Ugens debat: Hvorfor ikke lægge solceller på alle offentlige bygninger?

FN Byen i København er et eksempel på en større kontorbygning med solceller på taget. Læserne på ing.dk bakker helt op om, at det bliver et krav på alle egnede offentlige bygninger. Illustration: By og Havn

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Michael Mortensen

Med de elpriser, vi har i øjeblikket, så er det eneste, EU skal foretage sig, at gøre op med ‘de-facto forbuddet’ mod offentlige bygninger som energiproducenter. Altså sikre en lovgivning, hvor offentlige bygning­er sidestilles med privates og det private erhvervslivs.

Christian P. Broe Petersen

Jeg har nu i 10 år læst om de kraftigt sænkede priser. 80 pct. i de sidste 10 år, står der i artiklen. Men hvis jeg vil have sådan et anlæg, som jeg selv købte for 10 år siden, koster det ca. 60 pct. af prisen – når man tæller inverter og montering med. Besparelsen er lidt større, hvis man monterer det selv, man må. Men den ville være endnu større, hvis man måtte montere små anlæg selv. F.eks. vil jeg gerne sætte noget op i mit sommerhus. Men monteringen ville æde det meste af investeringen op – ud over at jeg slet ikke har råd og så ville skulle til at låne. I andre EU-lande som f.eks. Holland og Tyskland har man tilladt 600-1.000 W-anlæg, som man plugger direkte i stikkontakten. Dvs. man ikke skal betale halvdelen af anlæggets pris til en elektriker for at få en inverter monteret. Man plugger den ­bare i stikkontakten. Den slags ‘no BS’-lovgivning gad jeg godt have her­hjemme også. Med de nuværende elpriser burde det være en no-brain­er at få smækket en masse op alle steder, hvor det var muligt.

Knud Overgaard Nielsen

Solceller på taget, ja! Alle har brug for el, nogle til opvarmning og nogle til opladning af elbiler. De, der vil have opladet deres elbil, bør selv etablere solceller på taget; det gælder særligt i de store byer. I modsat fald skal alle gader graves op for at lægge større kabler. Det er en horribel tanke at lave enorme solcelleparker på Lolland og i vestjylland for at skaffe strøm til elbiler i København. Derfor solceller lokalt til elbilen, ellers må du cykle!

Benn Olsen

God idé, så længe ordningerne er frivillige og attraktive, og bureaukratiet ikke tager overhånd, f.eks at prisen for celler og montage på offentlige bygninger ikke medregnes under investeringsløft osv.Vi kunne også få nettomålerordningen tilbage, denne gang med garantier mod udhuling af nye ordninger, hvor private beskattes, når de tilbagekøber den strøm, de selv har produceret. Altså ikke lade begrænsningen være solcellernes peakværdi, men nettilslutningens peakværdi. Jeg hører hele tiden om, hvor billige batterier er blevet, og nej, det ville ikke blive dyrt. For energiafgiften skal i forvejen sættes pænt meget ned for at gøre det attraktivt at skifte forbruget fra fossil til el.

Det bør også være tilladt at opsætte fælles paneler i forbindelse med landsbyer eller f.eks. over store parkeringspladser ved boligforeninger med fiktiv uddeling af en mængde afgiftsfri strøm til de enkelte lejemål modsvarende deres egenproduktion. Andre ikkeudnyttede arealer kunne være de volde, S-toget kører på. Der er en del, der ligger åbent og højt.

Jens D. Madsen

Det er en god idé, men man bør huske off grid-drift og batteri. I krisesituationer er en stor del af kriseberedskabet på rådhuset, men også sygehuse, lægehuse, og vandværker har brug for strøm. Hvis systemet er med batteri, er det forholdsvis nemt at sætte en kontakt på, der kan tænde strøm til en inverter, som kan levere nødstrøm. Der findes måske også smartere muligheder, hvis EU kræver, at solen bruges til nødstrøm med batteribackup. Nødstrømsudgan­gen kan måske erstatte eller supplere UPS (nødstrøms­anlæg, red.).

Poul-Henning Kamp

Man må formode, at der allerede er nødstrømsanlæg installeret, hvor det er nødvendigt, for at beredskabet kan fungere ? Taget i betragtning, hvor sjældent strømmen mangler i Danmark, er det ikke indlysende, at den ekstra kompleksitet ved at integrere solcellerne i nødstrømsanlægget giver bedre oppetid. Det, og ekstraomkostningen, skal holdes op imod, at den eneste positive effekt er, at man sparer nogle små sjatter dieselolie ved sjældne lejligheder.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Solceller skal primært anvendes i byerne, hvor det største forbrug er, og således at man kan undgå at skulle udvide elnettets kapacitet fra alle de spredte marker rundt om i landskabet for at føre strøm til byerne. Det bør faktisk først overvejes at opsætte solceller i det åbne landskab, når alle muligheder for opsætning på bygninger er udtømte - hvis der så stadigvæk er behov for yderligere strøm.

  • 8
  • 9

Det er ikke bare i byerne, men også i de mange i mange industrikvarterer, der ligger rundt om i landet, man bør sætte solceller op.

Industrikvarterene har tagene og enorme græs-'ørkener' mellem bygningerne, så der er masser af plads til både solceller og lidt 'wild gardening' for biodiversitetens skyld.

Og så passer produktionen fra solcellerne (som jo producerer mest i dagtimerne) virkelig godt med forbruget i industrien, både geografisk og tidsmæssigt. Altså er der ikke behov for store investeringer i det overordnede elnet.

Begrænsningen er - som sædvanlig - politikerne, og deres afgiftssystemer.

  • 18
  • 2

I den gamle netto ordning for solceller, kunne private bruge el-nettet som en slags pseudo lagringsmedie for el. Det var så stor en succes, at man måtte fjerne ordningen - nok mest for ikke at miste for mange indtægter på el-afgifter.

Hvis vi vil have mere solstrøm, behøver vi blot at beslutte, at private må benytte el-nettet som batteri. Dog selvfølgeligt med de begrænsninger man bl.a. bruger i Tyskland, hvor inverteren skal kunne leverer både regulatorisk effekt og lukke ned, ved overproduktion.

El-afgifter på grøn strøm er jo helt tosset i forvejen. Det er ikke en effektiv løsning, at alle husstande skal have deres egne batterier - slet ikke i betragtning af at der ofte er god brug for strømmen, når solceller producerer den.

Blot ved at genindføre netto-måler-ordningen for private, vil investeringerne i solceller vil stige eksponentielt, i en periode.

  • 4
  • 8

Blot ved at genindføre netto-måler-ordningen for private, vil investeringerne i solceller vil stige eksponentielt, i en periode.

At bruge den manglende nettomåler ordning er som undskyldning for ikke at sætte solceller op, er noget pjat !

Med de elpriser der er de fleste dage i øjeblikket, behøves hverken elvarme eller nettoordning for at solceller giver mening !

Dertil så falder værdien af de gamle nettomåler ordninger allerede nu her til sommer, elafgiften sænkes lidt og den vil falde yderligere over kommende år.

Med nuværende elpriser og fuld afgift:

Sælg 3 Kwh og få penge nok til at købe 1 Kwh om natten, eller til vinter.

Det er et udemærket "batteri" !

Også rimeligt billigt hvis du sætter dig 5 minutter og tænker over det. (jeg har i hverfald svært at finde batterier der er billigere end afskrivningsprisen på 2 Kwh solcelle strøm)

For os med elvarme er forholdet 2:1

Forholdet mellem antal solgte/købte Kwh varierer som funktion af spotprisen. Det kan gå begge veje !

  • 5
  • 1

Det er en dårlig forretning at sælge 3 grønne kWh for 1 "sortbroget". Bytteforholdet burde være omvendt.

Anholdt møllerne fik 5 x nettoprisen for energien, netop fordi den er / var grøn.

  • 1
  • 6

Det er en dårlig forretning at sælge 3 grønne kWh for 1 "sortbroget".

Hvis man vil en grøn profil?

Så skal man skal som udgangpunkt gå efter at bruge strøm når landets samlede klima aftryk er lavest. Typisk om natten, samt når sol+vind leverer samtidigt.

Vil man bare have en lav elregning?

Så skal man gå efter at bruge strøm når den er billigst, typisk om natten, samt når sol+vind leverer samtidigt. Og så sælge når den er dyrest. Den øvelse vil sjovt nok, oftest også resultere i et lavt klimaaftryk.

  • 5
  • 0

Med de elpriser der er de fleste dage i øjeblikket, behøves hverken elvarme eller nettoordning for at solceller giver mening !

Hej Michael, jeg tror du har overtænkt dit eksempel. Jeg taler ud fra praktisk erfaring. Jeg har et 6kw anlæg, der oprindeligt var i nettomålerordningen. Jeg bruger varmepumpe og jeg leverede ca det halve af hvad jeg brugte. Derved blev min el-regning halveret.

Det beløb jeg ender med at få, for den strøm jeg leverer, er latterligt lille, i forhold til hvad jeg betaler for den strøm jeg bruger på andre tidspunkter. Det drukner totalt i det ændrede afgiftscirkus, som blev indført. Måske dækkes 5-10%?

Det kan ikke betale sig at opsætte solceller, medmindre man også installerer batterier. Det er direkte tåbeligt, hvis målet er at få flere solceller på tagene. - og det er det jo netop heller ikke. Den nuværende ordning for private solceller blev indført, fordi man var bekymret for provenutab.

  • 3
  • 6

Det kan ikke betale sig at opsætte solceller, medmindre man også installerer batterier

Det afhænger af hvad du mener med "betale sig", gør det ikke ?

Taler vi f.eks om tagrenovationer og nybygning, hvor man kan spare teglene under solcellerne og financiere til realkreditrente, eller taler vi om eftermontering på existerende tag ?

For nye tag vil næsten per definition kunne betale sig at lægge 500-1000 W(dc) solceller op med en inverter på 300-600 W(ac), for på den måde dækkes husets egetforbrug i en stor del af året, fordi 1 Watt i tomgangsforbrug koster:

.001{kW} * 24 {h/dy} * 365 {dy/y} * 2.5 {kr/kWh} = 21.9 {kr/y}  

og det er ikke atypisk at se tomgangsforbrug på flere hundrede Watt.

Om det kan betale sig for existerende tag er mere uldent.

  • 10
  • 0

Hej Michael, jeg tror du har overtænkt dit eksempel. Jeg taler ud fra praktisk erfaring. Jeg har et 6kw anlæg,

Og jeg taler ud fra praktisk erfaring: Solceller og elvarme gruppe 3

Har du husket at tænke indtægt fra salg af strøm med i dine betragtninger ?

Vi kan uden elbil flekse omkring 5-7 Kwh i døgnet.

I dag sælges strøm for ca 1,3 kroner/kwh i snit det kan man købe meget strøm for i nat !

Fra midnat koster strøm inkl elvarmeafgift, transport og moms i snit omkring 92 øre/kwh.

Altså en profit på 5 kwh x 38 øre/kwh ved at "gemme strømmen på nettet" og bruge om natten.

Resten af pengene fra dagens salg sættes til side til at betale kommende elregninger med, dvs: "Lagring på nettet med bankbogen som mellemmand"

Andre dage kan det bedst svare sig at bruge strømmen om dagen.

Det fungerer fint og når elpriserne igen bliver lave så er lagring mindre vigtigt, for så koster købt strøm jo tilsvarende lavt, hvorfor at batterier giver tilsvarende mindre mening.

Jeg kan i hvertfald ikke få enderne for et husstandsbatteri til at hænge sammen på årsbasis.

Det mistede salg på årsbasis plus batteriets pris, opvejes ikke af det sparede køb på årsbasis.

Men jeg kunne nu godt finde på at købe et batteri alligevel "bare fordi jeg kan" Men økonomisk giver det ingen mening.

  • 6
  • 2

Vi kan uden elbil flekse omkring 5-7 Kwh i døgnet.

Hvordan gør I det?

For ca. 38 år siden arbejdede jeg på et projekt med variable eltariffer hos Søren T. Lyngsø A/S med henblik på at reducere forbruget i spidsbelastningsperioderne. Teknikken til kommunikation af eltariffker via elnettet var imidlertid alt for stor og dyr, og det var radiokommunikation også, så projektet blev aldrig til andet end forsøg; men det viste sig også, at man faktisk ikke kan flytte ret meget forbrug.

Vi bruget lys, når der er behov for det, og i en fortravlet hverdag ser vi TV, laver mad, vasker og vasker op, når det passer ind i dagens program og er mest hensigtsmæssigt, så bl.a. vasketøj kan blive hængt op og være tørt og glat til næste morgen. Det eneste, der virkelig kunne flytte nævneværdige energimængder, var boligopvarmning; men det er bare ikke optimalt at varme huset op på tidspunkter, hvor man i stedet burde have natsænkning. Idag er så ladning af elbiler kommet til; men har man ingen elbil, har jeg svært ved at se, at man kan flytte nævneværdigt forbrug til om natten, og kan man ikke det, kan man have god glæde af et husstandsbatteri til opbevaring af egen solenergi.

Jeg arbejder p.t. på en smart-house løsning med et supplerende 20 Vdc net med batteri til fremtidens hus - se http://max-i.org/green-smart-house-solutio... - hvormed det vil blive muligt at drive op til 65 % af sit elforbrug fra egne solpaneler det meste af året og til en brøkdel af prisen for et traditionelt AC-baseret system. Samtidig sparer systemet en masse ressourcer til produktion og bortskaffelse af elektronik, og det giver mulighed for off-grid drift af bl.a. lys, køle/frys, infotainment og alarmsystemer, hvilket de fleste AC-baserede systemer tværtimod forhindrer pga. deres "grid anti-islanding" system. På den måde risikerer man f.eks. ikke, at ens madvarer bliver fordærvede ved netsvigt, selv om man har hele taget fuld af solceller.

  • 5
  • 7

Taler vi f.eks om tagrenovationer og nybygning, hvor man kan spare teglene under solcellerne og financiere til realkreditrente, eller taler vi om eftermontering på existerende tag ?

https://www.frishop.dk/pi/Benders-Palema-2...

  • Betontegl: 40 m2 (56kr/m2) levetid ca 50 år, og kan lægget af en ufaglært, samtidigt med at tage lægges. pris ca 2500,-
  • Solcelleanlæg 6 kw pris ca 80.000,- holder måske op til 20 år.

Så der er ikke den store forskel på nybyg og eftermontering, rent prismæssigt. Men det er selvfølgeligt lettere at lånefinanciere...

  • 0
  • 9

Det er hverken hurtigere, nemmere eller billigere at montere solceller integreret i tagfladen, frem for på et stativ ovenover. Der skal laves tilpasninger, sammenbygninger, inddækninger, samlinger mellem paneler, to forskellige tagdækninger skal tilpasses hinanden.

Tagsten og lægning af disse koster ikke meget i dag. At skulle montere solceller istedet for tagsten, og sikre alle tilpasningerne mellem de forskellige materialer, det tager tid, kræver tildannede materialer og tilpasninger, og er derfor dyrt

Hvad der er pænest er en anden sag.

  • 8
  • 1

Det er hverken hurtigere, nemmere eller billigere at montere solceller integreret i tagfladen, frem for på et stativ ovenover.

Er det noget du ved noget om, eller gætter du bare ?

Da vi byggede var det en total smertefri process, fordi der findes glimrende systemer præcis til det formål på markedet. (Det billede ing.dk plejer at bruge til illustration af montering af solceller på et tag er fra bygningen af vores hus.)

Det har formodentlig gjort det en smule nemmere at vi byggede med fast undertag, ligesom det også gjorde lægningen af resten af taget nemmere og hurtigere.

  • 11
  • 1

Det er noget jeg ved noget om, da jeg sidder med byggeprojekter til hverdag, og også har været på entreprenørsiden.

Fast undertag gør det nemmere, men det er en sjældenhed (desværre) at der anvendes fast undertag.

  • 10
  • 1

Det er noget jeg ved noget om, da jeg sidder med byggeprojekter til hverdag, og også har været på entreprenørsiden.

Men er det så ikke bare lettere fordi solcellerne "forsvinder" og bliver nogle andres problem ?

Og ja, fast undertag burde være obligatorisk.

Hvordan det over hovedet kan være lovligt at sælge banevare med 10 eller 30 års levetid til et tegltag der skal holde 100 år er mig en gåde: I min optik svarer det til at sælge redningsveste der ikke må blive våde.

  • 12
  • 1

Lige nu er spotprisen meget høj. Det hjælper lidt procentuelt, men ikke så meget i kr. Normalt er det afgifterne og gebyrer, der udgører den største del at elprisen.

Det var derfor jeg skrev det med 3:1 omkring salg:køb i et tidligere indlæg.

Afskrivningsprisen på de ekstra solgte Kwh, kan ikke financiere et husstandsbatteri.

Hvis distributions selskaberne kommer igennem med deres intensioner om kogespidstarrif 19-21 hele året, så er billedet et andet. Det vil give mange flere timer om året et sådant batteri kan få drift.

  • 1
  • 1

Det afhænger af hvad du mener med "betale sig", gør det ikke ?

Enig; "betale sig" kan betyde rigtigt meget.

Højt afkast i procent, eller bare en nul løsning, og så er der værdien af livskvalitet ved delvis selvforsyning, ønsket om en grøn profil osv.

Og så er der min yndlings "kan det betale sig":

Kan det bedst betale sig at købe en jord omrejse til 100.000,- eller et solcelle anlæg til 100.000,- ?

For nye tag vil næsten per definition kunne betale sig at lægge 500-1000 W(dc) solceller op med en inverter på 300-600 W(ac), for på den måde dækkes husets egetforbrug i en stor del af året, fordi 1 Watt i tomgangsforbrug koster:

Kwh prisen for små anlæg er ret høje.

Dertil så gør nuværende regler omkring elbiler og refussion, at solceller uden at have elvarme, kan blive et rent selvmål.

Men selvfølgeligt, hvis man har besluttet sig for aldrig af skaffe en elbil og ikke forventer at de som skal købe huset nogensinde påtænker elbil, så kan man da godt sætte et lille anlæg op.

Ingen elvarme?

Så skal man grundigt overveje hvad man vil omkring solceller, husstands batteri og elbil. (det kan komme ud som både et plus og et minus afhængigt af levestils mønstre)

Hvis man hellere vil købe solceller end sejlbåd ? Så er det bare at smide nogle solceller op, og så forvente at der kommer et opgør med refussions problematikken:

  • Den nemme løsning er at fjerne al elafgift!
  • 3
  • 1

Hvordan gør I det?

Vakse maskine, opvaskemaskine, varmt vand!

Det tager få minutter at kigge på elspot prisen+vejrudsigt og beslutte hvilket tidpunkt start timeren skal sættes til, samt indstille timeren.

Jeg arbejder p.t. på en smart-house løsning med et supplerende 20 Vdc net med batteri til fremtidens hus - se http://max-i.org/green-smart-house-solutio... - hvormed det vil blive muligt at drive op til 65 % af sit elforbrug fra egne solpaneler det meste af året og til en brøkdel af prisen for et traditionelt AC-baseret system. Samtidig sparer systemet en masse ressourcer til produktion og bortskaffelse af elektronik, og det giver mulighed for off-grid drift af bl.a. lys, køle/frys, infotainment og alarmsystemer, hvilket de fleste AC-baserede systemer tværtimod forhindrer pga. deres "grid anti-islanding" system. På den måde risikerer man f.eks. ikke, at ens madvarer bliver fordærvede ved netsvigt, selv om man har hele taget fuld af solceller.

Jeg har kigget på dit system. Alle de ombygninger der skal til hænger ikke sammen økonomisk ift. bare at fortsætte med 230V som fordelingsnet. (ej heller i et tænk scenarie hvor der er strømafbrydelse i 24 timer)

PS. ... og til opbevaring af billig natstrøm.

Ja der er mange muligheder, men prisen for husstands batterier synes mig stadigt for høj.

Antaller elbiler med udtag til at drive en del af husets elforbrug (både VTL og VTG) er i fremmarch, og hvorfor have både et stationært og et mobilt husstands batteri ?

  • 2
  • 1

Vakse maskine, opvaskemaskine, varmt vand!

Så I vasker og vasker op hver eneste nat og slår varmesystemets varmtvandproduktionen fra i dagtimerne, selv om I har været i bad? Hmmm.

35 - 49 kWh pr. uge excl. boligopvarmning er altså ganske meget forbrug at flytte til midt om natten, hvor langt de fleste andre har et meget lille elforbrug bortset fra boligopvarmning. Det er jo netop derfor, at prisen er så lav på det tidspunkt. Folk orker ganske simpelt ikke alle de ulemper ved bl.a. at skulle lave mad, vaske tøj og gå i bad midt om natten :-)

Jeg har kigget på dit system. Alle de ombygninger der skal til hænger ikke sammen økonomisk ift. bare at fortsætte med 230V som fordelingsnet. (ej heller i et tænk scenarie hvor der er strømafbrydelse i 24 timer)

Bemærk, at jeg skriver til fremtidens hus (systemet er heller ikke helt klart endnu, men jeg er igang med at opbygge et proof-of-concept). Ombygninger er altid dyre; men i fremtidens hus er det lang mere fleksibelt bare at trække et fladkabel rundt i én eller flere sløjfer og så lave et antal "uncommitted" udtag med piercing teknik, som så kan bruges til alt fra lys til alarmsystemer, vinduesåbnere og ladeudtag, end at skulle rive loftet ned og trække nye punkt-til-punkt forbindelser, hvis man vil bygge om eller udvidde. Mange nye huse har jo en dampspærre fra ydervæg til ydervæg, som ikke må brydes. Desuden får man så gratis et meget avanceret smart-house system med effekt nok til også at drive intelligente alarmsystemer og adgangskontrol, hvilket ikke er muligt med småbatterier, og miljøet spares for en masse ressourcer til produktion og bortskaffelse af elektronik, hvilket i dag er lige så vigtigt som strømforbruget.

(ej heller i et tænk scenarie hvor der er strømafbrydelse i 24 timer)

Jeg snakker ikke om 24 timer, men uger eller endog måneder som følge af f.eks. krigs- eller krisesituationer og i visse lande også som følge af tornadoer og/eller oversvømmelser. Det er jo tåbeligt og naivt at ofre 2 % af bruttonationalproduktet på et militær og så forvente, at der altid er strøm i stikkontakterne og vand i hanen - og iøvrigt at startbanerne for de gumpetunge F-35 altid er intakte.

PS. ... og til opbevaring af billig natstrøm.

Ja der er mange muligheder, men prisen for husstands batterier synes mig stadigt for høj.

Ikke hvis man derved det meste af året kan spare op mod 65 % af sit elforbrug dvs. den del, der med fordel kan omlægges til 20 Vdc og drives fra egne solpaneler - samt spare den dyre inverter til belastning af solpanelerne, som ofte ikke holder mere end 10 år. Om vinteren, hvor der ikke er solenergi nok, kan man så lade batteriet med billig natstrøm.

Det, der i høj grad bestemmer, om et husstandsbatteri kan betale sig, er levetiden dvs. antal cycles og degenerering. Samtidig kan brandrisiko ikke accepteres indendørs, så glem alt om brugte elbilbatterier. Derfor kikker jeg p.t. både på blykrystalbatterier https://greenrhino-energy.com/crystal-batt... og de gamle NiFe batterier https://encell.com/fused-iron-batteries/ , som er ekstremt robuste, men skal efterfyldes løbende, da de udvikler H2 og O2 - især ved overladning, som dog kan undgås ved elektronisk styring.

Grundidéen i Max-i som smart-house system er, at det skal betale sig hjem i løbet af ganske få år og ikke må øge husprisen væsentligt, så især førstegangskøbere ikke har råd. Det er meget vanskeligt med traditionelle AC-baserede solpanelinstallationer, der let koster over 50.000 kr. uden batteri og 100.000 kr. med, og specielt hvis man vil lægge et smart-house system ovenpå, som det er ved at blive standard i mange nye typehuse, så de virker fancy.

  • 2
  • 7

Så I vasker og vasker op hver eneste nat og slår varmesystemets varmtvandproduktionen fra i dagtimerne, selv om I har været i bad? Hmmm.

35 - 49 kWh pr. uge excl. boligopvarmning er altså ganske meget forbrug at flytte til midt om natten, hvor langt de fleste andre har et meget lille elforbrug bortset fra boligopvarmning. Det er jo netop derfor, at prisen er så lav på det tidspunkt. Folk orker ganske simpelt ikke alle de ulemper ved bl.a. at skulle lave mad, vaske tøj og gå i bad midt om natten :-)

Selv om vi er en aktiv familie, så er der selvfølgeligt nogle dage her og der hvor der ikke er vasketøj/opvask nok til at starte de ting, men oftest. Der er dage hvor vi ser at vejrudsigten byder på lav elpris om nogle dage, så gemmes vasketøjet så maskinen kan køre 3-5 gange den dag.

Og der er bruges heller fuldt ud på varme vand hver dag, men oftest. Og så glemte jeg at skrive elcyklerne ind som fleks forbrug også.

Alt i alt: Ja, vi flekser nok et sted mellem 35-50 Kwh om ugen.

Og det er altså ikke nogen nævneværdig "arbejdsbyrde"at sætte en timer på de ting jeg nævner:

  • Find de biligste timer på dagen, sæt timer, gentag dagen efter. (tjek også for om vejr udsigten tilsiger at noget først skal køre om 3 dage)

Bemærk, at jeg skriver til fremtidens hus (systemet er heller ikke helt klart endnu, men jeg er igang med at opbygge et proof-of-concept).

For at det kan blive mainstream skal der rigtigt mange til, og det err lidt svært når der bygges huse mange steder og oftest kun ret få af gangen.

Dermed skal vi alle i en MEGET MEGET LANG overgangs periode forholde os til om enhver given dims nu også kan fungere i dette eller hint hus!

Jeg snakker ikke om 24 timer, men uger eller endog måneder som følge af f.eks. krigs- eller krisesituationer

Flere og flere invertere er hybrid inverter og stadigt flere af disse kan programeres om til Ødrift. (og så hvar vi brændeovnen til varmen)

amt spare den dyre inverter til belastning af solpanelerne, som ofte ikke holder mere end 10 år. Om vinteren, hvor der ikke er solenergi nok, kan man så lade batteriet med billig natstrøm.

Nyere generationer af hybrid invertere kan også dette.

Grundidéen i Max-i som smart-house system er, at det skal betale sig hjem i løbet af ganske få år og ikke må øge husprisen væsentligt, så især førstegangskøbere ikke har råd. Det er meget vanskeligt med traditionelle AC-baserede solpanelinstallationer, der let koster over 50.000 kr. uden batteri og 100.000 kr. med, og specielt hvis man vil lægge et smart-house system ovenpå, som det er ved at blive standard i mange nye typehuse, så de virker fancy.

Nu skal du overbevise mig (og andre) om at et DC hjem på solceller med batteri samt batteri lader og DC-DC konvertere til alskens stumper bliver er billigere end nuværende AC-DC dimser (en 230V LED pære på 2 watt koster ikke mange håndører)

Og så skal vi i dit hus stadigt have indlagt AC 230/400V med stykre nok til at komfur og andet stærkstrøm, inkl den lader der skal holde strøm på dit battier om vinteren.

Og så er der jo også elbiler, som skal lade hvorfra når strømmen er gået ?

Lad mig gætte dit lavvolt batteri og en tilhørende inverter til dette ?)

Og hvad vil du gøre med overskudstrømmen om sommeren hvis du ikke har en "dyr inverter" ?

Alt ovenstående kan klares med en hybrid inverter og dens batteri.

Den moderne verden har givet dit fiine system baghjul, det var fint da du fik ideen. Men du fik ikke løbet ideen op i omdrejninger inden masseproduktionen af invertere, batterier og solceller tog fart.

Du er oppe mod noget kendt teknologi der er BILLIGT og VIRKER.

  • 4
  • 2

Og det er altså ikke nogen nævneværdig "arbejdsbyrde"at sætte en timer på de ting jeg nævner:

Jo, for vask om natten hænger jo ikke sammen med flere vask efter hinanden, som du nævner:

så gemmes vasketøjet så maskinen kan køre 3-5 gange den dag.

Om dagen, hvor industrien kører, får du ikke de helt lave elpriser - specielt ikke i fremtiden, når el skal være eneste energikilde. Udbud og efterspørgsel. I skal forskyde jeres elforbrug til langt efter kogespidsen og køre meget langt på jeres elcykler, hvis dit regnestykke skal passe.

Flere og flere invertere er hybrid inverter og stadigt flere af disse kan programeres om til Ødrift.

Ja; men hybridsystemer, der kan køre i ødrift, er absolut ikke billige og holder næppe i 25 år som solpanelerne!

Nu skal du overbevise mig (og andre) om at et DC hjem på solceller med batteri samt batteri lader og DC-DC konvertere til alskens stumper bliver er billigere end nuværende AC-DC dimser (en 230V LED pære på 2 watt koster ikke mange håndører)

Det er da logik for burhøns, at hvad der er sparet er tjent. Ellers var der jo ingen grund til, at bl.a. Apple ikke længere leverer ladere med til deres mobiltelefoner. Med et DC-net med batteri er der ingen AC-inverter med begrænset levetid. Ingen kompliceret belastningsstyring af solpaneler - blot en direkte on/off tilkobling til batteriet. Ingen 230Vac-DC konvertering i alverdens udstyr med tilhørende power-factor korrektion for større belastninger. Ingen løse ladere til mobiltelefoner, computere, internetmodemer og routere etc. med tilhørende rod af fordelerdåser og kabelspaghetti på gulvet med meget lav WAF (Woman Acceptance Factor).

Det kan da godt være, at du kan købe en billig LED pære i Ikea til få kroner; men 2 af de typer har hvæset af mig og blinket, så jeg vil helst ikke have den slags tvivlsom kineserkvalitet til at køre uden overvågning. Ét af målene med Max-i er netop at hæve kvaliteten uden at hæve prisen, og det kan kun gøres ved at skære unødig elektronik væk.

Så er der hele smart-house delen. Folk vil godt betale for bl.a. styring af lys og varme og frem for alt for sikkerhed, men glem alt om trådløse alarmsensorer på batterier, hvis det både skal være sikkert, og du ikke vil have falske alarmer i tide og utide pga. f.eks. simple PID sensorer uden supplerende radar etc. (jeg kender problemet fra G4S's simple PID sensorer).

Og så er der jo også elbiler, som skal lade hvorfra når strømmen er gået ?

Glem alt om at lade elbiler fra et husstandsbatteri, med mindre du kun kører få km om dagen. Kapaciteten af et husstandsbatteri er typisk omkring 15 gange mindre end et elbilbatteri, og rækkevidden bliver naturligvis derefter, og så står du tilbage med et totalt afladet batteri, der slides ned og skal lades hurtigt op igen, hvis det ikke skal blive ødelagt.

Og hvad vil du gøre med overskudstrømmen om sommeren hvis du ikke har en "dyr inverter" ?

Drive en ventilationsvarmepumpe og evt. en elpatron i varmvandsbeholderen, så man om sommeren også kan få opvarmningsbehovet dækket gratis.

Alt ovenstående kan klares med en hybrid inverter og dens batteri.

Ja, men til en langt højere pris og uden hele smart-house delen, som så skal tilkøbes yderligere, hvis du f.eks. vil have et alarmsystem.

Men du fik ikke løbet ideen op i omdrejninger inden masseproduktionen af invertere, batterier og solceller tog fart.

Du er oppe mod noget kendt teknologi der er BILLIGT og VIRKER.

Jeg drager da fordel af udviklingen på både solceller og batterier ligesom alle andre, men inverteren spares væk. Hvordan det kan forøge prisen, må du lige forklare nærmere!

  • 1
  • 4

Grundidéen i Max-i som smart-house system er, at det skal betale sig hjem i løbet af ganske få år og ikke må øge husprisen væsentligt, så især førstegangskøbere ikke har råd. Det er meget vanskeligt med traditionelle AC-baserede solpanelinstallationer, der let koster over 50.000 kr. uden batteri og 100.000 kr. med, og specielt hvis man vil lægge et smart-house system ovenpå, som det er ved at blive standard i mange nye typehuse, så de virker fancy.

Hvori består forskellen? Som eksempel lad os kigge på denne Growatt inverter som jeg overvejer:

https://mikma.dk/wp-content/uploads/2021/0...

Den leverer 15A på 3 faser og 10 kW. Den leverer på de(n) fase(r) som der er forbrug på og matcher forbruget eksakt, så at der kun sendes effekt ud på elnettet hvis batteriet er fyldt eller den på anden vis er blevet bedt om det.

Den har en "backup power" udgang som der kan tilsluttes maksimalt 15A på 3 faser, og som der vil vedblive at være strøm på i tilfælde af strømafbrydelse. Du sætter køleskab, fryser og småting som belysning etc til her.

Som jeg ser det, så kan et DC baseret system maksimalt spare prisen på inverteren i bytte for noget billigere DC/DC elektronik. Til gengæld mister du muligheden for at sælge overskudet til elnettet. Det er også muligt at det DC baserede system er en smule mere effektivt, men det kan ikke være meget og kan hurtigst opvejes ved at smide et ekstra panel op?

Growatt SPH 10000 koster cirka 24000 (https://mikma.dk/shop/solcelle-invertere/g...). Lad os sige at det kan erstattes med en DC-DC løsning der koster 10000. Så har du sparet 14.000 men kan ikke sælge til elnettet og kan ikke bruges sammen med standardapparater herunder varmepumpe, vaskemaskiner, komfurer etc? Det virker ikke som det er det værd, uanset om det på papiret skulle være smule mere effektivt?

Resten af systemet må være det samme. Batterier, solceller etc.

Jeg ser kun at det bliver billigere med tiden og dermed bliver der endnu mindre at spare.

PS.: Vi har også en hybrid pille/brændeovn så vi kommer ikke til at fryse bare fordi varmepumpen ikke kan køre på backup power. Elbilen kan stadig lades hvis man er lidt forsigtig og skruer ned for ladeeffekten. Vi har en grill til madlavning. Så må man være maks forberedt? :-)

  • 6
  • 2

Jo, for vask om natten hænger jo ikke sammen med flere vask efter hinanden, som du nævner:

så gemmes vasketøjet så maskinen kan køre 3-5 gange den dag.

Om dagen, hvor industrien kører, får du ikke de helt lave elpriser - specielt ikke i fremtiden, når el skal være eneste energikilde. Udbud og efterspørgsel. I skal forskyde jeres elforbrug til langt efter kogespidsen og køre meget langt på jeres elcykler, hvis dit regnestykke skal passe.

Har du mon hørt om noget der hedder weekender og helligdage?

Eller om hjemme arbejdspladser? Samt at strømmen også kan være billig på hverdage, når både sol og vindleverer samtidigt ?

Tidspunktet til hvornår man forskyder sit elforbrug til, har ingen sammenhæng med hvor mange Kwh man flytter rundt på.

Med et DC-net med batteri er der ingen AC-inverter med begrænset levetid.

Hvor mange DC komponenter kan fungere direkte på din batterispæning, som i øvrigt varierer en del ?

De skal alle som én, have interne DC-DC konvertere, og disse er ikke mange ører billigere eller bedre end AC-DC konvertere når de skal levere samme DC effekt på sekundær siden!

Og hvis du vil have stumper der kan tilsluttes dit batteri uden at der er en intern DC til DC konvertering? Så skal ALLE kendte chips redisignes/udvikles til at kunne håndtere disse høje og variende spændings niveauer.

Det er da logik for burhøns, at hvad der er sparet er tjent. Ellers var der jo ingen grund til, at bl.a. Apple ikke længere leverer ladere med til deres mobiltelefoner. Med et DC-net med batteri er der ingen AC-inverter med begrænset levetid. Ingen kompliceret belastningsstyring af solpaneler - blot en direkte on/off tilkobling til batteriet. Ingen 230Vac-DC konvertering i alverdens udstyr med tilhørende power-factor korrektion for større belastninger. Ingen løse ladere til mobiltelefoner, computere, internetmodemer og routere etc. med tilhørende rod af fordelerdåser og kabelspaghetti på gulvet med meget lav WAF (Woman Acceptance Factor).

Mobiltelefon fabrikanterne har indset at folk har et utal af ladere i hjemmet, og konkluderet at en ny bare vil betyde endnu en lader i skuffen med ladere. DERFOR sparer de den væk !

Og så var der vist nok også noget med en fin trussel fra EU om at hvis producenter ikke selv fandt en løsning på de mange typer af ladere, så ville EU diktere en løsning for at ens arte opladning af telefoner.

Jeg ser det kun som et spørgsmål om tid før at PC producenterne følger trop på de bærbare. Igen, for at ungå et statsligt indgreb og for at spare at levere en strømforsyning som folk ofte har i forvejen.

Så er der hele smart-house delen. Folk vil godt betale for bl.a. styring af lys og varme og frem for alt for sikkerhed, men glem alt om trådløse alarmsensorer på batterier, hvis det både skal være sikkert, og du ikke vil have falske alarmer i tide og utide pga. f.eks. simple PID sensorer uden supplerende radar etc. (jeg kender problemet fra G4S's simple PID sensorer).

Hvordan vil du få disse sensorer til at virke med din høje og noget varierende batterispænding ?

ALLE chips skal redesignes, eller du skal have DC til DC konvertering der som nævnt koster stort set det samme som AC til DC.

Glem alt om at lade elbiler fra et husstandsbatteri, med mindre du kun kører få km om dagen.

Nu bragte du selv emnet om at være forberedt på strøm mangel i uge eller månedsvis vis frem:

  • Hvordan vil du lade elbilen ?

Drive en ventilationsvarmepumpe og evt. en elpatron i varmvandsbeholderen, så man om sommeren også kan få opvarmningsbehovet dækket gratis.

Hvordan vil du håndtere manglende elforsyning udefra om vinteren ?

Og hvad vil du gøre med den overkudsstrøm der stadigt er tilbage er når ventillation og elpatron har taget sit ?

Det kan godt være dine små komponenter er effektive, men når du alligevel skal have en DC til elbil oplader og du bare lige dropper en hulens masse overskud strøm til at gå tabt !

Så er den potentielt "indhentede effektivitet" ved din opsætning længe gået fløjten

Og så er det ikke ligefrem helt trivielt at styre en DC elpatron der trækker 30 ampere (Eller 50A for den sags skyld)

Et relæ der skal kunne klare 5.000 sekvenser med de lysbuer/gnister DC og 30A kan give er i hvertfald ikke billige !

Jeg drager da fordel af udviklingen på både solceller og batterier ligesom alle andre, men inverteren spares væk. Hvordan det kan forøge prisen, må du lige forklare nærmere!

Jeg skrev ikke det ville forøge prisen, jeg skrev at du er oppe mod komponenter der bruges i dag, som er BILLIGE og VIRKER.

Og at da du alligevel skal have en DC til elbil opladning, så bliver merprisen for en hybrid inverter minimal.

  • 1
  • 2

Og så er det ikke ligefrem helt trivielt at styre en DC elpatron der trækker 30 ampere (Eller 50A for den sags skyld)

Et relæ der skal kunne klare 5.000 sekvenser med de lysbuer/gnister DC og 30A kan give er i hvertfald ikke billige !

Stort set enig i, at man skal holde sig til at lave det simpelt og i AC 230V

En af mine bekendte byggede også hus for 20 år siden og valgte IHC der så kostede ham en elinstalation der blev ca 30.000 kr dyrere end min, som jeg lavede som simpel standardløsning. For et par uger siden, faldt snakken ind på hvad han havde fået ud af investeringen i IHC og svaret var, fejlinvestering og bliver nu afmonteret og skal jeg dæmpe ledpæren, så bruger jeg telefonen og slipper for at løfte måsen ud af sofaen.

DC er problematiskt at slukke og tænde med mekaniske relæer og der skal man vælge en løsning med IGBT, det er billige komponenter og kan tænde / slukke med en frekvens på 3 kHz uden de store problemer. https://uk.farnell.com/c/semiconductors-di...

  • 0
  • 1

Du mener 500A? Er Carstens forslag ikke at holde en DC spænding på 20 volt? Elpatronen i vores varmepumpe er på 11 kW så det giver lidt over 500A.

30A er lig en 600 Watt elpatron og med en lille VVB til det varme vand er det fint hvis hele familien ellers kan finde ud af at tage meget korte bade.

50A er lig 1000 watt og ved brug af en større VVB bliver det bedre, og man kan fint være indenfor skiven til en familie på 4, så bliver det bare korte bade, i stedet for meget korte bade.

  • 1
  • 1

Growatt SPH 10000 koster cirka 24000 (https://mikma.dk/shop/solcelle-invertere/g...). Lad os sige at det kan erstattes med en DC-DC løsning der koster 10000.

Nej. Growatt erstattes af nogle simple switche og ideelle dioder, og de koster altså ikke 10.000 kr. Du vil formodentlig spare 22.000 kr. første gang og derefter 24.000 kr. for hver gang, Growatt skal erstattes, da den næppe holder i 25 år, plus sparede AC-DC konvertere i alverdens udstyr. Desuden skal du lægge prisen for et smart-house system oven i din pris, hvis du ønsker den slags faciliteter. Max-i er ikke bare solenergi, men bl.a.:

  • Avanceret smart-house system med bl.a. state-of-the-art LED controller med dimming og korrespondancetænding til samtlige lamper uden yderligere omkostninger.
  • DC forsyning til alverdens elektronik og småmotorer, så også løse ladebokse spares med større WAF til følge.
  • Sparede ressourcer til produktion og bortskaffelse af elektronik - ikke mindst AC-DC konvertere.
  • Udnyttelse af solenergi til langt lavere pris end en AC-løsning.
  • Ø-drift uden ekstra omkostninger.

Du kan fint lade [elbil] når solen skinner og strømmen kommer direkte fra solcellerne.

Rigtigt - hvis altså bilen er hjemme i dagtimerne(!), og i den situation har du ingen gavn af et husstandsbatteri, hvilket var det, vi diskuterede.

  • 1
  • 1

Du mener 500A? Er Carstens forslag ikke at holde en DC spænding på 20 volt? Elpatronen i vores varmepumpe er på 11 kW så det giver lidt over 500A.

Ja, men du behøver ikke 11 kW til generering af varmt brugsvand.

Max-i er aldrig tænkt til boligopvarmning og generering af varmt brugsvand; men det er da idiotisk at smide energi væk, så står man om sommeren med overskudsenergi, kan man da lige så godt bruge den til drift af en ventilationsvarmepumpe og evt. elpatron, som jeg skrev:

Og hvad vil du gøre med overskudstrømmen om sommeren hvis du ikke har en "dyr inverter" ?

Drive en ventilationsvarmepumpe og evt. en elpatron i varmvandsbeholderen, så man om sommeren også kan få opvarmningsbehovet dækket gratis.

Læs dog for pokker, hvad jeg skriver, og prøv i det mindste at forstå det, inden du kommer med den slags uhyrlige påstande!

  • 1
  • 1

og skal jeg dæmpe ledpæren, så bruger jeg telefonen og slipper for at løfte måsen ud af sofaen.

Det kan du ikke uden at investere i et smart-house- eller LED-styringsystem og bruge væsentlig dyrere LED lamper, så husk lige at lægge prisen for det oven i din AC-løsning. Husk også at lade lamperne være tændt altid på kontakten og sørg for at de altid er sikkerhedsopdateret(!), så du ikke åbner en bagdør ind i dit system på den forkerte side af firewall'en.

  • 1
  • 1

Har du mon hørt om noget der hedder weekender og helligdage?

Ja, og jeg har også hørt, at en Tesla kører 5 km/kWt ved 100 km/t, så hvis du vil flytte i gennemsnit 6 kWt fra dag til nat, svarer det til at køre 30 km i en Tesla, og så meget forbrug kan du altså ikke skabe efter kogespidsen, om du så starter både vaskemaskine og opvaskemaskine. Dit regnestykke er ganske simpelt urealistisk - ikke mindst for størstedelen af befolkningen, og når PtX kommer op i omdrejninger, er der ikke længere noget, der hedder overskudsstrøm, og så kan du vinke farvel til størsteparten af din besparelse.

Hvor mange DC komponenter kan fungere direkte på din batterispæning, som i øvrigt varierer en del ?

De skal alle som én, have interne DC-DC konvertere

Det har det meste elektronik jo alligevel, da højtydende CPU'er som regel bruger lavere spændinger end batterispændingen (under 1 V).

, og disse er ikke mange ører billigere eller bedre end AC-DC konvertere når de skal levere samme DC effekt på sekundær siden!

Det er de da, da AC-DC konverteren spares, men ikke den interne DC-DC konverter i elektronik (som ikke findes ved LED pærer). Du sparer i alle tilfælde AC-DC konverteren, da LED pærer drives direkte (seriekobling)!

Og hvis du vil have stumper der kan tilsluttes dit batteri uden at der er en intern DC til DC konvertering? Så skal ALLE kendte chips redisignes/udvikles til at kunne håndtere disse høje og variende spændings niveauer.

Vrøvl. En LED streng drives direkte via én eller flere strømgeneratorer tilsluttet Max-i controlleren, som kører direkte fra de 20 V. Max-i controlleren har iøvrigt en intern switch-capacitor forsyning, der kan levere 5 V og 3,2 V max. 100 mA total til drift af småelektronik, så hvad er problemet?

Mobiltelefon fabrikanterne har indset at folk har et utal af ladere i hjemmet, og konkluderet at en ny bare vil betyde endnu en lader i skuffen med ladere. DERFOR sparer de den væk !

Ja, fordi de dermed kan sælge telefonen billigere! Med Max-i skal man i fremtiden bare tilslutte telefonen til et 20 V udtag i væggen og har så 90 W (maksimalt 100 W) til rådighed til ladning, og det samme gælder bærbare PC-er, hvor man slipper for den klodsede lader på kablet.

Hvordan vil du håndtere manglende elforsyning udefra om vinteren ?

Med en hybridovn med kogeplade, der både kan køre på piller og brænde. Det er jo kun varme, der mangler for at kunne klare sig, hvor ethvert AC-system med "grid anti-islanding" også mangler el.

Og så er det ikke ligefrem helt trivielt at styre en DC elpatron der trækker 30 ampere (Eller 50A for den sags skyld)

Et relæ der skal kunne klare 5.000 sekvenser med de lysbuer/gnister DC og 30A kan give er i hvertfald ikke billige !

Det er da helt trivielt. Én eller flere MOSFET styret af feltbussen. Hvem siger, at der kun skal være ét varmelegeme? I USA anvender man et 3-4 trin system, hvor alle varmelegemer er lige store og så blot tilkobles efter behov, og det passer perfekt med de 4 bit, som er minimum ordlængde i Max-i. Det bliver så 12,5 A pr. MOSFET ved maksimalt 30 V (ved dine 50 A). Vil du virkelig påstå, at det er urealistisk? Det kan gøres i en chip på få mm2.

Iøvrigt skal batteriet alligevel have en ladestrøm på omkring 50 A engang imellem for at balancere cellerne, og det sker ved at indkoble et passende antal solpaneler (ca. 8 A pr. panel) på en dag med fuld sol.

Og at da du alligevel skal have en DC til elbil opladning, så bliver merprisen for en hybrid inverter minimal.

Hvem snakker om elbilladning? Dine 5-7 kWh, som du mener at kunne flytte, var jo netop eksklusiv elbil, og Max-i har aldrig nogensinde været tiltænkt ladning af elbiler.

  • 1
  • 1

Nej, Ikke ved 20 V, hvilket er en meget væsentlig grund til at vælge den spænding! Det er udførligt beskrevet i Annex D side 209 i Max-i specifikationen:

På side 209 indrømmes det generalt at 12 volt er for lav spænding. eller kræver tykke kabler samt nogen accept af tab i kabler. (energi effektiviten gik fløjten her også)

Fra side 210: "20 V or higher could therefore be a better bid than 14 V for Max-i, but there are two major problems – power dissipation and arc risk. The average power dissipation can be kept at an acceptable 0.7 W as described in Layer 1, but above 12 – 13 V, the arc risk becomes a very big problem for DC systems with high possible current levels like a DC net in the house of the future"

Denne lysbue problematik gælder også for relæer.

Og så er der jo lige det der med at det ikke er ret mange ting der fungerer direkte ved 20V, min nærværende bærbare har et utal af interne DC spændinger. Og når jeg tager den med mig, skal den kunne fungere udenfor et 20 Volt miljø så jeg slipper ikke for din forhadte 230V/AC til 20V/DC volt lader alligevel, i hverfald ikke før RESTEN af verden har adopteret dit projekt.

Og hvordan vil du holde strøm på batteriet om vinteren uden et 230V til DC lade aggregat?

Det kan du kun ved voldsom over provisionering af både solceller og batteri. (hvilket ikke er billigt)

Når vi nu ved at vi skal have:

  • Et lade aggregat til at lade batteriet fra elnettet om vinteren.
  • Et lade aggregat der kan lade elbilen fra batterier under dine langvarige strøm afbydelser

Så vil den eneste besparrelse der er at hente, komme fra den udeladte MPPT, fordi der vælges at tilslutte solceller direkte til batterier. Den tabte effektivitet bliver dyrt sparet !

  • 0
  • 1

Fra side 210: "20 V or higher could therefore be a better bid than 14 V for Max-i, but there are two major problems – power dissipation and arc risk. The average power dissipation can be kept at an acceptable 0.7 W as described in Layer 1, but above 12 – 13 V, the arc risk becomes a very big problem for DC systems with high possible current levels like a DC net in the house of the future"

Og se så alle kurverne. Ved 20 V er det til at styre; men ved bare 28 V er det er problem.

Og så er der jo lige det der med at det ikke er ret mange ting der fungerer direkte ved 20V,

Bortset fra USB PD og Qualcomms Quick Charge. 20 V er allerede standard og bliver det endnu mere med USB-C.

Og hvordan vil du holde strøm på batteriet om vinteren uden et 230V til DC lade aggregat?

Jeg skal kun bruge 35 W i til køle/frys, og det kan panelerne godt levere. Resten må spares væk, hvis der ikke er nogen 230 V. Hvordan vil du skaffe 230 V uden nettilslutning?

  • 1
  • 1

Nej. Growatt erstattes af nogle simple switche og ideelle dioder, og de koster altså ikke 10.000 kr. Du vil formodentlig spare 22.000 kr. første gang og derefter 24.000 kr. for hver gang, Growatt skal erstattes, da den næppe holder i 25 år, plus sparede AC-DC konvertere i alverdens udstyr. Desuden skal du lægge prisen for et smart-house system oven i din pris, hvis du ønsker den slags faciliteter. Max-i er ikke bare solenergi, men bl.a.:

Med switche og ideelle dioder mener du dem der indgår i de DC-DC konverterne som du ikke kommer udenom? Jeg gætter på at du også kommer til at bruge lytter til at gemme energi i konverteren, så du får præcis samme levetid som Growatt. Når du sammenligner priser skal du også huske på at Growatt bliver solgt for 24 kkr på en webshop, det er ikke det den koster at fremstille og da slet ikke det den koster at reparere. Når dens levetid udløber, så er det helt sikkert bare nogle lytter der skal skiftes og så er den god igen.

Som sidebemærkning kan det undre at der ikke stilles krav om at lytterne i effektelektronik sider i et udskifteligt modul, så levetiden kan forlænges i det uendelige af brugere uden lodekolber.

Du sammenligner i øvrigt med et system der er langt mindre kapabelt. Growatt systemets 15A på tre faser er nok til at drive alt i mit hjem inklusiv varmepumpe, komfur, ovn og elbilslader. Bare ikke på samme tid. Jeg forstår dit system kun er til belysning og andet laveffekt. Det er selvfølgelig billigere hvis man kun skal bruge lidt effekt og du kan også købe Growatt invertere til det halve som kan det halve.

Du kan ikke antage at alle de ændringer du vil foretage er gratis! Skal der eksempelvis en ekstra varmtvandsvarmer ind i mit eksisterende vandsystem, så er hele besparelsen væk i regningen til VVS montøren, foruden at en sådan beholder i sig selv koster nogle tusinde kr. Det tager derudover plads og øger kompleksisteten i mit system enormt.

Du skriver at med dit system kan man også få gratis varme bade om sommeren. Men det kan man da også med mit foreslået Growatt system? Varmepumpen laver varmt vand året rundt og den får strøm fra solceller og batteri efter behov. Når man kombinere varmepumpe og solceller har man klaret det hele uden at gøre installationerne kompliceret. Hvis der også er batterier på, så slås vi kun om hvor stor en del af året huset kører i 100% selvforsyningstilstand. Men jeg forstår at vi har forskellige mål, da du ikke tænker på at varmepumpe, komfur, ovn, elbilslader med mere skal kunne udnytte dit system og du dermed ikke har 100% selvforsyning som mål. Det betyder så også at du har udgifter til køb af el på det offentlige elnet, som ejeren sparer med Growatt løsningen.

Med hensyn til at lade på bilen, så vil jeg påpege at i store dele af året er der sol i langt flere timer end folk er på arbejde. Bilen bliver ladet om morgenen inden man tager afsted eller om aftenen efter at man er kommet hjem men inden at solen går ned. Når vehicle to grid begynder at komme, så kan bilen være med til at understøtte husets energibehov i stedet for omvendt. Den billigste måde at få et stort husstandsbatteri kan også være at købe en elbil og parkere den permanent ved boligen... (måske som bil #2 der kun bruges til småture).

  • 2
  • 1

Hej Poul-Henning Kamp

Når dine solceller er integreret er det så celler der er integreret i tagstenene eller er taget bygget således at solcellerne er integreret i taget?

Ingrerede solceller betyder at solceller er tagbelægningen.

Jeg forstår du har fast undertag:

Jvf Randers Tegl er undertager "Undertaget er den konstruktion, der ligger under din tagbeklædning, og det skal sikre, at dit tag er tæt." og videre "Faste undertage laves af hårde og ofte plader af forskelligt materiale - eksempelvis krydsfinérplader eller ru tagbrædder - hvorpå der svejses tagpap. Fast undertag har et underlag, som er så stærkt, at man kan gå på det. Det udføres som regel med et underlag af brædder, krydsfiner eller OSB-plader, som bliver beklædt med tagpap eller andre kraftige banevarer. "

Så jeg er lidt nysgerrig på hvorledes dit tag er bygget? Om det dybest set er solceller på et tagpaptag.

  • 2
  • 1

Med switche og ideelle dioder mener du dem der indgår i de DC-DC konverterne som du ikke kommer udenom?

Nej. En MOSFET til on/off, en som ideel diode og en Max-i chip til styring og strømmåling pr. panelgruppe, som vist på tegningen øverst på siden: http://max-i.org/green-smart-house-solutio... .

Jeg gætter på at du også kommer til at bruge lytter til at gemme energi i konverteren, så du får præcis samme levetid som Growatt.

Hvorfor i alverden skulle der dog bruges elektrolytter? Ulempen ved at drive udstyr direkte fra batteriklemmerne er, at spændingen varierer ganske meget; men til gengæld spares en masse elektronik og "sliddele" som kondensatorer i pulsdrift, og man får en fremragende transientbeskyttelse pga. batteriets meget lave indre modstand på typisk 5 mohm og høje kondensatorkapacitet på flere Farad.

Du sammenligner i øvrigt med et system der er langt mindre kapabelt. Growatt systemets 15A på tre faser er nok til at drive alt i mit hjem inklusiv varmepumpe, komfur, ovn og elbilslader. Bare ikke på samme tid. Jeg forstår dit system kun er til belysning og andet laveffekt. Det er selvfølgelig billigere hvis man kun skal bruge lidt effekt og du kan også købe Growatt invertere til det halve som kan det halve.

Fidusen ved Max-i - foruden hele smart-house delen - er at gå efter de ca. 65 % af elforbruget, som med fordel kan drives fra lavspændt DC, og så bare overlade resten til elnettet. Det er langt billigere end at skulle dimensionere alt efter f.eks. 15 kW til et induktionskomfur, og det giver langt mindre tab end at skulle trække småbelastninger gennem så stor en inverter, hvis man vil benytte et husstandsbatteri. Ved små belastninger og et AC-system drukner det hele i tab ved konvertering fra Batteri-AC-DC, hvis man ikke samtidig sælger strøm til elnettet, så inverteren har en rimelig effekt at arbejde med. Ved Max-i er tabet 0, hvis belastningen er 0.

Desuden skal du lige huske "selective fuse breaking" dvs. evnen til at bænde en sikring af uden at gå i strømbegrænsning, så der ikke afbrændes en masse effekt i den overbelastede del med brandrisiko til følge. Det er intet problem med direkte drift fra et husstandsbatteri, som typisk kan levere flere kA; men hvis ikke din fine inverter kan levere 210 % af sikringsstørrelsen i mindst 2 minutter, som foreskrevet i IEC/UL 60950 Table 2C, kan det være et stort problem!

Du kan ikke antage at alle de ændringer du vil foretage er gratis!

Hvilke ændringer? Jeg snakker om installation i nye huse.

  • 0
  • 4

Enig.👍,,,, Det burde være krav om standardiserede moduler uanset fabrikat, som selv lillemor skulle kunne skifte uden brug af værktøj.

Det er en hamrende naiv tankegang.

Hvem skal sætte den standard, inden den bliver forældet, og hvem vil betale måske 50 % mere for et produkt, hvis det skal opbygges af udskiftelige moduler med tilhørende stikforbindelser og fejldetektering, så lillemor kan være med? Desuden er pålideligheden i mange tilfælde omvendt proportional med antallet af stikforbindelser, så man får på mange måder et ringere, dyrere og større produkt.

Det eneste fornuftige er i stedet at slippe af med så mange sliddele som muligt, og det er netop, hvad Max-i sigter imod. Med enkeltfaset AC skal man normalt have elektrolytkondensatorer til udglatning bortset fra drivning af visse typer LED, og over en vis effekt skal man også have power-factor korrektion, hvilket er umuligt at realisere uden kondensatorer i pulsdrift ved høje spændinger. Netop derfor er det fornuftigt at holde så meget som muligt på 20 Vdc eller derunder.

  • 2
  • 8

Fidusen ved Max-i - foruden hele smart-house delen - er at gå efter de ca. 65 % af elforbruget, som med fordel kan drives fra lavspændt DC, og så bare overlade resten til elnettet.

Jeg tænker at LED belysningen i mit hus ikke udgør 65% af elforbruget. At lave solcelleanlæg med DC direkte til batteriet og forsyne belysning og andre småting direkte med DC fra batteriet er ikke nyt. Der er tilmed en YouTube kanal med en radioamatør fra Australien der bygger sådanne systemer. Men det er til kolonihavehuse og tilsvarende.

Men et rigtigt anlæg skal meget mere. Når du har varmepumpe så skal solcellerne naturligvis også bidrage til opvarmningen. Når du har elbil så skal solcellerne naturligvis også bidrage til opladning. Når du har elkomfur så skal solcellerne naturligvis ... og så videre.

Disse ting kræver en inverter og når du først har en inverter så er der i min optik ikke meget vundet ved også at fedte rundt med DC til småting. Tværtimod er simplicitet også en dyd og man har faktisk et ret enkelt og overskueligt anlæg med en hybridinverter kombineret med en varmepumpe. Du får det hele automatisk. Herunder varme bade om sommeren på solenergi uden at komplicere anlægget med ekstra laveffekt varmeelementer eller solvarme ved siden af solcellerne. Og opvarmning i den del af fyringsæssonen hvor der stadig er væsentligt med sol (med et lidt overdimensioneret anlæg er det ikke ubetydeligt).

Det er fint hvis Max-i ikke har fuldt elektrificerede husstande som målgruppe. Der er sikkert også et marked for meget små anlæg der bare skal supplere lidt. Personligt mener jeg dog at nye huse skal bygges med gode anlæg der kan levere mest muligt, herunder minimum til elbilen og så fremt der er varmepumpe, så også til varmepumpen.

Ved små belastninger og et AC-system drukner det hele i tab ved konvertering fra Batteri-AC-DC, hvis man ikke samtidig sælger strøm til elnettet, så inverteren har en rimelig effekt at arbejde med. Ved Max-i er tabet 0, hvis belastningen er 0.

Der er utvilsomt flere tab ved at køre det via AC. Men i sidste ende er der tale om gratis energi fra solen. Growatt hævder at have en effektivitet større end 98%. Der er helt sikkert et tomgangstab men er det et problem?

Desuden skal du lige huske "selective fuse breaking" dvs. evnen til at bænde en sikring af uden at gå i strømbegrænsning, så der ikke afbrændes en masse effekt i den overbelastede del med brandrisiko til følge. Det er intet problem med direkte drift fra et husstandsbatteri, som typisk kan levere flere kA; men hvis ikke din fine inverter kan levere 210 % af sikringsstørrelsen i mindst 2 minutter, som foreskrevet i IEC/UL 60950 Table 2C, kan det være et stort problem!

Inverteren har naturligvis en elektronisk sikring der stopper på få millisekunder hvis der trækkes for meget strøm. Der er ikke så meget at komme efter her eftersom at produkterne er godkendte.

  • 1
  • 1

Jeg tænker at LED belysningen i mit hus ikke udgør 65% af elforbruget.

Jeg; men med infotainment (underholdning og TV), køle/frys og diverse andre småting kommer man derop omkring, alt efter om det er et parcelhus (63 %) eller en lejlighed (68 %) - se https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elf... .

Men et rigtigt anlæg skal meget mere.

Et "rigtigt" anlæg i dine øjne er bare for dyrt for de fleste og bidrager ikke med andet end energi. Vil du have smart-house faciliteter, skal prisen for et sådant system lægges oveni.

Det hele handler primært om tilbagebetalingstid og ikke mindst forøgelse af husprisen for førstegangskøbere, hvis økonomi ofte er spændt til bristepunktet. De ofrer altså ikke 150-200.000 kr. eller mere på en investering, der måske aldrig tjener sig hjem, hvis elpriserne udjævnes over døgnet som følge af PtX.

Der er utvilsomt flere tab ved at køre det via AC. Men i sidste ende er der tale om gratis energi fra solen.

Nej, intet er gratis. Alle de ressourcer, der skal bruges på at producere, reparere, udskifte og bortskaffe eller genanvende anlægget, skal lægges til, og så bliver de miljømæssige fordele til at overse, og det bliver den økonomiske gevinst også!

Growatt hævder at have en effektivitet større end 98%.

Nej, ca. 97,5 % (European) ved formodentlig 10 kW.

Der er helt sikkert et tomgangstab men er det et problem?

Ja. Growatt har et natforbrug på op til 13 W - se https://mikma.dk/wp-content/uploads/2021/0... , som sikkert stiger væsentligt, når der skal leveres strøm og dermed drives MOSFET's eller IGBT; men selv ved 13 W er egenforbruget 114 kWt på årsbasis. Det rækker til ca. 570 km kørsel i en Tesla og er altså ikke helt ubetydeligt. Med Max-i er det tilsvarende forbrug 0!

  • 0
  • 5

Jeg; men med infotainment (underholdning og TV), køle/frys og diverse andre småting kommer man derop omkring, alt efter om det er et parcelhus (63 %) eller en lejlighed (68 %) - se https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elf... .

Prøv det link og så vælg ja til at have varmepumpe og elbil. Det tredobler elforbruget og hvor mange procent mon så laveffekt kan udgøre?

Det hele handler primært om tilbagebetalingstid og ikke mindst forøgelse af husprisen for førstegangskøbere, hvis økonomi ofte er spændt til bristepunktet. De ofrer altså ikke 150-200.000 kr. eller mere på en investering, der måske aldrig tjener sig hjem, hvis elpriserne udjævnes over døgnet som følge af PtX.

Hvis elpriserne er konstant høje så kan det i endnu højere grad betale sig at anskaffe solceller til varmepumpe og elbil.

Afskrivningerne på en 10 kW Growatt inverter svarer til cirka 3000 km årlig kørsel. Det er bestemt ikke den der ødelægger regnestykket.

Det koster naturligvis ikke 200.000 kr. Det er bare nogle tal du finder på. Du kan få 10 kW solcellepaneler for under 50.000 kr. Så koster det selvfølgelig noget at få lagt op men du snakker nye huse og så er det bare en del af taglæggernes tilbud. Afskrevet over panelernes levetid svarer det måske til 2000 km årlig kørsel.

Med hensyn til batteri er det måske tvivlsomt om det kan betale sig. Men man kan starte med samme størrelse batteri og samme pris som det du foreslår. Batteriets primære formål er at flytte strøm time til time for at modvirke effekten af øjebliksafregning i gruppe 3.

  • 1
  • 1

Vinduespudserne heromkring bruger ikke ret meget vædske og ruderne holder sig gennemsigtige længere end mine ,som bare skylles med vand.

Er der noget unævneligt fluor,nano ect i de midler der bruges til at pudse solceller med?

  • 2
  • 3

Prøv det link og så vælg ja til at have varmepumpe og elbil.

De 65 % er naturligvis excl. opvarmning, hvilket jeg også har gjort opmærksom på før.

Hvis du vil have boligopvarmning fra solen, er solfangere og specielt vakuumsolfangere meget mere effektive end solceller - selv med varmepumpe, og så støjer de ikke og kan uden problemer generere varmt brugsvand ved 60 grader C, hvor det med en luft-til-vand varmepumpe ofte vil være nødvendigt at bruge en varmepatron.

Det koster naturligvis ikke 200.000 kr. Det er bare nogle tal du finder på.

Nå det er det? Her er et eksempel på en 7,2 kWp pakke med 5,1 kWh batteri incl. montering: https://solcellespecialisten.dk/solceller-... . 150.000 kr. i runde tal, og så er det altså ikke med hybridinverter med mulghed for ø-drift, hvilket vil koste ekstra.

Med 7,2 kWp og et elbilbatteri på 100 kWh, skal du lade i 14 timer, hvis dine solpaneler vel at mærke altid vender direkte mod solen og det er skyfrit, så den størrelse forslår slet ikke, hvis du bare vil lade om morgenen og om aftenen i almindelig dansk vejr, som du skriver:

Bilen bliver ladet om morgenen inden man tager afsted eller om aftenen efter at man er kommet hjem men inden at solen går ned.

Uden motorbetjening af panelerne skal du have paneler mod både øst og vest (dobbelt op), som kun yder ca. 80 % i optimal vinkel - se https://www.vivaenergi.dk/placering-solcel... - altså totalt set minimum 2,5 gange større areal i forhold til ladning midt på dagen, og så vil jeg gerne se et bud på et anlæg til under 200.000 kr., der kan nå at lade væsentligt morgen og aften det meste af året. Om vinteren er solen ikke stået op, når du kører, og den er gået ned, inden du kommer hjem. Det bliver en kæmpe underskudsforretning, når anlægget kun kan forrentes i sommerhalvåret.

Hvis man vil udnytte solenergi i Danmark mere end nogle få sommermåneder, må den høstes midt på dagen og opbevares i et batteri, til den skal bruges, og det er præcis det koncept, Max-i er baseret på. Ellers skal anlæggets størrelse være urimelig stort og bliver dermed også urimelig dyrt.

  • 0
  • 7

Med 7,2 kWp og et elbilbatteri på 100 kWh, skal du lade i 14 timer, hvis dine solpaneler vel at mærke altid vender direkte mod solen og det er skyfrit, så den størrelse forslår slet ikke, hvis du bare vil lade om morgenen og om aftenen i almindelig dansk vejr, som du skriver:

Det siger kun noget om at du ikke ved hvordan en elbil fungere. Med et typisk kørselsbehov på 20.000 km årligt skal du lade cirka 10 kWh per døgn. Størrelsen på bilens batteri er irrelevant. Men et stort batteri giver mulighed for at man kan komme bagud med opladning på travle hverdage og så indhente det i weekenden.

  • 5
  • 1

Hvis man vil udnytte solenergi i Danmark mere end nogle få sommermåneder, må den høstes midt på dagen og opbevares i et batteri, til den skal bruges, og det er præcis det koncept, Max-i er baseret på. Ellers skal anlæggets størrelse være urimelig stort og bliver dermed også urimelig dyrt.

PS. Alternativt kan man sælge sin produktion om dagen, og så købe billig natstrøm til at lade elbilen med, og så kan man lade lidt morgen og aften de dage, hvor det er muligt; men det er dagsproduktionen, der primært skal forrente anlægget.

  • 0
  • 5

Med et typisk kørselsbehov på 20.000 km årligt skal du lade cirka 10 kWh per døgn.

Om vinteren er solen ikke på himlen hverken morgen eller aften, så gem bare 10 kWh i den periode.

Om sommeren vil du formodentlig sagtens kunne lade tilstrækkeligt morgen og aften.

Derimellem er der imidlertid en periode, hvor du virkelig skal have overskud af strømproduktion de dage, hvor solen skinner, for at kunne kompensere for dage uden sol. Du kan sagtens komme ud for at skulle udnytte batteriets fulde kapacitet og skal derfor kunne lade det helt op på få dage med lav skyhøjde og begrænset tid. Det kræver meget store paneler og et stort batteri, så størrelsen af det er absolut ikke uden betydning.

Hvis du bare kunne regne med at have 10 kWh solenergi til rådighed hver eneste dag året rundt, var der ingen problemer, men det kan du bare ikke.

Hvis elbilen skal med, er det mest optimale nok at benytte elnettet til at opbevare strømmen, lade om natten med billig natstrøm og så supplere i sommerhalvåret med ladning morgen og aften på de dage, hvor solen skinner; men at dimensionere anlægget ud fra ladning morgen og aften giver ikke megen mening.

  • 0
  • 8

med lav skyhøjde

PS. Der menes lav solhøjde, som betyder, at sollyset skal gennem flere skyer for at nå jorden, så sandsynligheden for fuld sol er mindre end ved høj solhøjde.

Desuden er det de færreste, der kan sætte næsten lodrette paneler op i så stor højde, at træer etc. ikke skygger morgen og aften.

  • 0
  • 5

Derimellem er der imidlertid en periode, hvor du virkelig skal have overskud af strømproduktion de dage, hvor solen skinner, for at kunne kompensere for dage uden sol. Du kan sagtens komme ud for at skulle udnytte batteriets fulde kapacitet og skal derfor kunne lade det helt op på få dage med lav skyhøjde og begrænset tid. Det kræver meget store paneler og et stort batteri, så størrelsen af det er absolut ikke uden betydning.

Hvorfor er du pludselig i gang med at antage at bilen kun kan lades fra solen? Det er naturligvis umuligt i Danmark da vi har et par måneder med minimal produktion.

Jeg antager at du ikke har elbil men det har jeg. Og nej jeg lader den ikke til 100% hver dag. Jeg lader den kun til 100% hvis jeg ved at jeg skal på lang køretur og i det tilfælde kan det ske at elnettet må tages i brug. Men det sker måske kun én gang månedligt i gennemsnit for mig med mit kørselsforbrug på cirka 25.000 km årligt.

Men hvis jeg kan få strøm direkte fra solcellerne til måske halvdelen af min kørsel og også kan supplere med lidt effekt til min varmepumpe i de solrige måneder, så er jeg i min optik langt. Resten skal via elnettet.

I Danmark er det sådan at man ikke kan få afgiftsrefusion på elafgiften til opladning af elbilen hvis man har solceller eller varmepumpe. Men man kan producere strøm om sommeren og så købe den tilbage om vinteren og slippe for at betale elafgift af det man køber tilbage. Solcellerne skal derfor levere direkte strøm til elbilen om sommeren og derudover levere nok strøm til elnettet til at jeg har nok i "banken" til at købe det tilbage om vinteren. Man skal undgå unødigt at købe strøm tilbage om sommeren da der stadig skal betales nettarif, så det er ikke gratis at gemme strøm i nettet.

I gruppe 3 er der øjebliksafregning og det medfører at din elbilslader skal kunne justere effekten momentalt hvis der eksempelvis falder en skygge fra en sky på panelet. Det kan elbilsladere typisk ikke. Du har derfor også brug for et batteri til at udligne produktionen. Det er ikke kun for at kunne gemme til natten.

Jævnfør elprisberegneren (den du linkede til) vil min husstand have et forbrug på 11.000 kWh årligt eller en udgift til el på 32.000 kr årligt.

Her er et 10 kW + 5 kWh batteri anlæg til 130.000 + 20.000 for oplægning: https://energielektrikeren.dk/product/hybr...

Besparelse op til 30.000 kr årligt og tilbagebetalingstiden er 5 år.

Jeg har stadig svært ved at se hvordan dit system giver mere økonomisk mening. I bund og grund er det bare et mindre anlæg som har kortere tilbagebetalingstid men som også sparer langt færre penge over levetiden. Ud af en prisen på 150.000 kr for ovennævnte anlæg er det mindre end 20% der er inverter og andet som måske kan spares ved at køre DC. Til gengæld kan en DC løsning ikke udnytte elnettet til at gemme strøm til vinteren og kan ikke bruges til de store energislugere.

  • 9
  • 1

Hvorfor er du pludselig i gang med at antage at bilen kun kan lades fra solen?

Det er jeg da heller ikke; men det var dig, der påpegede, at det er nok at lade morgen, aften og i weekends, da jeg påpegede, at bilen ofte ikke er hjemme i dagtimerne - se #45:

Bilen bliver ladet om morgenen inden man tager afsted eller om aftenen efter at man er kommet hjem men inden at solen går ned.

Det er helt klart ikke muligt om vinteren, hvor det er mørkt morgen og aften, og det giver ingen mening forår og efterår, da man så skal have overdimensionerede paneler mod både øst og vest for at kunne lade med en kort duty-cycle.

Et solcelleanlæg kan kun forrente sig, hvis man udnytter dagsproduktionen - enten ved at opbevare energien i et husstandsbatteri og så selv bruge den senere eller ved at sælge den dyrt om dagen og købe den billigt om natten, og det sidste kan kun betale sig, hvis man har en elbil at lade på, for ellers er forbruget efter kogespidsen, hvor prisen falder, alt for lille til at forrente et dyrt anlæg.

I gruppe 3 er der øjebliksafregning og det medfører at din elbilslader skal kunne justere effekten momentalt hvis der eksempelvis falder en skygge fra en sky på panelet. Det kan elbilsladere typisk ikke. Du har derfor også brug for et batteri til at udligne produktionen. Det er ikke kun for at kunne gemme til natten.

Det vidste jeg ikke; men det gør da økonomien endnu værre, for et husstandsbatteri har typisk kun en kapacitet på ca. 1/15 af et elbilbatteri, og udnytter man den kapacitet, slides det ned - dels af den dybe afladning og dels fordi ialtfald et Li-ion batteri ikke kan tåle at stå i afladet tilstand ret længe og derfor skal lades op igen hurtigst muligt, hvilket måske ikke er muligt. Det, man sparer i strøm fra elnettet, kommer man måske til at sætte til i batteriudgifter.

Her er et 10 kW + 5 kWh batteri anlæg

Glemte du ikke lige det lille "p" (10 kWp), der betyder, at panelet er målt efter STC standarden dvs. med 1000 W/m2 solindfald og en paneltemperatur på 25 grader C, hvilket normalt vil kræve køling. Skal man være realistisk og regne efter NMOT (45 grader C paneltemperatur), kan du godt gange med omkring 0,9, og så skal man selvfølgelig også tage hensyn til den forringelse, der skyldes, at panelerne næsten aldrig står lige vinkelret på solen, og så bliver den rumvinkel energi, panelerne modtager, mindre med sinus til indfaldsvinklen.

Besparelse op til 30.000 kr årligt og tilbagebetalingstiden er 5 år.

Er det medregnet udgiften til at skifte inverteren og måske også husstandsbatteriet omkring hver 10 år, da de næppe holder længere?

Jeg har stadig svært ved at se hvordan dit system giver mere økonomisk mening. I bund og grund er det bare et mindre anlæg som har kortere tilbagebetalingstid

Nej, det er det ikke. Det er først og fremmest et smart-house system, der muliggør store besparelser i penge og miljøbelastning ved bl.a. at spare en masse elektronik, men uden at gå på kompromis med ydeevnen og kvaliteten.

Hvis du f.eks. vil kunne styre lamper fra almindelige vægkontakter på en måde, som er sammenlignelig med Max-i, koster en LK-bagkantsdæmper med touch-betjening for én lampe og korrespondancetænding ca. 700 kr. - se https://www.lavprisel.dk/lk-fuga-lysdaempe... ; men så skal den have et vist minimumsforbrug, hvilket betyder, at systemet konstant bruger energi - også når lampen er slukket. Lyset kan så samtidig styres fra en IR fjernbetjening, som dog kun kan styre 4 lysdæmpere, hvis de vel at mærke ikke er udsat for sollys eller flimmer fra et plasma-TV(!), men lyset kan ikke styres fra f.eks. en smart-phone. Desuden skal man sikre sig, at de anvende LED pærer eller AC-DC konvertere er dæmpbar.

Med Max-i vil man - når chippen engang foreligger - kunne sælge en tilsvarende kontakt for omkring 1/4 af prisen - men vel at mærke til 2 lamper og en korrespondancetænding, der virker med et vilkårligt antal kontakter - ikke bare 2. Samtidig kan man drage fordel af en lang række avancerede funktioner, som f.eks. gruppe- og dagslystyring og nødlys med programmerbar farve (det sidste er vigtig på f.eks. plejehjem), og systemet vil selvfølgelig kunne betjenes fra bl.a. smart-phones og computere. Desuden bliver LED pærerne billigere, for hele AC-DC konverteren erstattes af en Max-i chip plus en strømgenerator pr. farvekanal (op til 6 - RGBACW), og der er intet problem med minimumsbelastning eller svag glød i slukkede pærer.

Max-i kan så yderligere spare strøm, hvis man ofrer solpaneler og et husstandsbatteri, og det muliggør samtidig ø-drift med bl.a. køle/frys, lys og kommunikation, så man er mindre sårbar ved netudfald - ikke mindst i en krise- eller krigssituation.

At se Max-i som alternativ til det helt store solcelleanlæg, som primært er tænkt som et elværk, er helt forkert.

Iøvrigt er solpaneler slet ikke så grønne, som man vil gøre dem til, hvis det drejer sig om at begrænse AGW. De fleste paneler reflekterer i modsætning til jorden kun nogle ganske få procent af sollyset, og resten bliver så enten til varme, som varmer kloden op, eller til el (ca. 15 %), som reducerer CO2 udledningen ved at erstatte fossile brændsler og dermed indirekte køler den ned. Hvis solpaneler slet ikke skulle bidrage til den globale opvarmning, skulle man montere et tilsvarende areal spejle, så klodens samlede energioptagelse ikke blev forøget - se https://theconversation.com/solar-panels-i... .

  • 0
  • 10

Jeg; men med infotainment (underholdning og TV), køle/frys og diverse andre småting kommer man derop omkring,

Jeg byder dig hermed velkommen til fagre nye hverden hvor der står flere meget kraftige computere i hvert hjem,( f.eks gamere)

Der står også adskillelige store fladskærme.

Og med jævne mellemrum kommer der nogle venner på besøg og holder LAN party.

Hvordan vil du EFFEKT sikre alt dette forbrug med 20V? Og hvad vil skal man sige til kængtens venner når de kommer med en 230V gamer PC ?

Er vi derfor nu ude i at der skal trækkes BÅDE 20V og 230V rundt i hele huset for at spare en kondensator her og der ?

Og hvad med almindeligt USB udstyr som ikke kan lade med 20V, skal der så sættes 20V til 5V USB konvertere op i alle rum ?

Vi skal jo alligevel have diin forhadte 230V USB lader med når vi skal på ferie, så den besparrelse eksistere ikke.

Nej, det er det ikke. Det er først og fremmest et smart-house system

..

.

men lyset kan ikke styres fra f.eks. en smart-phone.

Altså - UNSMART

Der fik du din tidligere højt proklamerede WAF, til at SKRIGE:

NEJ TAK !

  • 5
  • 1

I gruppe 3 er der øjebliksafregning og det medfører at din elbilslader skal kunne justere effekten momentalt hvis der eksempelvis falder en skygge fra en sky på panelet. Det kan elbilsladere typisk ikke. Du har derfor også brug for et batteri til at udligne produktionen. Det er ikke kun for at kunne gemme til natten.

@Baldur.

Der findes elbils ladere der kan justere efter overskudsproduktion fra solceller. Og der bliver flere og flere af dem.

Ligeledes vil de fleste husstand batterier være C udfordret allerede ved 5KW effekt. Vi skal op i nogle ret store batteri størrelser hvis de skal kunne tåle at op- eller aflade med 11KW.

Og hvis man alligevel vil gå efter at oplade sin elbil på billig strøm, så, køster køb af strøm fra nettet når en sky der går forbi jo ikke alverden, det fænomen så vi i den forgange weekend. Der lævnes ikke mange øre/kwh til afskrivning af et batteri.

Det jeg ser der kan/skal redde økonomien i et husstands batteri, er kogespids tariffen.

Men nu er der andet end planøkonomi i livet, og hvis man vil et batteri, så er det absolut ikke den tåbeligste "livskvalitets-ting" at bruge penge på.

  • 3
  • 0

Jeg byder dig hermed velkommen til fagre nye hverden hvor der står flere meget kraftige computere i hvert hjem,( f.eks gamere)

Din specielle verden. Idag benytter hovedparten af befolkningen en bærbar PC, som benytter en ladespænding mellem 18,5 V og 20 V og maksimalt ca. 90 W. Det er præcis derfor, at USB organisationen har valgt 20 V til højeste niveau af USB-PD, og Qualcomm også har valgt den spænding til Quick Charge, og så har de begge for at undgå dyre sikkerhedsgodkendelser af det tilkoblede udstyr valgt at leve op til IEC 60950-1, der af hensyn til brandrisikoen begrænser effekten til 100 W og strømmen til 8 A.

Der står også adskillelige store fladskærme.

Også ved TV prøver man at begrænse energiforbruget, og tendensen går mod 100 W eller mindre, selv for et 65" TV - se https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subact... . Er man over 90 W kan man bare benytte et dedikeret, fast TV udtag eller to generelle. TV'et skal jo alligevel være sikkerhedsgodkendt over 100 W og/eller 8 A, så det er bare et spørgsmål om en større sikring (dog max. 13 A ved 1,5 mm2 kabling).

Og med jævne mellemrum kommer der nogle venner på besøg og holder LAN party.

Så kan de vel bare benytte 230 V? Max-i er aldrig tænkt til at drive gaming PC'er på 800 W med vandkøling, støvsugere etc.

Er vi derfor nu ude i at der skal trækkes BÅDE 20V og 230V rundt i hele huset for at spare en kondensator her og der ?

Ja, selvfølgelig; men da der ikke skal trækkes punkt-til-punkt forbindelser fra kontakter til lampesteder, kan begge dele blot forsynes fra ét (kombineret 230 V og 20 V - mains + dimming) eller to (20 V + 230 V) fladkabler vha. piercing teknik som f.eks. Woertz, Wago Winsta IDC eller Wieland gesis NRG. Den teknik er allerede økonomisk fordelagtig ved store kontorlandskaber, men bare ikke til parcelhuse og lejligheder pga. punkt-til-punkt forbindelserne, men kan blive det med Max-i.

Og hvad med almindeligt USB udstyr som ikke kan lade med 20V, skal der så sættes 20V til 5V USB konvertere op i alle rum ?

I starten ja; men hvis fremtiden hus har 20 V udtag, er der nok én eller anden, der kan se det økonomisk fordelagtige i at spare USB-PD med tilhørende elektronik og bare dimensionere den switch-mode converter, der nok alligevel sidder i udstyret, til at kunne klare 20 V direkte (plus transienter). Tænk hvis 230 V nettet var lavet som USB-PD, så hver enkelt enhed skulle forhandle med elværket om spændig og strøm og leve op til krav om di/dt, dV/dt etc. Nominelt 20 V og 90 W over 18 V (for at have en rimelig tolerance til de maksimalt 100 W) og 2 A under 18 V (for at undgå for hurtig afladning af et husstandsbatteri) er da meget nemmere og billigere og passer perfekt til mange børsteløse DC motorer, hvilket Velux også har opdaget og derfor bruger 20 V og 18-V motorer.

Vi skal jo alligevel have diin forhadte 230V USB lader med når vi skal på ferie, så den besparrelse eksistere ikke.

I kan vel nøjes med én eller to ladere til deling?

men lyset kan ikke styres fra f.eks. en smart-phone.

Altså - UNSMART

Helt enig; men hvis du havde gidet læse, hvad jeg skrev, inden du farede til tasterne, ville du se, at det er LK's tilsvarende lysdæmper, der ikke kan styres fra en smart-phone - ikke Max-i. Max-i er et multimasternet, hvor man vil kunne tilslutte et vilkårligt antal styreenheder samtidig incl. smart-phones, computere, TV (styring af lys i realtid fra billedet), cloud-forbindelser etc.

Der fik du din tidligere højt proklamerede WAF, til at SKRIGE:

NEJ TAK !

Muligt; men kun fordi hverken dig eller hun åbenbart har gidet læse, hvad jeg skrev! Jeg kender flere kvinder, der med glæde vil slippe for rodet på gulvet af alverdens ladere og strømforsyningsbokse med tilhørende stikkontaktdåser og kabelspaghetti, så der ikke kan støvsuges.

Hvis I synes, at det er usmart ikke at kunne styre lyset fra en smart-phone, må det jo betyde, at I har investeret i et smart-house system - formodentlig med trådløs teknologi. Det skal du huske at lægge oven i prisen, og hvis I så ikke samtidig kan styre og dæmpe lyset fra vægkontakter, vil jeg kalde jeres system for meget usmart og bøvlet - ikke mindst hvis der også skal skiftes batterier. Der er ingen, der i det lange løb gider finde den rette app frem og måske læsebrillerne for at tænde eller slukke en lampe, og fuldstændig uanset hvilket smart-house system, I har, når det ikke Max-i "til sokkeholderne", når det kommer til lysstyring - se http://max-i.org/advanced-led-lighting.html !

  • 0
  • 7

Vaskemaskine, opvaskemaskine, elcykler og badevand til teenagere(og voksne) !

Glem elcyklerne. De kan sidestilles med en elbil og var heller ikke med i din oprindelige påstand.

Hvis du vasker 4 gange om ugen, bruger en vaskemaskine klasse A ca. 215 kWh årligt - se https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-b... , dvs. ca. 0,59 kWh pr. døgn i gennemsnit, og med A+++ er du nede på 146 kWh dvs. ca. 0,4 kWh pr. døgn, så vaskemaskine (og opvaskemaskine) bidrager ikke nævneværdigt til de 6 kWh.

Tøjet hænges til tørre om morgenen.

Hvilket begrænser det til én vask pr. nat, og så står du med krøllet tøj om morgenen, eller maskinen skal køre antikrøl hele natten med energiforbrug til følge. Desuden vil den konstant høje luftfugtighed i maskinen udvikle en bakteriefilm, så maskinen og vasketøjet begynder at lugte surt, og du er nødt til at køre en energikrævende kogevask eller maskinrens ganske hyppigt for at dræbe bakterierne.

En gennemsnitlig europæisk husstand bruger ca. 2,6 kWh/døgn til varmt brugsvand - se https://stories.oras.com/dk/hvor-meget-kos... , så den eneste måde, I kan komme op på de 6 kWh pr. døgn, er ved at fråse med det varme vand og så have en varmtvandbeholder, der er stor nok til kun at kræve opvarmning om natten, samt et fyr eller en varmepumpe, der kan sættes til kun at producere varm vand på det tidspunkt! Langt de fleste fyr og varmepumper har tværtimod varmvandprioritering, og I så fald må I ikke bade og f.eks. skylle tallerkener af før efter kogespidsen.

  • 0
  • 5

Muligt; men kun fordi hverken dig eller hun åbenbart har gidet læse, hvad jeg skrev!

Jeg indrømmer gerne at jeg kun skimmede dit indlæg, beklager at jeg fik skimmet noget fra. (men det ændrer ikke min holdning til det tåbelige i at lave 2 seperate kablinger i huset)

Jeg kender flere kvinder, der med glæde vil slippe for rodet på gulvet af alverdens ladere og strømforsyningsbokse med tilhørende stikkontaktdåser og kabelspaghetti, så der ikke kan støvsuges.

Så kender du et tilsvarende antal, som ikke tager sig sammen og holder orden i deres kabler.

Om der ikke holdes orden i ledningerne er det irrelevant om ledningen fødes med 230V eller 20V

Der er ingen, der i det lange løb gider finde den rette app frem og måske læsebrillerne for at tænde eller slukke en lampe, og fuldstændig uanset hvilket smart-house system, I har, når det ikke Max-i "til sokkeholderne", når det kommer til lysstyring - se http://max-i.org/advanced-led-lighting.html !

Vores er nok det smarteste af alle når der kommer til lysregulering og ressource forbrug!

  • On/Off

Glem elcyklerne. De kan sidestilles med en elbil og var heller ikke med i din oprindelige påstand.

Korrekt, min oprindelige påstand var 5-7 Kwh, elcyklerne blev først nævnt senere som en forglemmelse.

Hvis du vasker 4 gange om ugen, bruger en vaskemaskine klasse A ca. 215 kWh årligt - se https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-b... , dvs. ca. 0,59 kWh pr. døgn i gennemsnit, og med A+++ er du nede på 146 kWh dvs. ca. 0,4 kWh pr. døgn, så vaskemaskine (og opvaskemaskine) bidrager ikke nævneværdigt til de 6 kWh.

Så du fandt frem til at en ældre vaskemaskine bruger ca 1 kwh pr tur, det kan jeg godt bekræfte fra vores egen. Jeg kan også informere dig om at en ældre opvaskemaskine bruger 1,2 Kwh pr tur.

Og da begge kører næsten dagligt og nogle gange flere gange på samme dag nolge få gange slet ikke. En primitive elmåler siger et snit på ca 14 Kwh/uge, samlet.

Hvilket begrænser det til én vask pr. nat, og så står du med krøllet tøj om morgenen,

Hvorfor kun vaske om natten ?

Elpriserne render op og ned hele ugen!

Der er masser af dagtimer, hvor det bedre kan svare sig at bruge solcelle strøm frem for at sælge om dagen og købe til vaskemaskinen om natten. (Hvilket også er fleksforbrug efter billigste timer)

Desuden vil den konstant høje luftfugtighed i maskinen udvikle en bakteriefilm, så maskinen og vasketøjet begynder at lugte surt, og du er nødt til at køre en energikrævende kogevask eller maskinrens ganske hyppigt for at dræbe bakterierne.

Det har du ret i, men vi koger åbenbart ofte nok til at din bekymring ikke manifisterer sig her.

En gennemsnitlig europæisk husstand bruger ca. 2,6 kWh/døgn til varmt brugsvand

Hvordan er det nu med gennemsnit ?

Nogle er under, andre over!

så den eneste måde, I kan komme op på de 6 kWh pr. døgn

2 Kwh i snit til opvask og vasketøj.

0,1 kwh i snit til elcyklerne.

3-5 Kwh i snit til det varme vand.

Jo nogle dage dobles der ift det europæiske gennemsnit, men monstro ikke de fleste familier med børn og teens er blandt dem der trækker op ?

Alt i alt: 5-7 Kwh snit !

så den eneste måde, I kan komme op på de 6 kWh pr. døgn, er ved at fråse med det varme vand og så have en varmtvandbeholder, der er stor nok til kun at kræve opvarmning om natten, samt et fyr eller en varmepumpe, der kan sættes til kun at producere varm vand på det tidspunkt!

Selvfølgeligt blev fleksforbrug af varmt vand indtænkt i forbindelse med omlægningen til elvarme og solceller !

Vi kan vi selvfølgeligt spare på strømmen til det varme vand og vi kan også bruge en formue på A+++ hvidevarer.

Men grundet fokus på fleksforbrug og solceller, giver det dog ikke megen økonomisk mening at skifte noget som helst før det går i stykker, og på det tidspunkt skal der så tænkes pris vs levetid vs energipriser.

Prisen for at spare en Kwh kan godt være meget dyrt købt !

  • 2
  • 2

Jeg indrømmer gerne at jeg kun skimmede dit indlæg, beklager at jeg fik skimmet noget fra. (men det ændrer ikke min holdning til det tåbelige i at lave 2 seperate kablinger i huset)

Det behøver du da heller ikke. Et 5-leder fladkabel kan køre "mains plus dimming"; men i mange tilfælde vil det nok være mest hensigtsmæssigt at køre 230 V rundt ved gulvet og så 20 V på loftet på alle 4 ledere (1 til kommunikation), så man får det halve spændingsfald.

Om der ikke holdes orden i ledningerne er det irrelevant om ledningen fødes med 230V eller 20V

Ikke helt, for 230 V kan du fordele i én lang fordelerdåse, hvis du ikke har vægudtag nok. Det bliver derimod klodset, hvis der skal isættes ladere og småforsyninger på kryds og tværs, hvilket du slipper for med 20 V udtag. Desuden er 20 V udtag (Lenovo stik) langt mindre end 230 V udtag og dermed betydelig fiksere.

Vores er nok det smarteste af alle når der kommer til lysregulering og ressource forbrug!

On/Off

Nej, det er netop ikke optimalt, for hvis det f.eks. passer bedre at reducere lyset til, hvad øjet opfatter som halv lysstyrke, er strømforbruget ved en LED pære reduceret til kun 18 %. Pga. øjets logaritmiske karakteristik er der rigtig meget at spare ved blot at dimme en smule.

Hvorfor kun vaske om natten ?

Var idéen ikke at gå efter lavest mulige pris, og den får du næppe før efter kogespidsen.

Selvfølgeligt blev fleksforbrug af varmt vand indtænkt i forbindelse med omlægningen til elvarme og solceller !

Hvilken varmepumpe har I, som kan programmeres til ikke at generere varmt brugsvand, før prisen er lav? Hvis du selv skal hente prisen fra en app på mobilen hver eneste dag og så manuelt skal gennem en menu på varmepumpen for at slå varmvandsproduktionen til og fra, men måske bibeholde boligopvarmningen, giver jeg ikke meget for det. Det er der nok ikke mange andre end dig, der gider. På vores gasfyr kan man stoppe boligopvarmningen via en indgang, som jeg har forbundet til en termostat; men fyret har varmtvandsprioritet, og man kan ikke separat stoppe varmvandsproduktionen, og sådan tror jeg, det er på de fleste varmeunits. Hvis varmtvandsproduktionen skal flyttes til tidspunkter med lav pris uden en forfærdelig masse dagligt bøvl, må det ske automatisk, og det var netop hvad mit gamle projekt for næsten 40 år siden hos Søren T. Lyngså A/S sigtede på; men dér er vi desværre ikke endnu.

På tilsvarende måde bør et anlæg med husstandsbatteri og solceller kende vejrudsigen for næste dag, så det kan afgøre, om det kan betale sig at slide på batteriet eller ej; men heller ikke en maskinlæsbar vejrudsigt er implementeret endnu.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten