Ugens debat: Hård kritik af blødt vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Hård kritik af blødt vand

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Flemming Rasmussen

No shit, Sherlock? Jeg finder det stadig ufatteligt, at nogen forsøgte at sælge blødgøring på det ‘snake oil-argument’. Når man koger en liter vand i en elkedel, skal man varme kedel + vand + kalk op til 100° – hvor stor en del af varmefylden i det system er det lige, der udgøres af kalkbelægningen på varmelegemet?

Allan Nielsen

Ud fra et sundhedsmæssigt aspekt er det gak i låget at fjerne kalk fra vandet – for det vil give større problemer med at få kalk nok. Spørg bare tandlægerne, hvad det har af konsekvenser - og folk med tendens til knogleskørhed har heller ikke godt af mindre kalk.

Jakob Fogh Grove

Der risikerer at komme en efterregning i sundhedsvæsnet, f.eks. har tandlægerne allerede været ude i debatten. Så samlet set er det muligvis en udgift for samfundet ...

Michael Mortensen

Hvilken længere levetid for de hårde hvidevarer? Hvis det før tog 5-7 år for min vaskemaskine at kalke til og efter denne blødgøring vil tage 8-10 år, før den kalker til. Hvorfra kommer så den længere levetid, når den fra fabrikantens side er designet til at gå i stykker efter 3-4 år?

Flemming Rasmussen

Jeg kunne ikke være mere enig. Hele dette ‘blødgøring’ er blevet stoppet ned i halsen på os under særdeles tvivlsomme forudsætninger og decideret løgn (hvad angår sparet energi til opvarmning). Mht. rengøring findes der (uofficielle) undersøgelser, der viser, at den gruppe af mennesker, der holder rent ikke mærker nogen forskel i deres bade­værelser, mens den gruppe, der ‘kun’ gør rent, føler en forbedring ved denne reduktion. Jeg tror, at hovedargumentet for denne teknik simpelthen er øget omsætning (fortjeneste) for forsyningsselskaberne. Selvom vi ‘kun’ oplever en stigning på 2-3 kroner pr. kubikmeter, er det jo en betragtelig prisændring på produktionsniveau (mere end en fordobling?) og dermed en større forretning. Eller: blot teknik for teknikkens skyld?

Anne Grete Rasmussen

Hvem har beregnet besparelserne ved »forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler«? Hårde hvidevarer har ikke kortere levetid, hvis der doseres korrekt. Både vaskemidler og opvaskemidler indeholder kalkbindere. Frem for at fjerne kalken fra vandet ville det være en bedre idé, at forbrugeren lærte at dosere midlerne korrekt, og at der var mulighed for at købe vaskemidler til hårdt vand eller til blødt vand. Jeg har i øvrigt engang hørt, at blødt vand er mere aggressivt over for metaller?

Flemming Rasmussen

Det gælder kun helt blødt vand – de 10° dH, Hofor blødgør til, er ikke et problem.

Mikkel Bundgaard

Hvad angår knogleskørhed, har jeg ikke set nogen statistik, som taler for, at der skulle være mindre knogle­skørhed i de egne af landet hvor vandet er blødt. Herudover finder jeg argumentet om de sundhedsmæssige problemer underligt - eftersom store områder i Norge næsten ikke har kalk i vandet. Her har jeg ikke hørt, de skulle have store problemer med hverken tandlægeregning, huller i tænder eller problemer med sundheden generelt. Så lidt mere videnskabelig tilgang inden postulatet smides ud, især når der kun tales om en reduktion til 12° dH. Personligt ville jeg ønske en væsentlig lavere hårdhed, da effekter som mindre vaskemiddel, nemmere rengøring og mindre behov for afkalkning af apparater er en væsentlig fordel.

Anne Grete Rasmussen

Det er altså ud fra et bekvemmeligheds synspunkt, du ønsker at afkalke vandet? Der anvendes jo masser af ressourcer og kemikalier til produktion og vedligehold af afkalkere. Og tænk, hvis de også kommer i alle husstande. Så bliver der endnu mere teknik at vedligeholde. Hvem gider det?

Mikkel Bundgaard

Ja - at drikke vandet eller bade i det har jeg ikke problemer med. Derimod giver det et øget behov for afkalkning, rengøring, sæbe. Af de anlæg, jeg har set/undersøgt, synes jeg ikke, merprisen eller servicen på dem er til stor gene. Salt til anlæggene er ej heller omkostningstungt. Det giver selvfølgelig et øget vandforbrug - men der er vist rigelig med regn i Danmark. Min største udfordring er nødvendigheden af afløb sluttet til afkalkningsenheden.

Raymond van Wonterghem

Jeg vil glæde mig helt usigeligt, til det bløde vand kommer til Herlev. Hver gang jeg er hos familien i Jylland, bliver jeg misundelig på deres manglende kalk på fliser i badeværelset. Vi tørrer hver dag vores fliser af - spild af tid. For ikke at tale om toiletkummer, som altid vil være ‘rene’. Jeg har ét toilet med regnvand og ét uden - sikken en forskel. Kalken gør ingen særlig gavn, som vi ikke kan erstatte, eksempelvis med lidt mere tandpasta på tandbørsten.

Martin Ørding-Thomsen

Problemet er ikke den manglende kalk, men at man – når man fjerner kalken – ifølge Tandlægeforeningen også fjerner fluorid i vandet som ellers beskytter tænderne. Ifølge tal fra Tandlægeforeningen har folk i det vestlige Jylland noget i stil med ét tandproblem mere per person end folk i det østlige Sjælland.

Lars F. Jensen

Hvis hårdheden sænkes til 10-12° dH, er der fortsat mere eller meget mere kalk i vandet end i Skjern, Ikast-Brande, Billund og Silkeborg.

Thomas Pedersen

Min svoger og svigerinde installerede et privat blødgøringsanlæg fra BWT, indstillet til ca. 10° dH, og nu smager vandet som ‘hotelvand’, som man kender det fra Mallorca el.lign. Det smager på ingen måde som kilde­vand med lav hårdhed. Det ærgrer mig, for jeg ville ellers gerne selv have et anlæg og dermed mindre tilkalkning flere steder.

Maciej Szeliga

Det kan vel umuligt overraske, at kemisk neutralisering af kalken påvirker smagen?

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flere læsere på ing.dk blev dog mildest talt ikke overraskede over den konstatering – og i det hele taget er kun få begejstrede over udsigten til blødere vand i hanerne.

Der må være en eklatant mangel på folk, som deltager i badeværelsesrengøringen derhjemme, hvis udsigten til blødere vand ikke lokker blandt ingeniørens (københavnske) læsere :)

  • 8
  • 1

Fjerne al kalken. København ligger suverænt højest på hårdhed og aggressive ioner, så man i dag kun kan bruge plastrør. Man skal ikke fjerne al kalken så får man bare sæbeafsætning i stedet. Der er vist ikke nogen der var prøvet i praksis. , et Culligan anlæg.

  • 3
  • 1

Nu er det den mindste mængde af vandet der drikkes.

Der er næppe andre anvendelse af vort postevand, hvor florider er ønskelige - vel nærmere ret uønskelige de fleste steder.

Det er vel i højere grad tandpastaen, der skal bruges lidt mere rigeligt når man har blødt vand i hanen.

Ser man på på tandlægeforeningens kort over 'huller', florider og calcium, er der med kortenes aggregering ikke nogen klar proportionalitet mellem florider og calcium.
Sammenligner man med med geus kort, kan man endog mindre udlede noget der ligner en 1-1 sammenhæng.
Når man fælder kalk via en højere PH, er det vel heller ikke indlysende, om florider udfældes i samme forhold som calcium.

Jeg håber fortsat, som jeg skrev i den oprindelige tråd, på at få faktisk viden om udfælding af kalk og florider i HOFOR's basiske miljø.

Lars F. Jensen
Vand og kalk i Danmark

Er der ikke en kemiker, der kan forklare, hvordan florider udfældes i et basisk miljø i forhold til, hvordan kalk udfældes?

Lars :)

https://www.tandlaegeforeningen.dk/Pressen...

http://rent-postevand.dk/vandets-haardhed-...

  • 2
  • 0

Det er da uden mening at tale om energibesparelsen som noget afgørende, når den indgår med blot 3% i den samlede økonomi.

Der vil vel være en mindre varmebesparelse, hvis man har et tilkalket og dermed varmere varmelegme og derefter fx i en vaskemaskine skifter til koldt skyllevand.

https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/udv...

Når man som rigtigt mange ikke er et DIY mennesker, så koster kalk fx i WC cisterner ofte en VVS mand eller direkte et ny WC.

Min håndvask har en forkromet prop med fjeder og gummipakning, der kalker til. Den kan skrues ud og afkalkes (et antal gange), men sælges kun som en samlet og dyr reservedel.
Mine vandhaner har et filter/luftgitter, der tilkalker. Ja, de skal bare skrues af, i 'afkalker', skylles og skrues på igen.
Men jeg kender mange, der ikke kan eller tør gøre det selv.

Der er nu over 1 mill pensionister. En god del heraf er helt afhængig af hjælp til sådanne opgaver og det koster i bedste fald tid for kommunens hjemmehjælper eller værre en VVSer. Det er rigtige - og unødige - penge.

Det er helt afgørende, når andelen af ældre vokser, at ting kan holde længe med den absolutte mindst mulige arbejdsindsats.

Lars :)

https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/udv...

  • 6
  • 0

Har selv et BWT anlæg. Det er forudindstillet til 6dh fra fabrikants side men man kan selv ændre dette. Har kun oplevet positive effekter på kalkdannelsen. Smagen på vandet ændrer sig - det ligger fast - og mit råd vil være at man tilstræber at få et tappested hvor man kan have uafkalket vand som man kan bruge til at fylde sin drikkebeholder fra, som stilles i køleskab. Har selv altid haft drikkevand i beholder i køleskab aht vandspild ved at opnå koldt vand ved direkte aftapning.

  • 2
  • 0