Ugens debat: Hvad må vi vide om kinesiske kameraer?

Illustration: Hikvision/Schmidt Hammer Lassen

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen

Claus Wøbbe

Der kan jo være valide forhold, der gør, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) ikke vil offentliggøre sin undersøgelse. En bekræftelse af de amerikanske konklusioner vil skærpe Danmarks kritik af Kina, og vi vil risikere sanktioner, og en afvisning af de amerikanske konklusioner vil give problemer ift. USA.

Christian Nobel

Det er da en fuldstændig baglæns tilgang til virkeligheden. Danmarks cybersikkerhed burde varetages af et 100 pct. uafhængigt og åbent organ, således at alle redegørelser, anbefalinger, vejledninger mv. var offentligt tilgængelige. Hvad krigsministeriets afdeling for små-drenge-leger-med-skæg-og-blå-briller efterfølgende konkluderer, det må være op til dem selv.

John Mogensen

Det er stærkt problematisk, at Forsvaret hemmeligholder deres viden om evt. kinesisk spionage i det offentliges it-udstyr af mange grunde. Bl.a. kommuner, regioner og resten af staten er da nødt til at vide, om de skal undlade at købe it-udstyr fra bestemte lande. Og CFCS og Forsvaret skyder sig selv i foden og gør sig sårbare over for spekulationer og konspirationsteorier.

Claus Jellinggaard

Jeg kan godt forstå, FE ikke har lyst til at oplyse ‘modparten’ om, hvilken adgang de har til information fra andre lande, selve informationen de har modtaget, hvad de selv leder efter, hvordan de leder, og hvad de finder. Det er for nemt bare at forlange en åben rapport. Men burde man ikke kunne forvente, at CFCS så enten udgav en anden rapport (eventuelt efter en helt ny – mere åben og mindre omfattende – undersøgelse) eller i hvert fald bidrog med tips til en anden undersøgelse?

Jan Heisterberg

Træk lige vejret, og tænk lidt. Det er jo muligt, at undersøgelsen har afdækket forhold, som udgør en risiko og kan skade Danmark og allierede. Forholdene kan være så alvorlige og graverende, at de ikke umiddelbart egner sig til offentliggørelse – før modforanstaltninger er truffet.

Ole Laursen

Som jeg forstår lederen og Christian Nobel, så påpeger de, at det er uhensigtsmæssigt, at vores fælles it-sikkerhed er bwlevet en militær operation, fordi militære operationer bliver drevet ud fra en kultur, hvor alt holdes hemmeligt, hvad der måske er hensigtsmæssig en i en krigssituation, men i det lange løb i stedet kan blive en sovepude. Men på tværs af holdninger kan vi vel blive enige om, at hvis ikke lige vi står midt i en krig, så er det hensigtsmæssigt, at vores fælles offentlige sektor har aktindsigt, så vi kan slå ned på inkompetence?

Christian Nobel

Præcis. At trække CFCS ud af FE vil kun være en styrkelse, især hvis det så kunne komme til at leve op til navnet Center for Cybersikkerhed.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om nå resultatene offentliggjøres og det viser seg at overvåking (fra Kina) finner sted, så vil neste trinn være å stille spørsmål om også utstyr fra andre land medfører overvåking. Da blir det kanskje verre å svare ja eller nei om landet det gjaldt var et stort land og nær alliert?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten