Ugens debat: Hvem har skylden for passagerflugten fra DSB?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Hvem har skylden for passagerflugten fra DSB?

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Klaus Jørgensen

Vi må vel slå fast, at de politikere, som vil det bedste for jernbanen, i den grad har fiasko. Vi lever i en verden, hvor tingene går stærkt, udviklingen flyver af sted - og ja, så er der ikke plads til at ‘dække’ over gamle statslige institutioner, hvis eneste berettigelse er beskæftigelse.

Henrik Hansen

Igennem de sidste 2-4 år har DSB selv sørget for at udvande deres produkt ved at fjerne alt, der bare kunne minde om service. Man håbede, man kunne blive et ‘Ryanair’, men med SAS-priser - det fungerer jo selvfølgelig ikke. DSB kan gøre rigtig meget selv, men mangler fuldstændig viljen til at gøre noget, man henholder sig til, at det hele bliver bedre i 2030 (!) – men undskyld, hvad kan kunderne bruge det til i dag?

Mikael Hansen

For en jyde er toget yderst sjældent en mulighed, og når man endelig har mulighed for at benytte sig af det, så er det ofte en dårlig oplevelse. Min erfaring med DSB er enormt dårlig, og det gør, at jeg ofte fravælger toget, hvis rettidighed er vigtig. Det er jo en kæmpe falliterklæring for jernbanen. Og så er jeg 100 pct. ligeglad med, om det skyldes DSB eller Banedanmark, for som kunde er det ligegyldigt, hvem der har skylden.

Michael Hansen

Det lyder jo rigtig godt, at der er investeret 74 milliarder i banetrafikken, men som passager står man undrende tilbage og spørger sig selv: Hvad har vi dog fået for de mange penge? Det er vel ikke så mærkeligt, at folk smutter fra DSB, der kører rundt i gamle, slidte tog. Det gør også, at selvom man har købt pladsbillet, så kan man ikke være sikker på at få en plads, for vognen er måske ikke med. Det er bare ærgerligt.

Albert Nielsen

Hvis DSB’s underdirektør, Aske Wieth-Knudsen, havde taget en togrejse fra en sjællandsk station til på den anden side af Fyn, ville han ikke som i artiklen fable om billige biler og bilrejser. Han ville i stedet have et førstehåndskendskab til overfyldte tog med manglende siddepladser, 20-30 passagerer siddende på deres bagage eller stående i gangen, og forsinkelser som gør det umuligt at nå tog og busser til fortsatte rejser fra f.eks. Fredericia.

Bjarke Mønnike

Jeg kørte nordpå ad Motorring 3 for et kvarter siden (15.20). Der var en kø, der stod helt stille fra Park Allé i Glostrup til Hillerød-motorvejen (der kun går til Allerød, hvorefter køen starter igen og varer til Hillerød). Jeg ville foretrække at sidde i et tog frem for at sidde i en sådan kø! Der går bare ikke et tog langs Motorring 3, så der er ikke et offentligt alternativ

Simon Kristiansen

DSB er selvfølgelig ikke perfekt, og der er mange ting, man kan forbedre. De fleste klager her er dog rettet mod ting, som er ude af DSB’s hænder. (...) Mange siger, at man som kunde er ligeglad med, hvem der er skyld i forsinkelsen, men det kan man jo ikke være, hvis man vil have det ændret. Man har jo selv stemt på politikerne, som er dem, der primært er skyld i forsinkelser grundet deres dårlige vedligehold af banen og dårlige indkøb.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Det er ikke DSB eller banedanmark for den sags skyld, det er politikerne som hvert eneste år vælger at spare , i de trafikkontrakter der bliver indgået er der mindre og mindre tilskud hvert år, men krav til mere trafik, bøder for ikke at kører til tiden, og pres på så virksomheden udvikler sig i den retning den nuværende trafikminister ønsker, og hvis det ikke var nok , så hver gang de skal have en finanslov til at gå op så bryder man trafikkontrakten og hiver lige ekstra 300 mia ud af DSB om året, og hvad er så ideen med en kontrakt??

Jeg kunne godt tænke mig at se staten sige til arriva de får 50 mio mindre i tilskud næste år fordi de skal bruge pengene, men det gør de ikke, for det kan man ikke, men en trafikkontrakt med et statsligt selskab er jo åbenbart kun en hensigt erklæring..

Med hensyn til de 74 mia kr, så er det langt størstedelen af dem penge på projekter der ikke er færdige endnu, og derfor kan vi ikke se resultatet fra dem endnu..

Omkring de dårlige tog(for små tog?), fra 2004 hvor man første gang indså at IC4 ikke helt var hvad man havde ventet til 2017(eller var det 2018) hvor man bestilte nye tog, er der gået en 13 år lang farce, med at erkende at det koster penge at lave fejl, men istedet for at komme op på hesten og komme videre har politikkerne bare skubbet problemet videre til de næste, nu er de på vej, om det løser det hele er nok tvivlsomt, men det kan ikke blive værre..

hele sagen med DSB(og skat, og postnord) viser bare at man kan ikke bare spare og spare(hvis man stadig vil have kørt tog på de tidspunkter af døgnet hvor der ikke er penge i det) og stadig forvente det samme produkt.

Enhver med en logiks sans ville sige at det giver ingen mening at konstant nedskæring ikke på et tidspunkt vil komperimitere produktet, og det ved politikkere også godt, de er bare ligeglad, de skal have en finanslov til at hænge sammen, på papiret i det mindste....

  • 13
  • 5

@ Lars Christoffersen

Efter 25-30 år uden nævneværdige investeringer i jernbanen i Danmark - foruden de faste forbindelser over Storebælt og Øresund som også gavnede vejtrafikken - er der nu sat 74 mia. kr. af til investeringer i jernbanen, men eftersom ingen af projekterne er færdige - det bliver de de kommende år - kan gevinsterne ikke høstes endnu.

Jeg tror ikke, at jernbanen vil blive disruptet af selvkørende elbiler og busser. Snarere tværtimod. For de vil fortsat hænge fast i den stigende trængsel på vejene, som kun bliver værre de kommende år. Selvkørende biler og busser vil heller ikke komme til at køre 200-250 km/t mellem landsdelene lige foreløbig.

  • 13
  • 3

@Morten Det svar viser jo at du ikke har tænkt det igennem. Når bilerne bliver autonome skal vi kun bruge 10 til 15% af den bilpark vi har idag. Samt kan de udnytte vejene meget bedre en mennesket i dag. Transporten i dem bliver billigere end noget andet. Der bliver heller ikke længere brug for p-pladser i byerne.
Hvis jeg skal til Års, hjælper det ikke en dyt at toget kører 200 km i timen til Aalborg. Direkte med bus er hurtigere.
Det eneste sted jeg kunne se tog have en fremtid, er til langdistance transport i Europa som afløsning af fly. Men formentlig vil vi kunne lave bio-fuel til fly konkurrencedygtigt også.
Og hvis du kan forklare mig, hvor det er billigere at flyve til Mallorca end det er at købe en 2 kl togbillet til Aalborg, så kom med den. Eller sammenlign priser på tog og fly til Europas hovedstæder. Ligesom det LANGT billigere at køre 2 personer i bil, end at bruge toget. Ja, hvis man kører elbil er det billigere, punktum! Tog er dyrt og gammeldags. Underligt at man krampagtigt holder fast i en forældet teknologi

  • 7
  • 14

For år tilbage havde jeg fornøjelsen kører med "metro" i St. Petersburg, prisen var lav(lavere end brød), afgangene var hyppige og præcisionen høj.
Prisen på offentlig transport i DK er derimod steget uforholdsmæssigt meget i forhold til "alt mulig andet" inklusive andre transportmidler.
De seneste dårlige historier hjælper heller ikke (ICE4, ICE2 og IR4 udfasning, revnede ME aksler, dårlig WiFi signal, ombygning af ICE3 til nye signaler, Siemens nye måde at hænge køreledninger op på og de forsinkelser det giver, ME partikelforurening, ny strækningen til mange milliarder med få afgange, manglende toiletter på mange stationer, manglende billetautomater, ny signalteknologi som kommer til koste så jorden ryster fordi vi er de første til at bruge den og en gennemførelse der ligger langt ude i fremtiden og vi derfor kommer til at slås med de forsinkelser systemet ellers skulle afhjælpe mange år endnu mv. ) Rejsekortets indkøringsfase har været urimelig lang og kvaliteten er stadig kun middel.
Meningen med offentlig transport er vel heller ikke at den nødvendigvis skal give et overskud men tilbyde alternativ transport for masserne så det ikke er nødvendigt at pakke samtlige 42. 942 kvadrat kilometer af den danske muld ind i motorveje?

  • 6
  • 1

Når bilerne bliver autonome skal vi kun bruge 10 til 15% af den bilpark vi har idag. Samt kan de udnytte vejene meget bedre en mennesket i dag. Transporten i dem bliver billigere end noget andet. Der bliver heller ikke længere brug for p-pladser i byerne.

Lars.

Jeg kan ikke blive mere enig.

Når biler bliver autonome indenfor en årrække, som er en kompleks øvelse, har robotter imidlertid overtaget alt monoton arbejde.

Eneste grund til at møde på arbejdsplads i fremtiden, er trang til social samvær der kræver håndtryk, knus eller kys på kinden.

Morgen / fyraften-køer reduceres, samt brug for parkeringspladser reduceres betraktelig.

Angående tog der ikke evner øvelsen, at bevæge sig udenfor skinner, der skal der nu bruges milliarder til at begå sig ? der er toget / løbet kørt .

  • 3
  • 6

Er netop begyndt på en kandidat på AAU i sydhavn (Gamle Nokia HQ) og oprindeligt barn planen at tage s-toget derind fra vores bopæl 500 meter fra Ølby Station. Med et Ungdomskort koster det 650 kr for ubegrænset transport i hele hovedstadsregionen/zonen, men alligevel er vi meget tæt på at købe en ekstra bil istedet for.. der er simpelthen for mange ting af dem som man tænker egentlig burde tale for det offentlige, som i stedet taler imod.

For det første så kan man i S-toget glemme alt om at kunne bruge tiden på at arbejde fra en laptop, med mindre man kører uden for myldretiden.. der er simpelthen fyldt op med mennesker, så selv om jeg på turen derind, står på på anden s-station, så bliver toget så hurtig fyldt op, at det er for besværligt.

For det andet, så har man valgt ikke at prioritere en buslinje fra Sydhavnen station til AAUC.. bevares, gåturen tager kun 10-12 minutter, hvor man dog lige skal over en af de helt store indfaldsveje, uden et fodgængerfelt, og i det lune efterårsvejr vi har haft, er det selvfølgelig en fin gåtur.. men det regner og blæser som bekendt en del i Danmark, så med mindre man iklæder sig fuld PVC, så er det ikke bare en lang tur til stationen, men også en lang tur hjem.

Sidst, men sandelig ikke mindst, så er det forsinkelserne og den dårlige information.. eller manglende information. Det er dræbende at spæne til stationen, for så at skulle bestige et kilinanjaro af trapper, og til sidst finde ud af, at toget er forsinket eller aflyst. Ikke via højtalerudkald, men fordi det bare ikke kommer.. hvis man er rigtig heldig, så kommer “hurtigtoget” Linje E efter Linje A, og så kan man så køre i sneglefart hele vejen til Solrød.

At det så samtidig oftest er hurtigere i bil, selv i myldretiden, gør at se 650 kr for al den transport man orker, lige pludseligt bliver ualmindeligt dyrt....

  • 6
  • 4

Jeg kender ikke din økonomi. Afstanden Ølby - AAU sydhavnen er 38 km? Så 76 km om dagen. Ofte sætter man prisen for at køre i bil til 3 kr /km. (Nogen kan selv sætte en gammel bil i stand og sælge den for mere end de gav, så det er forskelligt. )

Jeg ville stille en gammel cykel på Sydhavnen st. Og regne lidt på hvad det egentlig koster tog vs bil med det hele.

((Mit bud er at du spare ca. 200 kr/dag på at tage toget. ))

  • 9
  • 0

Tog er kun til godstransport,
Person transport skal kunne starte tæt på bopæl og ønsket destination, og det skal kunne omlægges når der laves nye boligområder, derfor start med busbaner ved motorveje og andre vigtige ruter, og brug seneste teknologi som brint eller el-batteri busser

  • 1
  • 11

.......ikke regne Jakop :)

76(km) x 3kr = 228 kr
kørselsfradrag 76 -24 = 52 x 2,5 kr = 130 kr.
228-130= 98 kr. koster din tur i bil.

Er togturen gratis for her fra Allerød til Vesterport koster turen 45 kr. hver vej , hvilket giver en daglig udgift på 90 kr. og distancen er kun 25 km, og samlet 50 km. Altså ca. 2/3 af længden på din togrejse, der så burde koste 135 kr.
Forskellen er så 135-98= 37 kr. til bilens fordel.

Man kan så regne efter, hvad den økonomiske fordel er hvis man kører 1,2 ,3 eller 4 personer i bilen

  • 4
  • 10

De seneste år har DSB/Banedanmark haft mange totale sporspærringer gennem flere måneder, hvor passagerne/pendlerne jages over i togbusser! Samtidig er prisen i samme periode, på både mikrobiler og benzin, faldet! Det er indlysende, at den udvikling er "gift" for banen. Både DSB og Banedanmark er utallige gange blevet advaret om, at det ville få de konsekvenser, som man nu oplever! I "gamle" dage kunne det lade sig gøre at afvikle trafikken uden disse generende foranstaltninger, men ak, igen skal man spare penge, og det medfører disse lukninger/spærringer!

  • 4
  • 1

Den del af din argumentation har ikke noget med trængsel på vejene at gøre.


Jeg har en bil jeg bruger 2 timer hver dag, resten af tiden står den stille. Det betaler jeg ret mange penge for. I fremtiden vil jeg kunne:
1. Hvis bilerne i dag ikke var styret af kaotisk menneskelig reptil-hjerne, men af et overordnet AI, kunne man køre hurtigere og proppe mange flere biler ind i det nuværende system. Men det er ikke målet!
2. Hvis jeg har transport som service (TaaS), kan jeg vælge samkørsel med 1, 2 eller 3 og få transporten til 50%, 33% eller 25% af prisen. Det ville de fleste gøre og BUM du har reduceret antallet af biler i myldretiden til 50% (hvis der overhovedet bliver et "myldretids problem")
3. I modsætning til det ubekvemme, støjende S-tog, kommer jeg rent faktisk til at kunne arbejde i bilen. Det kunne være en option også. Betal lidt ekstra og få bedre plads til at arbejde.
4. El-biler har meget få bevægelige dele og lavt vedligehold. Energien til dem bliver meget billig. Det tilsammen vil give transport der bliver næsten gratis i forhold til nu.

Som du ser åbner autonom transport, der ikke kører på skinner, op for en fleksibilitet og pris, som tog/letbaner, etc.,aldrig nogensinde vil kunne konkurrere med. Vi skulle have brugt de 74 milliarder sammen med Google, Tesla, Apple, Volvo, Uber, eller nogle andre for at rulle det første autonome system ud. Så have vi været i fører trøjen nu.

PS: Det her betyder ikke at alle der har mindre en 10 eller 15 km sagtens kan tage deres el-cykel/cykel og få noget motion og frisk luft (nu uden diesel og benzin os)

PS PS Det er mig ufatteligt at man er i stand til at få et signalsystem til at koste 24 milliarder i år 2018. Rumfærgens software var billigere og virkede!

  • 2
  • 6

Det kan du så heller ikke, hvis du kører i bil. ;-)


Nej, men jeg kan sidde ned, tale uforstyrret i telefon og ha mit eget rare miljø. Og kommer direkte til døren. Det er åbenbart så vigtigt at folket rask væk betaler 50.000 om året. Og når jeg skal hjem, efter en lang arbejds dag kommer jeg ikke over til en station, hvor toget gang på gang på gang er aflyst og dem der kører er nu så overfyldte at man får klaustrofobi!

  • 7
  • 6

Bil vs offenlig transport.

Mit indslag i forhold til Århus.

I zone 1-2 i Århus fungere offenlig transport rigtig godt.

I zone 3-4 er der 50 chance for at det også fungere godt.

Fungere godt, det er ikke hurtigere at tage bil eller scooter og hvis bilen ikke er købt, forsikring betalt og alt andet fast som ikke har noget at gøre med hvor mange km man køre, så er bus og tog meget billiger.

Århus er lig med zone 1 til 4 forenklet sagt.

Så længe folk har en mulighed for at købe en billig bil så er offenlig transport noget lort.

Kan også godt lide argumentet at hvis man er 2 i en bil så er bilen billigst.

  • 0
  • 3

Der er givet mange ting jeg ikke kan og det er rart at få hjælp til at lærer noget nyt.

Transportfradraget er det samme uanset om man tager cykel, tog eller bil. Man får det dog kun for transport til og fra arbejde.

Der er bestemt usikkerhed om prisen for at kører bil. Det blev oplyst at studenten betalte 650 kr pr måned for at kører med tog og bus.

Der er mange ting man skal antage, hvorfor antallet af betydende cifre må være lavt og jeg skrev ca.

  • 5
  • 0

De investeringer i tog, baner og sindsygt dyre signalsystemer er spildt. Bliver indenfor de næste 10 år disruptet totalt af selvkørende el biler/busser/lastbiler.


Jeg tror ikke, at automatisk kørende biler, bliver en konkurent med toget i de første mange år. De vil kunne køre som selvkørende taxa'er, og være en konkurent mod taxaer, busser, og måske letbaner. Men, sandsynligvis være for dyre at leje over flere dage, og lange afstande.

Det som er gået galt for DSB er IC4. Dette gør, at togene er nedslidte. Og jeg tror, at det er en medvirkende årsag til, at DSB mister kunder. Nedslidte tog, giver upålidelige tog, og de kommer ikke til tiden.

Jeg er bange for, at toginvesteringerne ikke er givet godt ud. Vi bruger masser af penge på nyt signalsystem. Men, vi har ikke pålidelige tog. Der investeres mange penge, i en infrastruktur, som ingen kan benytte, da togene ikke er i orden.

Danmark er måske i virkeligheden for lille til DSB. Tænk, hvis det var vejene, der havde ligeså lidt trafik - to biler på en time. Og en om natten. Lande med en større befolkning, vil kunne anvende banen mere effektiv, og få står gavn af det nye signalsystem, da de vil kunne køre med flere tog og transportere flere passagerer. Danmark, har ingen stor gevinst ved forbedringerne.

  • 3
  • 2

Passagerflugt fra tog (bortset fra Hovedstaden) skyldes at systemet 1435mm er over 200 år gammelt og forældet.
De, der forsørges af jernbaner, er det næppe lønsomt at omskole ,men den eller de politikere ,som stopper for yderligere på forhånd sunkne investeringer og skitserer en afviklingsplan , kan nok regne med stemmer i de primitive lag af samfundet.
I hovedstadsområdet kan det overvejes om ikke de nuværende vildt forurenede banearealer kan transportere flere med el-scootere på asfalt.
Med asfalt og overdækning kan den gigant-miljøkatastrofe ,som nedsivningen fra gamle baner bliver ,forsinkes.

  • 1
  • 9

Re: Nåh! Du kan heller .......

Nåh! Du kan heller .......
.......ikke regne Jakop :)

76(km) x 3kr = 228 kr
kørselsfradrag 76 -24 = 52 x 2,5 kr = 130 kr.
228-130= 98 kr. koster din tur i bil.

Er DIT regnestykke korrekt, Bjarke?
Det forekommer at du laver to til tre grundlæggende fejl.
Prøv igen.

Fejl 1
Der er ikke befordringsfradrag for at studere (men rabat på offentlig transport).

Fejl 2
Der er samme befordringsfradrag uanset transportmetode.

Fejl 3
Pengeværdien af et fradrag er lavere end fradragsbeløbet.

  • 3
  • 0

I har så evig ret Jens....når I selv skal sige det :)

Men Jakob skriver ikke at han er studerende.

Studerende har ikke ret til transportfradrag.....siges der....uanset transportmetode.

Og den sidste indvendingeforstår jeg ikke ;Pengeværdien af et fradrag er lavere end fradragsbeløbet. Når Jakob ikke har ret til fradrag :)

  • 0
  • 5

fra Sønderjylland til Vendsyssel - det gør min svigermor, når hun skal på besøg, og det er ikke for sarte sjæle.

For det første er der pt. ingen lyntog nord for Limfjorden og de kommer vel næppe igen, før IC3 har fået indbygget on-board udstyr til det nye signalsystem. Det direkte tog mellem Aalborg og Hamborg, som K14 ellers indførte er afkortet til Aarhus-Hamborg.

PT. er der sporarbejde, så togene holder en halv time i Randers og venter på modkørende - kan det ikke planlægges bedre?

Efter en udrejse i en overfyldt togbus mellem Aalborg og Aarhus valgte hun på hjemrejsen at vente en smule ekstra i Aarhus og i stedet tage X-bussen til Aalborg. Der kunne hun da sidde ned.

Det gav ni timers rejse for at komme fra Gråsten til Øster Brønderslev.

Rejser vi sydpå med toget, kan vi på godt ti timer komme fra Flensborg til Paris...

  • 6
  • 0

Der er en række faktorer som gør den politiske styring af DSB usund i den nuværende sturktur- og som bør forandres i det aftale grundlag der er som en klippefast forudsætning. Det er iøvrigt i sig selv usundt at staten kan styre om det går godt eller skidt i DSB i deres kontrol med pengestrømmen - så en politisk påvirkning af offentligeheden er i den grad mulig:

Når det er sagt så er der en levetid (EOL) forbundet med en investering og den gætter jeg på er 30 år på materiel - og helt særlig for IT og signal. På materiel siden er de sammenbrud af de gamle ME'er vi ser - fuldstændig forudsigelig.

Der er en implementeringstid for teknologi - Både materiel og signalsystemer.
Signalsystemet bør/burde iværksættes som et Eurpæisk projekt da mange lande i Europa venter spændt på danske resultater.

Besparelse og udskydelse af levetid med yderligere 10 år - stor ros til DSBs værkstedsstab - men det udsætter ikke problemet, og påpeger behovet for investering. Det skal på Finansloven at der skal inveres i nyt materiel når tiden er inde og det skal ikke kunne udskydes.

NY teknologi : Staten har for vane at entrere med ny teknologi. Sådan noget kræver en fejlfri PoC ( Proof of Concept) uden huller der liiiiiige skal lukkes. Ellers kan man lægge 5 år ind til modning. "Ting Tager Tid" og "Keep It Simple" - start enkelt og så byg på er ikke alene gammelklogt - det er god praksis. Ny teknologi kommer ikke af ingenting. Det skal være umuligt at tage besparelserne til indtægt før systemet er færdig implementeret og har kørt stabilt i 2 år.

Valg af Leverandør : IC3 toget kom ikke uden problemer med ABB (IC3) viste sig at være en mere pålidelig leverandør en italienske Ansaldo (Metroen) - selvom der også var indkøringsproblemer.

EFI systemet var en drøm om det ultimative Skattesystem uden nogensomhelst hold i virkeligheden. Den minister burde stå til ansvar for at lave hånt om bunken af fallerede offentlige IT projekter og bare presse EFI igennem. Det en form for Politisk vanrøgt som vi mangler en styringsmekanisme til.

Tak for debatten...

  • 2
  • 0

Mange betaler også for parkering ved arbejdspladsen. Ikke sjældent 600-800 kr./måned.
Jeg kender flere, der NYDER at parkere ved stationen og spare 20 minutter på at køre de sidste 15 km ind til centrum af Odense.

  • 3
  • 0

Det havde nok været nyttigt, hvis redaktionen havde kvalificeret debatten - særligt ved lige at forklare, hvilke gener og uhensigtsmæssigheder der kan tilbageføres til hvilken aktør.

Alt for mange er ikke klar over, at DSB's ledelse ikke har særligt stor indflydelse på fx forsinkelser, orientering af passagerer, billetpriser og valg af materiel.

  • 2
  • 0