#1 Lars Røssell
Når man bliver testet positiv advarer man dem man kender. Smittekæder opspores og stoppes. Liv bliver reddet!
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.
Det nytter ikke, at vi teoretisk kan teste alle, hvis vi ikke har nogen klar til at håndtere resultaterne – og i disse GDPR-tider kan det nok ikke klares med udveksling af regneark.
Kunne man gøre det frivilligt at deltage ... og kunne man få sit svar på SMS, så tror jeg 90 pct. gerne vil.
Vi kunne lade universiteterne teste for covid-19-smitte uden om hospitalerne for ikke at belaste dem yderligere. De kunne så teste dem med lette symptomer og mistanke om smitte, ved henvisning fra læge, eller evt. egen henvendelse. Universiteterne skal så selv registrere og informere de testede, som så kan give informationen videre til hospitalerne, hvis det kommer dertil for dem.
Selvfølgelig skal vi gøre alt for at tænke den enkeltes anonymitet ind i det her, men lad os prøve at holde tingene op imod hinanden; hvad er værst: Vi tilbyder personer frivilligt at lade sig teste, designer det, så det kan gøres så anonymt som muligt, men accepterer, at vi ikke har gennemtænkt alle scenaerier, og at vi risikerer datalæk. Vs. at vi accepterer suspension af forsamlingsfriheden.
Hvis man i Danmark kan afholde valg og med blyanter og papirudskrifter holde styr på, hvem der har stemt hjemme, hvem der har brevstemt, og hvem der har stemt i valglokalet, så kan man nok også holde styr på plus eller minus i forhold til disse analyser.
For at testen skal have en effekt i bekæmpelsen af virus, skal vi have svar hurtigt. Er det positivt, skal vi efterfølgende i karantæne, og alle vi har været sammen med skal testes osv. Det burde være drive-in, vent på svar, action. Action er så drej til højre og kør hjem, hvis du er negativ, er du positiv, så drej til venstre og udfyld følgende indformation, før du kører hjem i karantæne.
Nu var spørgsmålet jo, hvordan vi kan udnytte den kapacitet, artiklen omtaler. Det kan ikke bruges på den måde, du foreslår, bl.a. fordi hver kørsel rummer mange enkeltprøver, og svarene ikke er øjeblikkelige. Drive-in med øjeblikkelig svar ser ud til at være en mulighed for antistofprøven om meget få dage. Når kapaciteten er stor nok til at opfylde sundhedspersonalets behov, så kan vi bede raske personer, der mistænker, at de har været ramt af virusset om at køre hen og få en sådan test.
Prøv at gennemtænke scenarierne ud fra præmissen: Det store flertal af borgerne er velinformerede og i stand til at handle fornuftigt og hensigtsmæssigt i forhold til coronavirussen, når blot de forsynes med de nødvendige data. Når borgerne gør det, mindskes spredningen af smitten markant, borgernes motivation for at handle korrekt øges betydeligt, og vi opbygger i tilgift en hær af immune, som frivilligt vil træde til for at hjælpe, hvor der er brug for folk i første række, der ikke kan blive smittede eller smitte. Dermed bliver statens opgave at forsyne mig med de de nødvendige data: Har jeg virussen eller ej? Eller har jeg haft den (antistoffer)? Dvs. drive-in-test for alle, som ønsker det, med så hurtigt svar som muligt, dvs. mindst samme dag. Alle, der får en test, leverer til gengæld data til en simpel database (kundekartotek) med de mest basale informationer, som sundhedsvæsenet senere kan arbejde videre med.
Og når ‘alle’ så efter fire uger er testet, hvad så? Skal alle, der blev testet negative, så testes igen, igen?
Det er et godt spørgsmål. Så længe der ikke er en behandling eller vaccine eller andre løsninger til at undgå udvikling af alvorlig sygdom i forbindelse med covid-19, må vi jo nok tænke nyt og græsrodsagtigt. Det er sikkert en god idé at teste måske hver 2. måned, så der ikke upåagtet spreder sig ny smitte i større stil.
Fortsæt gerne debatten under denne artikel.
