Ugens debat: DAB+ dækker minus!
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: DAB+ dækker minus!

Efter offentliggørelsen af regeringens planer om at lukke ned for FM-nettet blussede debatten om afløseren DAB+ og ikke mindst denne teknologis geografiske dækning, op igen. Flere hundrede ing.dk-læsere har indberettet dækningsproblemer på dette brugergenereret kort, som ing.dk lancerede i september 2017.

Klik på ikonerne på kortet, hvis du vil læse mere om andre læseres erfaringer. Hvis du vil supplere: Udfyld formularen længere nede på siden for at bidrage med dine erfaringer.

Her følger et udpluk af debatten under artiklen Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM.

Illustration: MI Grafik

Christian Pedersen
Hvad er der galt med FM – det virker bare og kan modtages af millioner af eksisterende enheder i DK! Dem, der ønsker smalle kanaler, kan modtage det via internetbaserede tjenester, mobildata har samme eller bedre dækning i dag ... Personligt har jeg det fint med min FM-radio i bilen, efter at DAB holdt op med at virke, jeg lever fint med P1+P3+24syv. Jeg opgraderer IKKE til DAB+. Hjemme er det Sonos, ejer hverken DAB(+)- eller FM-radio.

Lars Hansen
DAB-senderen i Danmarks 5.-største by ude af drift. Dette er anden gang i løbet af to uger. Hver gang tekniker skal lave reparationer på senderen, må man lukke Vestkraft ned. I det område af landet er man glad for, at FM-båndet stadig virker.

Lars Andersen
Mon ikke det er ønsket om mere (total) kontrol? Radio uden for regeringskontrol bliver nok lidt mere vanskeligt, og i tilfælde af en stor katastrofe fungerer det simple og gennemprøvede altså bedre end noget, som enten er der eller ikke er der. Det havde sgu været noget vanskeligere med illegale radioer under krigen, hvis det havde været DAB. Alle raske drenge kan bygge en FM-sender, og alle ved, hvordan man bygger en simpel krystalradio.

Chris Bagge'
FDM angiver en pris for at skifte bil­radioen. Det holder bare ikke! I de fleste bare lidt nyere biler er radioen integreret. Du kan muligvis pille radioen ud og sætte noget andet i, men betjeningen (fra rattet) virker ikke! Det går ud over trafiksikkerheden! Trafikradio er en rigtig vigtig ting for rigtig mange mennesker. Det skal bare virke! Hvor mange af radioerne i nye biler har DAB+?

Allan Olesen
Når vi bygger en bro eller et større varme­anlæg, kræves der en samfundsøkonomisk beregning. Burde der ikke også laves en samfundsøkonomisk beregning på en så vidtrækkende ting som lukning af FM-nettet? Samlet investering: 10 milliarder (udskiftning af 2 millioner bilradioer à 5.000 kroner). Indtægter på investeringen: Der spares årligt 24 millioner på drift af FM-nettet. Det lyder da fedt. Lad os komme i gang. Hvis vi glemmer alt det der med forrentning, er investeringen tjent hjem på kun 400 år. Den rette måde at angribe sådan noget på vil være, at man i EU bliver enige om, at radioen i alle nye biler skal kunne modtage DAB+ (eller hvilken fælles EU-standard, man måtte beslutte sig for). Derefter sætter man sig ned og venter i 10-20 år på, at hovedparten af biler solgt, før beslutningen bliver pensioneret. Og så kan man lukke FM-båndet.

Thomas Kristiansen
Man kan jo sagtens lave digital radio i god lydkvalitet – men det kan man jo også få via internet – så vil man have et billigt alternativ til trådløst internet, så er FM mest indlysende, da det kan levere hifi-lyd, er oppe at køre, og der findes millionvis af modtagere. I længden taber DAB alligevel til trådløst internet.

Gert Madsen
Som jeg forstår det, er DAB kun billigere, fordi man har valgt at sænke dækningskravet. Det vil næppe være billigere, hvis man bibeholdt samme dækning, som man hidtil har haft med FM. I øvrigt har modtagerne typisk et højere strømforbrug. Det er heller ikke gratis.

Ditlev Petersen
En spøjs tanke vil være Beredskabets råd, når sirenerne lyder: Gå udenfor og lyt til radioen ...

Fortsæt gerne debatten under denne artikel. Eller udfyld formularen herunder, hvis du vil dele dine egne erfaringer med dækningen på DAB+.

Hvis det kort skal være brugbart, så skal der også spørges til, hvilken kanal (eller rettere hvilken mux) der lyttes til. Der er ikke alle mux, som skal være landsdækkende, og hvis man f.eks. lytter i en bil til en station i en lokal mux og er på vej ud af dens dækningsområde, så tror da pokker, at man får udfald. ;)

Dette er ikke blevet mindre relevant efter 1. oktober 2017, hvor Teracom overtog den ene landsdækkende mux og skal drive den på kommercielle vilkår med en dækning på mindst 80% af landet. Den skal således ikke dække 100%, og det er derfor væsentligt for kortet/undersøgelsen, om der lyttes til DR eller en kommerciel station.

  • 4
  • 0