Uforløst potentiale i genbrug af industriplast
Hvorfor genanvender vi i Danmark kun cirka 20 procent af den plast, vi forbruger, når nu vi har teknologierne til at forarbejde plastaffaldet til en ny, ren råvare, der kan indgå i den cirkulære økonomi?
Det spørgsmål stiller Franz Cuculiza, der som direktør for plastforarbejdningsvirksomheden Aage Vestergaard Larsen er en mand med en mission.
Virksomheden ved Mariager i Kronjylland forarbejder godt 12.000 ton plastaffald om året, men med tre kommende investeringer på i alt knap ti millioner kroner i dels to nye vaske- og sorteringsanlæg, dels en ekstra produktionslinje, bliver der plads til 5.000 ton mere plast i produktionsapparatet.
Udfordringen er at finde disse ekstra mængder. Efterspørgslen på den genanvendelige plast er der, især fra plastindustrien selv. Det er udbuddet, det kniber med.
»Industrien får mere og mere øje på os. Især plastindustrien er gode til genanvendelse, fordi de kender råvaren og processerne bag. Men i den tunge industri er der virkelig meget at hente. Især i bygge- og anlægsbranchen, som jeg bare konstaterer, at vi stort set ingenting får fra,« lyder det fra Franz Cuculiza.
Han peger på, at bygge- og anlægsbranchen bruger over 100.000 ton plast om året, svarende til en fjerdedel af det totale danske forbrug.
Grøn mælkekasse til Arla
Fordelene ved at genanvende plasten er ellers mange. Dels sparer man ifølge Dansk Affaldsforening 1,8 kg CO2 for hvert kg genanvendt plast, dels får plastvirksomhederne adgang til en råvare, der typisk koster 10-30 procent mindre end ny plast – og som vel at mærke godt kan være med kvalitetsmæssigt.
Således har Aage Vestergaard Larsen for nylig afsluttet et udviklingsprojekt med Arla og plaststøberen Ikadan, hvor det er lykkedes at fremstille en ny grøn mælkekasse til Arla i genanvendelig plast.
Men det kniber som sagt med de indleverede mængder. Også selv om Aage Vestergaard Larsens produktionsapparat ellers er gearet til at modtage plastaffald fra såvel bygge- og anlægsbranchen som genbrugsstationerne.
Den slags plastaffald kræver typisk mere forarbejdning end tilsvarende restprodukter fra industrien, og derfor investerede Aage Vestergaard Larsen i 2014 i et specialdesignet vaske- og sorteringsanlæg, der netop gjorde virksomheden i stand til at tage imod det mere beskidte plastaffald. Det er det anlæg, der i løbet af 2016 får selskab af yderligere to vaske- og sorteringsanlæg, som skal gøre det muligt at arbejde med flere typer plast end hidtil.
Ikke brug for støtteordninger
Som det er i dag, sender Danmark årligt 130.000 ton plastaffald til udlandet, mens næsten 200.000 ton brændes af herhjemme. De mængder så Franz Cuculiza meget hellere blev genanvendt, men det kræver politisk opmærksomhed – ikke økonomiske støttepuljer.
»Vi har ikke brug for støtteordninger, for det er en forretning i sig selv. Vi betaler virksomhederne for plasten; det er en del af vores forretning. Kan virksomhederne bare gøre det til en nulforretning at sortere plasten og efterfølgende sælge den til os, er der en fortjeneste at hente, for det er en udgift at køre affaldet til forbrænding,« siger Franz Cuculiza.
Brancheorganisationen Plastindustrien kører flere initiativer omkring genanvendelse af plast, blandt andet i form af en netværksgruppe. Teknologisk Institut har ligeledes for nylig undersøgt, hvorvidt det er muligt at fremstille en ny plastråvare af plastposer og anden blød plast i dagrenovationen.
Industriaffald er renest
Spørger man Dansk Affaldsforening, er det især det industrielle plastaffald, der virkelig kan gøre en forskel. Plast fra husholdningsaffaldet er typisk af en så dårlig kvalitet, at det er svært at forarbejde den til en ny råvare – medmindre man groft sagt lærer enten borgere eller robotter at sortere de enkelte containere med husholdningsaffald.
»Selvfølgelig skal du og jeg også sortere vores affald, men plastmængderne fra industrien er langt større og mere ensartede, så der bør man klart sætte ind,« siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening.
Han tilføjer dog, at den seneste affaldsreform betyder, at kommuner og affaldsselskaber ikke kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald på samme måde som husholdningsaffald.
»Det er ærgerligt, for det gør det nærmest umuligt at forfølge de synergier, der kan være ved behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger og erhverv i samme anlæg,« siger han.
EU vedtog i december 2015 en pakke om cirkulær økonomi, hvor der lægges op til en bedre genanvendelse af såvel husholdningsaffald som industrielt affald, herunder plast.
