Nyt Aalborg Universitetshospital ventes seks år forsinket og halvanden milliard fordyret. Regionens forklaring: Undervurderet kompleksitet, tid og økonomi. Her bød læserne ind med forslag til, hvordan man undgår, at byggerier fordyres og forsinkes igen og igen.
Det er åbenbart blevet normen, at man underestimerer såvel økonomi som tid i alle offentlige projekter – jeg hørte lokalradio heroppe, og ingen politikere mente, at det var et problem, der skulle have konsekvenser for nogen. Det er med andre ord helt gratis at lave den slags – lad os bare kalde det – fusk. Er disse standardunderdrivelser blot en simpel måde at få vedtaget projekter på?
‘Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse’. Når man beder om penge, er det lettere at komme med »jeg vil gerne bede om 1 milliard mere for at blive færdig. Ellers er de 7 milliarder spildt« i stedet for »jeg vil gerne bede om 9 milliarder til at lave projektet rigtigt fra begyndelsen, og så betaler jeg ubrugte midler tilbage...«
Offentlige udbud bør have klausuler om, at entreprenørerne ikke får en øre mere, end kontrakten skriver (med mindre kunden beder om ekstra ting undervejs), og ikke før bygningerne er overdraget og gennemset af uvildige eksperter. Hvis entreprenøren ikke kan færdiggøre projektet, skal uvildige eksperter vurdere pris for gennemførelse, og denne trækkes fra det kontraktuelle beløb. Alternativt kan nye entreprenører byde ind med færdiggørelse under samme vilkår. Hvis det gør udbuddet dyrere og mindsker antallet af bydere, ender det nok alligevel med at være en besparelse.
Jeg vil foreslå, at rådgiversegmentet ikke får en krone udbetalt, før de har leveret og præsteret et udbudsprojekt, der er gennemtærsket og kvalitetssikret, også af eksterne parter. Det er her, kimen bliver lagt til de kuldsejlede projekter. Hvis bygherre ikke har penge nok på forhånd til at gennemføre et byggeri, så skal man lade være. Især når det er offentlige midler.
