Ugens debat: Er det varm luft at lagre vindenergi i stålplader?
Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.
Christian Halgreen
Sten er vel billigere end stål. Vil forslaget kunne konkurrere med de stenlagre, Henrik Stiesdal har foreslået og beskrevet detaljeret?
Læs også: Siemens bygger fuldskala ellager efter dansk idé
Stig Libori
Fordelen ved Stiesdals idé er vel den lave pris på råmaterialerne (eksempelvis genbrugstegl), en høj varmekapacitet, samt at det kan tåle rigtig høje temperaturer. Fordelen ved stål er vel den gode varmeledningsevne, så man lettere får fordelt varmen.
Thomas Pedersen
En central pointe ved Stiesdals valg af sten var netop, at de ikke fordeler varmen, hvilket man ikke er interesseret i. Man ønsker et lager med en stejl temperaturgradient, som kan flytte sig – ligesom springlaget i en vandbaseret varmeakkumulator. Det er nødvendigt for alle termiske lagre at kunne opretholde en temperaturforskel mellem kold og varm i lagret for at være termodynamisk effektivt (lavere entropi).
Jesper Kofoed
Hvis vores regering får nedsat afgiften på strøm, således at 1 kWh koster forbrugeren f.eks. 1,30 kr., vil salget af varmepumper stige abnormt. Ligeledes vil det hjælpe med at få solgt nogle elbiler, hvis batterier kan stilles til rådighed for nettet. Alle disse el-forbrugende tiltag mener jeg skal tages i brug, inden vi skal akkumulere energi i sten og jernplader.
Henrik Pedersen
Det er helt uden jordforbindelse. Det 15 mand store kontorforetagende Lumenion har til dato ikke præsteret noget som helst udover løfter. Det omtalte pilotprojekt på sølle 2,4 MWh ventes først klar til næste år. Der er ingen oplysninger om lagringseffektiviteten, og om hvor mange ton stål der er behov for pr. oplagret kWh. Endsige økonomi. Indtil det sker og bliver verificeret, tjener projektet kun til at malke tyske skatteydere og hører derfor i min optik hjemme i skrotkassen.
Carsten Kanstrup
Selvfølgelig bør man først udnytte, hvad man kan af varmepumpesystemer etc., men hvis vi på ét eller andet tidspunkt vil over på 100 pct. vedvarende energi, slipper vi ikke for at oplagre energi, og her ser jernlageret faktisk ud til at være mere effektivt og langt mindre miljøbelastende end batterilagre – ikke mindst når man tager fremstilling og bortskaffelse med i miljøregnskabet.
Jens Olsen
Jep, termisk lagring har faktisk stor tæthed. Jeg forstår bare ikke helt ideen i at bruge stål i stedet for granitskærver. Jeg garanterer, at kiloprisen for granitskærver er en del billigere end for stål.
Carsten Kanstrup
Jernlageret er meget hurtigere til at optage og afgive energi end granitlageret - ikke mindst hvis der benyttes direkte opvarmning med strøm i pladerne eller induktion. Det bliver nok også svært at bringe et granitlager op på f.eks. 650 grader C, og høj temperatur er vigtig for lagringsevnen.
Thomas Pedersen
Hastigheden er fuldstændig ligegyldig, hvis det skal kobles sammen med en dampturbine, som skal varmes blidt op over 15-60 minutter. Stiesdals skærver kan så rigeligt følge med. Lagre som dette skal ikke bruges til sekund-regulering! Det klarer andre primære reguleringsmekanismer samt de mange nyligt installerede dyppekogere i 10+ MW-klassen samt batterilagre. Det er totalt bullshit at tage spildvarme fra en ineffektiv proces med som ‘lagringseffektivitet’. Det er fair nok at dumpe ‘overskudsstrøm’ (som ikke eksisterer i et effektivt marked) som varme, men det løser ikke problemerne med strøm i kontakterne, når hverken vind eller sol leverer.
Jesper Ørsted
Ak ja, så blev det endnu en gang tid til de tåbelige energilagringsforslag af samme skuffe som stenlagret, energiøen, vandsække under jorden, 1 million ikkeekisterende elbiler, der bruger deres batterier som daglager på elnettet osv. Det absolut eneste, der virkelig virker og har den fornødne kapacitet, er pumpelagring. Problemet er her geografien: Vi har ikke høje bjerge at pumpelagre i, så her er vi nødt til at alliere os med nabolande, der har bjerge og dermed den fornødne geografi til sådan et projekt.
Svend Ferdinandsen
Hvor tit er der overskudseffekt, og hvordan definerer man, at det er overskud? Der er en rigtig hård grænse, hvor energinet beder nogle møller om at slukke, fordi nettet ikke kan aftage produktionen.
Så er der en blødere grænse, hvor prisen blot bliver meget lav, men er det overskud? På samme måde kan man diskutere, hvad underskud er for en størrelse.
Flemming Ulbjerg
Du har helt ret. Det er sjældent, vi har, hvad vi med rette kan kalde overskud. Efter min opfattelse sker det kun de få timer, hvor elprisen er negativ (50-75 timer/år), og derved standser en god del af vindmøllerne, men også hovedparten af den almindelige elproduktion. Dertil kan måske lægges timer med priser lige over 0, som kan være et resultat af en del stoppede møller også. Resten af tiden er der positive priser på el, hvilket jo kun kan ske, når der faktisk er købere til den producerede mængde. På den baggrund er et projekt, der kan lagre el, stadig ikke relevant og slet ikke i nærheden af at være rentabelt, da der kun kan være behov i ganske få timer af året, nemlig de timer, hvor prisen er negativ, plus evt. timerne, hvor prisen er positiv, men tæt på 0.
Flemming Rasmussen
Er det ikke en hønen/ægget-problematik?
Flemming Ulbjerg
Det kan jeg ikke se. Lad os udbygge med VE på såvel vind som – i mindre omfang – sol. Men lad os også anvende de ressourcer af biomasse, som ligger inden for det ansvarlige. Her kunne kriteriet være, at det skal svare til vores indenlandske bæredygtige produktion af biomasse. Biomasse (inkl. på længere sigt biogas) til at udfylde hullerne i VE til el. Udlandsforbindelserne er også med til at udjævne variationerne i forbrug/produktion. Og i perioder med rigelig vind så at bruge en del el til varme, hvor den lagres som varme til en brøkdel af prisen for at lagre el.
Fortsæt gerne debatten under denne artikel.
