Ugens debat: Er bredbånds-puljen neutral?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens debat: Er bredbånds-puljen neutral?

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Morten Juel

Typisk TDC at tude, når de skal til at konkurrere, men det må altså også være irriterende, at en masse mindre spillere er kommet ind på bredbåndsmarkedet.

Jens Jönsson

Offentlig støtte til bredbånd skal være teknologineutral. Sådan er EU-lovgivningen, om man kan lide det eller ej. Bredbåndspuljen er direkte ødelæggende for videre udrulning af bredbånd i Danmark. Den går direkte ind og ændrer på konkurrencen. Og ikke til den positive side. I mange år har vi kæmpet mod TDC’s monopol. Problemet er nu, at mange elselskaber har skabt regionale monopoler.

Torben Rune

100/30-kravet strider hverken imod EU’s eller Energistyrelsens forpligtelser til at efterspørge teknologi­neutrale løsninger. Både 4G, 5G, fiber, coax, WiFi, FWA og satellit- kommunikation kan opfylde kravet. Selv ADSL (med pair bundling) kan være med. At alle teknologier ikke er lige økonomisk konkurrencedygtige, har ikke noget med teknologineutralitet at gøre.

Henrik Hansen

Årsagen til udelukkelse af visse mobile frekvenser er jo netop det medfølgende dækningskrav, som ryger i karambolage med kravet til tilskud om, at det skal være etablering af nye forbindelser. Ligesom jeg ikke kan søge tilskud til en eksisterende fiberforbindelse og få gratis penge, så kan man ikke søge tilskud til en forbindelse, hvor man allerede har forpligtet sig til at etablere forbindelsen (dækningsgaranti) trådløst. Det er ikke mangel på teknologi­neutralitet, det er kravet om at etablere en forbindelse, der ellers ikke var blevet udført. Men da dækningskravene i frekvensauktionerne udgør en forpligtigelse til at etablere forbindelse, kan de selvfølgelig ikke få tilskud som forbindelser, der ellers ikke var blevet etableret.

Jens Jönsson

Der kigges ikke på, om prisen for etablering er korrekt, der gives raskt væk kr. 45.000 pr. adresse. Jeg vil vædde med, at der for det beløb, gjort rigtigt, kan laves bredbånd til mindst 2-3 adresser mere. Vi graver p.t. fiber ned til ca. 200 husstande. Og selvom det er på 7. plovfure, hvor kragerne vender, så koster det altså ikke kr. 45.000,- pr. adresse. Det er helt sindsygt spild af penge.

Poul-Henning Kamp

Taget i betragtning, hvor dårlig konkurrencen er på bredbånd i Danmark, ser jeg ikke noget problem med, at den er konkurrenceforvridende. Og hvis der skal hældes skattekroner i, giver det rigtig god mening at hælde dem i den indiskutabelt mest langtidsholdbare teknologi med det største potientiale på lang bane. Med al respekt for trådløse teknologier så er og bliver det fiber, som allerede i dag kan opgraderes til nord for 100 GB/s, som ligger trygt og sikkert i jorden, og som ikke påvirkes af nedbør.

Jens Jönsson

P.t. er 92 pct. af adresser i Danmark dækket med 100 Mbit/s bredbånd. Selskaberne er i gang med at udrulle til dem fra 92-94 pct. på skalaen. De adresser, bredbåndspuljen bør støtte, er dem, som ingen, heller ikke os små selskaber, vil dække. Det er adresserne fra 98-100 pct. Problemet er, at puljen giver tilskud til de 92-94 pct., hvor udrulningen er i gang. Det betyder så bare, at selskaberne ikke vil rulle ud på markedsvilkår i de områder, men venter på at få støtte.

Johnny Olesen

Det er problemet med statsstøtte, det ødelægger selskabernes mulighed for at lave en fornuftig forretning på de sidste par procent. Dermed er statsstøtten en selvopfyldende profeti, hvor støtten er den direkte årsag til, at man bliver nødt til at yde endnu mere støtte.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

Emner : Bredbånd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med bredbåndspuljen vurderer man slet ikke på, hvilke konsekvenser det offentlige tilskud gør ved konkurrencen i området.
Man vurderer ikke på, hvilken indflydelse det har på andre adresser i området, som ikke søger puljen. Får de bredbånd på markedsvilkår, eller "tabes" de, pga. tilskuddet, og skal de så også have tilskud ?
Resultatet er bla. at nogle adresser får endnu sværere ved at få, og mange adresser får slet ikke.

Et kriterie får at få tilskud er også at der er > 50 adresser. Det giver højere point. Men fakta er at der er ekstremt mange klynger af mindre antal huse, som på den måde bliver efterladt, og det får så endnu sværere ved at få bredbånd.

Man kigger heller ikke på prisen for etablering. Er den rimelig, når det er statens midler vi har med at gøre ? Koster det virkeligt kr. 45.000,- pr. adresse ?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten