Det taler vi om på ing.dk Blokerer skoven for andet end træer?
Frank Huess Hedlund
Er der ved at ske en glidning, så et Natura 2000-område bliver sidestillet med en fredning? Er enhver form for træhugst virkelig »naturskadelig«? Det lyder plausibelt, at der ikke findes »en eneste art, som er afhængig af skovdrift« – men det er da at sætte tingene på spidsen, når kriteriet velsagtens er, om arterne tager skade.
Jakob Rasmussen
Hvorfor en udtalelse fra en professor i miljøret ved Københavns Universitet? Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, som må antages at have kompetencen på området.
Ebbe Holleris Petersen
Kunne det tænkes, at det har noget at gøre med, at professoren i miljøret udtaler sig om EU’s miljøbeskyttende habitatdirektiv – noget, som han må formodes rent faktisk at vide noget om?
Jakob Rasmussen
Faktisk nej – og det viser Naturstyrelsens kommentar i artiklen også. Det er en klar uoverensstemmelse i opfattelsen af, hvilken lovgivning der går forud for anden.
Flemming Rasmussen
Jeg er 100 pct. enig i artiklens præmis. ‘Vores’ skov (Hellebæk Skov/Teglstrup Hegn) er netop gået fra nytteskov til urørt skov, og det er en stadig fornøjelse at følge den udvikling, der er fra orden (ens træer på lige rækker) til det totale kaos med kæmpe væltede træer, der får lov til at forgå naturligt med alle de gemme- og levesteder, det kreerer for alverdens kryb og småfugle/dyr. Nu håber vi blot, at de køer, der nu bruges til forhindre hele området i at springe i skov, på sigt erstattes med elge og/eller bisoner.
Finn Langgaard
Hvis biodiversiteten er det ultimativt foretrukne, må vi være konsekvente: ingen skovbrug, ingen landbrug, intet erhvervsgartneri, men alene høst af naturens egen produktion. Dertil kommer vel, at jagt skal være forbudt. Konsekvensen vil være, at det danske landområde formentlig vil kunne føde nogle få 100.000 mennesker. Nej, skovdrift er ikke en betingelse for natur, men skovdrift er som al anden erhvervsudnyttelse af jord en betingelse for, at vi mennesker kan have en tilværelse, som vi ønsker os i dagens Danmark. Man kan fint kombinere skovdrift med natur, men man skal huske, at man ikke bare omlægger den nuværende drift til noget andet.
Jes Sig Andersen
Rigtig mange har ambitioner for, hvad skovene skal bruges til. Lige nu drejer alting sig om de 15 kommende naturnationalparker og Danmarks forpligtelse til at yde streng beskyttelse af 10 pct. af vores areal. Det udelukker i sig selv skovhugst, jagt og fiskeri (og minedrift). Omvendt, så er der ikke noget, der binder så meget CO2 som en forstligt drevet skov, der genplantes, tyndes, plejes og hugges. Den del af træet, der ender i bygnings- og møbelindustri, er ren netto CO2-binding. Så pyt med, at noget af udtyndingstræet finder vej til en brændeovn. Men det er svært at få både biodiversitet og CO2-binding ud af den samme skov.
Thomas Pedersen
At tale for uberørte skove er det samme som at lukke helt ned for al erhvervsmæssig brug af areal i Danmark. Kunne vi ikke bare, i tillæg til produktionsskove, have nogle uberørte skove på naturens egne præmisser, hvor biodiversiteten kan få lov at være ‘i fred’?
Peter Poulsen
En række temmelig ekstreme synspunkter springer i disse år fra medie til medie, som regel med Rasmus Ejrnæs som ophavsmand. Det overrasker og skuffer mig, at også Ingeniøren nu hopper på limpinden. Biller og svampe er vigtigere end mennesker. Ulve må gerne mishandle fårene i Vestjylland. Råddent træ er bedre end nyttigt træ. Vi kender melodien. Man kan være mere eller mindre enig i ét eller flere af synspunkterne. Men ingeniører må kunne se, at med ugens tema bliver fagbladet spændt for en vogn.
Ebbe Holleris Petersen
Det synes mere at være visse debattører, som skyder andre ekstreme synspunkter i skoene. Det, der konstateres i artiklen, er, at argumentet for træproduktion i de statslige skove er ‘naturpleje’, og at det argument ganske simpelt ikke holder – tværtimod. Samt at man i øvrigt ikke lever op til EU-regler mv. Hverken mere eller mindre. Det korte af det lange er, at vi kun er én af bogstaveligt talt millioner af arter på denne planet, og med mindre man er religiøs og mener, at gud skabte hele planeten udelukkende til os, så er det svært at komme uden om, at der må og skal være plads til de øvrige arter også, og det kræver først og fremmest fysisk plads.
Flemming Bach Thomassen
Hugst af træer kan sagtens gennemføres, uden at det på nogen måde går ud over biodiversiteten. Men man skal ikke fælde alle træer. Mange insekter, svampe fugle osv. er afhængige af dødt ved. Men det vil der også være rigeligt af, selv om man hen ad vejen fælder måske 80 pct. af træerne: dem, som giver mest udbytte i form af godt tømmer. Og så lader de skæve, svært tilgængelige og vindfælderne stå til naturen. Og når noget er fældet, nyplanter både med hensyn til natur, fugleliv og produktion, og ikke ensidigt til nogen af delene. Så hvis man dropper den fundamentalistiske tankegang om, at skoven skal drives på en helt bestemt måde, kan vi både sikre høj biodiversitet, god værdi som rekreativt område og udbytte i form af tømmer, som er en stor gevinst i CO2-mæssig henseende. j
