Uforstående Aalborg-forskere: Vi lukker uddannelser, som erhvervslivet skriger på
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Uforstående Aalborg-forskere: Vi lukker uddannelser, som erhvervslivet skriger på

Illustration: AAU

»Indtil i sidste uge var der ved Aalborg Universitet København en velfungerende og dynamisk arbejdsplads med en stab af danske og internationale forskere.« Sådan starter en af de mange kritiske beretninger fra forskerne på en af de institutioner, som bliver hårdt ramt af lukningen af engelsksprogede studier. I dette tilfælde kommer ordene fra lektor Niels Gorm Malý Rytter, som blandt andet samarbejder med shipping- og skibsbranchen om at udvikle autonome systemer.

Ordene har han skrevet på Linkedin, hvor han fortsætter med at redegøre for, at universitetets medarbejdere i København var ved at etablere sig som et af de førende forsknings- og uddannelsesmiljøer i Europa med flere end 20 samarbejdspartnere i den danske industri omkring søfart.

»På sigt skulle gruppen blive et aktiv for resten af Aalborg Universitet, hele det blå Danmark og bidrage til vækst og arbejdspladser og færre emissioner for skibsfarten. Nu står det hele til at blive lukket ned med øjeblikkelig virkning, og i løbet af 2019 vil både danske, internationale studerende og forskere sandsynligvis blive spredt for alle vinde,« konstaterer Niels Rytter.

»Det tog mere end 10 år at bygge miljøet op, og det har taget mindre end et par dage at bryde det ned igen,« konstaterer han og slutter med det retoriske spørgsmål: »Giver det mening?«

Svaret fra både ham selv og kollegerne på universitets campus i København er et rungende nej.

For forskerne er og bliver det komplet uforståeligt, at deres tekniske uddannelser, som virksomhederne skriger efter, skal lukke. Endnu værre bliver det af, at ledelsen hidtil ikke har reageret på deres henvendelser, endsige spurgt dem til råds.

Læs også: Grønne ingeniør-studier må lukke, fordi de foregår på engelsk

Lektor Morten Falch koordinerer uddannelsen i IT, Communication and New Media, som er den største af de uddannelser på campus i København, som lukker. Han fremhæver, at der er så stor efterspørgsel på kandidaterne, at universitetet ikke engang selv kan holde på dem som hjælpelærere. Typisk ansætter universitetet f.eks. andetårsstuderende til at undervise førsteårsstuderende. Men efter et år er de væk, fordi de har fået andet studierelevant arbejde.

Men det, som for alvor får forskerne op i det røde felt, er, at de ikke kan få øje på en besparelse.

»Siden den spæde start har de to sektioner udviklet sig hurtigt og har i dag en omfattende forskning baseret på eksterne bevillinger og med mange videnskabelige publikationer. Ingen af sektionerne giver således underskud, og AAU vil derfor ikke spare penge på nedlæggelsen,« som professor Peter Hasle skriver.

Endnu værre bliver det af, at uddannelserne og forskningsmiljøet i København er bygget op i løbet af de seneste ti år.

»Aalborg Universitet har i forbindelse med den væsentlige udbygning i København investeret millionbeløb i både mennesker og laboratorier,« konstaterer Peter Hasle.

Forskerne godtager heller ikke den officielle forklaring om, at uddannelserne bliver lukket, fordi regeringen har givet universiteterne en bunden opgave med at skære ned på de engelsksprogede studier. Alle som én skriver de, at der er et flertal af danske studerende på uddannelserne, og at de relativt enkelt kan lægges om til dansk.

Læs også: Leder: Dansk, når det er dummest

Regeringen vil af med engelsksprogede studiepladser for at forhindre borgere fra andre EU-lande i at hæve SU her i landet. Det har de ifølge EU-Domstolen ret til, hvis de arbejder 10-12 timer ugentligt ved siden af studiet.

Der er dog intet krav om helt at lukke uddannelserne, for kommer en del af undervisningen til at foregå på dansk, har de udenlandske studerende ikke en chance for at følge med. Det er baggrunden for, at forskernes udfald i lige så høj grad er rettet mod deres egen ledelse som mod den regering, der har dikteret nedskæringer på de engelsksprogede uddannelser.

Ifølge Mogens Rysholt Poulsen, dekan for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, er sagen dog ikke så simpel, at uddannelserne i København blot kan omlægges til dansk.

»Vi bliver presset på økonomien, når vi fjerner studiepladser,« siger han med henvisning til, at universiteternes offentlige bevillinger afhænger af antallet af studerende.

»Vi er i forvejen presset, og vi er nødt til at se på de fremtidige rammer og det samlede billede for hele fakultetet. Hvis vi kunne se, at økonomien for universiteterne ville blive meget bedre, så kan det godt være, at vi ville træffe nogle andre beslutninger,« tilføjer han.

Det er imidlertid ikke tilfældet, da universiteterne er ramt af kravet om at effektivisere to procent årligt.

Mogens Rysholt Poulsen understreger, at der tale om »gode uddannelser med gode forskere«, og at han er »brandærgerlig« over at måtte lukke dem gradvist ned ved at stoppe optaget af nye studerende. Han finder det dog for snævert at se på, at uddannelserne i København ikke giver underskud.

»Bag en uddannelse skal du også have et godt forskningsmiljø. Når vi ser på det samlede billede, er vi nødt til at fokusere vores kræfter. I dag har vi aktiviteter på tre campusser, i Aalborg, Esbjerg og København. Det bedste, vi kan gøre, er at fokusere på to campusser,« mener dekanen.

Han tilføjer, at der stadig vil være en række ingeniøruddannelser på campusset i København. Aalborg Universitet har opgjort, at ca. 10 procent af studiepladserne bliver berørt af lukningerne.

Ledelsen på universitetet mødes med de utilfredse medarbejdere i København efter det såkaldte STEM-topmøde om tekniske uddannelser mandag.

Læs også: Universitet lukker ingeniørstudier og holder topmøde med minister om tekniske uddannelser