Udvikler kører galt på verdens hurtigste el-motorcykel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Udvikler kører galt på verdens hurtigste el-motorcykel

Nok er lyden af bulder og brag ikke ligeså bastant som en benzindreven superbike, men kick'et er mindst lige så voldsomt og drabeligt, hvis man ikke har øsen under kontrol.

Det har Bill Dude, skaberen af verdens hurtigste eldrevne motorcykel, Killacycle, måttet sande.

Den sorte og orange motorcykel indeholder 990 lithiumion-batterier, har en ydelse på 350 hestekræfter og har allerede slået rekorden for hurtigste 0-100 km/t for motorcykler, så den nu lyder på 1,5 sekund.

Bill Dude ville i et interview med nyhedstjenesten TG Daily på fortovet foran Los Angeles Convention Center demonstrere el-motorcyklens kræfter ved et hjulspind. Han gassede op, lavede hjulspind, men mistede derefter kontrollen.

Motorcyklen fortsatte ligeud akkurat som, når den er med i dragrace-konkurrencer. Længere fremme holdt en personbil parkeret. Bill Dude kolliderede med den - uden hjelm.

Han blev slynget af og landede på ryggen. Der blev han liggende, indtil en ambulance hentede ham.

På hjemmesiden for Killacycle skriver Bill Dude nu:

»Jeg har fået en del hudafskrabninger. Er selvfølgelig flov. Det var ikke meningen, at motorcyklen skulle bevæge sig i vandpytten. Hjulet skulle bare spinde. Og ja, jeg er idiot, fordi jeg ikke bar en hjelm,« erkender Bill Dude.

Og motorcyklen?

»Forhjulet er bøjet. Ligeså vel forgaffelen. Motorkappen er ikke nær så pæn som tidligere. Batteriboksen tog imod et slag fra forhjulet. Nogle af battericellerne er kortsluttede, men uden røg eller ild. Det er ultrasikre celler. Havde det været alt andet end A123 Systems Nano-phosphate-celler, så ville kortslutningerne have resulteret i en alvorlig brand. Så ingen stor skade,« skriver Bill Dude.

Det er planen, at Killacycklens hestekræfter skal opgraderes fra 350 til 1.000 til december.

Hvor stor en g-påvirkning, føreren udsættes for på Killacyclen, og hvor meget den larmer, har tidligere været debatteret på Motorbloggen her på ing.dk.

Dokumentation

Killacycle.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge ejeren på videoen så accelererer den fra
0-60mph på 0,97 sekunder (0-96kmh).
Det er voldsomt hurtigere end nævnt tidligere i disse artikler (0-100 på 1,5). Men det er måske ikke en officiel rekord endnu.
Han nævner også at den har 400 heste, men det er nok nærmere lidt detaljer, eller målemetode (eller overdrivelse :-).

v= 60 mph = 96kmh = 26,7 m/s
a = v / t = 26,7 / 0,97s= 27,5 m/s²
g = 9,82 m/s², dvs. a = 27,5 / 9,82 = 2,8 g

Deres tyngdepunkt må ligge mere end 70° foran baghjulets kontakt med jorden! (atan(2,8) = 70,3°) Men det er jo også en drag bike.

De kalder i øvrigt cyklen for "a nearly silent drag bike". Men alt er jo relativt. De siger selv at lyden mest kommer fra kæde og hjul.

Ganske interessant nævner de på hjemmesiden, at pga. de robuste LiIon batterier, så opvarmer de batteri-pakken til 75°C før start.
Og at den kan oplades på 5 minutter (deres lader bruger godt nok 10).

  • 0
  • 0

at man ikke må grine af andres ulykke, men det var simpelthen det sjoveste klip jeg har set længe, lol.
Er dog glad for at der ikke skete ham noget alvorligt, da jeg mener at han er med til at promovere brugen af elmotore til transport, som jeg støtter.

Desuden er den maskine for vild :)

  • 0
  • 0

Når jeg tænker tilbage på det (ufarlige) uheld der skete i Danmark da en elektrisk bil kørte ind i cykelbanens rækværk og nu ser det uheld med motorcyklen der let kunne have udviklet sig katastrofalt, må man jo anerkende en voldsom forskel i de to uheld.
Det kan da bruges som en fantastisk reklame for batteriproducenten.

mvh
Jørgen

  • 0
  • 0

En accelerationstid på ca 1.sek fra 0-100 km/h forudsætter en friktionskoefficient mellem dæk og vej på ca. 3 hvilket er helt usandsynlig.

Den skulle -hvis det er rigtig med ca. 1 sekund -være oppe på 100 km/h efter ca. 15 meter.

Hvis dette kan lade sig gøre, hvorfor kan man så ikke bremse ned fra 100 km/t til 0 km/h på 15 m?

Det er nok snarere tale om ukritisk viderekolportering af ejerens udsagn.

Uffe Rasmussen

  • 0
  • 0

990 lithiumion-batterier

Det er ikke "bare" 990 lithiumion-batterier - det er 990 A123Systems M1 celler med katoder af LiFePO4:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lithium-jern-...

1/4 Mile Record Holders:
http://www.nedra.com/record_holders.html

Electric Motorcycle Inventor Crashes at Wired Conference:
http://www.tgdaily.com/content/view/33853/...
Citat: "...Dube fatefully told us that the batteries are “more powerful than anything else” on the market..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten