Ugens debat: Gik der trold i træpilledebatten?

På ing.dk fortalte vi tidligere på ugen, at produktionen af træpiller til de danske kraftværker og fyr i 2016 krævede et skovareal på størrelse med Danmarks to største øer tilsammen. Læserne på ing.dk var delte i spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, da de gik til den i debatsporet. Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Flemming Kaa Madsen
Hvis man sætter vindmøller op på et landareal med danske vindforhold på størrelse med Fyn og Sjælland, kan man producere mere end hele Danmarks forbrug af energi. Som i at erstatte al olie, kul, træflis, naturgas m.m. og så ovenikøbet have noget at miste i den nødvendige lagring af strømmen til vindfattige tider.

Jes Sig Andersen
Forstår ikke al opstandelsen. Det var jo en regeringsbeslutning at Danmark skulle indfri sine CO2-mål ved at plukke af de lavthængende frugter. England gør det samme, men langtfra alle lande har et energisystem, der egner sig lige så godt som kulkraft til konvertering til fyring med træpiller.

Esben Møller Madsen
Nu er der virkelig gået trold i træpille­debatten. For lige at bevare kontakten til virkeligheden bør man overveje: Hvad er alternativet til træpillerne? Svar: Formentlig fossilt brændsel! Når lande omkring os ikke bruger ‘deres kvote’ af biomasse, hvad er så hindrende for, at Danmark gør det?

Jakob Jensen
Der er alt for lidt kritisk sans, når det angår brugen af VE i Danmark. Afbrænding af biomasse synes jeg kun er ét af stederne, hvor det stikker helt af, det kan ikke være VE, når vi er oppe i de mængder.

Claus Felby
Verdens skovareal vokser. Siden 1982 er der kommet 2,24 millioner km2 mere skov. Eller oversat til artiklens sprog godt 225 gange Sjællands og Fyns areal tilsammen, og det vokser stadig. Der er problemer med skovrydning for at give plads til landbrug, især i troperne, men overordnet vokser verdens skove. Siden 1982 er det globale skovdække øget med 7 pct. I øvrigt kommer ca. 94 pct. af de træpiller, vi importerer, fra certificerede skove.

Lasse Jesper Pedersen
Fra et klimaperspektiv er det, der betyder noget, jo ikke, om skovarealet stiger, men om mængden af kulstof, der er lagret i skovene, stiger, og her viser de nyeste tal fra Europa-Kommissionen altså et lidt mere skræmmende billede, end der tegnes af Hededanmark: I en dansk kontekst ser det ganske vist ud til, at skovenes evne til at optage kulstof vil stige, men hvis man ser på det totale kulstofoptag i de europæiske skove, ser det ud til, at disses evne til at optage kulstof og kulstoflagret i selve skovene vil halveres frem mod 2050.

Claus Felby
Lasse Jesper Pedersen: At kulstofindholdet falder skyldes, at det er ‘gamle’ skove. Efter 2. verdenskrig skete der en massiv tilplantning, og en stor del af disse træer har nået skelsår og alder. Det er en naturlig succession. Kigger du længere frem i tiden, vil du se, at kulstoflagringen stiger igen, når de nye bevoksninger kommer ind i den fase, hvor de har stor tilvækst. Træer har masser af tid.

Flemming Skovbjerg
Steen Riber fra Hededanmark er jo lobbyist og har økonomisk inter­esse, i at Danmark bruger så meget biomasse som muligt. Har han dokumentation for, at bl.a. de baltiske lande har en tilsvarende genplantingsplan, der også her og nu er CO2-neutral?

Steen Riber
Hej Flemming. Du har ret i, at jeg har en skovbrugsmæssig interesse, men det betyder også, at jeg meget ofte opholder mig i Baltikum, og at vi arbejder med forvaltning af de baltiske skove i praksis, og derfor kender jeg til lovgivningen og driften af skovene i de tre baltiske lande. Det er således, at skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum, end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om, at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. (...) I alle de tre baltiske lande har de i den grad styr på det, og de har ressourcer til at følge op på, hvad der foregår i skovene.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.