Ugens debat: Går fosfor op i røg, når gyllen bliver brændt?

Illustration: Arkivfoto

At landmændene nu må brænde tørstoffet fra gyllen af, har fået de grønne organisationer op i det røde felt, fordi den kostbare ressource fosfor dermed går tabt. Vi skrev derfor på ing.dk, at fosforen går op i røg. Det var ikke helt korrekt. Men det gav alligevel en læserdebat, der endnu engang gjorde alle klogere. For – hvor er fosforen så? Her er et udpluk fra debatten under artiklen: Ny aftale tilskynder landmænd til at brænde gylle af: »Det er noget miljøsvineri«:

Illustration: MI Grafik

Flemming Ulbjerg
Jeg så forleden et oplæg til afbrænding af spildevandsslam, med efterfølgende genvinding af fosfor. Herfra er det mit indtryk, at fosfor forbliver i asken. Derfor kunne det være af stor værdi at få fastslået, hvor stor andel af fosfor der faktisk forsvinder med røgen, og hvor meget der forbliver i asken. Det må der være læsere, som har indsigt i, og som kan berige debatten med disse informa­tioner.

Bodil Larsen
I mit arbejde bliver der jævnligt målt fosfor i fækalier, og man måler det faktisk på asken, efter den organiske del er ‘brændt af’ i en ovn, så nej, fosforen forsvinder ikke op i luften.

Anita Rye Ottosen
Asken kan spredes på landbrugsjorden, hvis ikke indholdet af f.eks. tung­metaller er for højt. Dog har forbrændingen medført, at askens fosfor kun er begrænset eller slet ikke tilgængelig for planterne (fosfor bindes primært med calcium i gylleaske). Det er muligt at genanvende fosfor fra asken (gyllefiberaske og spildevandsslamaske) til gødningsprodukter af høj kvalitet, men det koster penge og sker kun i lande med forbud mod f.eks. at sprede spilde­vandsslam på markerne. Indtil det er rentabelt, kan asken lægges på særskilt deponi, så er fosforen altid tilgængelig.

Rolf Hansen
Det er virkelig sagligt og informerende at læse kommentartråden. Tak for det.

Thyge Nygaard
Det er helt korrekt, at fosforen forbliver i asken efter afbrænding, men den vil her uden efterfølgende behandling stort set ikke være plantetilgængelig og vil derfor være en spildt ressource. Jeg tror ikke på, at der på landbrugene vil ske en efterbehandling af asken, som der bliver eksperimenteret med andre steder. Den vil blive iblandet gylle og spredt på markerne. Kvælstoffet damper af som NOx.

David Jessen
Jep, det meste fosfor bliver i asken. Der er dog en verden til forskel i afbrændingstemperatur og anlæg til samme afbrænding på en kontrolleret ovn­forbrænding på eks. et spildevandslaboratorium eller et afbrændingsanlæg og så den afbrænding, der kan foretages på en landejendom. Og hvis tørstoffet afbrændes på et kraftværk, ender asken sammen med asken fra resten af eksempelvis affaldet. Dette betyder, at fosforen må deponeres sammen med resten. En alm. afbrænding medfører store mængder flyveaske, og samtidig skyller den efterladte aske på forbrændingsområdet hurtigt væk. Nå ja ... og ender i vandmiljøet.

Kurt Aggesen
Også fosforholdigt byslam afbrændes i kommunale affaldsforbrændingsanlæg, det har jeg set her i Roskilde. Jordens dyrkningsværdi afhænger af dens indhold af tilgængeligt fosfor, men fosfor er den mest kostbare del af gødningen. Derfor er fosforfattige gødninger ofte betegnet forpagtergødning. Det er sandsynligvis den lettilgængelige fosfor, som findes i almindelig husdyrgødning, der betyder, at økonomien på nogle landbrug alene er baseret på at have en animalsk produktion, fordi gødningen derfra gør markbruget så meget mere indbringende.

Erling Fundal
Jeg har haft anledning til at arbejde med slam fra rensningsanlæg, og heri er fosfor jo bundet som fosfat, der er fældet i rensningsanlæggene som jern- eller aluminiumfosfat. Herved er fosfor blevet utilgængelig for genindvinding, eller i det mindste findes der ikke en rentabel metode til genindvinding. Asken efter afbrænding deponeres bl.a. i et hul i jorden på Avedøre. Det afvandede slam har ca. 75 procent vand, og der bruges en del dieselolie for at få det tørret forud for afbrænding, og det tørrede produkt har en brændværdi svarende til dårlige brunkul.

Fortsæt gerne debatten her under artiklen.

Emner : Landbrug
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej

Hvis forbrændingen sker med en temperatur under 800 gr. C er fosforen planteoptagelig. Hvis temperaturen er over 900 grader kan planter ikke optage den, og den går til spilde.

Derfor find den rette forbrændingsmetode.

Vi lavede mange forsøg med afbrænding af hønsegødning og svinegylle omkring år tusindskiftet.

  • 4
  • 0

Denne teknologi har været anvendt i mange år. Firmaet Kværner Akvatek byggede i slut 90erne et mobilt anlæg til behandling af spildevandsslam. Betingelserne herfor er ca. 160 grader, et tryk på ca. 10 bar (ilt og Damp) , så vidt jeg husker det er p-fraktionen tilgængelig for planter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten