Ugens debat: Er den kollektive trafik stadig coronaramt?
Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.
Michael Hansen
Undrer det? For i bedste fald er den kollektive trafik præcis som før covid-19. Andre steder er kvaliteten faldet. Selv efter et langvarigt sporarbejde på Sydbanen må pendlerne nøjes med ét forkølet IC4-togsæt til/fra hovedstaden i timen. Den nye bane over Ringsted, der stod færdig i 2018, er stadig langt fra de hurtige og mange tog, som der blev lovet. Man kan ikke engang køre over Køge endnu. Der kører dieseltog under elledningerne både mellem Ringsted og Næstved og mellem Køge og Næstved. Den nye metro har flere gange været lukket, så passagererne ikke kan stole på, at den kører. Senest skal den gamle metro lukkes på en delstrækning i 6 måneder på grund af sporarbejde. Med andre ord. Det er muligt, at ministeren mener der kommer sindssygt mange vejarbejder i hovedstadsområdet de kommende år. Men jernbanen har været ét stort sporarbejde i årevis og vil være det, længe efter vejarbejderne er overstået. Og så er der den forskel, at bilen stadig kommer frem, direkte fra indkørsel til arbejde, uden man skal skifte bil. Det vil toget/togbussen aldrig kunne tilbyde. De gider ikke engang vente på hinanden, så passagererne kan undgå ventetid. Det eneste, der faktisk kører nogenlunde, er S-togene. Og det er så lige netop det, som ministeren er enormt fokuseret på at opgradere. Siger det alt om virkelighedsopfattelsen på Slotsholmen?
Simon Mikkelsen
Der er ingen tvivl om, at der gennem mange årtier er skåret ned og ned på kollektiv trafik, det er intet under, at den ikke fungerer. Der er for lidt sammenhæng, for lidt redundans, så man kan ikke stole nok på den. Den kan bringes til at fungere, og i de større byer er det nødvendigt for at komme trængslen til livs.
Jan Heisterberg
Hvis man nu betragter tog, og delvis metro/letbane, som den primære infrastruktur for kollektiv transport, hvad er der så gjort for at løse den sekundære individuelle transport? I praksis er der meget få stationer, som tilbyder tilstrækkelig mulighed for parkering af bil og cykel (cykler kræver tyverisikret parkering - også til dyre elcykler). Så hvis hele transportsystemet ikke er integreret og velfungerende, så er det da klart, at mange vælger bil hele vejen (med gode lydbøger og uden mundbind). Den samlede transport-løsning A-B-C-D, hvor B-C er tog, er ikke-eksisterende. Det skyldes primært delt ansvar mellem kommuner (A-B og C-D) og region/stat (B-C).
Jens Arne Hansen
Det undrer mig, at ingen nævner smittefaren som en væsentlig årsag til at foretrække individuel transport frem for kollektiv? For mens coronaen rasede, var individuel transport den ultimative metode til at holde afstand, mens det kun med besvær var muligt at undgå at komme tæt på en masse tilfældigt forbipasserende i den kollektive transport. Og det er vel sandsynligt, at de vaner, der opstod her, vil fortsætte et stykke tid endnu og give færre passagerer i den kollektive trafik?
Finn Jensen
Det er muligvis frygt, der holder folk i Københavnsområdet væk. Men her i Jylland er det en lav pålidelighed fra operatørerne med massevis af aflyste tog. Det gør, at vi ikke kan regne med at komme frem (eller tilbage). Første gang, jeg vendte tilbage til togtrafikken i august, sad jeg (og 50 andre) i mere end tre timer indespærret i et tog. Arriva var helt ligeglade med passagererne. Siden hen har der været stribevis af aflysninger på den strækning. Andet problem er, at billetsystemet ikke hænger sammen! Skift af operatør på ruten (Arriva/Midttrafik) gør, at eneste mulighed, der er nogenlunde økonomisk, er pendlerkort. Midttrafik har et fleksibelt klippekort til pendlere, der kunne være en fin mulighed de dage, jeg kunne tåle en forsinkelse, men det gælder ikke i Arrivatog. En anstændig kompensation for aflysninger findes heller ikke når man skifter operatør.
Læs også: Efter corona: Vi er tilbage i bilerne for fuld kraft og dropper den kollektive trafik
Fortsæt gerne debatten
