Det er faldet flere for brystet, at Aarhus Kommune lancerer en udvidelse af havnen på 43 hektar som en gave ikke bare for erhvervslivet, men også for klimaet.
Ifølge aftalen, der er blevet kaldt ‘en CO2-neutral udvidelse af Aarhus Havn’, skal projektet nemlig anlægges klimaneutralt.
Den beregnede udledning af CO2 til beton, stål og andet i byggeperioden opvejes ifølge aftalen af en række kompenserende initiativer som opsætning af solceller og installation af landstrømsanlæg, så færger og skibe kan køre på el, når de ligger ved kaj.
