Ugens debat: ‘Kvalitetstillæg’ skaber ny debat om rejsekort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: ‘Kvalitetstillæg’ skaber ny debat om rejsekort

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

John Messerschmidt Ekstrand

Kan man se komikken? »Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse med Metroen« – og det udløser så et »kvalitetstillæg«! Samtidig har man så benyttet lejligheden til at forpeste (undskyld udtrykket) rejsekortet og taktssystemet med endnu et lag af kompleksitet - det var der vist ikke et stort behov for!

Jens Olsen

At man nu indfører særlige check ind-standere for metroen er genialt. Tænk, hvad det kan kaste af sig i form af dummebøder fra folk, der havde en ærlig intention om at betalte for rejsen, men valgte den forkerte stander. 500 kr. lige ned i lommen.

Mikael Ibsen

Det, man taber på prisstigningen og afgangen af passagerer, kan man til gengæld vinde på dummebøderne. Så mon ikke dette indgår i beslutningen om at opstille af dummefælder i form af særskilte metrostandere? Tænk, bevidst og i fuldt alvor at kalkulere med passagernedgang og dårlig, brugerfjendsk rejseoplevelse - og så ovenikøbet gennemføre det. Jamen er de da [strøget af selvcensuren]?

Max Winther

Det er Gøg og Gokke ... I Oslo betaler man 36 NOK, og så kører man frit med sporvogn, metro, tog og bus – uanset om det er en ny elbus eller en gammel sporvogn.

Poul-Henning Kamp

Og når deres billetautomater ikke virker, kører man gratis, indtil de gør ...

Peter Trudslev

Man kunne overveje at vende Metro­selskabets newspeak om kvalitetstillæg mod dem selv ved at oversvømme dem med krav om tilbagebetaling af kvalitetstillægget ved den mindste brist på den annoncerede kvalitet. Så snart der er forsinkelser, driftsstop etc., får kunderne jo ikke den kvalitet, de er blevet lovet, og hvad er så hjemlen for at opkræve et tillæg? Ergo: tilbagebetaling. Det er måske også en problemstilling, som ville interessere Forbrugerombudsmanden, som jo tidligere har givet virksomheder dask over fingrene for at opkræve uberettigede gebyrer og tillæg.

Anders Hedelund

Af alle idiotiske tåbeligheder på transportområdet er det her da til en guldmedalje.

Peter Kyllesbeck

Man må forventer at metroens særlige check ind-standere vil blive tydeligt markeret. Det vil jo også være ved Hovedbanegården og Østerport plus seks andre (inkl. Nordhavn) ud over Nørreport, hvor omstigning er mulig.

Peter Kyllesbeck

Har netop modtaget svar fre Rejse­kort: »Du spørger til, om Metro-­standerne vil være særligt markerede, når Cityringen åbner, så du kan sikre det rette check ind til Metroen. Jeg har undersøgt det med vores personale, som betjener Metro-stationerne. Der vil ikke blive lavet om på standerne. Du kan sikre dig, at du får checket ind på en Metro-stander ved at checke ind på Metroens platform.«

Peter Kyllesbeck

Der er kommet nyt svar fra Rejsekort: »Jeg har taget dit input om særlig markering af standerne med videre. Og jeg har netop fået at vide, at der, hvor man kan være i tvivl om, om man er ved S-tog eller metro – det vil sige på Hovedbanen og Nørreport Station – vil der blive tydelig markering ved tunnelen mellem tog og metro, så man er klar over, at man går til metroen.«

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Metro
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er imponerende så smarte ord de opfinder. Gad vide om der findes hele afdelinger, der skal finde ord for nye afgifter og skatter, så det ikke lyder som det det er.
Det sidste jeg husker er omprioriteringsbidrag, grøn ejerafgift og trængselsbidrag. Som om det ikke er nok straf at skulle sidde i kø.

  • 0
  • 1

I den seneste information, jeg har set fra DOT er man gået væk fra at kalde det "kvalitetstillæg", i stedet kalder man det "metrotillæg" eller bare "tillæg". Måske i erkendelsen af, at metroen ikke har yderligere kvaliteter at byde på i forhold til den øvrige kollektive trafik. I andet fald bør man i hvert fald klarlægge, hvad disse kvaliteter er.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten