Ugens debat: Hvor naturlig skal en skov egentligt være?

Illustration: Ingeniøren

Læs nogle af holdningerne her og [resten under artiklen](https://ing.dk/244436]

Frank Huess Hedlund

Er der ved at ske en glidning, så et Natura 2000-område bliver sidestillet med en fredning? Er enhver form for træhugst virkelig »naturskadelig«? Det lyder plausibelt, at der ikke findes »en eneste art, som er afhængig af skovdrift« – men det er da at sætte tingene på spidsen, når kriteriet velsagtens er, om arterne tager skade.

Jakob Rasmussen

Hvorfor en udtalelse fra en professor i miljøret ved Københavns Universitet? Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, som må antages at have kompetencen på området.

Ebbe Holleris Petersen

Kunne det tænkes, at det har noget at gøre med, at professoren i miljøret udtaler sig om EU’s miljøbeskyttende habitatdirektiv – noget, som han må formodes rent faktisk at vide noget om?

Jakob Rasmussen

Faktisk nej – og det viser Naturstyrelsens kommentar i artiklen også. Det er en klar uoverensstemmelse i opfattelsen af, hvilken lovgivning der går forud for anden.

Flemming Rasmussen

Jeg er 100 pct. enig i artiklens præmis. ‘Vores’ skov (Hellebæk Skov/Teglstrup Hegn) er netop gået fra nytteskov til urørt skov, og det er en stadig fornøjelse at følge den udvikling, der er fra orden (ens træer på lige rækker) til det totale kaos med kæmpe væltede træer, der får lov til at forgå naturligt med alle de gemme- og levesteder, det kreerer for alverdens kryb og småfugle/dyr. Nu håber vi blot, at de køer, der nu bruges til forhindre hele området i at springe i skov, på sigt erstattes med elge og/eller bisoner.

Finn Langgaard

Hvis biodiversiteten er det ultimativt foretrukne, må vi være konsekvente: ingen skovbrug, ingen landbrug, intet erhvervsgartneri, men alene høst af naturens egen produktion. Dertil kommer vel, at jagt skal være forbudt. Konsekvensen vil være, at det danske landområde formentlig vil kunne føde nogle få 100.000 mennesker. Nej, skovdrift er ikke en betingelse for natur, men skovdrift er som al anden erhvervsudnyttelse af jord en betingelse for, at vi mennesker kan have en tilværelse, som vi ønsker os i dagens Danmark. Man kan fint kombinere skovdrift med natur, men man skal huske, at man ikke bare omlægger den nuværende drift til noget andet.

Jes Sig Andersen

Rigtig mange har ambitioner for, hvad skovene skal bruges til. Lige nu drejer alting sig om de 15 kommende naturnationalparker og Danmarks forpligtelse til at yde streng beskyttelse af 10 pct. af vores areal. Det udelukker i sig selv skovhugst, jagt og fiskeri (og minedrift). Omvendt, så er der ikke noget, der binder så meget CO2 som en forstligt drevet skov, der genplantes, tyndes, plejes og hugges. Den del af træet, der ender i bygnings- og møbelindustri, er ren netto CO2-binding. Så pyt med, at noget af udtyndingstræet finder vej til en brændeovn. Men det er svært at få både biodiversitet og CO2-binding ud af den samme skov.

Thomas Pedersen

At tale for uberørte skove er det samme som at lukke helt ned for al erhvervsmæssig brug af areal i Danmark. Kunne vi ikke bare, i tillæg til produktionsskove, have nogle uberørte skove på naturens egne præmisser, hvor biodiversiteten kan få lov at være ‘i fred’?

Peter Poulsen

En række temmelig ekstreme synspunkter springer i disse år fra medie til medie, som regel med Rasmus Ejrnæs som ophavsmand. Det overrasker og skuffer mig, at også Ingeniøren nu hopper på limpinden. Biller og svampe er vigtigere end mennesker. Ulve må gerne mishandle fårene i Vestjylland. Råddent træ er bedre end nyttigt træ. Vi kender melodien. Man kan være mere eller mindre enig i ét eller flere af synspunkterne. Men ingeniører må kunne se, at med ugens tema bliver fagbladet spændt for en vogn.

Ebbe Holleris Petersen

Det synes mere at være visse debattører, som skyder andre ekstreme synspunkter i skoene. Det, der konstateres i artiklen, er, at argumentet for træproduktion i de statslige skove er ‘naturpleje’, og at det argument ganske simpelt ikke holder – tværtimod. Samt at man i øvrigt ikke lever op til EU-regler mv. Hverken mere eller mindre. Det korte af det lange er, at vi kun er én af bogstaveligt talt millioner af arter på denne planet, og med mindre man er religiøs og mener, at gud skabte hele planeten udelukkende til os, så er det svært at komme uden om, at der må og skal være plads til de øvrige arter også, og det kræver først og fremmest fysisk plads.

Flemming Bach Thomassen

Hugst af træer kan sagtens gennemføres, uden at det på nogen måde går ud over biodiversiteten. Men man skal ikke fælde alle træer. Mange insekter, svampe fugle osv. er afhængige af dødt ved. Men det vil der også være rigeligt af, selv om man hen ad vejen fælder måske 80 pct. af træerne: dem, som giver mest udbytte i form af godt tømmer. Og så lader de skæve, svært tilgængelige og vindfælderne stå til naturen. Og når noget er fældet, nyplanter både med hensyn til natur, fugleliv og produktion, og ikke ensidigt til nogen af delene. Så hvis man dropper den fundamentalistiske tankegang om, at skoven skal drives på en helt bestemt måde, kan vi både sikre høj biodiversitet, god værdi som rekreativt område og udbytte i form af tømmer, som er en stor gevinst i CO2-mæssig henseende.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er det for en vidunderlig naturtilstand man vil skabe med urørt skov? Er det den vi kender fra 1950, 1920, 1880 eller måske 1780? Fælles for de 4 årstal er at urørt skov ikke fandtes og da slet ikke i 1780, hvor skovene var forhuggede og på sammenbruddets rand - men naturen var fantastisk. Pointe, urørt skov er nok harmløst de første årtier indtil skovene bliver mørke og tilgroede, men er ikke svaret på en bedre naturtilstand

  • 16
  • 5

En skov der er plantet være uberørt af menneskehånd? Vestskoven, Gribskov, Stavnsholt for at nævne nogle.

I vor lokale skov Ravnsnæs skoven(i Lillerød) oplever jeg idotien med naturbevarelses filosofien.

Kæmpetræerne får lov til at stå og effektivt skygge, så der næppe i skovbunden kan finde føde for hjorte og andre dyr.

Jeg har gået i skoven i 50 år og har ikke set andre dyr derinde end fugle . De findes, men de ses kun på de dyrkede marker uden for skoven og i min have😉

Når de store kæmper vælter, får de lov til ligge til de rådner op, trods det, at vi engang havde adskillige kendte møbelsnedkerier i kommunen der brugte bøgetræ.

Det sidste snedkeri der er tilbage er PP møbler der laver Wegener stole. De må importere bøg fra tyskland og kan ikke købe den lokale bøg mere.

Da hjortene ikke kan nå op i trækronerne og vi ikke har lyst til at have vildsvin, er man nødt til tros alt, nød til at tynde ud i skoven for at give plads til nye træer. Stammerne fra de fældede træer, bliver pænt stablet og får så også lov til ligge at rådne op og levere CO2 til atmosfæren frem for at blive brugt som tømmer og opbevaret i huse hvor de ikke danner CO2.

Jeg har ingen viden om skovbrug og udtaler mig kun om det jeg kan se og den fornemmelse jeg får, ved at gå i den lokale skov.

  • 15
  • 7

Hej Bjarke Mønnike

Nu når du ingen viden har om skovbrug, det ved du bedste selv, så må konklusionen i dette tilfælde være, at du udtaler dig katagorisk om noget du ikke ved noget om.

For mig at se er den beskrevne skovdrift ikke udslag af naturbevarelses filosofi og kan derfor ikke være et eksempel på idioti af dette.

  • 4
  • 2

Udvikling over tid. Når nogle ønsker at skovene skal være urørte for at opnå samme biodiversitet somkendt fra tidligere er der noget jeg finder modstridende.

Tidligere var der et stort behov for både tømmer og brænde, Før under og i årene efter verdenskrig var min onkel skovarbejder, han arbejdede med tømmerhugst i arbejdstiden, hentedee sanketræ i form af grene og topender om søndagen, så der ikke lå hverken grene eller stød tilbage på de fællede arealer som skulle tilplantes.

Det er selvfølgelig rigtigt at de store jyske granskove er monokulturer, på størsedelen af disse arealer var der også tidligere monokultur -- lyng. Det ændrede sig med hedeselskabet.

Ved moderne skovdrift ser man store "revler" af stød grene og topender skubbet sammen, det burde give langt bedre fundament forbiodiversitet en tidligere tiders ørkenrydninger.

Siden landmændene er blevet langt bedre uddannet, og dermed ikke som 50 og 60 erne falder for kemifirmaernes reklamer og plansprøjeter i rå mængder, ser man nu meget ofte de store rovfugle sidde i træerne ved markerne.

  • 6
  • 5

Det er relativt nyt, at lægevidenskaben for alvor er dykket ned i det menneskelige mikrobiome for at finde årsag og virkning med nye skarpe laboratorie-værktøjer. Der er mange gisninger og håb om nye vinkler på kræft og autoimmune sygdomme som følge heraf. Det har givet en ny respekt for det samfund af mikrober som vi lever sammen med. Man kan finde estimater af, at 2/3 af det levende plante-kulstof existerer under jorden. Plante-mikrobiome eller ej, det synes ikke at være med i nogle statistikker eller overvejelser. Især det konventionelle landbrug slider på jordens (vækst-substratets) resourcer. Det nødvendige indhold af organisk materiale svinder, stille, men konsekvent. Har vi derfor ikke en grund til at fare med forsigtighed, hvis vi tænker at ribbe skoven for dét den kan gi?

Efter regn, når kanten af de danske vande bliver rødbrune af afsivningen burde der ikke være langt til en tanke om, hvor & hvornår vi har tænkt at supplere op med det der stille forsvinder?

  • 1
  • 0

Jeg bruger skoven hver dag, og bor tæt på nogle af de største skov områder i midtjylland. For mig er det en fornøjelse at færdes i de forskellige skov områder. Urørt skov overalt kan jeg ikke se meningen i ! Alt skov skal ikke henlægges til fugle, insekter og rådne træer. Hjorte og småfugle trives udmærket i ny skove. Større fugle, jægere og gnavere ser jeg i bevoksning med lidt større træer. Sumpe, søer og rydning af et område giver en god diversitet i dyr og planter. Mindre uberørte områder vil være et udmærket forøgelse af diversitet, men jeg har ikke registrerer større diversitet i de store midtjyske urørte skove end varierede traditionelle skove.

  • 7
  • 1

af urørt skov og øvenikøbet har fragmenteret den lille bitte smule der er udover det ganske land så burde debatten være fuldstændigt ligegyldig - det er åbenlyst, hvad der burde ske og, hvad der ville være anstændigt og rimeligt.

Der skal være langt mere uberørt skov. Og, hvis man så vil have skovhugst - så udlægger man landbrugsarealer til dette.

Det er ekstremt sørgeligt at mennesker ikke engang kan tillade bare 10% af landets areal til ALLE andre dyr på kloden. Det grænser til åbenlyst vanvid, enøjethed og en ekstremt lille respekt for alt liv, som ikke er "en selv". Tilføj selv videre på rækken af dårlig egenskaber - for den er meget længere.

Det er på tide at folk opdager at kloden ikke længere er uendelig, som det så ud for bare 100 år siden.

Men det er desværre rigtigt svært for folk at forstå den exponentielle natur af menneskets brændt jord taktik mod alt andet levende.

  • 4
  • 8

Mange af kommentarerne indikerer, at forståelsen af baselineproblemet er ringe hos mange af de deltagende debatører.

Det er tilsyneladende en gængs opfattelse, at tilstanden dengang far var dreng, eller måske da farfar var dreng, det er rigtig natur. Måske kan man svinge sig op til at tale om tilbage i 1700-tallet.

Men sandheden er, at vi skal længere tilbage for at finde et tidspunkt, hvor naturen i Danmark ikke var forarmet af menneskets indflydelse. Faktisk skal vi rigtigt meget længere tilbage i tiden. Allerede i bronzealderen var Danmark forandret til et dyrket kulturlandskab. Og det hjælper ikke engang at gå tilbage til bondestenalderen. Faktisk skal vi tilbage til engang i jægerstenalderen.

Det er selvfølgelig rigtigt at de store jyske granskove er monokulturer, på størsedelen af disse arealer var der også tidligere monokultur -- lyng.

Dette er et rigtigt godt eksemplel på hvad jeg mener. Man opfatter lynghede som en naturlig landskabsform. Men faktisk er lyngheden en af de først skabt stærkt forarmede landskabsformer som følge af menneskelig indflydelse. Lynghedederne er skabt ved nedhugst og afbrænding af skovearealer på næringsfattige jordområder i bondestenalderen, for at skaffe græsningsarealer til kvæg. Denne behandling af skov på næringsfattig jord betyder, at den frodige og artsrige skov ret hurtigt erstattes af lyng, efter en kortvarig periode som græsningsareal.

Den naturlig landskabsform i Danmark er skovdække fra kyst til kyst, afbrudt af lysåbne arealer, skabt af bævere og store græssende dyr, som bisson, elg og urokse, der alle er naturligt hjemhørende i Danmark, lige som også, los, mår, ulv og brun bjørn.

Lad os få planteproduktion ind i bygningssiloer med 100 etager ½ m høje dyrkningbakker, og 24 timer tilpasset LED-lys og produktion året rundt (så behøver vi heller ikke hverken herbicider eller pesticider). Til gengæld kunne så måske behandle vores produktionsdyr anstændigt og få dem ud at gå løs, og forbyde f.eks. det svinagtige dyreplageri der foregår af svin. Og lad så naturen være natur, og få vedtaget en politik for, hvor mange mennesker vi ønsker at være i Danmark.

  • 7
  • 5

Du skriver:

""" og få vedtaget en politik for, hvor mange mennesker vi ønsker at være i Danmark.""

Undskyld endnu engang, men vi lever nu i et demokrati og så vidt jeg ved er der ingen politiske ønsker om, at reducere befolkningen. Hverken naturligt eller unaturligt, nærmest tværtimod.

  • 4
  • 3

Jens Olsen skriver

Den naturlig landskabsform i Danmark er skovdække fra kyst til kyst,

Enig. Når vi hetzer mod afbrændingen af regnskov glemmer vi, at vi selv ikke bare har været der, men osse at det bare bliver værre & værre.

Lad os få planteproduktion ind i bygningssiloer

Naaa, det lyder fristende, men der synes at være god grund til at skelne mellem 'næringsrige' og 'næringsfattige' afgrøder fra samme arter. I sidst del af video-linket kommer Gabe Brown ind på problemet: Regenerative Agriculture – Letting Nature Work For You

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten