Ugens debat: Èn gang til med atomkraften

Rolls-Royce har selv offentliggjort denne kunstneriske fremstilling af, hvordan et af de modulopbyggede små atomkraftværker, de arbejder på, kunne se ud. Hvert kraftværk vil kunne levere en el-effekt på 440 MW og forventes at have en levetid på 60 år. De anslåede produktionsomkostninger pr. kWh produceret strøm vil ligge på knap 60 øre pr. kWh. Illustration: Rolls-Royce

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Bo Leth Andersen

Den største omkostning ved et a-kraftværk er bygning, drift og nedtagning, i praksis får man ikke ret meget ud af at spare på brændslet, så der er ikke den store gevinst ved at nedregulere produktionen, det mest rentable er at producere 24/7, næsten uanset elpris. På et forsilkraftværk er den største omkostning brændsel, så når elprisen kommer under brændselsprisen, lukker man for produktionen. Solen og vinden er gratis, så de producerer også alt, hvad de kan. Det betyder i sidste ende, at der ikke er nogen gevinst i at anvende a-kraft sammen med sol- og vindkraft.

Allan Slot

Det er skuffende, at de vil bruge et ‘gammelt’ design, som så betyder, at der ikke er udsigt til affald, som er mindre strålingsfarligt. Det går jo ikke. Der forskes i nye typer design med teknologier, som kan nedbringe strålingsværdien på affald væsentligt, så det må være den nye vej for de små modulære reaktorer.

Poul-Henning Kamp

Det her handler mindre om atomkraft end om realpolitik. Rolls-­Royce leverer atomreaktorerne til UK’s atomubåde, og hvis UK fremover vil kunne bygge atomubåde, er de nødt til at holde RR’s afdeling i live. Præcis hvor meget teknologisk overlap, der bliver mellem deres civile og militære arbejde, er svært at gætte på, ud over den indlysende forskel mellem HEU- og LEU-fuel (Highly vs. Low Enriched Uranium, red.). Deres SMR-design er på 440 MWe, fordelt over tre varmevekslere, hvilket bringer VVS-arbejdet ned i det effekt-domæne, RR er vant til at rode med. På mange måder er domænet omkring ¼-½ MWe et sweet-spot for atomkraft – i forhold til sikkerhed, i forhold til deres rolle i elnettet, ja, faktisk på alle andre måder end økonomisk. Men når man har UK’s ‘Industrial Strategy Challenge Fund’ i ryggen og en regering, der er villig til at tvinge forbrugerne til at betale, betyder det nok mindre.

Michael Foscolo

Reaktoren er 4 m i største udvendige diameter og 16 m lang, så vejtransport på en lastvogn er mulig. Dampgeneratorerne er i ca. samme størrelse, igen for at muliggøre almindelig vejtransport. Hele kraftværksanlægget fylder ca. 40 ha, alt inklusive.

Thomas Mygind

Heldigvis har vi hydrokraft fra Sverige og Norge som backup - så Danmark får ikke brug for a-kraft. Men det bliver spændende, den dag der ikke ‘må’ brændes fossilt eller biomasse til el-fremstilling - så skal de forbindelser til Sverige og Norge bare virke! Det betyder samtidig,at vi kan sælge strøm til udlandet til næsten gratispriser, når vinden blæser – og så kan vi købe backup til høj pris, når der mangler VE-strøm.

Jan Heisterberg

Det er da meget ‘sjovt’ at diskutere pris og forholde sig til kendt nupris for vindmøllestrøm i forhold til estimeret fremtidspris for atomkraftstrøm. Den diskussion mangler helt at tage højde for, at pris måske ender med ikke at være udslags­givende. Hvis nu, på et tidspunkt, politikerne endeligt beslutter at lukke for fossile kraftværker (fordi CO2-fangst viser sig ikke at fungere teknisk i stor skala), så bliver altenativerne 1) ingen/begrænset strøm (‘krigs’-rationering), eller 2) dyrere strøm (nedsat livsstil de steder, hvor dette ikke kan modregnes i tårnhøje elafgifter). Så prisen behøver slet ikke være udslagsgivende.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Aldrig en debat om atomkraft uden at emnet Atomaffald kommer op, med alle de sædvanlige misforståelser.

Der er IKKE og har aldrig været et teknisk problem med atomaffald, kun et politisk.

Når atom brændsel har leveret sin energi i en traditionel trykvandsreaktor, efter 3-6 år i maskinen, udtages brændstoffet og stilles i en "spend fuel pool" i en årrække. Her køler det af og mister størstedelen af sine kortlivede fissionsprodukter og stråling.

Derefter overføres brændslet til "drycasks" som er 100-150 tons tunge stål og betontønder der kan indeholde op til 20 ton brugt brændsel. Disse tønder stilles nu på lager, dvs på en parkeringsplads ved siden af kraftværket. Her kan de nu stå de næste 100-200-300 år. Efter 300 år har indholdet af kortlivede isotoper gennemgået så mange halveringscykli, at vi er nede i nærheden af bagrundsstrålingen i en uranmine.

Men hvad skal vi nu gøre med dette "affald"?

Vi kan lade det stå hvor det står? Vi kan vælge at deponere det 400-500 dybt under jorden, i en kæmpestor granitklump, som Finland og Sverige har valgt? Vi kan bore 5 km dybe huller med en borerig og dumpe det i den nederste 2 km?

Eller vi kan genbruge det?

Det brugte brændstof indeholder nemlig stadig 97-98% af sin energi, og en masse eksotiske fissionsprodukter og actinider.

At atomaffald kun er et politisk problem, ses tydeligt når vi sammenligner mængden og farligheden af det med alt det andet energi og industri-affald vi producerer.

Verden lager af brugt atomkraft brændsel, producereret over de sidste 60 år, fra civil atomkraft er mindre end 500.000 tons. Det er mindre end asken fra kulfyrede kraftværker, produceret på en uge.

Hvor forureningen fra kul, olie, gas og biomasse lukkes direkte ud i atmosfæren, på jorden og i havet (scrubber på skibe, fantastisk ide) og koster +7 millioner menneskeliv og milliarder af dyreliv årligt, har atomaffald kostet færre end 100 menneskeliv - nogensinde.

Vi er bange for atomkraft, og har omgærdet det med drakoniske regler og absurde sikkerheds tiltag, som har gjort det dyrt, besværligt og langvarigt at bygge.

Alle forecasts viser at kul, olie og naturgas forbruget, vil fortsætte med at stige de næste årtier, fordi vi ikke bygger nok alternativer, heriblandt atomkraft.

  • 27
  • 20

Hej Michael Foscolo

Aldrig en debat om atomkraft uden at emnet Atomaffald kommer op, med alle de sædvanlige misforståelser.

Jeg mindes ikke at have set at emnet om atomaffald blev bragt op ifb debatten på "Et Rolls-Royce-ledet konsortium planlægger 15 mini- atomreaktore..." Til gengæld er du i gang med din tilbagevende fortælling om at atomkraft, som en miskendt teknologi. Jeg tænker at atomkraft som teknologi har fået sine chancer.

  • 19
  • 13

Aldrig en debat om atomkraft uden at emnet Atomaffald kommer op, med alle de sædvanlige misforståelser.

Der er IKKE og har aldrig været et teknisk problem med atomaffald, kun et politisk.

Når atom brændsel har leveret sin energi i en traditionel trykvandsreaktor, efter 3-6 år i maskinen, udtages brændstoffet og stilles i en "spend fuel pool" i en årrække. Her køler det af og mister størstedelen af sine kortlivede fissionsprodukter og stråling.

Derefter overføres brændslet til "drycasks" som er 100-150 tons tunge stål og betontønder der kan indeholde op til 20 ton brugt brændsel. Disse tønder stilles nu på lager, dvs på en parkeringsplads ved siden af kraftværket. Her kan de nu stå de næste 100-200-300 år. Efter 300 år har indholdet af kortlivede isotoper gennemgået så mange halveringscykli, at vi er nede i nærheden af bagrundsstrålingen i en uranmine.

Men hvad skal vi nu gøre med dette "affald"?

Vi kan lade det stå hvor det står? Vi kan vælge at deponere det 400-500 dybt under jorden, i en kæmpestor granitklump, som Finland og Sverige har valgt? Vi kan bore 5 km dybe huller med en borerig og dumpe det i den nederste 2 km?

Eller vi kan genbruge det?

Det brugte brændstof indeholder nemlig stadig 97-98% af sin energi, og en masse eksotiske fissionsprodukter og actinider.

At atomaffald kun er et politisk problem, ses tydeligt når vi sammenligner mængden og farligheden af det med alt det andet energi og industri-affald vi producerer.

Verden lager af brugt atomkraft brændsel, producereret over de sidste 60 år, fra civil atomkraft er mindre end 500.000 tons. Det er mindre end asken fra kulfyrede kraftværker, produceret på en uge.

Hvor forureningen fra kul, olie, gas og biomasse lukkes direkte ud i atmosfæren, på jorden og i havet (scrubber på skibe, fantastisk ide) og koster +7 millioner menneskeliv og milliarder af dyreliv årligt, har atomaffald kostet færre end 100 menneskeliv - nogensinde.

Vi er bange for atomkraft, og har omgærdet det med drakoniske regler og absurde sikkerheds tiltag, som har gjort det dyrt, besværligt og langvarigt at bygge.

Alle forecasts viser at kul, olie og naturgas forbruget, vil fortsætte med at stige de næste årtier, fordi vi ikke bygger nok alternativer, heriblandt atomkraft.

Nu stiller jeg mig lidt på afstand, eller flyver op med helikopteren, y'know what I mean.

  1. Fremstiller Michael tal, som ar faktuel forkerte?
  2. Er modstanden altovervejende funderet på økonomiske omkostninger?
  3. Er Danmarks lovgivning mod atomkraft tidssvarende?
  4. Andre forbehold?

Vil RIGtig gerne have belyst disse forhold.

  • 14
  • 5

Nu stiller jeg mig lidt på afstand, eller flyver op med helikopteren, y'know what I mean.

Fremstiller Michael tal, som ar faktuel forkerte? Er modstanden altovervejende funderet på økonomiske omkostninger? Er Danmarks lovgivning mod atomkraft tidssvarende? Andre forbehold? Vil RIGtig gerne have belyst disse forhold.

Du bør nok finde et andet forum end dette hvis du vil have helikopteren til at lette! Her på stedet vil den aldrig kunne hæve sig over mølle- og muldvarpelobbyens paniske angst for at miste deres jobs, så en seriøs debat baseret på nogenlunde genkendelige facts vil aldrig blive mulig her, ejheller sådan som de politiske vinde blæser her på stedet!

Hvis verden mener det alvorligt med at reducere sin CO2-udledning er der ingen vej udenom en voldsom udbygning af atomkraft, jo før jo bedre, men det er ikke noget vi behøver at diskutere her i landet, dertil er vi for ubetydelige, og derfor betyder det heller ikke noget at vi leger vores egen leg med VE så længe vi har råd til det!

Men vil man følge med i hvad der sker med atomkraft så må man nok fortrinsvis kigge ud over landets grænser!

  • 19
  • 18

Her er et helikopter-perspektiv-svar:

Er modstanden altovervejende funderet på økonomiske omkostninger?

Det er uhyre vigtigt at forstå at økonomi og teknik hænger sammen. Er det teknisk svært at komme til Kina på ½ time?

Tænker du ja?

Men nej, det er det ikke, hvis du ikke selv skal betale - så kan vi få SpaceX til at lave en raket der kan flyve dig derover. Hvis vi kommer med pengene, tror jeg de kunne gøre det på et par år. Det må da siges at være let.

Er det svært at skaffe VE der kan dække hele Europas forbrug? Hvis vi ikke selv skal betale, så er det let, byg en masse energiøer og havmøller i Nordsøen, og lav så en kæmpe batteribank. Altsammen kendt teknologi med eksisterende fabrikker der så skal udvides. Hvis der ikke er nok lithium i minerne, udtrækker vi det bare fra havvand. Ikke noget problem.

Tilbage i den virkelige verden må tingene nødvendigvis foregå i skridt, hvor der ved hvert skridt skal være et marked. Hvis ikke, skal der subsidier til.

Hvorfor skulle vi subsiduere a-kraft i stedet for at subsiduere andre mindre komplicerede teknologier som faktisk bliver billigere dag for dag?

"Det fylder mindre!" Vi har masser af Nordsø.

"Det er mere elegant!" Kun i Youtube-videoerne. I praksis gør radioaktiviteten det til en kæmpe hovedpine og et kæmpe bureaukratisk helvede, fordi man ikke kan lade værkejeren selv stå for sikkerheden hvis de kan tjene penge på at sløse med den.

"Det kan stå alene!" Kun hvis man er ligeglad med økonomi. Ellers skal man have noget til at dække forbrugshullerne alligevel. Måske behøver man mindre end hvis man har vindmøller/solceller, men hvis det samlede system er langt dyrere, så kan det jo være lige meget.

"Ny teknologi af reaktorer løser alle problemerne!" Det har man troet i mindst 30 år. Og der kan virkelig tjenes kassen på det her, hvis man lykkes med en ny reaktortype. Vi venter endnu... I mens bliver alternativerne billigere, så den pris reaktoren skal ramme hvis den skal klare sig på markedsvilkår, falder, dag for dag.

Danmarks lovgivning handler primært om at man ikke gad de evindeligt tilbagevendende diskussioner. Hvis det lykkes nogen med en ny reaktortype, bør vi revidere den, men indtil da er det faktisk en besparende og fornuftig forvaltningsbeslutning.

  • 16
  • 13

"Ny teknologi af reaktorer løser alle problemerne!" Det har man troet i mindst 30 år.

Sjovt MOX brændsel produceret af genbrugt brændsel har været brugt i mange år, særligt i Frankrig og de lande de har oparbejdet brugt brændsel for og Rusland har gået skridtet videre og fyldt MOX brændsel på deres BN800 breeder reaktor og dermed lukker brændsels cyklus hvilket reelt gør kernekraft vedvarende som jeg har udregnet for dig her:

Hvert år bliver der tilført 8500 tons uran til havet via verdens floder naturligt efter ældre estimater, nyere estimater siger væsentligt mere.

Hvis vi brugte disse 8500 tons uran til energi i breeder reaktorer som den Russiske BN800, den Indiske PFBR eller GE PRISM, ville det alene kunne producere 731000PJ. Derudover de mere end 4 milliarder af tons havet allerede indeholder, så er der rigeligt til at løfte hele verdens levestandard og udvikling.

Til sammenligning er hele verdens primære energiforbrug her i 2020 under 500000PJ.

Kernekraft kan altså sagtens forsyne verdens energibehov helt vedvarende alene med uran uden at tage thoriumressourcerne eller de kendte urankilder i brug og samtidigt forbruge mindre ressourcer end alle andre energikilder.

Vi gør det ikke fordi der bliver produceret rigeligt med uran i dag, hvilket betyder at uran priserne er for lave til at det kan betale sig.

Vi har teknologien:

https://newatlas.com/nuclear-uranium-seawa...

https://en.wikipedia.org/wiki/BN-800_reactor

https://en.wikipedia.org/wiki/Prototype_Fa...

https://en.wikipedia.org/wiki/PRISM_(reactor)

Kilder til værdier brugt i udregningerne bag tallene:

https://en.wikipedia.org/wiki/Energy_densi...

http://large.stanford.edu/courses/2017/ph2...

http://www.theworldcounts.com/counters/int...

https://www.energy.gov/quadrennial-technol...

https://www.sciencedirect.com/science/arti...

  • 7
  • 10

Hvorfor skulle vi subsiduere a-kraft i stedet for at subsiduere andre mindre komplicerede teknologier som faktisk bliver billigere dag for dag?

"Det fylder mindre!" Vi har masser af Nordsø.

"Det er mere elegant!" Kun i Youtube-videoerne. I praksis gør radioaktiviteten det til en kæmpe hovedpine og et kæmpe bureaukratisk helvede, fordi man ikke kan lade værkejeren selv stå for sikkerheden hvis de kan tjene penge på at sløse med den.

"Det kan stå alene!" Kun hvis man er ligeglad med økonomi. Ellers skal man have noget til at dække forbrugshullerne alligevel. Måske behøver man mindre end hvis man har vindmøller/solceller, men hvis det samlede system er langt dyrere, så kan det jo være lige meget.

"Ny teknologi af reaktorer løser alle problemerne!" Det har man troet i mindst 30 år. Og der kan virkelig tjenes kassen på det her, hvis man lykkes med en ny reaktortype. Vi venter endnu... I mens bliver alternativerne billigere, så den pris reaktoren skal ramme hvis den skal klare sig på markedsvilkår, falder, dag for dag.

Danmarks lovgivning handler primært om at man ikke gad de evindeligt tilbagevendende diskussioner. Hvis det lykkes nogen med en ny reaktortype, bør vi revidere den, men indtil da er det faktisk en besparende og fornuftig forvaltningsbeslutning.

Jeg orker ikke at læse op på de endeløse diskussioner om økonomien ved atomkraft kontra vindmøller/solenergi. Jeg kan bare undre mig over at mange lande tidligere har haft råd til deres atomkraftværker. Sikkerheden skal naturligvis være aldeles i orden, og her kan det blive dyrt. For at forbedre teknikken kræves der forskning, noget som Danmark åbenbart ikke vil deltage i. På mange områder bryster man sig ellers gerne af at være teknologisk førende.

Meget diskussion er gået på forsyningssikkerhed, og her findes der vel næppe noget mere driftsikkert end atomkraft. Det kører 24/7/365 uanset vejret, og endda uden CO2 udslip. Det må da veje noget i vægtskålen.

Så jeg står stadig her og undrer mig.

  • 13
  • 13

At uran har en massefylde mellem 17 og 19g cm¨3. Flydende eller fast! Hvilket medfører at brugt uranbrændstof fylder mellem 26316-29412 m^3 hvilket svarer til ca. 1/3 kvadratkilometer i et lag på 1 meters højde, eller udtrykt i journalist enheder 4 fodboldbaner :)

  • 3
  • 8

Bare en huskeseddel til de meget glemsomme Akraftmodstandere der hele tiden vil plastre al tilgængeligt areal til med solfangere og vindmøller. Så hvad er dit problem så Hans Jørgen ?

  • 4
  • 9

Nej, tværtimod.

Radioaktive materialer henfalder af sig selv og bliver mindre radioaktive med tiden, hvorimod affaldet fra de fleste kul, olie og gas teknologier forbliver giftige for evigt.

Antallet af personer der er kommet til skade med radioaktive materialer fra civil atomkraft tælles i hundreder, hvor dødsfaldene fra forbrænding af kul, olie, gas pg biomasse tælles i milioner, hvert år.

Radioaktivitet er super nemt at måle - på afstand ovenikøbet - i modsætning til giftige stoffer fra forbrænding.

Radioaktiv stråling er super nemt at beskytte sig imod, da det bremses af stort set alle materialer, selv luft og hud.

Modstanden mod atomkraft resulterer i daglige massemord af mennesker og dyr, og frygten for atomkraft er lige så skadelig som antivaccine kampagnerne. Vi ser kun på de ufatteligt små bivirkninger og ignorerer de gigantiske fordele.

Tjernobyl uheldet resulterede i max 100-200 dødsfald, mens luftforureningen, fra fossil og biomasse, har dræbt 235 millioner mennesker siden da.

  • 11
  • 16

Der er IKKE og har aldrig været et teknisk problem med atomaffald, kun et politisk.

Det er sådanne udsagn, der giver mig onde drømme, og som sikrer, at vi ikke får atomkraft foreløbig. For skal vi så sætte udvalgte "apolitiske" ingeniører til at tromle hen over folks bekymringer? Der er jo ikke ligefrem kø til aftagere af Risøs ret beskedne affaldsmængder. Jeg har heller ikke hørt nogen jubel omkring den oversvømmede saltmine, hvor man havde anbragt affald - rent midlertidigt (jeg hørte aldrig en afslutning på den historie). At sige at x antal døde er et politisk problem, løser det ikke. Heller ikke selv om x er meget mindre end antal døde ved kul og olie. (Vi ignorerer lige "rent politisk", at udvinding af uran også belaster arbejderne og miljøet). Problemet er jo, at mange stadig kan huske fra debatten omkring 1980, hvor vi blev garanteret, at det var helt vanvittigt usandsynligt, at et atomkraftværk kunne havarere katastrofalt. Dengang var det allerede sket, hvilket man løste "politisk", og de helt vanvittigt usandsynlige hændelser fortsatte. Så ideer om at problemet er væk, hvis vi kan proppe det i en tidsmaskine og sende det til de kommende generationer, er ikke holdbart. Noget af det er rimeligt langtidsholdbart.

  • 12
  • 5

Jo længere halveringstiden er jo mindre stråler det.

Vist så, men bismuth udgør vist en meget lille del af radioaktivt affald. Der er noget for enhver tidsramme, noget halveres på få uger eller dage, andet på årtier, noget over tusinder af år. Deraf følger absolut ikke, at f.eks. lavradioaktivt plutonium med en halveringstid på 20.000 år, er sundt. Det kommer lidt an på, hvordan det bliver serveret. Hvis valget var ENTEN kul+olie ELLER fissionskraft, var det måske relevant, men så længe det ikke er tilfældet, er det mere kompliceret. En vindmølle, der flipper ud, lægger ikke hele Mors øde i 100 år. Men den er ikke rar at få i hovedet.

  • 14
  • 4

Deraf følger absolut ikke, at f.eks. lavradioaktivt plutonium med en halveringstid på 20.000 år, er sundt.

Plutinium ikke synderligt giftigt, hvor giftigheden ligger på ca. ligefod med giftigheden af koffein. Plutmium i ren metalform er relativt farligt at arbejde med, eller i hvertfald kræver masker. Grundet at det oxiderer let med luftet og oxid laget er løst hvilket giver risiko for at indholde det ned i lungerne hvor det faktisk kan blive optaget direkte i blodbanen. Men plutonium i kernekraft brændsel er allere i oxid form og er bunde rimeligt stabilt i brændsel, hvilket udgør en meget lille risikofor nogen fare grundet plutonium. Som nævnt er plutonium brændsel hvilket gør det dumt at gemme i 20000år når man lige så godt kan bruge det til energi,

Det er bizart at snakke om stor risiko eller helbreds farer ved brugt bændsel der bliver opbevaret forsvarligt, når man snakker om de heldredsomkostninger tilsvarerne energikilder bare ved alm. drift.

Hvis valget var ENTEN kul+olie ELLER fissionskraft, var det måske relevant, men så længe det ikke er tilfældet,

Der er allerede fremlagt gode argumenter hvorfor dette er tilfældet hvis vi skal have en CO2 neutral produktion, og ikke mindst grundet økonomien, da vi stadigvæk skal forsyne samfundet når det ikke blæser og der er ikke nogen realistisk økonomisk forsvarlig måde at gemme den mængde energi som derudover kræver endnu mere vindmølle kapacitet da du også skal have nok kapacitet til at dække det energi du skal lagre og tabet der medfølger som kan være ganske stort. MIT har regnet og simuleret lidt på det og bakker op om disse argumenet:

http://news.mit.edu/2018/mitei-releases-re...

En vindmølle, der flipper ud, lægger ikke hele Mors øde i 100 år.

Er der heller ikke noget kernekraftværk der er i dag, de isotoper der slipper ud har ret lav halveringstid og er det vandopløselige der kan slippe ud med , med radiaktivt som den reelle heldred fare fordi det faktisk er et element kroppen bruger i biologiske processor og dermed opkoncentrerer sig i kroppen et bestemt sted i kroppen, modsat de andre isotoper. Jod 131 som er henfaldet væk efter små 3 måneder.

Ingl FNs myndighed på området udgør feks. Fukushima ingen reel heldredsfare nogle borgere og den maximale stråling borgere kan være udsat for svarer i værste tilfælde til at få taget et røngten billede.

Kan man som minimum ikke sætte sig ind i det man påstår, det er også en del af evnen til kildekritik og det starter ærligtalt med sig selv. Det er ikke en saglig debat at fremfører myter eller ens ubegrundet frygt.

  • 4
  • 13

Problemet er bare at overbevise investorerne, som tvært kræver 9% i afkast.

Meget normalt på kapital lån er ikke et problem at finde investorer uden for EU eller i Visegrad landene. Problemet er politik på EU plan der skævvrider markedet. Man kan så spørge sig selv hvorfor lige VE skal støttes fra EU plan når nu det er så billigt:

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

Kernekraft har kun udstået halvdelen af sin levetid når det er færdig finansieret og har lave driftomkostninger, så det giver godt igen økonomisk.

  • 3
  • 10

Vi skal bruge meget mere energi end bare en fremskrivning af nuværende forbrug. Erstatning af fossile energikilder koster uforholdsmæsig megen energi. Vind energi står lidt i stampe, vi mangler energi lagring. Synfuel skal fremstilles uanset hvad og det er også en mulig energi lagring. Der kan vi gøre fremskridt. Det bliver dyrt , mest pga statens afgifter som forhindrer den teknologiske udvikling og har gjort det i mange år. Som det ser ud er det nok en god ide at få lagt kabler til England hvor de får mere atomenergi. Et meget bedre fordelings net skal vi under alle omstændigheder have, Vind eller atomkraft. Så kan vi fortsætte med at nasse på nabolandene . Der bliver forsket i nye atomreaktorer fx flydende salt som lyder meget atraktivt hvis korrotions problemer kan overkommes. Hvorfor gør vi ikke det, det er kun af politiske årsager. Ingen kan vist påstå af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager at det er farligt. Men helt ærligt, alt det pjat med at styre klimaet kan vi godt glemme. Der er ikke en chance i helvede for at landene i verden bliver enige i tide. Til gengæld får vi folkevandringer og krige og nødlidende og vi kan omstille landbruget til at dyrke ris.

  • 6
  • 10

Hej Rolf Hansen

Meget normalt på kapital lån er ikke et problem at finde investorer uden for EU eller i Visegrad landene.

Det er givetvis korrekt, bare ikke til atomkraft, hvor investorene til Hinckly Point tager 9%.

Man kan så spørge sig selv hvorfor lige VE skal støttes fra EU plan når nu det er så billigt:

Hinckly Point får 80 øre/kWh og Kriegers Flak får 37 øre/kWh, man kan spørge sig selv hvorfor atomkraft får så meget pr kWh når det nu er så billigt?

  • 11
  • 4

Så kan vi fortsætte med at nasse på nabolandene .

@Jens Ole Du er tilsyneladende ikke klar over, at der handles i et liberaliseret marked.

Der bliver forsket i nye atomreaktorer fx flydende salt som lyder meget atraktivt hvis korrotions problemer kan overkommes. Hvorfor gør vi ikke det, det er kun af politiske årsager. Ingen kan vist påstå af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager at det er farligt.

Det er efterhånden i Danmark meget lidt med politik at gøre. Og heller ikke tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Atomkraft er simpelthen for dyrt og for langsomt.

  • 12
  • 4

Jakob : Flydende salt reaktorer er da ikke dyre. Desuden har de meget bedre effektivitet.

Igen hvis de bliver til noget, der kører et par stykker og der forskes både i USA og Kina. De første skulle blive til om 8-10 år.

  • 3
  • 10

Hvordan skulle det kunne ske?

Er der virkelig nogle seriøse mennesker med relevant uddannelse der i ramme alvor forfægter sådant noget ævl på danmarks ingeniør forum?

Intet steds i verden er der eksempler på at atomkraft eller sågar atomvåben har lagt noget større område øde i bare 10 år.

Tjernobyl området er nok det område med størt udslip fra reaktoren, da 7-10 tons brændsel blev spredt under branden. Området er idag et frodigt og blomstrende naturreservat med stor biodiversitet.

Der bor hundrevis af mennesker i område, som har boet der siden branden, og de har samme problemer med helbredet som alle ældre Ukrainere.

"Lægge Mors øde i 100 år" ---- hold da op noget bavl!

  • 7
  • 15

Jakob : Flydende salt reaktorer er da ikke dyre. Desuden har de meget bedre effektivitet.

Igen hvis de bliver til noget, der kører et par stykker og der forskes både i USA og Kina. De første skulle blive til om 8-10 å

@Jens Ole Så skal vi vente 8-10 år for at få det afklaret. Lige nu kan jeg kun gentage. Atomkraft er for dyrt og for langsomt.

  • 10
  • 7

...med ulykken på Chernobyl og blev lagt definitivt i graven med Fukushima. Hvor Chernobyl kunne til nød bortforklares af reaktortype og politisk system så er der ingen god forklaring på Fukushima.

Dette er en tør konstatering af konsekvenserne af ulykkerne på de to værker - det er offentlighedens mening som påvirker politikerne og det er for så vidt ligegyldigt om atomkraft er sikker 99,9999% af tiden.

  • 13
  • 4

Pripyat i 1986: 46.000 indbyggere (plus opland?) Pripyat i dag: Nogle hundrede spredt rundt omkring. Det vil sikkert bedre sig gennem de næste 60 år. Der er stadig problematiske "rester" rundt omkring, også uden for Ukraine. Men rigtigt, det er meget værre at arbejde i f.eks. en asbestmine. Og herregud, Tjenobylområdet er jo en turistmagnet. Hvad klager de over?

Jeg er ikke religiøs modstander af atomkraft. Der er en masse problemer, der ikke er løst, og de er ikke kun politiske. En god (og den skal virkelig være god) driftssikkerhed gør det ret dyrt at bygge, drive og nedtage et atomkraftværk. Affaldsproblemet er slet ikke løst, tanken om at bore flere km dybe huller for at dumpe affaldet er pænt sagt ret kostbar. Så rent politisk/økonomisk slækker man lidt på kravene, det er jo altid noget helt uventet, hver gang noget futter af. Jeg kan stadig forestille mig, at atomkraft kan spille en rolle i ekstreme situationer, men som hovedkraftkilde er det for dyrt, for risikabelt og giver for meget "ballade". Det er ikke problemerne værd.

  • 14
  • 5

  1. Intet steds i verden er der eksempler på at atomkraft eller sågar atomvåben har lagt noget større område øde i bare 10 år.

  2. Tjernobyl området er nok det område med størt udslip fra reaktoren, da 7-10 tons brændsel blev spredt under branden. Området er idag et frodigt og blomstrende naturreservat med stor biodiversitet.

  3. Der bor hundrevis af mennesker i område, som har boet der siden branden, og de har samme problemer med helbredet som alle ældre Ukrainere.

1. Bikini-atollen og andre tidlige testområder? De er stadig ikke beboet og stadig forurenet. Søg også på "peacefull nuclear test" og du vil finde mange område der stadig er forurenet efter forsøg på at bruge atomvåben til civil engineering. Var det noget med en kop vand fra Lake Chagan? Tjernobyl og Fukushima taler for sig selv. Eller hvad med en lille ferie til Sellafield?

2. Manglende biodiversitet kendetegner området omkring Tjernobyl. Ingen insekter og primært birketæer. Et perfekt sted til studier om stokastiske skader som følge af radioaktivitet

3. Vælg endelig en lav fællesnævner at sammenligne med, så er det data til at passe. Er du efterhånden nået til nogle youtubevideoer der beskriver forskellen af stråledosis til børn vs. voksne i dine store kampagne om hvor ufarligt radioaktivitet er?

  • 16
  • 5

Bikini atollen af idag er ikke farlig at opholde sig på. Men adgangen forbydes antageligt af de amerikanske myndigheder vil se hvad der sker over tid og antageligt ikke ønsker at øerne bliver gen beboet. Læs linket efter klippet

""early 60 years after the last of 23 nuclear explosions in its land, air and water, Bikini Atoll again looks like the idyllic Pacific paradise it was in 1946 — a bracelet of sandy, palm-covered islets encircling an azure lagoon. But it doesn’t take long to pick up on Bikini’s enduring eeriness, says Stanford biology professor Stephen Palumbi, who visited the remote atoll for a 10-day research trip featured in Big Pacific, a documentary that aired this summer on PBS."

https://medium.com/stanford-magazine/stanf...

The islands are safe to visit so long as outside food and water are consumed. Nevertheless, Palumbi — whose team included daughter Lauren Palumbi, ’10 — kept a radiation dosimeter on his belt to appease his wife. Typically, readings showed normal background radiation levels; at one point, the group encountered a level similar to what airline passengers experience at 35,000 feet.

  • 5
  • 17

THE big problem with nuclear power is that it is run by humans. When the AE1 accident happened, it was human error that caused it, likewise Chernobyl - the minimal chances of restarting the reactor safely under the xenon poisoning conditions at the time was even obvious to someone like myself who specialised in University Radiation Safety and has never worked in the nuclear industry. (But not of course to local politicians). Three Mile Island was caused primarily by humans with inadequate knowledge believing they knew better than the safety systems and turning them off. And how was human behaviour relevant to Fukushima Dachii? Well go and look up where major tsunamis happen in Japan. They all occur on the SE facing side. Recently there was a "big" tsunami of 1.25 meters on the other side of Japan - this was exceptional. If the Japanese reactors were all placed on the opposite coast then the equivalent accident would never have occurred as it was designed to survive a 10 meter tsunami. Of course the jobs wouldn't be where the politicians wanted them and there would be significant transmission losses en route to the SE facing coast...

We humans are all knowing (NOT) and within a very short time this belief can produce a massive accident. Even the ancient Greeks knew this, heb=nce their word - Hubris. And it can potentially get worse than Chernobyl.

And don't forget about the other incidents and more minor accidents - like the Japanese fuel rods no longer being quality tested because the testers knew there was no need, they were always in spec... (There are rumours in "the trade" of lots more things happening, which somehow never get reported officially).

There's no need to belabour the costs of nuclear. Here in the UK the only way to get private investors to invest in nuclear is to agree a high price per unit of power AND to agree public funds pay for decommissioning.

How fusion will change things I'm not sure. Indeed the only thing I am sure about with fusion is that it has been 20 - 50 years away for around the last 60 years that I've been interested...

There are other possibilities as we change our fuel infrastructure which might in the altered reality of life begin to look much more valid.

I'm 72 and very much on the side of the young. That Greta Thunberg doesn't know all the ins and outs of the environment doesn't surprise me - she's only 17. She does, however, know one thing that too many people my age refuse to see - that it's her generation and subsequent ones who'll have to clear up the mess our generation has made. Thankfully I have no children to bequeathe this to. That embarrassment I have avoided.

  • 9
  • 3

Bikini atollen af idag er ikke farlig at opholde sig på. Men adgangen forbydes antageligt af de amerikanske myndigheder vil se hvad der sker over tid og antageligt ikke ønsker at øerne bliver gen beboet. Læs linket efter klippet

Glemte du ikke lige overskriften: "Sixty years after the nuclear tests, the groundwater is contaminated and the coconuts are radioactive."

Det kan da godt være, at du kan bevæge dig rundt, men overskriften taler vist for sig selv.

  • 14
  • 2

Jeg skal til at vænne mig til at skrive indlæg i Word i før end det udgives her. For jeg kan se at detsidste ikke er kommet frem. Nej jeg glemte ikke overskriften, men stedet her er noget selektivt usikkert. så her er lidt at læse Raymond https://en.wikipedia.org/wiki/Bikini_Atoll

23 bomber på Bikini og yderlige 40 på nært liggende øer og nu 62 år efter er det muligt at bevæge sig på øerne, hvor strålingen svarer til hvad flyresende motager i 35000 fods højde. Man må selv med bringe mad og vand da vandet og kokusnødderne skulle være radiaktive. Hvilke isotoper der er tale nævnes strontium som den værste.

  • 2
  • 8

Bjarke: Jeg er ikke helt med på hvorfor du overhoveder henviser til den artikel? Hvad skal det bidrage med? Det modbeviser den originale påstand fra MF. At man kan færdes et sted, er ikke det samme som at man kan bo eller leve samme sted når det kommer til radioaktiv stråling. Når der sammenlignes med hvad flyrejsende modtager af stråling har man ikke rigtig forstået dette. Detaljerne som Raymond tilføjer er ret vigtig at få med. Så måske var dette indlæg:

Hvor er der mange der ikke kan læse......poor you all!

rettet mod dig selv?

  • 11
  • 2

Lige nu kan jeg kun gentage. Atomkraft er for dyrt og for langsomt.

Bare fordi man gentager det, bliver det ikke til fakta.

Nu kan du godt lide at fremvise REOs informationer omkring biomasse, så synes jeg måske du også skulle læse denne rapport omkring emnet:

http://reo.dk/?p=1328

"Danmarks nyeste havvindmøllepark, der indviedes omkring årsskiftet 2018/2019, har en nominel kapacitet på 406 MW og kostede 9 milliarder kroner. De tænkte nye vindmøller vil have en 30 gange så stor kapacitet, og må altså koste omkring 270 milliarder kroner.

Men i dette beløb er der ikke afsat noget til de anlægsinvesteringer, der skal til for at få den røde kurve til at falde sammen med den blå. Forfatteren har aldrig set noget overslag for dette, men gætter på, at det vil blive adskillige gange 270 milliarder kroner, rent bortset fra, at der ikke foreligger noget om, hvordan det overhovedet skulle kunne lade sig gøre."

Hmm det kan man jo fået et eller flere 3200MW Hinkley Point C for og så med 60års levetid frem for 12000MW med ~22år for havmøllerne.

  • 2
  • 12

Bare fordi man gentager det, bliver det ikke til fakta. Nu kan du godt lide at fremvise REOs informationer omkring biomasse, så synes jeg måske du også skulle læse denne rapport omkring emnet:

@Rolf Jeg mente ellers at det var blevet forklaret for dig mange gange. Men jeg skal gerne forsøge igen - forstå det må du dog selv. De danske kraftvarme- og fjernvarmeværker fyrer med træflis og træpiller, der primært kommer fra restprodukter og udtyndingstræer, som ikke kan bruges til meget andet. For at sikre bæredygtigheden har energibranchen i Danmark indgået en brancheaftale baseret på internationale certificeringer. Det sikrer (alt andet lige), at den brugte biomasse kommer fra skove, der bliver genplantet. Biodiversiteten opretholdes, og nærmiljøet belastes ikke. Alle store danske værker er med i brancheaftalen. De små energiselskaber, der ikke direkte er med, bruger danske leverandører, som også er omfattet af aftalen om bæredygtig biomasse. EU-Kommissionens analyser viser, at biomasse giver en CO2-reduktion på cirka 90 procent i forhold til kul og gas. Også selv om man ved biomasse indregner hele CO2-kredsløbet inklusive fældning og transport. Ved at gå væk fra fossile brændsler som kul, olie og gas har vi i Danmark fra 1992 til 2017 sparet klimaet for 17,8 millioner ton CO2, viser beregninger fra Dansk Fjernvarme.

  • 7
  • 1

De tænkte nye vindmøller vil have en 30 gange så stor kapacitet, og må altså koste omkring 270 milliarder kroner.

Rolf Nope. El fra den næste park, Kriegers flak er garanteret 37 øre/kWh. Vindkraft under den såkaldte åben-før-procedure får markedspris og skal være indeholdt tilslutning. Blandt andre far HOFOR gået tilladelse til planlægning under denne ordning. Hvad det koster at opgøre møllerne er ligeså uinteressant som prisen for et a-kraftværk. Prisen på el er det afhørende.

  • 11
  • 2

Det er sådanne udsagn, der giver mig onde drømme, og som sikrer, at vi ikke får atomkraft foreløbig. For skal vi så sætte udvalgte "apolitiske" ingeniører til at tromle hen over folks bekymringer? Der er jo ikke ligefrem kø til aftagere af Risøs ret beskedne affaldsmængder. Jeg har heller ikke hørt nogen jubel omkring den oversvømmede saltmine, hvor man havde anbragt affald - rent midlertidigt (jeg hørte aldrig en afslutning på den historie). At sige at x antal døde er et politisk problem, løser det ikke. Heller ikke selv om x er meget mindre end antal døde ved kul og olie. (Vi ignorerer lige "rent politisk", at udvinding af uran også belaster arbejderne og miljøet). Problemet er jo, at mange stadig kan huske fra debatten omkring 1980, hvor vi blev garanteret, at det var helt vanvittigt usandsynligt, at et atomkraftværk kunne havarere katastrofalt. Dengang var det allerede sket, hvilket man løste "politisk", og de helt vanvittigt usandsynlige hændelser fortsatte. Så ideer om at problemet er væk, hvis vi kan proppe det i en tidsmaskine og sende det til de kommende generationer, er ikke holdbart. Noget af det er rimeligt langtidsholdbart.

Der er stadigvæk intet teknisk problem med at lagre atomaffald, jvf. Oklo i Garbon. Hvis du sammenligner uranminedrift med kulminedrift, så kan jeg love dig for, at uranminiearbejderne er langt sundere end kulminearbejderne. I øvrigt finder en stor del af uranudvindingen sted ifm. overflademiner, dvs. ingen problemer med ophobning af radon. Hvad er det for en oversvømmet saltmine du taler om? Hvis det er Asse i Tyskland, så er det en ren vandrehistorie: Der var kun deponeret lavt radioaktivt affald, så som klude og dragter, ikke brugt brændsel-

  • 1
  • 6

Ét ord: Seveso

Hvad har Seveso med radioaktivitet at gøre? Det var en ulykke med dioxin! Nej tak til whataboutism!

Vandrehistorie: https://theprint.in/world/33-years-after-n...

Dit eget link beskriver mindre biodiversitet ved højere baggrundstråling hvilket ses i området omkring ulykken. At Tjernobyl ikke er øde som en ørken er ikke det samme om at biodiversiteten er høj.

Der bor mennesker i Ramsar, Iran som årligt får langt højere årlige stråledoser fra den naturlige baggrundsstråling end en ansat på et kernekraftværk må få. Vel og mærke uden der ses nogen stigning i kræfttilfældene.

Det siger intet om forskellen af strålefølsomhed for børn og unge vs. voksne! Har du helt misset pointen?

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten