gå over på, da de selv har skudt alt 3G & 4G master i smadder, viser hvor sårbart infrastrukturen er og hvad det kræver at etablere et alternativ, hvis det ikke allerede findes i forvejen. Det er meget nemmere i fredstid.

  • 10
  • 0

Ikke for at drage en sammenligning, men russernes ukrypterede kommunikation, som de har måtte gå over på, da de selv har skudt alt 3G & 4G master i smadder, viser hvor sårbart infrastrukturen er og hvad det kræver at etablere et alternativ, hvis det ikke allerede findes i forvejen. Det er meget nemmere i fredstid.

Vil være muligt at indstallere et program på smartphones, så de indgår i et mesh-netværk? Måske vil det kunne bruges i byerne?

Som jeg ser det er transport, vand, strøm, og kommunikation, det mest vigtige at opholde i en krisesituation. Det betaler sig økonomisk at investere i solceller for private - dette må også glæde for vandværker, mobilbasestationer, og rådhuse. selvom de ikke er private. Og samtidigt, vil solcellerne kunne opretholde nødstrøm ved strømafbrydelse. Vi holder ikke mange dage uden vand. Det vil stort set intet koste for vandværkerne at indstallere solceller. Udgiften til solceller hentes ind ved lavere udgift til strøm. Selvom det kun fungere når der er lyst, vil det være et plus.

  • 1
  • 2

jeg mener bestemt at huske, at der under 'telefonbordet' i mit barndomshjem var placeret et ganske stort batteri, som med jævne (års?) mellemrum blev udskiftet af KTAS. Det var i perioden omkring 1950.

Jævnfør Wikipedia (og som jeg selv huskede det) så var der i gamle dage med telefonister ikke strøm på telefonnettet. Når man skulle ringe op, så drejede man på håndtaget, som fik en klokke til at ringe og en klap på centralen til at falde ned fra ens linjestik. Telefonisten satte så sit telefonist-hovedsæt til dit stik, og dit batteri leverede strøm til jeres snak om, hvem du skulle have fat i. Under hele samtalen var det dit telefonbatteri der drev værket. Da der så kom drejeskivetelefoner, så var der relæudstyr på centralerne, som skulle bruge den højere spænding til at fungere. Denne spænding var de 48 volt der blev udsendt fra centralen.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten