Ugens debat: Energiforsyning som vinden blæser?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Energiforsyning som vinden blæser?

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Henrik Jacobsen

Så mangler vi bare nogle politikere, der tør vise noget handlingskraft og finder økonomien til 12,4 GW. Dæk det nuværende energibehov og en potentiel fremtidig bilpark, der er baseret på el!

Svend Ferdinandsen

Måske denne vindkraft er billig, men vi forbrugere skal så betale for at trække kabler ud til disse kraftværker. Det kan sammenlignes med fiskere, der fisker 100 km fra kysten. De kunne sikkert sælge fisken billigt, hvis staten kom og hentede fisken, når båden var fyldt.

De udpegede arealer er omtrent fire gange større end de arealer, der i praksis vil være behov for til etablering af 12,4 GW vindmølle­kapacitet. Kilde: Energi-, Forsynings- og Klima­ministeriet Illustration: Ingeniøren

Michael Rangård

Nu hvor havvind installeres til markedspris, vil det jo være nærlignende, at ilandføring er en del at betingelserne. Det er jo ikke svært at skrive det ind i betingelserne for at vinde retten til at udnytte vinden i et specifikt område.

Claus Wøbbe

Vindmølleparkerne er en fin idé, men jeg synes stadig, vi skal have meget mere fokus på at støtte forskning og produktudvikling af ny, smart, moderne og sikker kernekraft og fusion, som på længere sigt vil overflødiggøre vindmøller.

Steffen Rasmussen

Vi må bruge de værktøjer, vi har nu: en helvedes masse sol og vind samt forbindelser til naboer.

Lars Mathisson

Men de værktøjer dækker p.t. kun ca. 30 procent af vores energibehov. Resten kommer fra fossile kilder og kernekraft. Så hvordan skal vi få dækket resten uden brug af disse?

Michael Rangård

Ved at fortsætte udbygningen af VE. Således at al elproduktion i 2030 er CO2-neutral, og al energiproduktion i 2050 er CO2-neutral.

Baldur Norddahl

De 30 pct. er primærenergi. Meget af det er gas, der bruges til opvarmning, og olie, der bruges til transport. Men for hver 4 joule gas til opvarmning skal der kun bruges 1 joule strøm til en varmepumpe. Og det samme for overgangen til elbiler. Vi er derfor meget tættere på målet, end tallet 30 pct. tyder på. Det kræver bare, at vi får elektrificeret alt.

Henrik Hovmoeller

Lige nu producerer møllerne 58 MW, og solcellerne 0. Forbruget er 3.237 MW. Altså skulle vi have 56 gange flere vindmøller for at dække denne aftens forbrug. 96 pct. af vores elproduktion er lige nu CO2-udledende til lyden af 101 g/kWh, og vi importerer 2.235 MW primært fra Sverige! Ræk fingeren op, hvis I synes, at dette ser ud til at være den rette vej? Nej, vel! Der må nødvendigvis mere til, hvis energiforsyningen fortsat skal kunne dække behovet, og CO2-udslippet elimineres. Men man kan jo også bare lukke øjnene og drømme videre om VE som eneste forsyningskilde, problemet er bare, at man på et eller andet tidspunkt uvægerligt vågner op!

Anders Jakobsen

Importen var 2/3 af forbruget, spotprisen 25 øre/kWh og CO2-aftrykket fra den forbrugte el meget lavt historisk set. Og der var ingen problemer med at levere strøm noget sted i landet. Hvori består problemet helt præcist?

Henrik Mikael Kristensen

Det er meget muligt, men en alt eller intet-tilgang til problemet duer ikke. Vindmøller sænker CO2-udledningen her og nu, når de kører. Det er CO2, der ikke er udledt, sådan som det jo skal være. Hvis de ikke kører lige nu, så kører de i morgen. Når møllerne, sammen med solceller, opstilles gradvist, får vi gradvist has på problemet, store som små. Alle kan være med. Det er ikke en lukket klub, som det er med atomkraft. Hermed kan overgangen til mere grøn energi blive en folkelig opgave. Når der så kommer lagring ind i billedet, begynder det at blive endnu mere spændende.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Debatten hidtil har kun fokuseret på Danmarks behov. Kan vi producere 3 gange DK's energiforbrug fra havvindmøller? Lad os antage at man kan producere det samme fra de sydsvenske, tyske og polske havområder. 6 gange DK's forbrug, men Tyskland og Polen har 20 gange DK's befolkning og sikkert samme holdning til landvindmøller og solcelleparker som vi har i DK. Hvor skal deres energi komme fra?

  • 8
  • 4

Hvor skal deres energi komme fra?
Nu har Tyskland taget nogle Merkelige energi dispositioner, som de nok bliver nødt til at omgøre, hvis deres industri ikke skal udvandre til Kina.

  • 8
  • 15

Debatten hidtil har kun fokuseret på Danmarks behov. Kan vi producere 3 gange DK's energiforbrug fra havvindmøller? Lad os antage at man kan producere det samme fra de sydsvenske, tyske og polske havområder. 6 gange DK's forbrug, men Tyskland og Polen har 20 gange DK's befolkning og sikkert samme holdning til landvindmøller og solcelleparker som vi har i DK. Hvor skal deres energi komme fra?

Hvis jeg havde en virksomhed i Tyskland der bruger omkring 970 megawatt timer årligt, ville jeg ved at øge mit elforbrug med 31 megawatt timer kunne spare omkring 0,14 euro per kilowatt time, for så skulle jeg kun betale 10% til den tyske PSO afgift, hvis jeg også køber min el på el-børsen ville jeg alene i dagtimerne kunne spare omkring 50% af elprisen, alene på grund af den tyske solar energi.

Det vil sige at mindre virksomheder og private skal betale ekstra for det jeg på den måde ville kunne spare.

Samtidig subventionere skatteyderne produktionen af el fra kul industrien med milliarder af euro.

Hvis alle tyskere var klar over hvordan det egentlig forholder sig, så ville de måske nok begynde at gøre oprør.

  • 9
  • 2

Tyskland og Polen har 20 gange DK's befolkning og sikkert samme holdning til landvindmøller og solcelleparker som vi har i DK. Hvor skal deres energi komme fra?

Fra landvindmøller og solcelleparker! Hvis jeg husker rigtigt fra de meningsmålinger jeg har set, så er der langt overvejende en positiv holdning til landvindmøller og solceller bladt danskerne. Det er bare de sædvanlige 20% brokkerøve som altid gaber op og gør sig bemærket. Det er ikke spor anderledes end i enhver grundejerforening. Og derfor skal man også gør som man gør i grundejerforeningen, nemlig stille og roligt gennemføre det der er til alles bedste uanset brokkerøvenes gaben op.

  • 15
  • 10

Der er mange, mange forskellige kombinationer, hvorved 100 % forsyning med VE kan opnås. Der er godt gang i udvikling og afklaring af dem overalt på kloden, og der speedes op for denne afklaring i disse år, ikke mindst p.g.a. den øjenåbner, det har været, at prisen på el fra vind og sol er reduceret på dramatisk vis indenfor det seneste tiår.

Disse mange muligheder er på vej. Spørgsmålet for os i Danmark er, om vi vil være med i forreste linje og høste gevinsterne i dette erhvervseventyr, eller om vi hellere vil sakke agterud.

  • 10
  • 3

Vi skal vist lige finde ud af at lagre energien økonomisk før vi jubler over omkostningerne ved VE. Desuden er de miljømæsige omkostninger ret uklare. Hvad koster det i CO2 og forurening at producere en VM og hvor meget forurener den?
Det gode ved havvindmøller er dog at man aldrig hører om døde fugle, de bliver lige så stille spist af fiskene og ligger ikke der på jorden og rådner.

  • 3
  • 12

Vi skal vist lige finde ud af at lagre energien økonomisk før vi jubler over omkostningerne ved VE. Desuden er de miljømæsige omkostninger ret uklare. Hvad koster det i CO2 og forurening at producere en VM og hvor meget forurener den?
Det gode ved havvindmøller er dog at man aldrig hører om døde fugle, de bliver lige så stille spist af fiskene og ligger ikke der på jorden og rådner.


Der er to metoder, når vi skal stabilisere energiforbrug:
a) At lagre energi
b) At kunne justere forbruget

I fremtiden får vi brug for, at kunne fremstille brandstof fra strøm. En sådan produktion, vil godt kunne ske som vinden blæser. Og problemet bliver derfor løst helt af sig selv, når vi finder en metode, at fremstille brændsel ved hjælp af CO2 fra luften og strøm. Måske burde vi afsætte mindst ligeså store midler til forskning i dette, som til forskning i fusionskraft? Men, olieindustrien vil nok gå imod og betragte det som politisk.

Dertil kommer, at vi alle har et forbrug, som vi frit kan bestemme hvornår skal placeres. Det kan være vask og tørring af tøj. Eller opvarmning. En intelligent styring af strømmen, kombineret med varierende priser på billigt strøm der afhænger af vind og vejr, vil også kunne være med til at stabilisere forbruget.

  • 7
  • 4

I fremtiden får vi brug for, at kunne fremstille brandstof fra strøm. En sådan produktion, vil godt kunne ske som vinden blæser. Og problemet bliver derfor måske løst helt af sig selv, når vi finder en metode, at fremstille brændsel ved hjælp af CO2 fra luften og strøm.


Vi har metoderne til at producere brændstof ud fra el. Elektrolyseteknologien er nøglen. Det er gammelkendt teknologi, men den er nu under kraftig opskalering med tilhørende prisreduktioner. Brinten kan enten bruges direkte som brændsel, eller den kan bruges som input til produktion af kulbrinter eller ammoniak.

Ørsted har storskala produktion af brint med som en del af sit bud på etableringen af den hollandske offshore vindmøllepark, Holland Coast South 3&4. De andre store vindmølleaktører kikker i samme retning. Raffinaderierne varmer op med 5 og 10 MW elektrolyseanlæg til at erstatte brint-fra-naturgas med bring-fra-vindmøller, når elprisen er lav (dvs. et eksempel på fleksibelt elforbrug).

  • 6
  • 1

I 2018 så tallene i MW således ud:
................Forbrug....... Vind
Middel.......3900....... 1586
Maks...........6076........4850
Min..............2294................1
Stdafv............782........1231

Vind i forhold til forbrug 2018:
Middel 40,8 %
Max 148,6 %
Min 0,04 %
Stdafv 30%

(Det ses, at tallet 40,8% som vindens andel af elforsybningen bør tages med et gran salt, for den vindeffekt der oversteg 100% af forbruget, kan vel ikke så godt indregnes i forbruget?)

Havvindmøllekapaciteten i 2018 var 1291 MW + 406 MW fra Horns Rev 3, der meget småt begyndte at producere i december 2018.
Regner vi med en fremtidig havvindmøllekapacitet på 14000 MW og lægger vi ydelsen fra de 1291 MW havmøller i 2018 til grund vil man finde i MW
..............Fremtidig ofshore Vind ...............Fremtidig total Vind
Middel ........................... 5732.................................. 6789
Maks .............................13434 ...............................16925
Min........................................... 0......................................... 6
Stdafv ..............................3908 ..................................4724

2018 var et relativt vindstille år, så den fremtidige vindydelse kan blive noget større.
Dette rejser 2 spørgsmål
1. Hvad gør vi med en elproduktion, der er 1,74 gange det nuværende forbrug?
2. Hvordan håndterer vi en elproduktion, der varierer mellem 0 og godt 4 gange det nuværende forbrug?

Er det for meget at bede debattørerne bare for en gangs skyld at forholde sig seriøst til disse 2 spørgsmål?

  • 9
  • 6

Dette rejser 2 spørgsmål
1. Hvad gør vi med en elproduktion, der er 1,74 gange det nuværende forbrug?
2. Hvordan håndterer vi en elproduktion, der varierer mellem 0 og godt 4 gange det nuværende forbrug?
Er det for meget at bede debattørerne bare for en gangs skyld at forholde sig seriøst til disse 2 spørgsmål?


Jeg startede med at skrive, at der er mange, mange forskellige kombinationer, hvorved 100 % forsyning med VE kan opnås. For tre årtier siden mente elværksfolk, at det (efter hukommelse) kun var muligt at dække 10 % af elforbruget med vindkraft. Nu er den vurdering helt ændret.

Den økonomisk optimale kombination, hvorved 100 % VE-forsyning opnås, vil variere afhængigt af de lokale muligheder kloden over. Nordmændene kombinerer selvfølgelig med deres vandkraft. Det vil de givetvis udvide kraftigt, efterhånden som de udbygger vindkraften. Nogle har store biomasseressourcer, de vil kombinere med. I Danmark skal vi efter min opfattelse satse på at komme i front med elektrofuels, hvor vi har stærke forudsætninger for at gøre os gældende. Vi skal også motivere udviklingen af fleksibilitet ved den tilgang, som vist kaldes Energy Only. Det handler om at systemansvaret skal udvikle is i maven og acceptere høje elpriser såsom > 20 kr./kWh i kortere perioder uden at gribe ind. Det vil sætte gang i markedet for afbrydeligt elforbrug m.m.m., hvis aktørerne kan være sikre på, at 'statskassen' ikke får kolde fødder midt i det hele.

  • 8
  • 2

Når der bliver produceret mere el, end der er aftagere til, bliver vindmøllen værdiløs i en periode.
Nå det ikke blæser er vindmøllen også værdiløs.
Dvs. at investeringen ikke giver noget afkast.

Alle produktionsapparater skal være afstemt til markedet, for at være rentable.

For meget er lige så dårligt, som for lidt.

Den enklest løsning er at bygge energikilder som vi kan kontrollere, i stedet for at være underlagt vejr og vind.

  • 3
  • 17

Teknologien har været kendt og benyttet - i teknisk målestok - i 90 år.
Må vi bede om at se en seriøs projektkalkulation? Det ville være naturligt for Ørsted, Vestas eller Siemens at fremlægge en sådan.

  • 1
  • 1

I Danmark råder Energinet.dk over to gaslagre, hvor der gemmes metan-gas. Kapaciteten skulle være stor nok til at dække det nuværende gasforbrug i tre vinter-måneder. Gas-produktionen går mod mere opgraderet biogas, og kan også laves som electrofuel i fremtiden

Det forekommer mig at være nok til at oprethold elforsyningen med gasdrevet el-produktion, selv gennem flere ugers vindstille og svagt lys. Derudover fyrer en del el-værker jo med træflis/biomasse.

Nå, men pointen er jo at systemet skal have diversitet, og når folk foreslår 100 % VE, er det ikke kun med direkte udnyttelse af vind og sol. Det er ikke kun det at have fleksibelt forbrug, der kan udskydes eller igangsættes for at følge produktionen, der gør det muligt. Der er ikke alene electrofuels eller batterier, der gør det muligt. Det er velvalgte kombinationer, der kan give høj forsynings-sikkerhed, selv når den primære energihøst er fra vind og sol med varierende produktion. Der skal selvfølgelig være nok el-produktions-kapacitet der kører på lagret energi til at dække maksimal-forbruget (det u-fleksible). Så vidt jeg har set, indgår det i alle de seriøse forslag til hvordan en samlet energiforsyning kan komme 100 % fra VE.

  • 11
  • 0

Teknologien har været kendt og benyttet - i teknisk målestok - i 90 år.
Må vi bede om at se en seriøs projektkalkulation? Det ville være naturligt for Ørsted, Vestas eller Siemens at fremlægge en sådan.


Du er sikkert opmærksom på, at power-to-x teknologierne er genstand for stort fokus nu. For nylig meddelte Energinet, at de ser ud til at være på vej nu, hvor Energinet for ikke længe siden først regnede med dem omkring 2030. Elektrolyseanlæggene er på vej op i skala og ned i pris. Sidste år lancerede ThyssenKrupp elektrolyseanlæg i 100 MW skala. Så begynder det at ligne noget.

Jeg er ikke sikker på, at hverken Ørsted, Vestas eller Siemens vil fremlægge deres kalkyler. Papir er også taknemmeligt. De skal gøre det i praksis.

  • 8
  • 1

Imponerende.
DOg måske ikke rigtigt, når man betænker at Norsk Hydro i 1957 ved Rjukan fremstillede 400 tons ammoniak per dag ud fra brint fremstillet ved elktorlyse, hvilket i teorien krævede en eleffekt på 198 MW. I praksis noget mere.

Det er måske heller ikke helt uinteressant at vide, hvordan et elektrolyseanlæg vil fungere, når strømmenkommer som vinden blæser. Videreforarbejdning til methanol vil med garanti ikke kunne ske som vinden blæser. Så der vil skulle bygges nogle ikke helt små brintlagre.
F.eks. leverede vindmøllerne godt 2500 MW i uge 25 i 2018 og kun 600 MW i uge 26.

Til sammenligning var transportens effektbehov i 2017 ca. 7000 MW.
Hvad svarer Ørsted, Vestas og Siemens med flere til denne konstatering?
Og interesserer spørgsmålet overhovedet ikke Ingeniørens sangvinske og tilsyneladende uvidende bloggere?

  • 6
  • 5

Vindfelterne driver generelt fra vest mod øst og solen bevæger sig den anden vej. Derfor bør el-nettene forbindes øst-vest, for bedst muligt at udnytte vinden på uge-basis og solen på døgnbasis.

  • 6
  • 0

  1. Hvad gør vi med en elproduktion, der er 1,74 gange det nuværende forbrug?
  2. Hvordan håndterer vi en elproduktion, der varierer mellem 0 og godt 4 gange det nuværende forbrug?

Søren.
1. Anvendes til power to X. og at spare vand i den nordiske vandkraft.
2. Ved 0, så er der behov for præcis samme effekt, som vi kender i dag. Nemligt til at dække behovet. Fremover vil dette behov være nær dette niveau, da det som nævnt følger behovet og ikke følger vores kapacitet på VE. Til gengæld falder energiforbruget ved udbygning med VE. Altså samme backup effekt som i dag, men et faldende energiforbrug, ved vindstille.
Energien hentes fra 1.
Ved max., se 1.

  • 8
  • 2

@Søren Holst

I 2018 så tallene i MW således ud:
................Forbrug....... Vind
Middel.......3900....... 1586
Maks...........6076........4850
Min..............2294................1
Stdafv............782........1231


Du fokuserer isoleret på Danmark og på en enkelt teknologi.

Lad mig gøre det samme for Akraft.
For at kunne have høj forsynings sikkerhed ved maks forbrug 6076 MW, så skal der være mindst 10GW Akraft fordelt på mange mindre reaktorer.

Den maksimale kf der kan opnås bliver dermed 60% men kun i meget korte perioder.

Den gennemsnitlige kf vil være ned på 39%

Prisen for Akraft i Danmark vil derfor blive mindst 2,56X de priser du ellers kan finde på Akraft.
Dette endda uden at indregne omkostninger til Atomagentur og uddannelse af medarbejdere.

  • 13
  • 3

Lad os antage at man kan producere det samme fra de sydsvenske, tyske og polske havområder. 6 gange DK's forbrug, men Tyskland og Polen har 20 gange DK's befolkning og sikkert samme holdning til landvindmøller og solcelleparker som vi har i DK. Hvor skal deres energi komme fra?


Nu er der jo "kun" afsat 11.000 km^2 dansk havareal til den danske elproduktion. Selve Nordsøen udgør 572.000 km^2, og kan, hvis det hele udnyttes, producere energi svarende til mere end hele Europas sekundære energiforbrug, inklusiv transport og opvarmning.

https://ing.dk/artikel/kronik-saadan-kan-n...

Det ville være en dum måde at koncentrere hele energiproduktionen på, men det er jo så heller ikke meningen at det hele skal kommer fra vind i Nordsøen. Sydeuropa har eksempelvis et mindst ligeså stort potentiale for at forsyne hele Europa med solenergi.

  • 6
  • 2

Søren Lund

Vi er ved at være der, hvor det bare er billigere at fremstille alle hydrocarbons baseret på vedvarende energi.

Brent Crude koster 70 dollars for en tønde, der indeholder 1600kWh termisk energi, eller med andre ord $0.043/kWh, hvor de billigste vind PPA kontrakter i USA i 2017 var $0.012/kWh eller 3.6 gange billigere.

Solceller er ikke langt og vil ovenpå mere end 30% prisfald sidste år falde ca. 20% i år.

PHK har flere gange argumenteret for over provision af vedvarende energi nøjagtigt ligesom man overprovisionerer kapacitet til elfremstilling i dag.

Henrik Poulsen har delt sin vision om 600GW havvind fordelt på 40.000 15MW møller med læserne af The Economist.

Den mængde havvind skal klart nok ikke altsammen ligge i Nordsøen, selvom der er plads til det og den skal heller ikke betjene hele Europa selvom det er mere end den mængde el vi forbruger, der ikke er fra vedvarende energi.

PTX er nødvendig.

  • 5
  • 3

Henrik Stiesdal har på pædagogisk vis gennemgået hvor meget plads der skulle til for at producere ligeså meget elektricitet som Danmarks elektricitetsforbrug med el fra havvindmøller.

https://ing.dk/blog/pi-og-havmoeller-en-ny...

"Vi kan straks tage formlen i anvendelse til at finde svaret på et enkelt spørgsmål: Hvis vi skulle dække hele Danmarks med havvindmøller opstillet i én enkelt møllepark, hvor stort ville sådan en møllepark så blive?

E = 35 milliarder kWh/år

A = 35 milliarder kWh / (10•pi kWh/m2/år) = 1.1 milliarder m2 = 1100 km2

Hele Danmarks elforbrug kan altså dækkes med havvindmøller opstillet i én enkelt møllepark, der har form som et kvadrat med en sidelængde på 35 km."

11.000km2 svarer med andre ord til x10 det forbrug af elektricitet vi havde tilbage i 2015.

Nu er der sket en del med vindmølleteknologi siden, hvor både størrelsen og rotor til generator ratio er steget for nyere havvindmøller, så den nødvendige kapacitet kan klemmes ind på mindre plads. Derudover er der mange muligheder tilbage for at forbedre den aerodynamiske effektivitet.

En enkelt debatør spurgte, hvor meget areal, der skal til for at Tyskland kan klare deres energiforsyning fra offshore vind. Hvis vi antager at de pt. er ligeså energi effektive som vi er i Danmark og forventer at de bliver 40% mere energieffektive ved at flytte alting over til elektricitet fra vedvarende energi, så skal de bruge 15 x 3 x 1100km2 = 49500km2 eller omregnet til en Stiesdal terning et havareal på 222 x 222 km.

I praksis bliver der selvfølgelig ikke brug for så stort et areal, da Tyskland jo også har mange andre vedvarende energikilder og som nævnt er tallene regnet med datidens vindmøllers lave effektivitet.

  • 10
  • 1

"Jens Stubbe 3 timer siden
Re: Tyskland og Polen
Søren Lund

Vi er ved at være der, hvor det bare er billigere at fremstille alle hydrocarbons baseret på vedvarende energi."

Det lyder interessant. Der må jo så være nogle projekter på tegnebrættet. Kan der oplyses noget om en projektkalkulation?
Eller er det bare som sædvanligt grøn ønsketænkning?

  • 3
  • 3

  1. Hvad gør vi med en elproduktion, der er 1,74 gange det nuværende forbrug?
  2. Hvordan håndterer vi en elproduktion, der varierer mellem 0 og godt 4 gange det nuværende forbrug?Er det for meget at bede debattørerne bare for en gangs skyld at forholde sig seriøst til disse 2 spørgsmål?

  1. Man eksporterer en del! En konverterer til hydrogen som skal drifte fremtidens tung og langtransport (skip, fly og tog). En kan lagre strøm som varme i vannbasseng fra sommer til vinter, Eller en kan lagre støm som varme i stein eller stållagre.

  2. Strøm må en altid ha (selv når ikke vinden blåser og solen ikke skinner). En kan da importere strøm. En kan videre bruke hydogen nevnt under punkt 1 til å drive gassturbiner eller brenselsceller (som produserer strøm). Ut fra steinlagre (og stål) kan en på nytt lage strøm.

En kan bygge ut enorme solcelleparker i Sahara og bygge en superleder hele veien derfra og opp til Nord-Europa. Landene underveis kan tappe strøm fra denne strømmotorveien etter behov, eller legge ut overskuddskraft. Når det blåser kraftig i Danmark kan dansk vindkraft enkelt distribueres til land med vindstille og tilsvarende for solkraft.

Norge kan bidra mye mer i dag med hensyn til kraftutveksling (tidvis eksport, tidvis import) ved massivt å bygge ut pumpekraftverk. Ved moderat ombygging av tolv norske vannkraftverk (med bassenger) kan en produsere 10 GW over ca 20 dager (ca 5 TWh). Danmark behøver ca 4,6 GW i snitt.

Mange løsninger på de to spørmålene finnes og økonomien er ganske grei for de fleste av dem. Etter som behovet kommer, vil en velge løsning ut fra hva som er økonomisk optimalt. Atomktaft egner seg uendelig dårlig som "peak power"!

  • 8
  • 1

Det lyder interessant. Der må jo så være nogle projekter på tegnebrættet.


SHK

Enten læser du ikke ing.dk med interesse eller også er din hukommelse lidt hullet.

Du deler faktisk din skepsis overfor PTX med et særlig gruppering af batterifortalere.

Men her har du en lille ikke udtømmende liste over de PTX projekter, der omtales i blot nærværende medie.

https://ing.dk/artikel/energinet-elektroly...

https://ing.dk/navne/benedikt-axel-brandes...

https://ing.dk/artikel/brint-braendselscel...

https://ing.dk/artikel/brintfolket-vejrer-...

  • 4
  • 1

Ja man kan alt muligt, men man kan åbenbart ikke sige, hvad det kostertil trods for at man mht. biobrændsler taler om en teklnologi, der har været kendt og udnyttet i 90 år.
Og var det ikke en ide, at lade udbygningen af havmølleparker foregå i samme tempo, som man løser problemerne med forbrug og lagring af den ekstra strøm, der vil blive genereret. Og så huske at regne denne udbygning med i elprisen.
Alternativt kunne man jo også vælge en teknologi, der bevisligt dur, i hvert fald hvis man befrier den for utålelige administrative byrder og chikane.
Ovenfor var der nogen fortænkte beregninger om atomkraftens udnyttelse.
Det er muligt at gå til kilderne og få ordentlig besked.
Ringhals producerede henholdsvis 80% og 88% af den nominelle kapacitet i 2017 og 2018 og FOrsmark 86 % og 87%.
Ialt 5,9 og 6,3 GW, ca. 4 gange så meget som de danske vindmøller ydede. Og ikke som vinden blæser. Og med et betydeligt mindre pladsbehov skal jeg hilse og sige.

  • 3
  • 10

Ovenfor var der nogen fortænkte beregninger om atomkraftens udnyttelse.
Det er muligt at gå til kilderne og få ordentlig besked.
Ringhals producerede henholdsvis 80% og 88% af den nominelle kapacitet i 2017 og 2018 og FOrsmark 86 % og 87%.

@Søren Holst Kjærsgård
Atomkraft kan uden tvivl have sin berettigelse mange steder i verden. Danmark er ikke et af dem.
Sporene fra den europæiske atomkraft industri skræmmer. Finland er med ca 10 års forsinkelse ved at være klar med en ny reaktor på 1600 MW, når den en gang er færdig er den vel tæt på at blive verden dyreste enkeltstående bygning, med en pris på over 70 milliarder danske kroner.
I England går det ikke meget bedre med atomkraftværket Hinkley Point på 3200 MW. Der er de engelske elkunder bliver tvunget til at betale ekstra over elregningen i 35 år - bare for at kunne financiere det over 140 milliarder dyre projekt. Til den pris kan man opføre mere end 10.000 MW effekt på havvindmøller. Og havvindmøllerne vil kunne producere omkring 60-80 % mere strøm ! Eller man kan mageligt etablere back-up kapacitet på bionaturgas, biomasse eller udvekslingsforbindelser.
Med sol, vind, Hydro og bio har vi simpelthen i Danmark bedre og billigere alternativer end atomkraft. Og disse teknologier kan etableres væsentlig hurtigere end atomkraft.
Tilmed har vi ikke teknologien, erfaringen og viden til at etablere og drive atomkraft.

  • 12
  • 2

Ringhals producerede henholdsvis 80% og 88% af den nominelle kapacitet i 2017 og 2018 og FOrsmark 86 % og 87%.


Hvis det er de tal man kan forvente i praksis af Akraftværker der hverken kører lastfølge eller backup, så vil Akraft i DK få en samlet kapacitetsfaktor omkring 30-35%.

Dvs 3 X prisen på optimale forhold for Akraft.
Optimale drift forhold for Akraft er der hvor alt andet end Akraft sikrer lastfølge og backup.
De ting der er gode til at sikre Akraft optimale driftforhold, er også gode til at sikre optimale driftforhold for sol+vind.

  • 7
  • 4

Udfordringen for CO2-neutral energiforsyning handler i dag om transportsektoren. En del af elforsyningen kommer fra - og vil globalt set fortsat i mange år komme fra - atomkraft. I mindre omfang, fordi atomkraften allerede er ved at blive overhalet af vand, vind og sol, men der vil fortsat være en komponent atomkraft. Mix'et er af sekundær betydning. Det primære er, hvordan vi får erstattet forbruget af olie med bæredygtig energi til transporten.

  • 6
  • 0

Jeg synes efterhånden at debatten går en smule i ring...

Modstanderne af en VE domineret elforsyning mener at de har et eod-argument, nemlig at der er tider hvor vindkraft producerer 0% af forbruget og andre tider hvor produktionen overstiger forbruget og at det vil blive værre i fremtiden. Udveksling findes ikke i denne model af verden på trods af, at realiteten viser at vi i stort omfang faktisk klarer udfordringen ganske fint i dag.

Beregninger har vist, at stadig større udbygning af vind med tilhørende behov for udveksling med nordisk hydro vil medføre en STABILISERING af hydro som supplement til anden VE (mindre gennemsnitlig træk om vinteren, højere træk om sommeren = mere stabil vandstand) op til mange gange Danmark med 100% vind og "blot" kræver større installeret turbinekapacitet, ikke større reservoirs.


Min påstand er at vi kan komme 95% af vejen UDEN pumped storage, el2fuel, flexibelt forbrug indenfor huset og lignende og samtidig elektrificere varmeforsyningen og biltransporten. Men jeg vil gerne have regnet efter bla. hvor meget jeg skyder de 5% forkert under forskellige forudsætninger.

Kan nogen bidrage med realistiske forudsætninger om
* Hvor meget el det kræver i gennemsnit at holde en fjernvarmeforsynet bolig varm hvert af året måneder, lagerkapacitet og tab (per dag) ved lagring?
* Det samme for individuel opvarmede huse, hvis vi forudsætter f.eks. 1 kubikmeter vandlagring.
* Gennemsnitlig elforbrug per kørt kilometer i elbiler (bare tag udgangspunkt i de forholdsvist store biler der dominerer markedet i dag.)

  • 8
  • 4

Ser man på tallene for eksisterende havvind og ganger man op til den ca.tidobbelte kapacitet, får man en ide om hvor stort et omfang opgaven med at lagre denne variabelt fremstillede eletricitet er.

Er der andre debattører end min ringhed, der har foretaget denne øvelse?

Og er der nogen, der har indregnet omkostningerne i prisen for vindmølle el?

  • 4
  • 9

Ser man på tallene for eksisterende havvind og ganger man op til den ca.tidobbelte kapacitet, får man en ide om hvor stort et omfang opgaven med at lagre denne variabelt fremstillede eletricitet er.


Man skal ikke lagre mere end man kan nå at bruge inden næste gang solen skinner/vinden blæser.
Man skal heller ikke have mere transmissionskapacitet til lageret end max peak forbrug.

Dette gøres pt utroligt nemt, og ret billigt i Nordisk hydro og med HVDC til alt og alle.

  • 8
  • 3

Udbygges vindkraften som planlagt vil vindproduktionen i gennemsnit blive mindst 7 GW, og det må vel være meningen, at dette skal modsvare Danmarks gennemsnitlige elforbrug.
Kablerne til Tyskland, Norge og Sverige har en samlet kapacitet på 5,7 GW.
Har Michael Mortensen hørt noget om, at Norsk Hydro kan og vil spille med, også når den danske produktiion af vindmøllestrøm 4 dobles?

  • 4
  • 4

Atomkraft kan uden tvivl have sin berettigelse mange steder i verden. Danmark er ikke et af dem.
Sporene fra den europæiske atomkraft industri skræmmer. Finland er med ca 10 års forsinkelse ved at være klar med en ny reaktor på 1600 MW, når den en gang er færdig er den vel tæt på at blive verden dyreste enkeltstående bygning, med en pris på over 70 milliarder danske kroner.
I England går det ikke meget bedre med atomkraftværket Hinkley Point på 3200 MW. Der er de engelske elkunder bliver tvunget til at betale ekstra over elregningen i 35 år

Sammenligner man prisen med Anholt vindmøllepark virker det ikke dyrt. Den kostede 11 milliader danske kroner for 400MW. Lavede man den 4 gange større vil den så koste 44 milliarder. Lægger man dernæst en faktor 1,8 til for at kompensere for kapacitetsfaktoren ender man op i 79,2 milliarder.

Dernæst skal man tænke på at en atomreaktor er designet til 60års levetid, hvorimod en vindmølle har en levetid på 25 år. Allerede efter 5 års drift pillede man vingerne af alle 111 vindmøller ved Anholdt for at reperere vingeforkanter og det samme har været tilfældet ved Horns Rev 1 og 2.

Det kan godt være, at englænderne betaler for HPC over elregningen, men her i Danmark har vi ligeledes betalt til "Den grønne Omstilling" over elregningen via PSO afgiften siden 1998. Den bliver nu faset ud til fordel for en sitiging i bundsaktten, så her i Danmark er vi ikke færdige med at betale skatter til at støtte det grønne cirkus, selvom nogen siger at det er så billigt.

  • 3
  • 11

Ser man på tallene for eksisterende havvind og ganger man op til den ca.tidobbelte kapacitet, får man en ide om hvor stort et omfang opgaven med at lagre denne variabelt fremstillede eletricitet er.

Er der andre debattører end min ringhed, der har foretaget denne øvelse?


Ja. Resultatet blev, at man skulle bruge mindre lager, end hvis man kun femdoblede vindmøllekapaciteten.

Jeg vil ikke forklare dig, hvordan det hænger sammen, Ikke fordi det er hemmeligt, men fordi jeg har prøvet mange gange før, og det er tydeligt, at du aldrig kommer til at forstå det.

  • 16
  • 2

Lille Danmark kan holde skindet på næsen med god hjælp fra norsk vandkraft og lidt svensk atomkraft
Men hvis man kikker lidt ud over vor egen næsetip.
Ja så vil energi fra de vedvarende energikilder ikke være mere vedvarende end at vi med mellemrum må sidde i mørke og vente på et vindpust så vi kan tænde for både fjernsynet og for varmen.
Prøv at læse på https://wp.me/s1RKWc-4u om det ultimative mål med Europæisk vind.

  • 3
  • 15

Sidder du lidt for meget i mørke, Thorkil?

Følger du slet ikke med i debatterne?
Hvis du gjorde, ville du sandsynligvis ikke skrive noget der er meget noget vrøvl.

  • 12
  • 3

Lad mig hermed anbefale enhver med interesse for trådens emne, at fordybe sig i rapporten GLOBAL ENERGY SYSTEM BASED ON 100% RENEWABLE ENERGY.

Den er et digert og meget gennemarbejdet værk, udarbejdet af 19 forskere fra finske LUT University og tyske Energy Watch Group.

Den udkom i sidste måned, og jeg er ikke selv til bunds i den endnu (den er trods alt på over 300 sider), og det giver heller ikke mening at citere større uddrag af den, her i tråden, så jeg skal blot nøjes med rapportens key findings:

"A 100% Renewable Energy System is Cheaper than the Current Global Energy SupplyZero GHG Emissions from Power, Heat, Transport and Desalination Sectors is possible before 2050"

"A global transition to 100% renewable energy across all sectors –power, heat, transport and desalination before 2050 is feasible1. Existing renewable energy potential and technologies, including storage, is capable of generating a secure energy supply at every hour throughout the year. The sustainable energy system is more efficient and cost effective than the existing system, which is based primarily on fossil fuels and nuclear.A global renewable transition is the only sustainable option for the energy sector, and is compatible with the internationally adopted Paris Agreement. The energy transition is not a question of technical feasibility or economic viability, but one of political will."

Rapporten er en gamechanger for hele den globale energidebat, inklusiv den her på ing.dk.

De, der fremover påstår at verden ikke kan forsynes 100% med vedvarende energi, uden det bliver alt for dyrt og kompliceret - eller at verden kan ikke undvære atomkraft, uanset prisen, hvis vi vil eliminere al fossil energi - er der kun muligheder:

1) De har ikke læst og forstået rapporten.
2) De har læst den så grundigt at de er i stand til at redegøre for dens fejl.

God læselyst!

  • 15
  • 2

Det kan godt være, at englænderne betaler for HPC over elregningen, men her i Danmark har vi ligeledes betalt til "Den grønne Omstilling" over elregningen via PSO afgiften siden 1998. Den bliver nu faset ud til fordel for en sitiging i bundsaktten, så her i Danmark er vi ikke færdige med at betale skatter til at støtte det grønne cirkus, selvom nogen siger at det er så billigt.

Hvis man samtidig på elregningen oplyste om hvor stor en del af elforbruget helt eller delvist slipper for at betale til den grønne omstilling og yderligere oplyste om hvad der er givet i subventioner skatterabatter til kraftværker, så ville indstillingen til vedvarende energi sikkert ændre sig drastisk til fordel for vedvarende energi.

Sjovt nok undskylder politikerne sig med hensyn til arbejdspladser for ikke at at skære ned på brug af kul til el produktion, blandt andet i Tyskland og Polen, men sikkert også andre lande.

Da Tyskland for nogle år siden ændrede støtten til solceller, mistede de flere arbejdspladser end der var i hele den tyske kul industri, hvor en del af arbejdspladserne endda fik statsstøtte på 100.000 euro pr ansat.

Men burde sådanne oplysninger ikke også fremgå af el regningen.

  • 3
  • 5

Da Tyskland for nogle år siden ændrede støtten til solceller, mistede de flere arbejdspladser end der var i hele den tyske kul industri, hvor en del af arbejdspladserne endda fik statsstøtte på 100.000 euro pr ansat.


Solenergi skaber vel også arbejdspladser?

Hvis solcellerne kan fremstille ligeså meget strøm som tidligere blev produceret af kul, så er det en stor gevinst for miljøet og det har helt sikkert skabt masser af jobs at sætte solcellerne op.

Et stort land kan jo også overveje at fremstille solcellerne selv. Det kan helt sikkert gøres næsten automatisk - og det er tyskerne gode til. Det vil give jobs indenfor automationsbranchen og solcellebranchen, og automatisering vil måske også reducere prisen lidt på solceller.

  • 0
  • 1

Det regner jeg ud til 25 MJ/liter. Til sammenligning, indeholder diesel (for biler) 38,6 MJ/liter.

Så det er en god idé at bruge vindmøllestrøm til at lave diesel.

Ja hvis man gerne vil understøtte olieselskaberne er det sikkert en god ide, men når man tænker på på at med 7 kWh kan køre doppelt så langt i en ren elbil i forhold til en diesel bil.

Lidt det samme med diskussionen om PTX, for det er også udelukkende for at støtte olieindustrien, for vi er selvfølgelig nød til at fastholde alle de arbejdspladser i olieindustrien og det for enhver pris.

  • 3
  • 1

Et stort land kan jo også overveje at fremstille solcellerne selv. Det kan helt sikkert gøres næsten automatisk - og det er tyskerne gode til. Det vil give jobs indenfor automationsbranchen og solcellebranchen, og automatisering vil måske også reducere prisen lidt på solceller.

Nu valgte Tyskland af en eller anden grund at forære solcelle produktionen til Kina, som på den anden side har formået at blive ved med at optimere produktionen af solceller. Så tyskerne har netop ikke gjort det du foreslår. Tyskland var ellers den største producent af af solceller, men syntes åbenbart at det var bedre at forære det hele til kineserne.

  • 3
  • 3

Lad mig hermed anbefale enhver med interesse for trådens emne, at fordybe sig i rapporten GLOBAL ENERGY SYSTEM BASED ON 100% RENEWABLE ENERGY.

Den er et digert og meget gennemarbejdet værk, udarbejdet af 19 forskere fra finske LUT University og tyske Energy Watch Group.

Den udkom i sidste måned, og jeg er ikke selv til bunds i den endnu (den er trods alt på over 300 sider), og det giver heller ikke mening at citere større uddrag af den, her i tråden, så jeg skal blot nøjes med rapportens key findings:

"A 100% Renewable Energy System is Cheaper than the Current Global Energy SupplyZero GHG Emissions from Power, Heat, Transport and Desalination Sectors is possible before 2050"

"A global transition to 100% renewable energy across all sectors –power, heat, transport and desalination before 2050 is feasible1. Existing renewable energy potential and technologies, including storage, is capable of generating a secure energy supply at every hour throughout the year. The sustainable energy system is more efficient and cost effective than the existing system, which is based primarily on fossil fuels and nuclear.A global renewable transition is the only sustainable option for the energy sector, and is compatible with the internationally adopted Paris Agreement. The energy transition is not a question of technical feasibility or economic viability, but one of political will."

Rapporten er en gamechanger for hele den globale energidebat, inklusiv den her på ing.dk.

De, der fremover påstår at verden ikke kan forsynes 100% med vedvarende energi, uden det bliver alt for dyrt og kompliceret - eller at verden kan ikke undvære atomkraft, uanset prisen, hvis vi vil eliminere al fossil energi - er der kun muligheder:

1) De har ikke læst og forstået rapporten.
2) De har læst den så grundigt at de er i stand til at redegøre for dens fejl.

God læselyst!

Jeg har ikke læst rapportengrundigt igennem, men der er nogle ting jeg allerede har studset over:

1) Rapporten er dedikeret til Greta Thunberg

2) Hvis man kigger på Energy Watch Groups hjemmeside, kan man se, at den er plastret til med billeder af vindmøller og solceller, det kunne tyde på at de er lidt forudintaget.

3) Energy Watch Group har på deres hjemmeside en underside om Uranium (de mener nok atomkraft) og her ser man et billede af 3 ølietønder med et "Biohazzard" symbol på, og ikke trefoil-symbolet, som normalt bruges ved radioaktive materialer. Dette kunne tyde på at de enten ikke ved så meget om atomkraft eller så interesserer det ikke dem så meget.

4)Tre af de kilder, der er blvet brugt i rapporten er enten lavet af eller for Greenpeace. Det drejer sig om reference 22, 66 og 142. Dette kunne tyde på at rapportens forfattere er lidt forudtagede, og måske at rapportens konklusion er giver på forhånd. Reference nr. 66 er lavet af LUT University (som også har været med til at lave denne rapport) for Greenpeace.

5) I rapporten gør de meget ud af, hvor mange flere jobs, der bliver skabt ved at omstille sig til vedvarende energi. Hvordan, hænger det sammen at det bliver billigere end noget andet? Normalt anses lønomkonsninger, som en stor udgift ved alt anden produktion.

6)Så er der reference nr. 115 og 116 lavet af Energy Watch Group selv , hvor de skælder ud på IEA for at vildledende og underminere grøn omstilling. Aligevel bruges der flere publikationer fra EIA i rapporten, Det drejer sig om reference nr. 4, 7, 36, 47, 125 og 128.

Jeg siger ikke, at rapporten er løgen fra ende til anden, men det kunne godt virke som om at resultatet er givet på forhånd. Om ikke anden ville lidt kildekritik være på sin plads inden man klapper i sine buttede hænder over rapportens konklusioner.

  • 2
  • 2

Even with these challenges, U.S. LNG exports to Europe have soared by more than 200 percent since last year when EC President Jean-Claude Juncker promised President Trump that the EU would buy more LNG from the United States. And they will continue rising even with the current challenges. For starters, Poland and the Baltic States are prepared to pay more for U.S. LNG. Then, the EU is firmly on a quest to reduce its dependence on fossil fuels, and LNG—along with pipeline gas—is called a bridge fuel for a reason. The faster the industry solves the price problem and the sooner EU politicians figure out a way to stimulate demand faster rather than slower, the faster both sides will be able to reap the benefits of increased LNG supply

https://oilprice.com/Energy/Natural-Gas/EU...
'Baltic Pipe'??https://www.baltic-pipe.eu/

  • 1
  • 6

Jean-Claude Juncker promised President Trump that the EU would buy more LNG from the United States


'Baltic Pipe'??https://www.baltic-pipe.eu/

Jeg ved ikke helt, hvorfor du (selv med den valgte overskrift, som jeg først læste som bio-brændstof) bringer de to emner ind i denne debat, HHH, men lad mig dog alligevel komme med et par replikker.

Hvad angår den citerede passage (med et 'tilsagn' fra Juncker til Trump) fra artiklen hos oilprice.com, hæfter jeg mig mere ved, hvad EU’s kommissær for energi og klima, Miguel Canaté, er citeret for i samme artikel:

”At a recent meeting in Brussels when the import doubling pledge was made, U.S. Energy Secretary Rick Perry praised the EU for its decision saying U.S. LNG imports were more secure than Russia deliveries. European Energy Commissioner Miguel Arias Canete, however, emphasized the price component in the LNG import dynamics: “Given our heavy dependence on imports, U.S. liquefied natural gas, if priced competitively, could play an increasing and strategic role in EU gas supply,” he said.”

Altså: Hvis prisen på LNG leveret fra USA falder, kan vi begynde at snakke om at øge importen.

Her er et link til, hvorledes euractiv.com (an independent pan-European media network specialised in EU policies) skrev om pressekonferencen mellem Perry og Caneté (lidt længere, ja, men mindre amerikansk bragesnak end hos oilprice.com):
https://www.euractiv.com/section/climate-s...

Hvad angår Baltic Pipe, så er det projekt, når alt kommer til alt, ’en bette pjosker’ i den store europæiske sammenhæng. Godt nok skal der investeres 12 milliarder kroner på at bringe norsk gas tværs gennem Danmark til Polen, gennem nye rør fra Nordsøen til den polske kyst. Og ja, godt nok skal Danmark dvs. Energinet.dk betale 'godt og vel' halvdelen heraf, fordi det nu en gang er dyrere at lægge gasrør på land og bygge en ny kompressorstation med tilhørende transformerstation tæt på Sydmotorvejen i Næstved kommune end det er at lægge gasrør under havbunden i hhv. Nordsøen og Østersøen.

Men Baltic Pipe vil altså ikke betyde den helt store forskel, hvad angår Polens afhængig af russisk gas, som i forvejen er begrænset, fordi polakkerne fortsat langt foretrækker at bruge egne kul til elproduktionen: I 2016 kom der 133 TWh fra kul (80%), mens de 3 efterfølgende bidragydere alle lå langt bagude: 12.5 TWh fra vind (7.6%), 7.9 fra biomasse (4.8%), 7.8 fra gas (4.7%).

Derfor vil projektet heller ikke betyde alverden for EU’s afhængighed af importeret gas fra Rusland.

Hvis vi lige skal forsøge at komme tilbage til artiklens hovedemne, "vedvarende energi som vinden blæser", vil jeg gerne bringe et link til en dugfrisk artikel hos IEA, der konstaterer, at 2018 var det første år siden 2001, hvor der ikke var vækst i tilgangen på ny VE-kapacitet til elproduktion i forhold til året før. Kapaciteten blev øget, ja, men kun med 180 GW ligesom i 2017. "That’s only around 60% of the net additions needed each year to meet long-term climate goals", skriver IEA.

https://www.iea.org/newsroom/news/2019/may...

  • 2
  • 0

Jeg ved ikke helt, hvorfor du (selv med den valgte overskrift, som jeg først læste som bio-brændstof)

- det gjorde jeg (naturligvis) med udgangspunkt i, at der i artiklen står:

the EU is firmly on a quest to reduce its dependence on fossil fuels, and LNG—along with pipeline gas—is called a bridge fuel for a reason

  • et udtryk, jeg ikke tidligere har mødt.

Altså: Hvis prisen på LNG leveret fra USA falder, kan vi begynde at snakke om at øge importen

  • ønske/krav om lavere priser vil vel altid være udgangspunket for sådanne drøftelser...eller? Ifølge dette:

Even with these challenges, U.S. LNG exports to Europe have soared by more than 200 percent since last year when EC President Jean-Claude Juncker promised President Trump

, må der vel være tale om lidt mere end 'løs snak'?

  • 0
  • 7

’Bridge fuel’, ukendt? Det må være fordi, at du ikke har mødt de rigtige folk, HHH…

Det er et udtryk, der har været anvendt i branchen i en del år efterhånden. Især af dem, der hele tiden har håbet på, at store forbrugere (hvoraf nogle desværre også er producenter) af kul ville beslutte sig for at skifte fra kul til gas, først og fremmest til elproduktion. Husk på, at 1 GJ naturgas kun giver 57 kg CO2, mens 1 GJ kul giver 95 kg, iflg. Energistyrelsens årlige energistatistik.

200 pct. stigning sidste år? Ja, der er jo det ved procentregning, at hvis udgangspunktet er lavt, så skal der ikke så meget stigning til, før det giver høje procentsatser…

Og udgangspunktet, hvad angår EU’s import af LNG fra USA, har virkelig været lavt. I 2017 importerede Italien, hvad der svarer til 0.2 bcm (milliarder kbm.), Spanien 0.8, UK 0.1 og EU i øvrigt 0.9 bcm fra USA, altså i alt 2 bcm. Samme år aftog EU i alt 55 bcm LNG, især fra Qatar, Nigeria, Algeriet og Peru i den rækkefølge. Importen af gas pr. rørledninger var til gengæld 381 bcm, heraf 162 bcm fra Rusland, 109 fra Norge, 33 fra Algeriet. Dvs. USA’s LNG-import udgjorde 3.6 pct. af den samlede LNG-import og en halv promille af EU’s samlede gasimport.

Det er værd at huske på, at USA faktisk først i 2017 skiftede fra at være nettoimportør af gas (især fra Canada) til at blive nettoeksportør af gas i form af LNG til bl.a. Europa.

Her følger endnu et par links:

Først til den officielle EU-pressemeddelelse efter mødet mellem Perry og Canete, for en uge siden:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19...

Udover de 'velkendte' 272% kan man læse, at der i marts 2019 blev handlet i alt 1.4 bcm mellem USA og forskellige EU-lande. Og det er jo store sager, når importen pr. rør ligger på 30 bcm i middel pr. måned. Dog mere i den europæiske fyringssæson end om sommeren – med mindre man kan få et godt tilbud på ’sommergas’ til at putte ned i de europæiske gaslagre.

Dernæst, til Reuters (7. marts 2019):
https://www.reuters.com/article/us-lng-usa...

Det fremgår bl.a. heraf, at leverancer over Atlanten til Europa dvs. i praksis EU og Tyrkiet i foråret var det foretrukne marked for spot-laster af LNG fremfor leverancer over Stillehavet til de asiatiske aftagere. Asien er dog stadigvæk et mere attraktivt marked for LNG på langtidskontrakter end Europa. Dermed er vi ved at være inde ved sagens kerne: LNG kan ikke konkurrere med de priser, som især Rusland, men også Norge tilbyder leverancer af gas på langtidskontrakter – dog ikke langtidskontrakter i den gammeldags forstand som de oprindelige, meget lange kontrakter fra Sovjet-æraen, og den første halve snes år efter Sovjetunionens sammenbrud og Murens fald.

  • 6
  • 0

’Bridge fuel’, ukendt? Det må være fordi, at du ikke har mødt de rigtige folk, HHH…

- sandsynligvis ikke(?); men jeg har jo 'mødt' dig, og du er som altid leverandør af grundige og detaljerede oplysninger! :)

Det var først sidste efterår, da familien i november besøgte Skagen, at jeg blev opmærksom på nogle besynderligt udseende skibe, der 'afventede bedre tider'(?) øst for Grenen. Efter hjemkomst fandt jeg ud af, at det drejede sig om LNG-skibe. Hvor de kom fra, aner jeg ikke! :)

Jeg faldt for lidt siden over denne lille oversigt over udviklingen på området:
https://www.kslaw.com/attachments/000/006/...

  • 1
  • 4

nogle besynderligt udseende skibe

Jeg mindes, at jeg tidligere har læst om dine observationer af LNG-tankere på Skagen Red, og at jeg har kommenteret på dem....

Idag skriver jeg således (uden at have ledt efter den forrige tråd): Øst for Skagen-Lindenes linjen fandtes dengang kun 2 LNG-import 'terminaler': Swinousjscie i Polen og Kleipeda i Litauen. Terminaler i anførselstegn, fordi der er tale om en skrabet løsning med såkaldte Floating Storage and Regasification Units (FSRU) i form af et specialskib, der ligger langs med en specialkaj i to havnebyer. LNG-tankerne kommer med større eller mindre mellemrum og losser deres last over i FSRU'en, som bringer LNG på gasform og pumper det ind i det nationale gastransmissionsnet.

https://www.marineinsight.com/types-of-shi...

Jeg mener, at der fortsat kun findes de to nævnte FSRU-terminaler, idet Finland og Estland endnu kun pusler med planer om en fælles facilitet, som dog også vil kræve et rør under Den Finske Bugt for, at begge lande i givet fald kan få gavn af et alternativ til gas fra Rusland via de eksisterende rørsystemer fra Sovjet-tiden. Det må understreges, at FSRU er en (meget) billigere og hurtigere vej til at kunne importere LNG end en 'gammeldags' klassisk LNG-importterminal. Du kan selv google efter mere info om sidstnævnte. Sådanne klassiske import-terminaler findes bl.a. i Zeebrügge (Belgien), i England, Frankrig (4 stk.), Grækenland, Portugal og Spanien. Her er et link til en liste, der måske ikke er 100% opdateret:

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_LNG_...

Det fremgik iøvrigt af den rapport, som du linkede til igår, at Gazprom har planer om at bygge en LNG-eksportterminal, formentlig i Skt. Pedersborg-området, hvor gassen der p.t. ledes ind i NS-1 og snart også (mit bedste gæt) NS-2. Den nævnte terminal skal have en kapacitet på 10 Mton LNG svarende til 13.5 bcm/år. I så fald vil Ruslands samlede eksportkapacitet komme op på 340 bcm/år inkl TurkStream eller det dobbelte af, hvad der eksporteres idag til Europa (EU inkl. Tyrkiet) - jfr. 'din' rapport.

  • 3
  • 0