Ugens debat: Er kørselsafgifter vejen frem?

Illustration: Polarpx/Bigstock

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Kristian Glejbøl

I nærheden af byer burde man gøre meget mere for at fremme samkør­sel. På tre fjerne arbejdspladser (ud af tre) er det lykkes mig at få en køreklub op at stå uden de store sværdslag. Hvordan nudger man så folk til at køre sammen? Tjaa, hvad med at fjerne det generelle kørselsfradrag og kun give fradrag til bilens passive passagerer?

Torben Rune

Det undrer mig, at man i flere af disse rapporter fokuserer næsten fuldstændigt på løsningen uden først at afdække, hvad årsagen til trængsel og trafik egentlig er. Jeg kan få øje på en lang række faktorer. Eksempelvis huspriserne i og omkring de store byer (som gør at mange er nødt til at køre større afstande for at komme på arbejde). Overenskomsterne, som stadig i mange tilfælde kræver fysisk fremmøde, og i lige så mange tilfælde lægger hindringer for hjemmearbejdet. Underlige skatteregler som betyder, at langt de fleste mennesker ikke kan få fradrag for etablering af hjemmearbejdspladser (fordi det sker i lokaler, som ikke er et kontor). [...] Når det er på plads, kan man overveje, om der fortsat er behov for trængselsafgifter.

Thorleif Bundgård

‘Kære’ IDA-folk. Hvad med at spørge alle landets ingeniører. Vi har valgt jer, men ikke til at være egenrådige konger. I er valgt til at repræsentere os – ikke til at skade os.

Henrik Olesen

Hvis formålet med alle disse tiltag er at reducere udledningen af CO2, og når al brug af benzin, diesel og gas udleder CO2, så er det relativt simpelt at nudge folk til at flytte væk fra deres ‘fossiler’ ved at hæve afgiften på alle former for brændstof, der udleder CO2. Hvis registreringsafgifterne samtidig fjernes på alle biler, således at det er ‘gratis’ at eje bilerne men koster at køre, dvs. forurene. Så hæves kørselsfradraget tilsvarende for alle transportformer, således at det stadig er muligt at komme på arbejde, men det gør ondt at bruge ‘fossilerne’ til andre formål. Det vil betyde, at der er en god businesscase for at skifte fra de køretøjer, der forurener mest til mere miljørigtige køretøjer. Det understøtter målet – at den der udleder mest, betaler mest.

Kristian Glejbøl

En bil koster i størrelsesordenen 300.000 kr. og kører vel 150.000 km i gennemsnit. Det betyder, at vi skulle lægge ca. 2 kr. pr. kørt kilometer på brændstoffet, hvis afgifterne skal flyttes fra biler til brændstof. Det vil svare til, at en liter benzin kommer til at koste i størrelsesordenen 50 kr. Jeg tror ikke, det er en farbar vej pga. EU, vi risikerer bare at lave en parallelindustri, der importerer brændstof. Skænderierne på Christiansborg tør jeg ikke engang tænke på.

Jan Heisterberg

Store arbejdspladser er lagt så afsides (eller måske centralt), at de bidrager til trængslen. På Amager for eksempel DR og Nordea. På de gamle Postgiro-arealer lægges store kontorbygninger – som overbelaster S-tog og metro. På den nye Lynetteholm planlægges 35.000 arbejdspladser – på en ø med tilgang via én motorvej og én metro. Kun en bykonge kan forestille sig den løsning. Danmark er et ø-rige, men derfor behøver en arbejdsplads ikke have vand på to-tre sider.

Kjeld Flarup Christensen

Man kunne sætte benzinafgiften op i morgen. Vi har teknologien til det ... Alt det andet virker mere som overengineering for at løse et simpelt problem.

Lars Northeved

IDA er ved at ende som en anakronisme. Forslaget om flere cykler og mere kollektiv transport er ikke spor epokegørende og heller ikke spor fornuftigt. Prøv at se på hele Danmark og se, hvor folk bor, i forhold til hvor de arbejder. Se hvor folk bor, i forhold til hvor de køber ind, holder weekend og går til koncert. Der er helt bestemt mange, der kan have glæde af kollektiv transport og af flere ture på cyklen, når vejret er til det. Og der er helt bestemt ­mange, for hvem kollektiv transport og cykling ikke kommer til at hænge sammen i dagligdagen. Jeg ønsker, at IDA viser, at ingeniørerne i Danmark er mestre i tekniske løsninger og kommer med forlag, der ikke kun er ‘adfærdsændring, afgifter og skatter’.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen gange er man i tvivl om, om man er kommet ind på ingeniørernes hjemmeside eller om det er parti hjemmesiden for alt-er-naivt med Uffe elbæk i front.

At tro at man med et trylleslag lige får folk til at droppe bilen og cykle de 20 kilometer på, uoplyste landeveje i, alt slags vejr på den jyske hede, er i bedste fald naivt og i værste fald totalt tåbeligt.

Hvis man vil den slags så bør man da hellere "straffe" dem, som REELT SET kan cykle men ikke gør det, frem for at tage den brede pensel frem og male alle.

Personligt har jeg kun 15 km frem og tilbage men med offentlig trafik vil der give en transport tid med offentlig transport, incl ventetid på mindst 2,5 timer dagligt, noget som bilen klarer på 1/2 time sammenlagt.

  • 33
  • 12

Godt, jeg ikke er medlem; så bliver der i det mindste ikke advokeret for rød transportpolitik for mine penge.

Hvad med at gøre noget så gammeldags som at varetage medlemmernes interesser i stedet for at bruge tid og kontigentkroner på at udarbejde og publicere flyvske planer, der foreslår at pålægge medlemmerne flere afgifter?

  • 24
  • 13

Fra Leif Davidsens romaner og faktuelle beretninger om Sovjetunionen kender jeg begrebet propiska, som betyder tilladelse, og dækker over de papirer som alle sovjetborgere skulle bære på sig som dokumentation for at de måtte rejse en bestemt strækning eller opholde sig et bestemt sted.

I Danmark ville det være de vigtigste personer, som f.eks. D(D)R's direktør Maria Rørby Rønn, med en årsløn på 3.735.351 kroner, der ville have ubegrænset rejsetilladelse og en elbilsbane til den chaufførbetjente Tesla, mens ejendomsinspektøren med parcelhus på Midtsjælland og arbejde i København allernådigst kunne få lov til at tage bilen til stationen.

  • 17
  • 8

Jeg bliver efterhånden mere og mere ked af at jeg er med til at støtte IDAs bestyrelse i venstrefløjs propaganda, det er skræmmende så lidt fokus der er på medlemmerne, og så meget fokus der er på at gøre det dyrere at være dansker.

Hvor er medlemmerne? Hvorfor ikke fokusere på muligheder for at løse problemerne i stedet for at lægge afgifter og beskatte?

  • 19
  • 10

Om noget så har Corona vist os at rigtigt mange jobfunktioner kan udføres hjemmefra.

Lav en lov der tilsiger at arbejdsgivere skal lade mindst 20%(40?) af deres "skærmarbejdere" arbejde hjemmefra.

For den sociale sammenhæng på arbejdspladserne skal det nok være i et rullende system så alle stadigt har mest tid på kontoret.

  • 4
  • 5

Personligt har jeg kun 15 km frem og tilbage men med offentlig trafik

På en god elektrisk cykel, så kan du klare turen på mindre end en halv time.

Det er nok bilen, der har sat sig på hjernen. Og den der med, at det må være de onde, altså de traditionelle politiske modstandere, der vil foreslå andet end bilen i din situation, det afslører endvidere, at du ikke bare tænker med bilen, men med en endog meget dum bil!

  • 15
  • 15

Nu er jeg ikke medlem af IDA, men læser nyheder mm. Men der er ikke noget mere underholdende end at læse de indlæg som kommer i diskutioner under artikler. Jeg er jo "kun" Radiomekaniker, så når jeg en sjælden gang ikke kan falde i søvn, læser jeg de mange indlæg. Meget underholdene.

  • 14
  • 1

Vi kunne indføre en aktiv befolkningspolitik der havde målsætning om at reducere befolkningstallet.

Ikke give opholdtilladelser eller statsbogerskab til flere svenskere, tyskere eller andet godtfolk.

Med den fødselsrate vi har her i landet vil der ikke gå mere end en generation så vil antallet af bilister falde voldsomt. Hvis vi dertil føre en aktiv politik der forsøger at fastholde denne lave fødselsrate så kan vi få befolkningstallet sænket permanent.

Så danne tiltag vil ikke kun afhjælpe trængsel, men kan også give os et samfund der på alle punkter er meget mere klima, miljø og bæredygtigt end nuværende lemminge adfærd omkring vækst for vækstens skyld.

  • 9
  • 10

På en god elektrisk cykel, så kan du klare turen på mindre end en halv time.

15 km/30 min = 30 km/t i gennemsnit, det er der ikke andre end Pedelec der kan klare, medmindre man da selv træder til og bruger rugbrødsmotoren primært, det vil for de fleste også give noget sved på panden, så kan du lige regne tøjskifte og et bad med ind i det i hver ende.

Lidt mere realistisk er måske 45 minutter (20 km/t) eller en time hvis man skal klæde om også. Så i stedet for en halv time om dagen skal man sætte 1,5-2 timer af til transport. Skal man ydermere aflevere eller hente børn på vejen kan man sætte yderligere tid af, men jeg kender ikke til om nogen elcykler er godkendt til transport af børn i en stol eller cykeltrailer, jeg ved godt man kan få specielt indrettede cykler med plads til børn, men de er ikke så gode til pendling (de er store og fylder meget, og vil være langsommere)

Jeg ved godt det er en god tanke at man kan "droppe bilen", jeg afventer da også selv muligheden for at man post-corona igen kan få et normaliseret udvalg af cykler (og elcykler), lige nu er der næsten ingen fornuftige at købe - grundet mindre produktion under Corona. Jeg kan dog stille garanti for at elcyklen ikke kan klare transporten hver eneste dag for mit vedkommende ? Og en times ekstra transport om dagen har også en værdi

  • 19
  • 4

Nogle har højere afgifter, andre lavere - nok, med god grund? Jeg mindes 'Just-In-Time' hypen lidt tid tilbage, hvor industrien skulle revolutioneres således varer skulle ankomme LIGE inden behandling - og videresendes straks bagefter for at opnå super effektivisering - og nu hvor dét kører mange steder (covid har så vist hvor sårbart ingen lager og lang transport er), skal der åbenbart flere 'udfordringer' til.

Landmænd, og kvinder, kører langt. I store maskiner, som ingen jeg har kendskab til har kunnet lave udlednings-neutral. Skal nogle så fritages for at holde fødevare priser nede? - de vil stige uanset, for import kræver også transport. Modsætninger mødes: Sort jord-arbejde og hvidt papir-nusseri. Markens død, for det hvide brød.

Det ender nok med en 'trængsels-afgift' hvor afgiften stiger/falder som funktion af antallet af mennesker/køretøjer per areal. Dette vil blive GPS baseret, og når det er nogenlunde oppe at køre, eskalerer kessler syndromet og GPS bliver ustabilt/ubrugeligt.

Masser af problemer (for nogle) og masser af muligheder (for andre). Det ER ikke nemt at blæse og samtidig have mel i munden, uden at skabe problemer og blive ret upopulær.

  • 4
  • 3

15 km/30 min = 30 km/t i gennemsnit, det er der ikke andre end Pedelec der kan klare, medmindre man da selv træder til og bruger rugbrødsmotoren primært, det vil for de fleste også give noget sved på panden, så kan du lige regne tøjskifte og et bad med ind i det i hver ende.

Lidt mere realistisk er måske 45 minutter (20 km/t) eller en time hvis man skal klæde om også. Så i stedet for en halv time om dagen skal man sætte 1,5-2 timer af til transport

Speed pedelec 45 er tilladte, men alt for dyre. Det undrer mig en del, at der ikke er mange flere af de hurtige cykler til en rimelig penge. Men der er alligevel meget at hente økonomisk ved at tage en elcykel. Min egen er slidt op, den nåede mellem 40000 og 50000 på 5 år, og alt i alt kostede det et kronebeløb med anskaffelse, drift og vedligehold på samme beløb, altså en krone pr kørt kilometer.

De fleste dage 11 kilometer på ca. en halv time,den ene vej, og tilbage igen 11 kilometer på en halv time igen, uden sved på panden og uden grund til omklædning. Og så klarede jeg indkøb osv samtidigt. (jeg tilhører ikke det arbejdende folk, men passer et par huse, hvor der de sidste år gennemsnitligt har været nye gæster i mindst et af dem hver dag, en praksis som er stoppet effektivt af pandemien).

Man kan godt få godkendte elektrificerede cykler med plads til to små børn! De kører nok kun 25 kmt. Men det er en pæn fart!

Jeg har gennemsnitligt sparet 20000 om året de 5 år mit eksperiment med elcykel stod på. Tidsmæssigt har det ikke kostet mig ret meget, højest en halv time om dagen, måske 150 timer på et år. For at betale 20000 skal jeg tjene 40000, det svarer til en timeløn på 250 kr. Det er mere, end jeg holder i timen ved at gøre rent i mine huse!

Min cykel larmer ikke. Den bruger nul benzin.

  • 9
  • 9

Speed pedelec 45 er tilladte, men alt for dyre. Det undrer mig en del, at der ikke er mange flere af de hurtige cykler til en rimelig penge. Men der er alligevel meget at hente økonomisk ved at tage en elcykel. Min egen er slidt op, den nåede mellem 40000 og 50000 på 5 år, og alt i alt kostede det et kronebeløb med anskaffelse, drift og vedligehold på samme beløb, altså en krone pr kørt kilometer.

De fleste dage 11 kilometer på ca. en halv time,den ene vej, og tilbage igen 11 kilometer på en halv time igen, uden sved på panden og uden grund til omklædning. Og så klarede jeg indkøb osv samtidigt. (jeg tilhører ikke det arbejdende folk, men passer et par huse, hvor der de sidste år gennemsnitligt har været nye gæster i mindst et af dem hver dag, en praksis som er stoppet effektivt af pandemien).

Man kan godt få godkendte elektrificerede cykler med plads til to små børn! De kører nok kun 25 kmt. Men det er en pæn fart!

Jeg har gennemsnitligt sparet 20000 om året de 5 år mit eksperiment med elcykel stod på. Tidsmæssigt har det ikke kostet mig ret meget, højest en halv time om dagen, måske 150 timer på et år. For at betale 20000 skal jeg tjene 40000, det svarer til en timeløn på 250 kr. Det er mere, end jeg holder i timen ved at gøre rent i mine huse!

Min cykel larmer ikke. Den bruger nul benzin.

Speed Pedelec koster fra omkring 30.000 kr og opefter, det bliver hurtigt 40-50.000 kr for en fornuftig model. Dertil kommer lovpligt ansvarsforsikring, samt den strøm den bruger (det er selvfølgelig ikke meget). Der er helt specifikke regler for en Speed Pedelec der gør den ikke er for alle, du kan fx ikke transportere dine børn med en Speed Pedelec. https://fstyr.dk/da/Krav-til-koeretoejer/R...

Ja, det er billigere end at køre bil, men det giver også nogle begrænsninger, og jeg kan godt forstå mange ikke har penge til en Speed Pedelec.

Man kan så omvendt sige at i de større byer hvor der er meget trængsel, vil en Speed Pedelec ikke gøre den store forskel, for der er også trængsel på cykelstierne, og Speed Pedelec vil ikke kunne udnytte den ekstra hastighed (det vil nok heller ikke være forsvarligt)

Tanken er meget god - det løser bare ikke det grundlæggende problem, men løser det ene symptom og giver nye udfordringer fordi Speed Pedelec ikke passer ind i den normale trafik.

  • 7
  • 1

Er det ikke mere et spørgsmål om man synes vi skal opfinde den dybe tallerken dobbelt, og indføre en ny administrativ tung og bureaukratisk afgift på noget der allerede er, altså kort sagt, at man ønsker mere og en større beskatning af borgerne generelt?

I dag har vi afgifter på brændstoffer, dvs. jo mere vi køre jo mere betaler vi i afgift og dermed for at køre på vejene, så jeg forstår slet ikke talen om at indføre en vejafgift, for den er her jo allerede i dag?

I stedet kan man måske tale om en justering af denne (op eller ned), det vil være mere seriøst, men at indføre en dobbeltafgift for at køre på vejene, det synes at være åger og helt ude af proportion, med mindre naturligvis, at den ene nye afgift skal afløse den gamle afgift, men så igen, hvorfor droppe noget der allerede i dag er ret funktionel, rimeligt fair i forhold til hvem der bruger vejene ,simpelt, kontrolerbart og logisk for den menige borger?

  • 14
  • 1

Nu blev jeg lidt træt af de henvisninger til IDAs klimaplan, så jeg måtte selv se efter hvad der er skrevet om roadpricing. Rapporten er her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/4...

Det samlede omfang af teksten der omhandler roadpricing er gengivet her i sin helhed:

IDAs Klimasvar peger således på, dels indførelse af roadpricing mhp. at omlægge dele af afgifterne væk fra registrerings- og vægtafgifter og over på kørselsafgifter evt. med forskellige priser i forskellige zoner, dels en gradvis indførelse af zoner i de større byområder, hvor der kun må bruges elkøretøjer. Disse to virkemidler har sigte på en samtidig opfyldelse af følgende fire mål: - at afdæmpe væksten i personbil-km, selvom der er flere køretøjer end i dag, - at fremme overgangen til elkøretøjer, - at fremme omlægning til kollektiv trafik, og - at mindske forurening og trængsel i de større byområder, uden at tabe mobilitet i landområderne. Roadpricing kan gennemføres på mange måder, men her foreslås det at starte med et simpelt princip, som er frivilligt og henvender sig til nye bilejere. Man kan tilskynde til registrering/selvangivelse af kørte km med modregning i registreringsafgift og vægtafgift, som også benyttet af forsikringsselskaber. GPS er allerede standard i mange biler, og kan danne grundlag for frivillig overgang til realtids roadpricing, hvor der kan differentieres i tid og sted. Gradvist kan roadpricing indføres på denne måde med lave omkostninger. Da det er frivilligt, men for de fleste økonomisk attraktivt at betale bilskatter i form af roadpricing, undgår man en lang række af de kontrol- og datasikkerhedsproblemer, som hidtidige forslag har været ’belastet’ økonomisk af.

Som frygtet er det indholdsløst, og minder om den slags tekster de politiske partier strøer om sig. Der er ingen kortlægning af kørselsmønstre, der er ingen analyse af kørselsbehov og fremskrivning af behov. Der er ingen konsekvensanalyse af forslagene. Det er indholdsløst og er for mig at se kun snik-snak. Feelgood fra hæve-sænke bordet. Correct me if I am wrong.

  • 9
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten