Uforklarligt mange dødsbrande i danske pleje- og ældreboliger

Selv om det kun er omkring 1,5 procent af den danske befolkning, der bor i pleje- og ældreboliger, så udgør denne beboergruppe 17,5 procent af de omkomne i boligbrande mellem 2007 og 2014.

En del af forklaringen er selvfølgelig, at ældre har en langt højere risiko for at dø i en brand end yngre, som både har lettere ved at høre eventuelle brandalarmer og bedre er i stand til at redde sig selv ud af en brændende bygninger.

Risikoen for at dø i en brand er langt højere i danske pleje- og ældreboliger end i norske og svenske, viser undersøgelsen fra DTU. Illustration: Peter Bach Gummesen

Men når man sammenligner med Sverige og Norge, kan man se, at beboerne i de landes pleje- og ældreboliger har langt mindre risiko for at dø i en brand. I Norge udgjorde omkomne som følge af brand i pleje- og ældreboliger således kun 8,2 procent af det samlede antal omkomne i boligbrande, mens de i Sverige kun udgjorde 4,7 procent. Det fremgår af et afgangsprojekt fra diplomingeniøruddannelsen på DTU forfattet af Peter Bach Gummesen, der selv er deltidsbrandmand. Han har nærstuderet brandstatistikkerne i Danmark, Sverige og Norge, og specielt en ting skilte sig ud: pleje- og ældreboligerne.

Dødstal ti gange højere i Danmark

Selv når man tager højde for, at beboere i pleje- og ældreboliger udgør en mindre andel af befolkningen i Norge og Sverige end i Danmark, er forskellen tydelig. Og i 2014 var det helt ekstremt. Det år kostede brand 19 beboere i danske pleje- og ældreboliger livet, mens der kun var to af den slags dødsfald i henholdsvis Norge og Sverige.

Læs også: Elektronikken redder os: Laveste antal døde ved brand i 40 år

Peter Bach Gummesen understreger i sin rapport, at der er en række usikkerheder, man skal være opmærksom på, når man sammenligner landene - eksempelvis varierer definitionen af pleje- og ældreboliger, ligesom der er mindre forskelle i definitionerne af en branddød.

»Derfor kan man ikke sige, hvor stor forskel, der helt præcis er mellem landene, men tallene indikerer meget klart, at der en forskel, og at den er stor og væsentlig nok til, at man bør lede efter årsagen til, at den er der.«

Rygeregler og røgalarmer kan være årsag

I rapporten spekulerer Peter Bach Gummesen i, at forskelle i udbredelsen af røgalarmer, automatiske brandalarmeringsanlæg og rygeregler måske kan forklare en del af forskellen. Ligesom i andre typer boliger er uforsigtig rygning nemlig den hyppigst forekommende årsag til dødsbrande i pleje- og ældreboligerne. Men ældre i pleje- og ældreboliger har større risiko for at dø i en brand forårsaget af rygning end ældre i andre typer boliger. Og sammenligner man igen på tværs af landene viser statistikken også, at rygning er årsag til langt flere dødsbrande i ældre- og plejeboliger i Danmark end i vore nabolande.

Læs også: Danskere har tre gange så høj risiko for at dø i en brand som tyskere og briter

Skal man grave dybere i årsagerne til forskellen, er man nødt til at sammenligne lovkrav og bygningsreglementer mellem landene, mener Peter Bach Gummesen. Eksempelvis er det i Norge et krav, at alle boliger har mindst en røgalarm på hver etage. Men om det er nok til at forklare forskellen er ikke sikkert. Det bliver imidlertid ikke ham, der kommer til undersøge det, for han er allerede blevet ansat i en entreprenørvirksomhed. Men hos Beredskabsstyrelsen er kontorchef Henrik G. Petersen meget interesseret i undersøgelsen, som styrelsen får gennemgået på et møde onsdag.

»Det er en undersøgelse, som vi er meget opmærksomme på, og vi er spændte på at høre om konklusionerne,« siger han.

Beredskabsstyrelsen har imidlertid ikke de store muligheder for at gøre noget ved problemet.

»Vi anbefaler altid, at man har en røgalarm installeret, men det reguleringsmæssige ligger i byggelovgivningen, som er styret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det, vi kan gøre, er at lave informationskampagner.«

Kun hver tredje kommune laver forebyggelse

Efter engelsk forbillede kører Beredskabsstyrelsen sammen med Foreningen af kommunale brandchefer og Trygfonden således kampagen ‘Brandsikker Bolig,’ der har udarbejdet materiale, som kommunerne kan bruge til at identificere ‘brandudsatte’ svage borgere, tilbyde dem et hjemmebesøg, hvor boligerne bliver tjekket, beboerne vejledt og en brandalarm sat op. Men selv om kampagnen har kørt siden 2014, er det kun 34 ud af landets 98 kommuner, der er gået med på ideen.

Læs også: Fokus på større brandsikkerhed i etagebyggeri

»Vi tror på, at der kommer mere gang i det nu. Der har lige været en beredskabsreform, og mange steder har man prioriteret at komme på plads med de nye organisationer, før man kaster sig over forebyggelse,« vurderer Henrik G. Petersen.

Ældresagen: Kræv nu røgalarmer

Men kommunerne kan også begynde at stille krav om, at der skal være røgalarmer i de pleje- og ældreboliger, som de visiterer til. Sådan lød opfordringen i 2015 fra Ældresagens chefkonsulent, Margrethe Kähler, efter Fyens Stiftstidende havde dokumenteret, at der manglede røgalarmer i mange ældreboliger i Nyborg Kommune.

Læs også: Røgalarmer er spækket med forskellige fejl

»Kommunen bør lægge pres på boligforeningerne. Virker det ikke, kan kommunen stramme den og sige, at den ikke vil visitere til de boliger, medmindre der er en røgalarm,« udtalte hun dengang til avisen.

Den nye nationale forebyggelsesstrategi, der blev offentliggjort tidligere i år, lægger op til en øget indsats mod dødsbrande. Men der følger ikke ekstra penge med planen.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er forbruget af sovepiller og andet bedøvende i Danmark i forhold til de andre lande?

  • 7
  • 0

Var det 37 ældrepleje-firmaer der gik konkurs sidste år?

Hvordan påvirker den plejemæssige usikkerhed og manglende personlig kontakt statistikken?

  • 5
  • 0

Jeg tænkte også rygning og regler deromkring. Jeg har været frivillig brandmand i en hel del år. Når vi fik et automatisk opkald fra en af brandmelderne, var det næsten altid en beboer, der havde røget på sit værelse. Så selvom der var mange 'forgæves' (heldigvis) udkald, må man jo sige, at systemet virkede. Et par gange var det meget tæt på, at beboerne var blevet fanget i røgen fra en brand, forårsaget af rygning på værelserne. Men beboerne er jo kede af denne røgalarm, 'deres sidste glæde', der altså betød at rygning på deres værelser ikke var tilladt. Så jeg er sikker på, som artiklen iøvrigt også er inde på, de 'uforklarlige' er ganske forklarlige.

  • 7
  • 0

Er der blevet lavet en statistisk test på de data, for at se sandsynligheden for at det kan være tilfældige udsving ?

  • 0
  • 0

Hvordan ser det ud med andelen af rygere blandt ældre og dermed også på plejehjem i de tre lande? Mig bekendt er andelen større i Danmark, men jeg kender ikke de konkrete tal. Måske ligger en del af forklaringen her.

  • 3
  • 0

Tjah. Köb dog noget ordentligt ;).

For godt 15 år siden arbejdede jeg med nogle 160 kV, 16 MW strömforsyninger som havde et CHUBB sniffer system installeret (man suger luft gennem rör til en sensor enhed).

Det fine ved det system var at min tyske kollega ville käderyge lige under sensoren, uden at udlöse nogen alarm, men, hvis man så meget som rörte noget PVC med loddekolben gik alarmen uvärgeligt 2 minutter senere når det mikroskopiske puf af plastic-rög nåede sensoren.

Umiddelbart vil jeg mene at Sverige har strengere regler for brandsikkerhed i "offentlige" bygninger end Danmark. Samt kontrol af at reglerne fölges. I Danmark er temmeligt meget efterhånden baseret på "skön" og "vurderinger" som så overlades til aktörer, som f.ex. kommunen, der har en ökonomisk interesse i at vurderingerne falder ud på en bestemt måde.

  • 4
  • 0

Artiklen handler om dødsbrande, og fortsætter med at tale om reglerne for brandalarmer - fint nok.

Men hvorfor er følgespørgsmålene ikke stillet, eller refereret ? - var der brandmelder/-alarm ? (Ja/nej) - hvis ja: --- blev den udløst (ja/nej/ikke oplyst)

Hvor svært kan det være at grave ned i 18 hændelser - selv nu ? Fordelingen i bare disse 6 grupper ville da gøre alle klogere !

P.S.: hvordan kan det være, at der ikke er statistik for 2015 og 2016 ? Hvor svært kan det være at tælle og undersøge (under 20) hændelser ?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten