Udvikling: Det ufattelige liv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udvikling: Det ufattelige liv

Den menneskelige hjerne er det mest forunderlige organ, naturen har frembragt, men forud går milliarder af års udviklingshistorie.
I en meget anbefalelsesværdig bog giver professor emeritus Bent Foltmann ved Molykolær Biologisk Institut på Københavns Universitet en sammenhængende beskrivelse af livets opståen og udvikling.
Universet blev dannet for ca. 15 mia. år siden, og fysikere kan beskrive udviklingen helt tilbage til nogle milliontedele sekunder efter the big bang. Jorden blev dannet for 4,5 mia.
år siden. Da den efter 0,5 mia. år var tilstrækkelig afkølet, forekommer de første af livets byggestene, der i øvrigt synes udbredt i hele det kendte univers. Efter endnu 0,5 mia. år er der primitive celler og efter yderligere 1 mia. år kerneholdige
celler (eukarioter). Vi skal helt frem til 750 mill. år før vor tid, før der er flercellede organismer. For 350 mill. år siden er der dyr på landjorden, for 200 mill. år siden pattedyr, for 65 mill. år siden indtræffer et af de mange tilfælde af
massedød, der gennem tiderne har truet (og fremmet) evolutionen, idet dinosaurerne uddør, formentlig pga. kometnedslag ved Yucatan. For 6 mill år siden differentierer sydaberne (australopicthecus) sig fra chimpanser og orangutanger, for 2 mill år siden
ankommer homo på scenen, men først for 200.000 år siden optræder det moderne menneske på savannen i Østafrika.

Foltmann beskriver over fire kapitler, hvad vi idag véd om vor herkomst: Vor tids skabelsesberetning. Han indleder med et kapitel om Darwin og konkluderer, at det i dag er muligt at give en beskrivelse af alle livsformer i en sammenfattende
evolutionsteori.
Foltmann filosoferer i et kapitel over subjektiv oplevelse over for objektiv beskrivelse og erkender, at det er et stort spørgsmål hvor langt den naturvidenskabelige beskrivelse kan drives i forhold til den bevidsthedsoplevelse, der i sig selv er en
forudsætning for den naturvidenskabelige beskrivelse.
Et kapitel er viet til en flot gennemgang af den basale kemi, aminosyrer, DNA, de levende cellers struktur og dynamik, det forhold at vi - og alt andet liv - er baseret på et udstrakt genbrug af relativt få molekylstrukturer, samt at de 3.000 milliarder
baser (A,C,T og G), vi har i hver eneste celle, er opstået ved mutation og dublering af kortere kæder hos dyr og encellede organismer tidligere i evolutionsforløbet. Den moderne biologi har bekræftet den evolution, som tidligere alene byggede på bl.a.
geologers, arkæologers, taxonomers, palæontologers arbejde. Hvor alle nulevende mennesker har 99,9 pct. af deres gener fælles, har vi kun 99 pct. fælles med chimpanser, 70 pct. fælles med mus etc.
At man med blot 4 basepar kan opnå den rigdom vi ser omkring os, er ufatteligt - men ikke usandsynligt. Med en parafrase af Bohr: Hvis man kan studere universets og livets udvikling uden at blive svimmel, har man ikke forstået en pind af det hele.
Man kan, med Foltmann, runde hele fremstillingen af med spørgsmålet:
Hvor i dette faktiske forløb, er det egentlig kristne mennesker mener, deres gud har sat sit fingeraftryk?
Ikke at Foltmann polemiserer mod troen, endsige mod kristendommen tværtimod mener han, at vi qua evolutionen har en religiøs disposition.
Men som den gode videnskabsmand han er, holder han sig til det, han erkender gennem sansning, observation og eksperiment. Han udvider C.P. Snow's to kultursyn til tre: Naturvidenskaben beskriver livet humanisterne meddeler tanker om livet religionen
kan bibringe en mening med livet. Foltman observerer lidenskabsløst, at det er humanister og ikke naturvidenskabsfolk, der har klarlagt, at kristendommen blot er en af mange almindeligt forekommende mysteriereligioner i århundrederne omkring Jesu
fødsel.
Der går en lige linie fra Galilei over Darwin til ham eller hende, der om få år får Nobelprisen for skabelse af liv i et reagensglas. Alle de smukke legender i Tho raen, Biblen og Koranen forbliver smukke legender. At universet og livet er opstået som
beskrevet af naturvidenskaben overflødiggør ikke humanisternes tanker om livet og troendes søgen efter mening med livet.

Den fantastiske hjerne
Kernen i bogen - og formentlig anledningen til at den er skrevet - er en beskrivelse af det mest forunderlige organ af alle - menneskets hjerne - samt tre meget interessante hypoteser om bevidsthed, sprogevne og religiøs
disposition.
Den menneskelige hjerne har 100 mia. nerveceller. Hver eneste er forbundet til mellem 1.000-10.000 andre nerveceller. Antallet af disse synapser skal skrives med et ettal efterfulgt af 14 nuller.
Vi kan endnu ikke til fulde forklare hjernens funktion, men kan med Foltman fundere over, hvorfor vi er udstyret med et så formidabelt organ. Hvad er det for egenskaber, vi gennem den menneskelige hjerne har opnået, og som har gjort os privilegeret i
livets udvikling. Det er bemærkelsesværdigt, at der kun er gået 50.000 år siden det moderne menneske spredtes fra Østafrika ud over verden, kun 6.000 år siden vi blev agerbrugere, kun 300 år siden vor industrialisering. Dinosaurerne var her i 150 mill.
år uden at finde på noget tilsvarende. Og som illustreret af en lille rundorm, Caenorhpaditis Elegans, er 302 nerveceller med ca. 5.000 synapser tilstrækkelig intelligens til at styre musklerne, finde føde, udskille affaldsstoffer, finde en mage og
parre sig. Den menneskelige hjerne er i sandhed et formidablet organ.

Det bevidste valg
Foltman opstiller den hypotese, at vor storhjerne, der på blot få millioner år blev 3 gange større end chimpansens, giver os en langt bedre omverdensrepræ sentation og en mulighed for hukommelse, der tilsammen skaber
bevidsthedsfænomenet, der giver os mulighed for at vælge mellem mulige handlinger, hvor tidligere arter ikke evnede andet og mere end blot at handle pr. instinkt. En art, der ikke alene kan opfatte omverdenen, men også abstrakt kan gøre sig
forestillinger om den og via erfaringen slutte sig til den mest hensigtsmæssige reaktion på farer og trusler, den art vil leve længst, skaffe sig mest føde og få mest afkom.
Mennesket fødes med en disposition for basale grammatiske regler.
Foltmann beskriver hvorledes denne sprogevne kan have givet os en komparativ fordel i den nådesløse selektion. Sprog evnen har medvirket til en social dimension og den sociale gruppe, stammen, har haft en styrket overlevelsesevne sammenlignet med
ikke-sociale arter.

Den religiøse disposition
Foltmann argumenterer også for at evolutionen har fremmet en religiøs disposition. Der synes at være visse basale træk ved alle kendte stammer og folkeslags livsoplevelser og livsfortolkninger, hvad enten de beskrives ved ord
som mana, kami eller gud.
Menneskets første sociale strukturer har været skrøbelige, de er blevet styrket af adfærdsrammer der har begrænset individuelle udfoldelsesmuligheder og medvirket til social orden. De stammer der opnåde størst orden klarede sig bedst i evolutionen.
Foltmann slutter af med et kapitel om etik, genterapi og døden.
Nøgternt, stilfærdigt og i høj grad givtigt for mennesker, der på et rationelt grundlag søger nogle holdepunkter som modvægt til al den skingre pop og markedsgøgl, vi bombarderes med i populærpressen.
I tilgift til den nøgterne naturvidenskabelige redegørelse, inddrager Foltmann synspunkter og overvejelser som humanister har gjort sig gennem hele vor kulturhistorie: Platon, Spinoza, Locke, Kant og Popper med flere kommer til orde (charlatanen Sigmund
Freud får et velrettet spark) og mange danske bidrag medtages: Bohr, Grønbech, Sløk, mfl.
Det ufattelige liv er yderst anbefalelsesværdig. Der findes næppe bedre på dansk. Og tonen er behagelig afdæmpet og ikke så flamboyant som undertiden hos Dawkins, Penrose m.fl. Man er i godt selskab på alle 347 sider. Bogen er let læst for den ikke
helt ukyndige læser (der er en god ordliste) og for den der vil videre, er der et udførligt noteapparat med værdifulde henvisninger.
Gid nogle flere vise mennesker med overblik langt ud over deres fagområde, ville bruge deres otium til at delagtiggøre os i deres tanker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først