Ugens debat: Hvad støjer mest – grådighed eller nærighed?

I et rækkehusbyggeri i Værløse har alle huse egne varmepumper. Sammen skaber de et støjhelvede, men der findes kun regler for støjen fra enkelte varmepumper – ikke samlet støj. Illustration: Morten Egholm Jeppesen

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Michael Deichmann

Producenterne skal bare se at komme i gang med at designe nogle med horisontale blæsere, så lyden (og luften) sendes opad. Bosch har de sidste i hvert fald 10 år haft en udeenhed med det design, og der er støjen klart reduceret.

Flemming Qvist

Jamen, det findes allerede. Problemet er udelukkende entreprenørens grådighed. Vi køber noget billigt skrammel, for så scorer jeg en større profit. Og entreprenøren skal jo ikke høre på støjhelvedet.

Kjeld Flarup Christensen

Understøttes det ikke godt af kundens nærighed?

Jakob Lauritz Hansen

Enig. Nærighed spiller meget ind. Købte en luft-luft-varmepumpe med udtag til fire inde-dele til 50.000 kr. Den siger intet pga. den meget store langsomtgående ventilator og godt isolerede kompressorenhed, som endda kan køres trinløst i hastighed.

Martin Duekilde

Det er vel ikke første eksempel på, at én støjkilde er til at leve med, men mange af dem er et problem. F.eks biler, plæneklippere og gøende hunde, telefoner i et storrums­kontor eller børn i en institution. Et eller andet sted må der vel findes en slags regler, man kunne lade sig inspirere af.

Holger Skjerning

En støjdæmpningskasse kan dæmpe meget. Den skal desværre være ret stor, så den ikke bremser luftstrømmen omkring udedelen. Den skal fores indvendigt, især ud for ventilatoren, der jo laver støjen. Og så skal den have store åbninger forneden og i enderne – og måske bagud. Endelig er det vigtigt, at hele ude­delen står på fjedrende gummiklodser og ikke er skruet fast i væggen til boligen (værst: ind mod soveværelset!). Nogle steder kan varmepumpens udedel sidde i et skur et stykke fra boligen. Det tager næsten hele støjen men kræver, at skuret har store åbninger til det fri.

Jakob Fredslund Kobbernagel

Min søde nabo har for nylig udskiftet sit oliefyr med en luft/vandvarmepumpe. Udedelen står desværre placeret 1,5 meter fra skel ind mod os, pegende mod mit soveværelse 4-5 meter derfra. Hvor meget vil et støjhegn i skel hjælpe?

Jakob Rasmussen

Mon ikke din nabo vil være behjælpelig med at sikre, at der i skel ikke er mere end 35 db mellem kl. 22 og 07?

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne jo også bruge varmepumperne centralt og fortsætte med det vi er gode til, fjernvarme, larmen forsvinder og kønne er de heller ikke, tror heller ikke der er mange af dem ,der får det årlige check. Ved ikke om det er gået helt til igen, det gamle forslag med også at bruge fjernvarmenettet til køling, det var ihvertfald oppe for år tilbage og kan jo efterhånden blive vældigt aktuelt. igen. https://www.hofor.dk/erhverv/fjernkoeling/...

  • 4
  • 3

Man kan også bruge varmepumper uden udedele... Det er vel det smarteste og win-win.

Thorvald Johannes

Enig.

Jeg har heroppe ( Thorshavn ) fulgt 11 ventilationsvarmepumper tæt over nogle år. Husene er 2 x 82 m2 og forbruget i snit 3.500 kWh / år og heraf er ca. 500 kWh der i grunden hører til ventilation af huset.

Det relativt høje forbrug til selve varmepumpedelen (3.000 kWh) skyldes af husene er bygget i noget der svarer til BR 08 og at der er fyringssæson hele året heroppe.

Heroppe er el ekstrem dyr, da det er en udfordring med 18 øer, befolkning på 52.000, ødrift o.a, kWh pris til varmepumper er 145 øre/kWh og i ovenstående tilfælde koster det knapt 5.200 kr/år at holde sit hus opvarmet og ventileret inkl. målerleje. Heroppe er de igang med at udbygge med en masse vindmøller og så vil prisen på el falde markant over de næste år.

Ventilationsvarmepumpen er ideel til danske forhold, da den yder ventilation, varme til gulvslangerne, varmt forbrugsvand, forvarming i ventilationen og som et must, komfortkøling i ulidelige sommerheden.

Hus bygget i Danmark efter BR 15 - 18 der vil forbruget være markant lavere ca 2.500 kWh / år og det vil koste 2.500 x 0,7556 = 1.889 kr / år https://www.amalo.dk/varmepumpen-bliver-en...

Er man ifærd med at bygge og synes at knapt 2.000 kr er i overkanten, så er der rum for optimering / nørding da ventilationsvarmepumpen kan gøre brug af forvarmet luft fra et nu taget, fasaden eller hvad med afkøling på undersiden af solcellepanelerne, afkøling her vil gavne el-produktionen fra panelerne, ren win - win. :-)

  • 3
  • 3

Ventilationsvarmepumpen er ideel til danske forhold, da den yder ventilation, varme til gulvslangerne, varmt forbrugsvand, forvarming i ventilationen og som et must, komfortkøling i ulidelige sommerheden.

Thorvald Johannes

Der er også andre vægtige argumenter, foruden det at ventilationsvarmepumperne giver luft i økonomien, så halverer individuelle varmepumper CO2 udslippet i forhold til fjernvarme. https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...

Desværre må man så konstatere, at 28.621 brugere er koblet op på fjernvarmen i 2020, forhåbentligt kan det kun skyldes uvidenhed og ikke et bevidst valg at ødelægge miljøet og samfundsøkonomien. 😥 https://ing.dk/andre-skriver/fjernvarmen-s...

  • 4
  • 4

Der er også andre vægtige argumenter, foruden det at ventilationsvarmepumperne giver luft i økonomien, så halverer individuelle varmepumper CO2 udslippet i forhold til fjernvarme. https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...

@ Magnus

Det er meget individuelt hvor i landet du sammenligner. Du må hellere få lidt hjælp. http://www.enhedsomregner.com/omregningafe...

Desværre må man så konstatere, at 28.621 brugere er koblet op på fjernvarmen i 2020, forhåbentligt kan det kun skyldes uvidenhed og ikke et bevidst valg at ødelægge miljøet og samfundsøkonomien. 😥 https://ing.dk/andre-skriver/fjernvarmen-s...

For samtlige projekter er der dokumenteret positiv samfundsøkonomi, ligesom beregningerne indeholder de miljømæssige konsekvenser. Har du nogensinde lavet en samfundsøkonomisk beregning ? https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

  • 3
  • 2

For samtlige projekter er der dokumenteret positiv samfundsøkonomi, ligesom beregningerne indeholder de miljømæssige konsekvenser.

Jakob

Jeg fatter ikke at man skulle opleve den dag, at der i et på papiret fremkommet teknologiskt samfund som Danmark, findes personer der der udfører projektforslag, der udviser positiv samfundsøkonomi ud fra eksempelvis kulvarme i Aalborg og nu som det sidste lig i lasten, import af træflis fra Swaziland: https://www.berlingske.dk/samfund/baeredyg...

  • 2
  • 5

Jeg fatter ikke......

@ Magnus

Den lader vi lige stå lidt. Men vi fik så slået fast at samfundsøkonomiske beregninger var ikke noget du har beskæftiget dig med.

  • 5
  • 4

Ved ikke om det er gået helt til igen, det gamle forslag med også at bruge fjernvarmenettet til køling, det var ihvertfald oppe for år tilbage og kan jo efterhånden blive vældigt aktuelt. igen. https://www.hofor.dk/erhverv/fjernkoeling/...

Og hvordan skal man så lige gøre det i praksis?

Den primære årsag til at varme fortove op i sommerhalvåret er at forbrugerne skal kunne have varmt forbrugsvand.

Men hvis man nu begynder at sende koldt vand rundt i systemet, så bliver det da vist nogle kolde bade - eller har man tænkt sig at der skal trækkes ekstra rør?

Det bliver en dyr historie - men pyt med det, det tørrer vi bare af på forbrugerne (kunder er ikke rigtig et passende ord).

  • 3
  • 3

Hvordan forholder det sig med fjernvarme, er fjernvarme på kommercielle vilkår ??

@ Magnus

Det siden 1/1 2019 fri konkurrence og lidt billigere end på kommercielle vilkår, da der ikke er nogen der skal tjene penge.

  • 1
  • 4

Det siden 1/1 2019 fri konkurrence og lidt billigere end på kommercielle vilkår, da der ikke er nogen der skal tjene penge.

Jakob

Hvordan kan du påstå at der er fri konkurrence, de stakkels nybyggere blivere jo flået i byggemodningsbidrag allerede ved køb af grunden. Fjernvarmen har jo også snabelen nede i kommunekredit-kassen for at finde billig finansiering til tossede projektforslagene. Snabelen bliver også flittigt brugt til at suge ud af fælleskassen under påskud om bæredygtighed så som solfangere, damlagre, kedler , o.a.

Fjernvarmen påstås at hvile i sig selv og der er ikke nogen der skal tjene penge, hvordan kan det så være, at fjernvarme er en så dyr form for opvarming ??

  • 2
  • 2

Hvordan kan det være, at du ikke ved at udstykkeren af grunde frit vælger om der skal etableres fjernvarme. ?

Jakob

For mig ser det ud til, at selv kommuner ikke kan nære sig for at tørre 30.923 kr af i byggemodningsbidrag pr. køber af grundene.

13 kommunale grunde i Tommerup: https://www.tommerupbyfjernvarme.dk/nyhede...

Oveni de 30.923 kommer anlægsbidrag 12.500 + 1.250 pr. meter stikledning + graving og udbedring + fjernvarmeunit o.a. Ialt noget der langt overstiger hvad individuelle varmepumper koster !.

Oveni kommer så abonnementsbidrag 1.753,38 + effektbidrag 19,24 / m2 + forbrugsafgift 485,75 kr/MWh

Ud fra ovenstående kan man konkludere, at fjernvarmeløsninger udviser særdeles elendig brugerøkonomi ! og så mangler enda noget så basalt som komfortkøl.

  • 2
  • 3

10 m stikledning er i øvrigt mindre end landsgennemsnittet !

Magnus - jeg har arbejdet med fjernvarme i over 25 år, og stiklængde varierer en del. De længste er typisk 70'er villaer med bryggers placeret længst væk fra vejen. Her var gennemsnittet 23,4 mtr.

Ved nyere tæt/lav byggeri ligger snittet på 9 mtr.; men være afhængig hvad fjernvarmeselskabet har taget på deres kappe.

Skulle jeg vælge at tilslutte mit hus til fjernvarmen, vil jeg kun få en stikledningslængde på 6 mtr, da fjernvarmen har forberedt stikket til ½ mtr før mit skel, og mit hus er bygget lige på byggelinjen mod vej på 5 mtr.

Men jeg synes det ville klæde dig at læse linkene igennem du lægger op, før du anklager nogen for humbug

  • 3
  • 2

stiklængde varierer en del.

Karsten

Fjernvarmen havde en udmærket årsstatistik liggende fremme lige til 2017, sidenhen har den desværre ikke været tilgængelig for pøbelen. :-(

Ud fra XL arket 2017 så er gennemsnitlængden på stikledninger: 15,71 m

du anklager nogen for humbug

Hvile i sig selv, eller non profit, kært barn har mange navne, hvordan kan det være at der kan gives " kampanjepris " til kommende kunder på 12.500 kr eller det samme som anlægsbidrag som sjovt nok også lyder på 12.500 kr ?

I min optik skal man tilgodese værende kunder, der har svedt blod for at kunne betale for varmen, med prisafslag under en eller anden form og ikke til nye kunder der intet har ydet til non profit fjernvarmeforeningen.

  • 1
  • 1

Fjernvarmen havde en udmærket årsstatistik liggende fremme lige til 2017, sidenhen har den desværre ikke været tilgængelig for pøbelen. :-(

Ud fra XL arket 2017 så er gennemsnitlængden på stikledninger: 15,71 m

@ Magnus

Det er ikke alt der passer ned i et enkelt eksempel fra Thorshavn, og det kan jo være foreningen er blevet træt af at forklare selvfølgeligheder for pøblen. Stiklængder varierer meget, ved rækkehusbyggerier kan man ofte komme helt ned på omkring 3 meter. Ved parcelhuse kan de 15,71 meter passe meget godt - MEN - de fleste udstykkere vil i dag gerne have lavet alle ledningsarbejder færdige samtid med asfaltering af veje etc., så det er helt normal procedure at regnvand og spildevand føres et par meter ind på grundene, ligesom el, vand og fjernvarme føres ind på den anden side skel. Dvs der bliver kortere til nærmeste tilslutningspunkt.

Hvile i sig selv, eller non profit, kært barn har mange navne, hvordan kan det være at der kan gives " kampanjepris " til kommende kunder på 12.500 kr eller det samme som anlægsbidrag som sjovt nok også lyder på 12.500 kr ? [quote]

I det konkrete tilfælde er det så omkostningerne for opstart og de første 10 m stikledning. Take it og leave it.

[quote] I min optik skal man tilgodese værende kunder, der har svedt blod for at kunne betale for varmen, med prisafslag under en eller anden form og ikke til nye kunder der intet har ydet til non profit fjernvarmeforeningen.

Her er det "i min optik" vi skal lægge mærke til. Du har simpelthen ikke forstået, at jo flere der er med, jo mindre bliver de fælles omkostninger for den enkelte. Dermed tilgodeser man absolut også eksisterende kunder.

  • 1
  • 2

Vil du dermed hævde at fjernvarmen i fremtiden, når elektricitet der allerede nu ligger under en krone per kWh og som forventes at falde drastisk i de kommende år, vil blive billigere per kWh, alt inklusive?

@Christian

Den forstod du ikke kan jeg se. Fællesomkostninger vil typisk være administration, husleje, abonnementer, financieringsomkostninger etc. Altså den del der indeholdes i den faste del af afregningen.

Og det bliver rigtig spændene om eller hvor meget el falder i pris de kommende år. Fjernvarmeselskaberne er godt på vej til at være klar med mange elpatroner og eldrevne varmepumper. Og i modsætning til individuelle forbrugere er der ved de kollektive løsninger mulighed for at udnytte akkumuleringskapacitet for yderligere at optimere produltionen til de perioder hvor elprisen er lav.

  • 2
  • 1

Det er ikke alt der passer ned i et enkelt eksempel fra Thorshavn

Jakob

Nu er selvfølgelig nemmest at se hvor tosset udbygning af fjernvarme er, når jeg har lokal fjernvarme at forholde mig til, akkurat de samme elendigheder popper op, når man dykker ned i materien hos fjernvarmen i DK.

Størstedelen af varmen i DK kommer fra " Import " dræbende for nationaløkonomien, " Afgiftsfri biomasse " intet skæpper i fælleskassen, " Unødvendig ødsl af materialer og anlæg " udviser elendig samfundsøkonomi og værst af alt, fjernvarme udviser særdeles elendig brugerøkonomi, både heroppe i Thorshavn og eksempelvis Tommerup i DK, som vi på fornemste vis har fået afdækket op i gennem tråden her. ;-)

  • 1
  • 3

Størstedelen af varmen i DK kommer fra " Import " dræbende for nationaløkonomien, " Afgiftsfri biomasse " intet skæpper i fælleskassen, " Unødvendig ødsl af materialer og anlæg " udviser elendig samfundsøkonomi og værst af alt, fjernvarme udviser særdeles elendig brugerøkonomi, både heroppe i Thorshavn og eksempelvis Tommerup i DK, som vi på fornemste vis har fået afdækket op i gennem tråden her. ;-)

@ Magnus

Så har du sørme ikke fulgt ret godt med i debatten. Ca 75% af flis til danske varmeværker kommer fra Danmark. Og præcis for Tommerup kommer ca 99% fra lokal flis og solvarme. Og da vi ved fra tidligere debatter, at du aldrig har gennemført en samfundsøkonomisk beregning, så er det nok ikke den del du skal referere til. Du kunne med fordel istedet lære lidt af hvordan en uvildig regner på de forskellige opvarmningsformer.

https://www.bolius.dk/det-koster-de-forske...

  • 2
  • 2

Og det bliver rigtig spændene om eller hvor meget el falder i pris de kommende år. Fjernvarmeselskaberne er godt på vej til at være klar med mange elpatroner og eldrevne varmepumper.

Christian

Når man får stoppet fejlinvesteringerne i lunkentvandsrør, så bliver der rigtig luft i økonomien til vindmølleudbygninger og fremtidens samfund baseret på el er sikret.

Masser af solcelle og vindstrøm, medfører at elnettet mangler roterende masse / inerti og deraf afledt manglende kortslutningseffekt. Højspændings kedler inde i fjernvarmen bruger servomotorer til at styre effekten og er i sagens natur " træge / langsomme " og er ikke til nogen hjælp ved kortslutninge. Fjernvarmens varmepumper kan styres ( power hub ) men ikke hurtigt nok i en kortslutningssituation og hvad fornuft er der i at miste 20 %+ i opvarmede fortove.

Selvfølgelig skal strømmen direkte ud til brugeren og reguleres med lynhurtige zero crossing SSR relæer og microgrid, så er kortslutningseffekten sikret sammen med synkronkompensatorer.

  • 1
  • 2

Den bemærkning står helt for din egen regning, men passer meget godt med dine øvrige indlæg.

Jakob

Her så nyeste projektforslag jeg i farten kunne finde 130.000 kr+ pr. bruger: https://www.hedensted.dk/hedensted_data/da...

Se venligst bilag C:

Fjernvarmen koster svimlende 15.410 kr for 18,1 MWh og oveni er brugeren nødt til at investere i vandbåren varme til 150-200.000 kr

Da dem der sidder og regner projektforslag tilsyneladende er totalt ligeglade med samfunds og især brugerøkonomi og ikke evner at forstå den virkelighed de befinder sig i nu, så har de selvfølgelig overset det mest oplagte " Opvarming med direkte el "

18,1 MWh x 658 x 1,25 = 14.887 kr 500 kr+ billigere end fjernvarmen !!! og brugeren slipper for dyr vandbåren opvarming, heri ligger en besparelse på 50-100.000 kr hos brugeren !!

  • 1
  • 2

Hvad er det for nogle tal?

Moderne huse bruger da vist mindre end 18,1MWh og de 658 ved jeg ikke hvad er.

Niels

De 658 er elpris ud fra oplysning i bilag C, 658 kr/MWh oveni skal lægges moms, ialt 882,5 kr/MWh.

Ud fra denne:https://www.amalo.dk/varmepumpen-bliver-en... Så kulle elpris pr MWh være 604,5 x 1,25 = 755,6 x 18,1 = 13.676 kr, 1.733 kr billigere end fjernvarmen !!!

Moderne velisoleret hus brugere selvfølgelig langt mindre, 130 m2 ca. 6 MWh.

  • 1
  • 3

Moderne velisoleret hus brugere selvfølgelig langt mindre, 130 m2 ca. 6 MWh.

Og det er endda højt sat, men under alle omstændigheder svarende til ca. 6.000 kroner i ren el (især hvis de første 4.000kWh ikke blev pålagt den omvendte Robin Hood skat).

Til gengæld får man så en installation der koster en brøkdel, hvor styring kan foretages langt mere præcist, radiatorer kan placeres så de ikke ødelægger indretningen, der ikke er noget astronomisk tab om sommeren, og hvor der er et incitament for at holde i forbruget i ave, da der ikke er et stort fast bidrag til at forplumre det hele.

  • 3
  • 4

Her så nyeste projektforslag jeg i farten kunne finde 130.000 kr+ pr. bruger: https://www.hedensted.dk/hedensted_data/da...

Se venligst bilag C:

@ Magnus

Det er akkurat som det har været mange gange før. Du kan ikke regne, eller vælger bevist kun at medtage omkostninger når det passer dig.

For bilag C viser en besparelse på ca 1500 kr/år ved at vælge fjernvarme frem for varmepumpe.

18,1 MWh x 658 x 1,25 = 14.887 kr 500 kr+ billigere end fjernvarmen !!! og brugeren slipper for dyr vandbåren opvarming, heri ligger en besparelse på 50-100.000 kr hos brugeren !!

Det er akkurat som det har været mange gange før. Du kan ikke regne, eller vælger bevist kun at medtage omkostninger når det passer dig.

F.eks. også i dette eksempel ved helt at se bort fra investering og evt reinvestering. Både i ejendommen selv og evt i el-distributionsnettet. Ligesom du antager en besparelse på 50-100.000 kr uden nogen form for henvisning eller relevans.

  • 1
  • 3

Docerende som sædvanligt, uden at svare.

Men helt enkelt, vil den samlede fjernvarmeregning for forbrugeren falde fremover, og i så fald, vil den falde mere end for den tilsvarende forbruger der benytter elektricitet?

@ Christian

Jeg har da en oprigtig interesse i at alle bliver klogere og bringer debatten videre. Men det er ofte en fordel at læse de foregående indlæg, inden man stiller spørgsmål der allerede er besvaret.

Storm P tillæges (fejlagtigt) citatet: "Det er svært at spå - især om fremtiden"

Men Energistyrelsen prøver trods alt i forudsætningsskrivelsen til samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Hvis du ved bedre, så må du sikkert gerne fremlægge dine ideer.

Historisk set er fjernvarmepriserne faldet over de senere år. Så priserne for fjernvarme udvikler sig langsommere end den generelle prisudvikling for samfundet, og det er rigtig gode nyheder for forbrugerne, men også for samfundet som helhed, da fjernvarme også viser sig meget konkurrencedygtigt, når det gælder om at levere CO2-reduktioner,

  • 4
  • 3

Det er akkurat som det har været mange gange før. Du kan ikke regne, eller vælger bevist kun at medtage omkostninger når det passer dig.

Til gengæld har man i Hedensted de svagheder, som man altid kan rende ind i, for sådanne foreninger.

Bestyrelse, som mener at vedtægterne ikke gælder for dem. Reklamemateriale, som tolker beregningerne længere end de kan bære etc.

Beregningerne i sig selv kan være gode nok, men bare for at påpege at der kan være andre parametre, som skal tages med i overvejelserne.

  • 2
  • 2

Her så nyeste projektforslag jeg i farten kunne finde 130.000 kr+ pr. bruger: https://www.hedensted.dk/hedensted_data/da...

Se venligst bilag C:

@ Magnus

Det er akkurat som det har været mange gange før. Du kan ikke regne, eller vælger bevist kun at medtage omkostninger når det passer dig.

Jakob

Vi har nu konstateret, at det koster som minimum 130.000 kr og ikke de 40.000 kr for fjernvarme som Bolius bruger !!

For bilag C viser en besparelse på ca 1500 kr/år ved at vælge fjernvarme frem for varmepumpe.

18,1 MWh x 658 x 1,25 = 14.887 kr 500 kr+ billigere end fjernvarmen !!! og brugeren slipper for dyr vandbåren opvarming, heri ligger en besparelse på 50-100.000 kr hos brugeren !!

Hvor nævnte jeg noget om varmepumper ???

Det er akkurat som det har været mange gange før. Du kan ikke regne, eller vælger bevist kun at medtage omkostninger når det passer dig.

Jakob byd ind med noget konstruktivt, ikke alt det vrøvl med at jeg ikke kan regne, hvad med at læse projektforslaget som jeg linkede til.

Nu vi er så godt igang med manglende evne at beregne, hvad med bondefangeriet i projektforslaget af de 9 el-opvarmede huse, der nu skal konverteres til dyrere fjernvarmen: se side 12.

At øde 130.000 kr+ på huse der allerede er elopvarmet, udviser særdeles elendig samfundsøkonomi og at småkårsfolkene nu skal betale mere for varmen og oveni skal bruge 150-200.000 kr til vandbåren varme er det at udvise god brugerøkonomi ?

  • 2
  • 3

Vi har nu konstateret, at det koster som minimum 130.000 kr og ikke de 40.000 kr for fjernvarme som Bolius bruger

@Magnus

Nej, vi har konstateret at du medtager produktionsanlæg i dit regnestykke for fjernvarme, men glemmer det for el !

Hvor nævnte jeg noget om varmepumper ???

Betyder økonomien så ikke noget ?

At øde 130.000 kr+ på huse der allerede er elopvarmet, udviser særdeles elendig samfundsøkonomi og at småkårsfolkene nu skal betale mere for varmen og oveni skal bruge 150-200.000 kr til vandbåren varme er det at udvise god brugerøkonomi ?

Du har så ikke læst projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger. Og da du aldrig selv har lavet samfundsøkonomiske beregninger, så giver det måske ikke så meget mening at forfølge dette emne.

Forøvrigt har jeg været med ved en del ombygninger af elopvarmede huse til vandbåret anlæg Det har endnu aldrig kostet mere end 80-90.000 kr, hvis ellers der kan accepteres at rør føres i paneler. Og ofte mindre !

  • 4
  • 2

Nej, vi har konstateret at du medtager produktionsanlæg i dit regnestykke for fjernvarme, men glemmer det for el !

Jakob

Hold focus, det starter oppe i tråden angående 13 byggegrunde og Tommerup kommunes manglende tekniske indsigt andgående fjernvarme, står for flåen af kommende skatteborgere vedrørende byggemodningsbidrag.

De 130.000 kr+ i forhold til Bolius 40.000 kr var for at vise, at der skal mere end et fjernvarmeunit, byggemodningsbidrag og gravning, tildækning og stiklednig der af uransaglige grunde intet koster, før der kommer en slatten Joule ind på matriklen.

Jeg har nemlig ikke glemt at medtage produktionsanlæg for el !, vindmølleandel 1,5 kW på en rimelig lokalitet 15.000 kr sikrer 6 MWh /år. El-nettet skal eventuelt styrkes nogle steder nu samfundet skal over på el og så er det godt om man ikke har spildt pengene på unødvendig dobbeltfunktion. ;-)

Hvad samfundsgavn er der i at øde 130.000kr + til et unødvendigt dyrt og tabsplaget lunkenvandssystem til et moderene nyt hus på 130m2 og forbrug på 6 MWh i Tommerup ?

  • 3
  • 2

Forøvrigt har jeg været med ved en del ombygninger af elopvarmede huse til vandbåret anlæg Det har endnu aldrig kostet mere end 80-90.000 kr, hvis ellers der kan accepteres at rør føres i paneler. Og ofte mindre !

Jakob

Ud fra projektforslag Hedensted er det slået fast, at direkte elopvarming er billigere end fjernvarmen og det gælder især de 9 huse hvor elvarme allerede er etableret. Udviser det god brugerøkonomi, at kunden oveni skal betale 80-90.000 kr for paneler ??

  • 1
  • 2

Ud fra projektforslag Hedensted er det slået fast, at direkte elopvarming er billigere end fjernvarmen og det gælder især de 9 huse hvor elvarme allerede er etableret. Udviser det god brugerøkonomi, at kunden oveni skal betale 80-90.000 kr for paneler ??

@ Magnus

Projektforslaget opstiller ikke noget sammenligningsgrundlag for de 9 kunder der har direkte elopvarmning. Det er udelukkende dine egne "overslag", du kan kan henvise til.

Sjovt nok synes du ikke særlig interesseret i de over 300 gaskunder og 26 oliekunder i projektforslaget, som ifølge bilag C kan få en billigere og mere miljøvenlig opvarmning ved at koble store varmepumper på det lokale renseanlæg.

  • 1
  • 2

Sjovt nok synes du ikke særlig interesseret i de over 300 gaskunder og 26 oliekunder i projektforslaget, som ifølge bilag C kan få en billigere og mere miljøvenlig opvarmning ved at koble store varmepumper på det lokale renseanlæg.

Jakob

Den store hage ved projektforslag er, at man ikke evner at overskue hvad der er i færd med at disrupte lunkentvandssektoren og man derved glemmer at tage det hele med, se #34 og #36 hvor prisen er rettet ind og den kan kun blive lavere om man investerer i VE :

"Da dem der sidder og regner projektforslag tilsyneladende er totalt ligeglade med samfunds og især brugerøkonomi og ikke evner at forstå den virkelighed de befinder sig i nu, så har de selvfølgelig overset det mest oplagte "** Opvarming med direkte el** ""

Fra Bilag B finder vi at Varmepumpe + Akkumuleringstank + Teknikbygning + Elkedel + Eltilslutning koster: 20,3 mio. kr og samlet forbrug inkl. tab i fortove, 9.002 MWh

Nu er det at man skal tænke sig grundigt om, giver det mening at bruge 44 mio. kr for at kunne yde sølle 1 MW i snit, eller er der andre muligheder hvor pengene kommer mere til gavn !

Mest oplagt er 20,3 mio investeret i vindmølle, årsproduktion 10.700 MWh der dækker rigeligt behovet og gøre brug af den el-infrastruktur der allerede er på stedet.

Kan være der oveni skal styrkes lidt på el-nettet, det er dog ikke sikkert, der er stadivæk ca 24 mio. kr tilgode at gøre godt med, før man kommer op på hvad fjernvarmeløsningen koster.

Desværre er fjernvarmeløsningen alt for dyr og man skal ud at købe el, at man ved hjælp af fjernvarme kan få gavn af spildevand.

  • 2
  • 3

Den store hage ved projektforslag er, at man ikke evner at overskue hvad der er i færd med at disrupte lunkentvandssektoren og man derved glemmer at tage det hele med, se #34 og #36 hvor prisen er rettet ind og den kan kun blive lavere om man investerer i VE :

@ Magnus

Og heller ikke her tager du alle omkostninger med. Og for øvrigt igen dine egne påstande uden nogen form for dokumentation.

Fra Bilag B finder vi at Varmepumpe + Akkumuleringstank + Teknikbygning + Elkedel + Eltilslutning koster: 20,3 mio. kr og samlet forbrug inkl. tab i fortove, 9.002 MWh

Nu er det at man skal tænke sig grundigt om, giver det mening at bruge 44 mio. kr for at kunne yde sølle 1 MW i snit, eller er der andre muligheder hvor pengene kommer mere til gavn !

Mest oplagt er 20,3 mio investeret i vindmølle, årsproduktion 10.700 MWh der dækker rigeligt behovet og gøre brug af den el-infrastruktur der allerede er på stedet.

Og en gang til vælger du at sammenligne æbler og pærer. Og tilmed beskriver du selv i dit udsnit netop, hvad du ikke fokuserer på eller medtager.

  • 1
  • 3

Og en gang til vælger du at sammenligne æbler og pærer.

Jakob

Du skal se fjernvarmen som hestevognene i 1900 og el som bilerne i 1913: 😂 https://www.businessinsider.com/5th-ave-19...

Nu har jeg erfaret fra tidligere tråd, at el absolut ikke er din stærke side, et nu afsløret ved at du ikke forstod det basale i hvordan en transformator virker.

Jeg lægger nu link op med visionære Adam Dorr og Tony Seba. Det er af største vigtighed at man forstår budskabet, da fejltrin kan have så vidtrækkende fatale konsekvenser og berøre børn, børnebørn, ja kommende generationer. https://www.youtube.com/watch?v=6zgwiQ6BoLA

Jeg har været til foredrag hos Tony Seba og bagefter så heldig, at få et par timers snak om alt muligt, skal hilse og sige at mange af hans spådomme er gået i opfyldelse.

Selvfølgelig skal man satse på el fra solceller og vind, vindeksport er oppe på 66,5 mia. kr og skaber trivsel og velstand i de danske hjem og det er noget der skal støttes op om og prisen på el vil falde og falde og man skal selvfølgelig gøre gavn af allestedeværende el-infrastruktur.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten