Ugens debat: Bør solcellerne brænde elafgifterne af?

7. september 2020 kl. 13:5214
Ugens debat: Bør solcellerne brænde elafgifterne af?
Illustration: Freepik.
Energistyrelsen forventer, at solcellekapaciteten i det danske energisystem over de næste fem år vil blive femdoblet. Det fik læserne på ing.dk til at diskutere bl.a. afregning og elafgifternes fremtid.
Artiklen er ældre end 30 dage

Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.

Svend Ferdinandsen

Måske vi skal til at afregne strømmen fra solceller anderledes? Man kunne jo forestille sig, at de skulle betale, hvis de ikke leverer et vist minimum om natten.

Jakob Rasmussen

Reguleringsydelser er allerede en stor del af markedet!

Michael Rangård

Det er de samme mekanismer, der har været gældende i mange år for kraftværker. Man melder sine priser ind, billigste får lov til at producere. Afviger forbruget fra det forventede forbrug, så reguleres der enten op eller ned. Er der nogen, der producerer uden tilladelse, så betaler de for, at energien bortskaffes, og er der nogen, der har lovet at levere men ikke er i stand til det, så betaler de for, at energien skaffes. Nogle får penge for at stå klar til at stoppe deres forbrug, mens andre får penge for at stå klar til at producere mere. Igen, den, der er billigst, får ordren.

Flemming Bach Thomassen

Som solcelleejer sælger man sit overskud til markedspris beregnet hver time. Og da den kan være negativ, kan man risikere at skulle betale for den strøm, man leverer. Siden april har prisen i gennemsnit været negativ ca. 1 dag hver måned. Ikke fordi det privatøkonomisk gør den helt store forskel. De bedste dage, høj sol og høj pris, har jeg solgt el for omkring 6 kr., og den dårligste dag, høj sol og mest negative pris, har jeg skullet betale 4 kr. for at levere strømmen. Jeg ved ikke, om solcelleparkerne afregner på samme måde. Det er godt, vi får flere solceller, for de komplementerer vinden godt. Men jeg havde hellere set dem placeret på hustagene end på markerne.

Erik Petersen

Det lyder ikke rigtigt, at det vil stige med næsten 1 GW om året de næste 5 år og så kun med 0,25 GW pr. år derefter. Når solceller falder i pris hvert år, vil der ske en eksponentiel vækst.

Svend Ferdinandsen

Det kommer vel an på, hvad du kan få for deres elproduktion?

Erik Petersen

Næh, ikke når prisen er lav nok. Ligesom internet for en fast pris, så laver man hele taget af solceller, så er strøm bare noget, som altid er der.

Henning Therkildsen

Med den store vækst i solceller, og også vindmøller, er det på høje tid, vi får fjernet elafgiften. Billig strøm til forbrugerne vil omgående udkonkurrere fossiler til opvarmning, og det vil også være mere attraktivt i industrien og til transport. For at få maksimalt udbytte af store mængder VE, er det vigtigt, at strømmen timeafregnes, og endnu bedre, hvis transportafgiften bliver procentuel i forhold til salgsprisen - det sidste kræver nok en grundig gennemregning. Jo større elforbrug, jo større bliver hullerne, når der ikke er vind eller sol, jeg foreslår at opbygge en stor reservekapacitet baseret på biogas, der lagres i de lagre, vi i dag bruger til naturgas. Gassen brændes så af i nogle gasturbiner, der er placeret, hvor store transmissionslinjer for el og gas mødes.

Dan Jensen

Det er jo elefanten i glasbutikken: Hvis vi vil udfase olie- og gasfyr og få andelen af eldreven transport op, vil det være det absolut mest effektive at bruge som redskab – når den enkelte har et klart økonomisk incitament, skal investeringerne nok på magisk vis komme helt af sig selv. Desværre for statens indtægter vil forslaget ramme dobbelt: Ingen indtægt fra elafgifter, fordi den er fjernet, og ingen indtægt fra kulbrinterne, fordi de ikke bruges. Det er så omkring 34 mia. kroner, der skal findes et andet sted. Uden at vælgerne bliver alt for sure. Med andre ord cirka umuligt. Man kan undres over politikernes evige slagsmål om små hjørner af politikken om den grønne omstilling, når kernen i problemet er vores afhængigheder af skatte­indtægterne. Det virker umiddelbart, som om det er den største forhindring for at få lavet de mest effektive tiltag.

Fortsæt gerne debatten under denne artikel.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
9. september 2020 kl. 16:47

Differentierede priser er ret uinteressante så længe der politisk køres med forælede faste afgiftssatser. Som Svend Åge Jørgensen skriver, det er ikke elprisen som er interessant, det er afgiften.

13
8. september 2020 kl. 13:47

Vi har levering af el fra firmaet Barry. De har fantastiske statistikker og online visning af elpriser, fordeling på sort og grøn el, mm. (Lige noget for en ingeniør, som de også har brugt i deres reklame). Men vi gider ikke beslutte tidspunktet for, hvornår frikadellerne skal steges, eller tøjet skal vaskes udfra, om elprisen er 13 eller 26 øre/kWh, når der en fast ekstrapris besluttet bl.a. af staten på ~150 øre/kWh.

12
8. september 2020 kl. 13:00

javist...forSverige og Norge, förstås!

citat fra artikel, bragt i Weekendavisen 15. marts 2019:

Norge får nu kabler til Nordtyskland
og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske

11
8. september 2020 kl. 12:47

Medmindre afgifterne også varierer, vil de i praksis udviske udsvingene på denrå elpris.

Er det ikke Radius, som har differentierede priser?

Det må da være til at undersøge om det har nogen effekt. Hvis det har, så kan man jo prøve.

Forbrug og produktion kan forudsiges forholdsvis præcist, så det vil da være nemt at smide priserne op på en hjemmeside til interesserede. Man kunne evt. lave et produkt med 2 takster, og så lade handelsselskabet absorbere timesudsvingene.

9
8. september 2020 kl. 12:28

@Christian Nobel Der er meget godt at sige om bedre dansk-norsk-svensk kapacitetsudnyttelse, men det er hverken let eller gratis - selvom det antages, at der er tilstrækkelige vandressourcer.

Dels er kabler / luftledninger kostbare, men det er af mindre betydning, hvis vi virkelig VIL den grønne omstilling. Dels er føringsveje (traceer) for nye / forstærkede kabler / luftledninger på land meget vanskelige at få tilladelse til (accept i befolkningerne). (Se bare råben og skrigen, berettiget, over nye master i Jylland).

Og inden det bliver helt på formiddagsbladsniveau så bør enhver med teknisk forstand LIGE holde sig størrelsesordenerne for øje: de eksisterende kabler til Danmark udgør en brøkdel af den nødvendige kapacitet - lad os sige 2500 MW i Vestdanmark og 1500 MW i Østdanmark - som skal sammenholdes med de eksisterende søkabler og landtransmission i de respektive lande.

Så evenen og viljen, pengene ufortalt, til de nødvendige traceer på land i de tre lande er den helt store barriere.

Dermed ikke sagt at det er muligt at lave batterikapacitet til andet end få timer. Måske kan overskuds-elenergi lagres som eFuel og bruges i kraftværker (selvom tabet bliver 20%, så er det måske eneste alternativ).

8
8. september 2020 kl. 12:11

Jo, jeg har udmærket forstået systemet. Det passer også med dengang man havde fundet ud af at spare energi ved at opfordre til at lave kraftvarmeværker - og straks efter fandt ud af at der var muligheder for at beskatte besparelsen. Eller når man opfordrer til at genvinde varme fra Google og andre serverinstallationer for derefter at beskatte "gratisvarmen". Det næste er nok at sætte værdien af huse med god energimærkning til en højere værdi så man kan opkræve mere boligskat.

7
8. september 2020 kl. 12:05

Lageret hedder en akkumulator.

Næh, det hedder at der ingen grund er til at Danmark går enegang.

Vi skal bare udvide vores samarbejde med Nordmændene og Svenskerne - de har masser af kapacitet i deres vandkraftværker at gøre godt med, men har det problem at de kan risikere at dammene løber tom.

Det vil de ikke gøre hvis de benytter dansk vind- og solenergi til at undgå at bruge vand - det er det man kalder en win-win situation.

6
8. september 2020 kl. 11:29

Du har ikke forstået systemet.

Tag et eksempel: En skole indfører afgift påsodavand for at financiere årets skovtur. Valget står mellem:

  • variabel afgift på sodavand for at reducere forbruget
  • fast afgift på sodavand for at sikre financieringen

Hvad mon skolebestyrelsen vælger ?

Elafgiften er en cash-cow for staten - afgifternee kan ikke undværes. Derfor er der intet incitament til ellers fornuftige ændringer - med mindre provenuet er uændret = byrden flyttes til andre forbrugere.

5
8. september 2020 kl. 09:59

Det er helt rigtigt at vi må anspore til , i et fornuftigt tempo, at flytte forbrug af fosilt energiforbrug til vedvarende energi. til det er el et fremragende TRANSPORT system. Derfor er en gradvis omlægning af elafgifterne til en % sats af elprisen. Det haster med at komme igang, så det kan foregå på en økonomisk forsvarlig måde. Det vil jo kræve at prisen ligger online, og at en del nye aperater spørger på nettet om prisen før de starter. Det er jo ikke noget problem at varmepumper kører med forskellige indstillinger, baseret på elprisen. Desværre er et væsentligt problem at klimaet er absolut uinteressant for klimadebatten, det handler om at flytte CO ekvivalenter til andre lande, og for politikere om at sige det sludder som giver flest stemmer.

4
8. september 2020 kl. 09:47

Der er jo allerede pris efter udbud. Helt ude hos forbrugeren f.eks. gennem firmaet Barry. Men sålænge det kun er den del af kWh prisen som er produktionsprisen og ikke den større del, der er diverse faste kWh beløb som afgifter, distribution, mm. er det kun småpenge man kan spare. GØR AFGIFTEN AFHÆNGIG AF EFTERSPØRGSEL/UDBUD.

2
7. september 2020 kl. 17:32

Alt koster. Det gør lagringen af el også. Lageret hedder en akkumulator. De er dyre og det koster energi at oplade og aflade dem.

1
7. september 2020 kl. 16:26

El er jo ikke (endnu) en vare man kan lagre. Vi har så været vandt til at elproduktionen fulgte elforbtuget uanset hvor stort/lille det var og at prisen var gennem snitlig. Vi er nok nødt til at ændre på det, så forbruget, så vidt muligt, flytter sig derhen på døgnet/ugen hvor produktionen er der. Det vil kræve varieret pris på el hos forbrugeren og en tydelig visen hvad el-prisen er lige nu. I en delstat i USA har men elkontakter der har 3 små lamper, der viser om el lige pt. er dyr/middel/billig. Det ville også animere til at man fandt på måder at lagre el på, for så kunne man jo tjene på at købe billigt og sælge dyrt.