Ugens debat: GM sætter strøm på

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Louise Fazlagic

En smule skadefro er jeg nu på Teslas vegne – tog det virkelig indtil nu, før GM ‘så lyset’ hvad angår elbiler?

Lars Andersen

GM og alle andre producerer jo til et eller flere markedssegmenter. Efterspørgslen på markederne har hver producent helt styr på via deres analytikere. Nu hvor priserne på elbiler falder, kan flere forbrugere efterspørge produktet, og det giver nu mening for fabrikkerne at producere til dette marked.

Lars Christoffersen

Vi har hørt det de sidste mange år. Bilfabrikant x investerer nu 1 trilliard euro eller dollars og vil knække Tesla. Resultatet indtil nu er en række dårligt performende og hammerdyre biler fra Jaguar, Audi og BMW samt nogle lidt bedre biler fra Korea, som der imidlertid er 1,5 års ventetid på.

Jens Kjellerup

Alt i alt lyder det som en gang salgsgas af den sædvanlige slags. Der mangler stadig, at nogle af de traditionelle producenter kommer med en rigtig elbil og en tilsvarende dækkende infrastruktur, der sikrer kundens ‘smertefri’ anvendelse.

Harry Jessen

GM hører åbenbart ikke efter deres analytikere, eller også giver deres analytikere de forkerte anbefalinger. GM har trukket sig fra det europæiske marked og det indiske marked. I Kina faldt deres salg sidste år med omkring 15 pct. I USA mistede de markedsandele i deres bedste segment pick-up trucks og har gjort det i flere år, men sidste år mistede de endda andenpladsen af de best sælgende pick-up trucks. Der blev de overhalet af RAM, som i flere år har ædt sig ind på både Ford og GM.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten