Leder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen

Det er umuligt at overdrive omfanget af den skandale om brugen af teledata, som i øjeblikket hærger de danske domstole, politiet og Justitsministeriet. Mistænkte forbrydere bliver løsladt, andre mistænkte må forblive varetægtsfængslet i månedsvis pga. udsatte retssager, mens mindst 10.000 og sandsynligvis langt flere sager, hvori der er fældet dom, skal gennemgås for at finde ud af, om der kan være tale om justitsmord.

I mands minde har vi – gudskelov – ikke haft sådanne tilstande i kernen af vores retssamfund. Det hele bygger på en komplet mangel på forståelse for, hvad indsamlede data kan bruges til, parret med en usædvanlig mangel på rettighed omhu.

Lad os først minde om, at de data, som sagen omhandler, er indsamlet ulovligt. Det strider mod EU-chartrets ret til privatliv at overvåge borgerne på det niveau, som teleselskaberne er forpligtet til, og som gør det muligt for politi og efterretningstjenester at få udleveret data om, hvor vi befinder os, og hvem vi kommunikerer med. Det har EU-Domstolen fastslået for snart tre år siden, men alligevel har skiftende danske justits­ministre opretholdt reglerne.

Det er en skandale i sig selv, ligesom det er stærkt kritisabelt, at der end ikke findes en statistik over, hvor ofte politiet stikker snablen i de enorme databaser. Vi ved kun, at selve politiet (og altså ikke efterretningstjenesten) fik dommerkendelser til at se, hvem godt 3.000 mistænkte kommunikerede med sidste år. Men i hvor mange sager der er udleveret positionsdata, aner ingen, for de data udleveres i enhver straffesag, helt ned til cykeltyverier, i det omfang, de bliver efterforsket.

Den nye teleskandale handler imidlertid ikke om indsamlingen af data, men om omfanget af, hvor meget politiet har klokket rundt i de selvsamme data. Den har været gal med den software, som politiet bruger for at skabe sig overblik over de lange regneark, som teleselskaberne udleverer. Softwaren har ganske enkelt smidt nogle data helt væk, så ikke alle opkald og sms’er er blevet præsenteret for forsvarere, dommere og politiets egne efterforskere. Desuden har softwaren placeret nogle af masterne forkert og dermed indført en fejl i, hvor de mistænkte har befundet sig.

I sig selv nærmest utilgiveligt dumt, men så kunne Rigspolitiet have erkendt fejlen på stedet, igangsat en undersøgelse og suspenderet brugen af den fejlbehæftede software. Sådan gik det langtfra. De første advarsler om fejl kom fra menige efterforskere allerede sidste år. I marts indså Rigspolitiet, at noget var galt, men vi skulle på den anden side af et folketingsvalg, inden ministeriet blev orienteret. Derefter nedsatte en forståeligt bestyrtet justitsminister en undersøgelseskommis­sion til at finde rundt i den retspolitiske del af skandalen. Imidlertid nåede politiet først frem til, at det nok er en god idé at analysere selve softwarefejlen, i sidste uge, altså næsten et halvt år efter, at fejlen blev kendt.

Som om den sendrægtighed ikke var tilstrækkeligt, har politiet i de seneste uger i stadigt stigende omfang forsøgt at henvise til, at der også er fejl i de data, som teleselskaberne leverer, vel at mærke før de bliver kørt igennem politiets egen, fejlramte software. Et par mindre eksempler med udenlandske telefoner har politiet fremhævet, men det forbliver et mysterium, hvorfor hverken selskaber eller politiet har fanget, hvis der var tale om systematiske, og ikke enkelte eller menneskelige, fejl.

Mest af alt virker det derfor, som om politiet ganske usmageligt forsøger at tørre en del af en historisk møgsag af på dem, der nu er mulighed for. Næsten værre er, at det selv i de seneste orienteringer lader til, at politiet og Justitsministeriet mangler en helt grundlæggende forståelse af, hvad data er, og med hvilke forbehold de bør behandles. F.eks. giver de formuleringer, som politiet senest har udsendt, grund til at spørge, om ordensmagten er klar over, at man kan sende en sms fra en telefon, uden at man behøver at sidde med den i hånden.

Dommerne og forsvarerne har også forsøgt at fralægge sig ethvert ansvar. Repræsentanter for begge har f.eks. udtalt, at de aldrig var blevet informeret eller advaret om de usikkerheder, der er, når teledata bliver brugt som bevismateriale. Det vidner om et behov for, at også de forholder sig langt mere skeptisk til databeviser og f.eks. spørger, hvor repræsentative, pålidelige og sikre data er. Ellers har politiet for let spil, og teleskandalen viser, at det ikke er en retsstat værdigt.

/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja - mange vil være uenige - men mord, røveri og narkohandel er ... ubehageligt.

En database, som kun politiet og PET har adgang til, kunne også være ubehagelig - hvis politiet og PET var korrupte eller redskaber for en diktator.

Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark.

  • 1
  • 17

Det kan godt være, at påstanden er korrekt. HVIS det er tilfældet, så er det da meget bemærkelsesværdigt, at INGEN af de mange forsvarsadvokater på noget tidspunkt - ifølge det oplyste - har brugt det argument.
Så er det en falsk påstand ?

Jeg har selv i mange år, via SKYPE, sendt SMSer fra min PCer - fordi tastaturet var mere bekvemt. Modtagerne kan så, mig bekendt, ikke se forskel.
Om de famøse logningssystemer kan se forskel ved jeg ikke.
Og vi modtager vel alle SMSer fra læger, tandlæger, bilværksteder og meget andet.
Hvordan er de mon logget ?

Endelig: er det egentlig ikke meget besynderligt, at forsvarsadvokaterne ikke langt tidligere, og med langt større vægt, har kunnet påvise fejl i disse telefata - som fremlagt i retssalene ?
Jeg forstår ikke, hvis problemet er stort og reelt, andet har kunnet eksistere i stort omfang og i lang tid.
Naturligvis skal usikkerheden komme anklagede og dømte til gode, men er det bare en lille fjer ? Det vil vise sig.

  • 1
  • 0

Lovgiverne skulle tage sig sammen og se på området.
Lovgiverne skulle starte med at rette deres ulovlige love og lave noget ordentligt.
Tydeligvis kan politiet ikke finde ud af det (vel ikke en overraskelse efter POLsag og se hvad der ikke sker i SØIK- dommerne er ikke bedre og vasker hænder - Rigsadvokaten griber ikke ind og forsinker sageren - det mest almindeligt anvendte trick hos embedsstanden- bare læse afhøringerne i Udbytte skandalen - ingen er ansvarlige - 'det er ikke mit ansvar' lyder std. undskyldningen).
Skat misbruger PET's data osv.
Retsstaten er afmonteret.

  • 4
  • 4

[...] om ordensmagten er klar over, at man kan sende en sms fra en telefon, uden at man behøver at sidde med den i hånden.

Faktisk kunne jeg relativt nemt lave et setup, så jeg kan ringe fra min mobiltelefon uden at have den i hånden.
Så mens jeg er ved at forberede et røveri i København, så snakker jeg lige med mine venner fra en telefon som befinder sig i Århus.

Hellere overvågning end røveri og mord

Ja, det er der nogen der siger. Så sæt kameraer op allevegne. Også i folks badeværelser. Det er der jo nok nogen som vil opponere imod, men den dag der bliver slået et barn(!) ihjel hjemme i badeværelset hos nogen, så er det jo godt at vi har den overvågning, ikke?

(!) Ja, det skal være et barn, faktisk en lille pige. Og morderen er en pædofil mand i 50'erne som i øvrigt kørte spirituspåvirket for at komme derhen.

En helt anden ting er, at hvis der med djævelens vold og magt absolut skal overvåges, så skal data faneme være korrekte! Hvis først man kan dømmes ud fra forkerte oplysninger om hvor man har eller ikke har været, så er retssamfundet da skyllet helt ud i lokummet!

  • 13
  • 2

“SMS uden at sidde med telefonen”

Det kan godt være, at påstanden er korrekt.

Den er fuldstændig korrekt. Jeg har selv et setup herhjemme, hvor min computer sender mig SMS'er via en tilkoblet mobiltelefon.
Hvis jeg skifter SIM-kortet i den telefon ud med det der sidder i min mobiltelefon, så kan min PC sende SMS'er som 'mig', selv om jeg befinder mig et helt andet sted - for eksempel i København for at røve en bank, eller hvad det nu skulle være.
Så kan jeg jo fint dokumentere at jeg var hjemme på det tidspunkt.

Og jeg må faktisk give dig ret i, at det er mystisk at forsvarerne ikke har brugt det argument for længe siden, til at ugyldiggøre disse logs som bevismateriale.
Men på den anden side: Forsvarerne er jo ikke mobiltelefon- og computer-kyndige, så de ved det måske slet ikke -?

  • 6
  • 2

Lokationsdata, hmm...
Selv bor jeg syd for Limfjorden, men tilstrækkeligt tæt på den til at min mobil altid logger på en mast, der står nord for fjorden, små 45-50 minutters køretur væk. Så mastelokationsdata giver jeg altså ikke meget for.

  • 8
  • 1

Jeg forstår slet ikke at man helt glemmer det helt simple faktum at man kan ikke sætte lighedstegn mellem en person og en mobiltelefon!

Telefonen kan sagtens være på tur uden ejerens kendskab, og dermed blive brugt til fejlplacere (måske bevidst) en person, eller sim kortet kan være klonet.

I den anden grøft kan den grimme krimenelle sørge for at lade telefonen blive hjemme foran fjernsynet, mens han i virkeligheden er et helt andet sted.

Det er fuldstændig misforstået at bruge teledata som "bevis", og det er lidt underligt at der tales om at man opdagede det sidste år, for allerede i 2013 var man klar over at teledata ikke kunne bruges i forbindelse med Mette Hansen sagen:

https://www.information.dk/moti/2015/08/vi...

Så hvordan i alverden kan det være at der går yderligere over 5 år før man indser at teledata er et problem - som jeg kan se det er det bla. fordi vi har et meget stort problem med at anklagemyndigheden er underlagt politiet i stedet for at være et uvildigt organ.

  • 10
  • 1

Endelig: er det egentlig ikke meget besynderligt, at forsvarsadvokaterne ikke langt tidligere, og med langt større vægt, har kunnet påvise fejl i disse telefata - som fremlagt i retssalene ?

Vi har en retspolitisk skævhed her i landet, for forsvareren må ikke lave bevisindsamling, men har udelukkende ret til at forholde sig til det materiale anklageren lægger frem.

Det blev ret tydeligt bevist under skueprocessen mod Gottfrid Warg.

  • 7
  • 1

Der må da for pokker have været ekspert vidner inde over de første gange hvor disse data er blevet brugt. Eller mener jurister selv at de var eksperter.

Det er jo ikke noget nyt. For 25 år siden anså man en fax for værende et gyldigt dokument. Bedre end en fotokopi.
Og scannede dokumenter er stadigt anset for værende bindende underskrifter.

  • 1
  • 1

Det er ikke ret længe siden man endelig, endelig fik indført mulighed for at føre andre dommere vedr. Skat.
Men Dommerne bruger det ikke - de hader andre. Desuden, som det anføres, er forsvarerne uden midler til at forske og kritisere i dette land. Derfor 'vinder' anklagere ofte. I skattesager behøver anklager ikke gøre noget . Dommerne giver altid Staten ret!
Selvom Skat er fulde af fup og fiduser. http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-...
Se også SØIK's præstationer ???

  • 3
  • 3

Når folk mener at benyttelse af stråmænd er befordrende for en debat, så er det svært at tage deres holdninger seriøst, og resultatet bliver derefter!

Overvågning vs. forhindring/opklaring af kriminalitet er altid et kompromis. Den der ønsker 100% frihed for overvågning ender med et meget kriminelt samfund. Den der ønsker 100% overvågning ender med et meget ufrit samfund.

Som altid handler det om balance. Desværre er hverken idealisme, enkelsagskrigere eller internetfora særligt hjælpsomme når det handler om at lave de kompromisser som giver en fornuftig balance.

  • 2
  • 1

RE Helere mord og røveri
Personligt går jeg ind for en højere grad af overvågning, men den skal være korrekt og sikker, med mit svage kendskab til mobiltelefoner, kan jeg ringe , sende smser og om nødvendigt åbne en øl med den.
Dersom de tidligere indlæg er rigtige, hvilket der næppe er grund til at betvivle, må man konstatere at masteoplusninger kun kan sige noget om om i hvilket område en telefon, (måske kun simkorte) har været på et givent tidspunkt, og til hvilket telefonnummer der har været forbindelse til, ikke hvem der har gjort det, eller hvor afsenderen har befundet sig på tidspunktet.
Ud fra ovenstående tillader jeg mig at konstatere at det ville være lige absolut lige så godt for retssikkerheden at anklager og anklagede rafler om skyldsspørgsmålet, som at anvende masteoplysninger i en lang og omkostningstung retsag. Hvilket enormt besparelsespotentiale.

  • 1
  • 0

Det tog lang tid før fingeraftryk blev accepteret, men telemast oplysninger røg ind direkte uden særligt tjek af hvor valide de var.
Var det fordi det var IT og moderne? Politi og domstole har vist et forklaringsproblem.

  • 7
  • 1

Den der ønsker 100% frihed for overvågning ender med et meget kriminelt samfund.


Her taler vi om sporing af mobiltelefoner, som har været relevant i ca. 25 år. Vi taler om spredt videoovervågning, som også først har vundet udbredelse de sidste ca 20 år. Vi taler om sporing af betalinger, som så har ca. 30-40 år på bagen.
Samfundet må godt nok have været kriminelt i min barndom.
Sjovt nok husker jeg det slet ikke sådan.
Men jeg er sikker på at et simpelt statistikopslag kan afdække, hvor meget hold der kan være i den påstand.

  • 3
  • 0

Her taler vi om sporing af mobiltelefoner, som har været relevant i ca. 25 år. Vi taler om spredt videoovervågning, som også først har vundet udbredelse de sidste ca 20 år. Vi taler om sporing af betalinger, som så har ca. 30-40 år på bagen.
Samfundet må godt nok have været kriminelt i min barndom.
Sjovt nok husker jeg det slet ikke sådan.

Det er en god pointe. Faktum er at vold er faldet og sikkert også en del anden kriminalitet. Men hacking, internetsvindel, pfishing, etc. er med 100% sikkerhed vokset (det burde være indlysende givet at der i praksis ikke var noget internet for 30 år siden og ganske få computere i forhold til i dag). Det synes også klart at politiet ikke har det store held med at opklare særligt meget af ovenståede. Der kunne de bruge en hjælpende hånd.

Hvis vi tager et område som børneporno (og nu ved jeg godt at blodet koger hos IT-anarkisterne), så synes det også klart at dette er rykket til elektroniske medier. Når vi hører om opklaring af samme så er det aldrig sådan at dansk politi har været i føresædet. Der er således en del kriminalitet som er rykket ind på elektroniske medier og hvor politiet i dag er prisgivet. Mere effektive våben ville være at foretrække mod den slags.

Så er der brug af mobiltelefoni, internet som kommunikationmedie til anden kriminalitet. Det kunne være optøjer, narko, indbrud eller terror. Her har kriminelle fået nye muligheder for fjernkommunikation. Jeg synes politiet bør have noget til at modgå disse muligheder.

Den nuværende situation er lovløs. Der er en række ting hvor politiet ikke har krav på metadata og data, men hvor de får det alligevel. Der er også situationer hvor staten overtræder loven eller i det mindste bøjer den meget kraftigt. Det sker fordi der ikke er klare eller brugbare regler. Klare og brugbare regler som give politiet de muligheder samfundet synes er nødvendige (fx. positions data fra mobiltelefoner) men som forebygger misbrug (ved at sikre at der er en juridisk process og at offentligheden har mulighed for at overvåge omfanget).

  • 2
  • 1

Det sker fordi der ikke er klare eller brugbare regler. Klare og brugbare regler som give politiet de muligheder samfundet synes er nødvendige (fx. positions data fra mobiltelefoner) men som forebygger misbrug (ved at sikre at der er en juridisk process og at offentligheden har mulighed for at overvåge omfanget).


Man kan i hvert fald sige at der er nogle regler, som politiet siger er brugbare, men hvor der hverken er nogen juridisk process, eller mulighed for at overvåge omfanget.
Og der er altså ikke nogen love eller regler, som forhindrer at politiet registrerer hvor ofte der kigges i telelogningsdata etc.
Der er faktisk også ganske vide rammer for hvad der kan etableres af overvågning af enkeltpersoner, hvis man kan påvise begrundet mistanke overfor en dommer. Så jeg er ikke sikker på at du har ret i, at der ikke findes klare og brugbare regler. De koster bare flere penge og mere besvær, end hvis man har fri adgang til at snage i data, som man løbende indsamler.
Det er tydeligt at masseovervågning ses som bekvemt, men det er helt uforståeligt for mig, at man vil sætte vores frihed og demokrati på spil, for at spare nogle mio. på statsbudgettet.
Og så mener jeg at man helt enkelt ikke kan have et politi og justitsvæsen, som blæser på lovgivningen. Der er vi langt ovre i kategorien for bananrepublikker.

  • 3
  • 0

Fakta er at overvågning ikke er forbundet med nævneværdig risiko i Danmark.
Der har med års mellemrum været eksempler på misbrug i personsager, men det har været meget få tilfælde.

Fakta er at manglende overvågning fremmer kriminalitet.

  • 0
  • 1

Fakta er at overvågning ikke er forbundet med nævneværdig risiko i Danmark.
Der har med års mellemrum været eksempler på misbrug i personsager, men det har været meget få tilfælde.


Fakta er, at der ikke er nogen regler for check af uberettiget adgang til indsamlet overvågning.
Fakta er, at der bliver udvist meget lidt energi (og lyst) til at efterforske de tilfælde af misbrug, som er blevet afsløret.
Fakta er, at man ikke kan konkludere noget som helst på baggrund af, at få tilfælde af misbrug er kommet i dagspressen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten