Uforudsigelig nedbør i Norge giver jordskred nye steder: »At kende risikoområderne er ikke længere nok«

Illustration: Hovedredningssentralen

»På fotos fra Jølster ser man massevis af småbække overalt. Når de graver ned i terrænet, kan de igangsætte et sjapflod af sten og jord. En sådan flod har en enorm vægt. Husk, at én kubikmeter vand vejer et ton, og derudover er der iblandet sten og grus,« siger Helge Drange, professor ved Geofysisk Institut på Universitetet i Bergen.

Han forsker i klimamodellering og underviser i meteorologi, og ifølge ham er antallet af episoder med voldsomme regnskyl øget.

»I gennemsnit er nedbøren øget med 20 procent på hundrede år, men ekstremnedbør er øget med 30 procent. Det regner oftere, og når det først regner, regner det mere end før,« siger Helge Drange.

Jordskred nye steder

Det bliver også vanskeligere at forudsige, hvor styrtregn og jordskred vil forekomme.

»Dermed bliver nye områder mere udsatte for jordskred. At kende riskoområderne er ikke længere nok for at undgå dem. Den ene side af Jølstervannet ved man er i risiko for jordskred, men nu sker der skred, hvor vi aldrig har set dem før. At der er forekommet jordskred i boligområder med ældre bygninger, tyder på, at risikoen erfaringsmæssigt har været vurderet som værende lille,« siger Helge Drange.

Da regnen ramte Jølster, var jorden tør efter en periode med sol og varme. Dermed blev der rigtig meget overfladevand.

»Vandet danner bække, som tager jord med sig og danner en stor suppe med jord, sten og træer, som river absolut alt med sig på sin vej. Det er virkelig farligt, og det er vanskeligt at forudse,« siger Helge Drange.

Vanskeligt at spå om, hvor lokale regnskyl rammer

Statsmeteorolog Gunnar Livik ved det norske Meteorologisk Institutt siger, at denne type ekstremnedbør er ‘notorisk vanskelig’ at varsle om.

»På meget varme dage dannes der varm luft i den nedre del af atmosfæren. Når der samtidig er kold luft højere oppe i atmosfæren, får vi en ustabil atmosfære med kraftige bygeskyer med torden og styrtregn.«

I går kom der køligere luft fra øst ind over et område, som har været varmt i flere dage, og så eksploderer det næsten, siger Gunnar Livik.

Han fortæller, at meteorologerne havde prognoser, de rviste, at der ville komme 35-40 millimeter regn på én time.

»Men at placere nøjagtig, hvilke steder der bliver ramt, er vanskeligt,« siger Gunnar Livik.

Lige så meget nedbør andre steder

Han påpeger, at ekstremnedbøren, som ramte Utvik i Sogn og Fjordane i 2017, var endnu vanskeligere at forudse, fordi en lille koldluftskerne blev afskåret i cirkulationen, og at dette punkt blev meget vanskeligere at placere.

Det er også kompliceret for meteorologerne at forudse, hvad der skaber alvorlige hændelser:

»Flere steder, for eksempel Kvamskogen mellem Bergen og Norheimsund, fik samme regnmængder som Jølster i går. Hvordan terræn og bække reagerer, handler om svagheder, og hvor mættet jorden er fra tidligere,« siger Gunnar Livik.

Han fortæller, at Meteorologisk Institutt aldrig udsender rødt farevarsel på sådanne meget lokale regnbyger.

»Vi varsler kun gult og orange niveau, fordi det er så vanskeligt at forudse. Rødt niveau betyder ekstremvarsel og udsendes kun på regionsniveau.«

Mere lokalt ekstremvejr i vente

Klimaforsker Helge Drange siger, at styrtregnsepisoderne kun vil øges i antal i de kommende år.

»Varm luft holder på mere fugtighed end kold luft, og temperaturen øges. Så bliver der også en større kontrast mellem den arktiske kolde luft nord for os og den varme luft fra syd. Mere luft løftes op, bliver kølet ned og slår ned helt lokalt, når de rammer fjeldene i for eksempel Sogn og Fjordane.«

Drange peger på, at Otta og Skjåk, som er blandt de tørreste områder i Norge, også har haft sådanne hændelser de seneste år.

Faren for jordskred øges, når jorden er tør eller helt mættet af vand. Udover jordskred kan mere ekstremregn ødelægge jordbrugsområder, overbelaste afløbssystemet, gå ud over drikkevandskvaliteten og give problemer med mere fugt og råd i bygninger, advarer Helge Drange.

»Der har været ekstremvejr før, men ingen kan snakke sig fra, at der er en klar ændring. Og det er farligt.«

Artiklen er fra tu.no.