Læs nogle af holdningerne her og resten under artiklen.
Hermed burde det vel være dokumenteret, at skinnetrafik uden for egentlige storbyområder er økonomisk vanvid og aldrig kommer til at betjene så mange hele tiden, at det giver mening som kollektiv trafikløsning. Aarhus Letbane er og bliver en molbohistorie af de mere bizarre. Og nu hænger skatteborgerne på galmandsværket i mindst 100 år.
Bare det var muligt at stoppe arbejdet med Hovedstadens Letbane. Udover formentlig danmarkshistoriens største samfundsøkonomiske underskud kan man her frygte at se problemerne i Aarhus gange 10.
Reetablering af sporvognstrafik er tåbeligt. Siden Århus Sporveje blev nedlagt i 1971, er trafiktætheden i byen steget, og indbyggertallet for Aarhus by er gået op med ca. 70.000 personer til 270.000 i 2019. Om nedlæggelse var en forkert beslutning, er vanskeligt at vurdere, men bybusdrift vil altid være mere fleksibel og kan tilpasses ændrede behov uden de store investeringer.
Boligpriserne langs Odenses kommende letbane stiger allerede nu omkring 7 pct. i 100 meters afstand fra de kommende letbanestationer.
‘Skinne-effekten’ er beskrevet flere steder. Der ses at være en effekt 400-600 meter fra stationerne. Længere væk så gider folk ikke gå til stationen, hvis de alligevel kun skal 3-4 km væk. Og der er endnu ikke nogen, der har dokumenteret en samlet ‘mereffekt’ for hele byområder i forholdet investeringer i letbane kontra andre investeringer i samme område.
Nu er det så Aarhus, det handler om, men man kan blive bekymret for, om boligpriserne falder tilsvarende i de områder, der nu må undvære busser, selvom de er for langt væk fra letbanen.
Jeg hader, når det går præcis, som jeg forudser. Fordele ved metro: Hurtig transport. Seperat system. Ikke til ulempe for den øvrige trafik. Ingen driftsstøj. Skinneeffekt. Ulemper ved metro: Dyr at anlægge og drive. Ulemper ved sporvogne: Lige så langsom som bussen. Til gene for den øvrige trafik. Driftsstøj. Dyr at anlægge. Dyr at drive. Ikke seperat system. Ingen påvist skinneeffekt. Fordele ved sporvogne: Ingen. Letbane er en ældgammel teknik, som sporvognsindustrien har solgt til venstreorienterede politikere, som faldt for ideen, fordi sporvognen fik et nyt navn.
Ja, man kan se sig så sur på noget, at man bliver ensidig. Der er både fordele og ulemper ved letbanen. Det er rigtigt, at den er dyr både at anlægge og drive. Men det er ikke rigtigt, at den ikke er hurtigere end bussen. På adskillige strækninger i Aarhus er den betydeligt hurtigere. Og den har meget større passagerkapacitet. Og det er tydeligt, at det er attraktivt at bo nær dens stationer. Især når man kommer uden for Aarhus.
Jo, men sjovt nok medregner ‘trængselsmodellen’ f.eks. kun fordele ved, at letbanen kan køre på ‘grøn bølge’, og ikke ulemper ved, at biler/cyklister så skal vente længere. Den form for ensidighed kan man godt blive lidt sur på.
Jeg formoder, det er den samfundsøkonomiske kalkule, du hentyder til – lavet i TERESA. I så tilfælde er det ikke korrekt, det du påstår. For letbanen på Ring 3 var det ligefrem årsagen til, at daværende transportminister Schmidt skrev det ud til udvalgets medlemmer – at man havde tilbagejusteret hastighedsnedsættelserne for bilister.
Jeg har faktisk ikke set Ring 3-modellen. Men jeg har set Cowis model for Aarhus Letbane. Der fastholder jeg udsagnet.
Fortsæt gerne debatten under denne artikel.
