Uforudsigeligt magnetfelt forstyrrer livsvigtig navigation

15. januar 2019 kl. 11:4711
Uforudsigeligt magnetfelt forstyrrer livsvigtig navigation
Sådan forestillede forskerne sig i 2014 at Jordens magnetfelt ville ændre sig frem mod 2020. Rød viser bevægelse mod øst, blå mod vest og grøn stilstand. Stjernerne viser de magnetiske poler. Men de reelle forandringer har været så store, at de nu fører til fejl i de navigationssystemer, der bruger modellen. Derfor fremskynder forskerne nu en opdatering af modellen. Illustration: British Geological Survey.
Pludselige forandringer i Jordens magnetfelt har forældet den nuværende model over magnetfeltet, som bruges til alt fra navigation til boring af oliebrønde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis du læser denne artikel på din smartphone, sidder du med det samme problem i hånden, som rammer alt lige Natos flådestyrker til olieselskabernes borebisser. Hurtige forandringer i Jordens magnetfelt betyder, at navigationen i såvel smartphones som mere avanceret udstyr ikke er så præcis, som den burde være.

Læs også: VIDEO Målinger fra Swarm-satellitterne optrævler Jordens magnetfelt

Ud over satellitsignaler bruger både mobiler og andre typer navigationsudstyr nemlig målinger af Jordens magnetfelt til at bestemme præcist, hvor du eller et kæmpe hangarskib befinder sig.

Forandring forælder model før tid

Her bruges magnetfeltmålinger

Smartphones:
I smartphones er der typisk tre magnetometre, som er med til bestemme, hvor den magnetiske nordpol befinder sig. Ved hjælp af GPS-koordinater eller triangulering via mobilmaster og et kort over afvigelsen mellem den magnetiske nordpol og den geografiske, kan softwaren i telefonen beregne retningen mod den geografiske nordpol og vise det som en pil i navigationsappen.

Olieindustrien:
Hvis man skal lave såkaldt retningsboring, er der brug for at kunne måle, hvor boret er på vej hen. En af metoderne til det baserer sig på målinger af Jordens magnetfelt.

Risiko for magnetiske storme
Magnetiske storme bombarderer både jorden og satellitterne omkring os med energirige partikler. Det kan være ødelæggende for elsystemer på jorden, øge korrossion i rør og smadre måleudstyr på satellitter, som desuden kan få ændret deres bane, fordi Jordens atmosfære udvider sig, når den bliver opvarmet af partiklerne, og dermed øges den atmosfæriske ‘modstand’ for satellitter, der befinder sig under 1.000 km fra jorden.

Kilde: British Geological Survey

Men for at kunne omsætte målingerne fra udstyrets magnetometer til navigationsinput, skal målingerne kunne holdes op mod en model over Jordens magnetfelt. Problemet er bare, at Jordens magnetfelt konstant ændrer sig. For at kunne håndtere det har forskere fra British Geological Survey og den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) udviklet den såkaldte World Magnetic Model, som forudsiger, hvordan Jordens magnetfelt vil ændre sig over en femårig periode. Den seneste model blev offentliggjort i december 2014 og skulle vise perioden mellem 2015 og 2020. Men siden offentliggørelsen har magnetfeltet især på de nordlige breddegrader ændret sig så meget, at kravene til dens præcision ikke længere kan overholdes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: BAGGRUND: Er solstorme virkelig en trussel for samfundet?

»Fejlen bliver bare større og større hele tiden,« begrunder Arnaud Chulliat, der forsker i Jordens magnetfelt ved University og Colorado Boulder og arbejder for NOAA overfor det videnskabelige tidsskrift Nature.

Regeringsluk forsinker ny version

Så selvom den næste version af modellen efter planen skulle lanceres allerede i december i år, har forskerne valgt at lave en opdatering, som skal gælde indtil da.

Læs også: Kortlægning af Jordens magnetfelt er Danmarks bedste forskningsresultat

Den nye model skulle have været offentliggjort i morgen, men på grund af regeringskrisen i USA, er offentliggørelsen indtil videre udsat indtil slutningen af januar, skriver Nature på sin hjemmeside.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
16. januar 2019 kl. 21:28

Michael Mortensen:

Det var næppe navigationsmæssige problemer, det førte til de kollisioner, du hentyder til.

10
16. januar 2019 kl. 21:25

Det var næppe navigationsmæssige problemer, det førte til de kollisioner, du hentyder til.

9
16. januar 2019 kl. 11:10

ingen kurs, hvis ikk' skibet bevæger sig.

Det er ikke korrekt indenfor maritim navigation. Her bruges betegnelsen "styret kurs" (eng: heading) om den retning som fartøjets stævn peger i og den kan i princippet være en helt anden retning end den fartøjet bevæger sig i over grunden. Sidstnævnte retning kaldes "beholden kurs" (eng: course over ground).

8
15. januar 2019 kl. 19:01

"......GPS kan ikke angive "kurs" med mindre man bevæger sig ;o)....." Næ, men definitionen på kurs er derfor også netop: "retningen, man bevæger sig". Også, hvis vi taler spritkompas: Selv med det flotteste, største spritkompas foran sig i styrhuset, har man ingen kurs, hvis ikk' skibet bevæger sig. Kompasnålen peger mere eller mindre mod nord; men skibet har ingen kurs. Selv med gyro er der ingen kurs uden bevægelse. Skibet peger bare i en retning.

7
15. januar 2019 kl. 15:36

, generede imidlertid ikke navigationen, for GPS’en angav position og kurs på samme præcise vis, som den plejede.

GPS kan ikke angive "kurs" med mindre man bevæger sig ;o) - men det kan derimod et gyrokompas, som alle (større) skibe også har.

For 200 år siden kunne vi finde rundt på kloden med solen, sekstant, nordstjernen

Det kræver, at man har sigt til himlen ;o)

Men det er da helt korrekt, at der er meget få søfarende, der på nogen måde er afhængige af et magnetisk kompas, selv om det stadig er lovpligtigt udstyr i alle erhvervsskibe.

6
15. januar 2019 kl. 15:25

For 200 år siden kunne vi finde rundt på kloden med solen, sekstant, nordstjernen og et ret upræcist kompas.

De der ikke kunne betjene navigations udstyret kom godt nok aldrig frem....... Men sådan er der jo også i dag, hvor selv de mest moderne krigsskibe end ikke formår at sejle udenom kæmpe store fragtskibe.

5
15. januar 2019 kl. 14:47

Kompasser bør rettes for deviation regelmæssigt, og resultatet er en deviatonstabel (liste over korrektioner)

Det er korrekt, men deviationen er netop IKKE resultat af jordens magnetiske polers placering og vandring, men derimod fartøjets egen påvirkning af kompassets visning. Man opsætter typisk magneter omkring kompasset for at korrigere for deviationen og desuden udarbejder man jævnligt en deviationstabel så man kan korrigere kompassets visning.

4
15. januar 2019 kl. 14:38

Nyheden om at jordens magnetiske polers vandring er tiltagende er jo interessant nok, men sammenhængen til problemer med GPS positionsbestemmelse og magnetiske stormes påvirkning af atmosfæren er i bedste fald uklar.

3
15. januar 2019 kl. 14:32

Gad vist hvad kilden er til denne artikel ?

Hvad betyder for eksempel pludseligt ? Det er jo ikke en ændring fra time til time eller dag til dag ....

Og gad vist hvem der idag bruger magnetkompasser til andet end "generel orientering" ? Det skulle da lige være amatøren på orienteringsløb eller haveejeren med soluret. Måske som backup - hvis alt andet svigter.

Til søs er der krav om magnetkompas som reserve - det er en mangeårig reminisens . Kompasser bør rettes for deviation regelmæssigt, og resultatet er en deviatonstabel (liste over korrektioner). Hvis Jordens magnetfelt ikke ændrer sig mere end et par grader om året, så er det svært at forstå det omtalte problem får reel betydning. Dengang søkort var trykt på papir stod der (på danske søkort) "Misvisning1 grad øst; ændres med - 0,2 grad/år" - sådan cirka. Ændringen per år er så anderledes, men princippet er uændret de sidste 150 år.

Problemet er nok "fake news"; årsagen er uden tvivl reel.

Græd bare:Ud over satellitsignaler bruger både mobiler og andre typer navigationsudstyr nemlig målinger af Jordens magnetfelt til at bestemme præcist, hvor du eller et kæmpe hangarskib befinder sig.

2
15. januar 2019 kl. 14:21

Med åbenlys risiko for at blamere mig her på kommentarfeltet: Hvad jeg vil udtrykke er, at emnet i artikelen om jordmagnetisme og dens øjeblikkelige flytten rundt, råber på yderligere uddybelse og præcisering. Der må være andre end mig, der overraskes over at den omkringfarende magnetiske nordpol skulle ændre på GPS’ens sædvanlige præcise angivelse af hvor man er, og i hvilken (retvisende) retning man bevæger sig. Og med hvilken hastighed.

F.eks. er jeg rimeligt forvirret over informationen om at magnetisme og den magnetiske nordpols bevægelse mod ny placering influerer og vanskeliggør skibstrafikkens muligheder for navigation. Jeg vidste ikke bedre, en at den, navigationen , siden for længe siden, lå i hænderne på GPS’en. Jeg har således adskillige gange sejlet på steder i Grønland, fjorde, sunde etc., hvor misvisningen i perioder vred op til 40 grader væk fra retvisende. Fordi der i de nærmeste fjelde, man passerede, var mængder af jern eller andet kraftigt magnetiserende materiale. At kompasnålen i disse situationer var ved at vride sig ud af kompashuset, generede imidlertid ikke navigationen, for GPS’en angav position og kurs på samme præcise vis, som den plejede. Hvor er det lige, at den magnetiske nordpols flytten rundt, og navigationens påståede problemer ved det, kommer ind her?

1
15. januar 2019 kl. 14:09

Er det ikke blot den naturlige proces frem mod polskifte, som "burde" (for at følge den gennemsnitlige variation) være indtrådt for 10.000'er af år siden?