menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.
En del danske virksomheder bryder GDPR med åbne øjne. De spekulerer i, at risikoen for at komme i fedtefadet i forvejen er meget lille. Og nu vil politikerne gøre Datatilsynet endnu mere tandløst. Med den foreslåede ændring vil en virksomhed med sindsro kunne bryde reglerne med økonomisk vinding for øje, indtil Datatilsynet har været forbi og udstede sit første påbud.
Regler uden sanktioner har vi prøvet, se bare persondataloven fra 2000 med næsten samme formulering som GDPR. Den blev ikke respekteret, for der var kun sanktioner, når det kom i pressen, og det kostede kun småpenge, når (hvis) hammeren endelig faldt.
Påbudsordning, er det ikke bare et spin-ord for, at det kun/først er ulovligt, hvis det bliver opdaget?
Man må spekulere på, hos hvem politikernes interesser ligger – hos borgerne, myndighederne, virksomhederne eller politikerne?
Hvor dum har man lov at være for de pågældende partier? »Det holder jo folk tilbage, hvis de er bange for at få en bøde« (siger Kasper Roug, it-ordfører i Socialdemokratiet, red.). Er det ikke netop hele ideen med GDPR?
Det er en trist nyhed, at man i et af verdens mest digitale samfund vil opgive at beskytte persondata lige så godt, som arbejdsmilljø, fødevarer og alle andre steder i samfundet, hvor administrative bøder på udmærket vis har hjulpet med at håndhæve lovgivning i årevis.
Det holder jo folk tilbage, hvis de er bange for at få en bøde. Siger it-ordføreren. Er det ikke derfor, man plejer at give bøder?
Ligger it-ordførerskaber på linje med ‘fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde’ (noget man får, fordi nogen jo skal tage hvervet)? Jeg synes, man skulle stramme op.
Eller også skulle man kigge godt efter i parti- og kandidatstøtteregnskaberne, for der er nogle meget tunge økonomiske interesser, som har interesser i denne sag.
Frygten for at få bøder af Datatilsynet i Danmark er totalt og aldeles ubegrundet. Man skal have opført sig særdeles uheldigt, hvis man har formået at få en bøde højere end 50.000 kr. herhjemme. I modsætning hertil ser vi bøder på 50.000 euro (!) for selv de mindste overtrædelser, blot man går et par skridt syd for grænsen. Og vi så jo også, at det tidligere persondatadirektiv stort set ikke blev overholdt, fordi der ikke var mulighed for bødesanktionering. Den eneste årsag til, at GDPR og datasikkerhed i dag bliver taget så alvorligt, er bøderne. Hvis man slækker på bøderne, så signalerer man blot, at det (som før) er ligegyldigt at sikre borgernes privatliv.
Fortsæt gerne debatten under denne artikel.
